Ældre visitkortfotos - af ukendte personer se bornholmske fotos HER.
Fire visitkort. Øverst fra venstre: Foto fra Australien, bag på står: "Mors onkel Johannes, John Holm. Tante Esther. England. Hotelejer, frimurer, Melbourne, Australien. 1 Barn Pige Esther". På det næste billede står der: "Til Cecilie fra Peter. Den 26 April 1868 (23de Fødselsdag)". (Det må være den unge herre i midten?). Nederst til venstre: Omrejsende fotograf Plymouth fra Australia på Bornhom (i 1870erne). Han var kommet hertil sammen med en svensker. På billedet står der: "Min mors barnepige Maria Schrøder." Det sidste er et tidligt billede af en ukendt herre, formentlig af en omrejsende fotograf, der har etableret et midlertidigt atelier på et af øens hoteller. Billederne kommer fra forskellige givere. BØ-a, Diverse billeder.
Jeg har fået følgende oplysninger fra Tommy Andersen. "Ang. billede nummer to, som er fotograferet i 1860erne af J Hansen Nexö, og viser fire piger: Jeg har selv dette billede og den ene af pigerne, som står op imellem de to ens klædte, er min tipoldemor som hed Jensigne Kristine Henriksen (gift Jensen) født den 24-2-1847. Hun blev døbt i Aa kirke den 21-3-1847, konfirmeret den 6-8-1861. Jeg vil gætte på, at billedet måske er taget samtidig med konfirmationen. Hun var uægte barn af Ane Stine Jeppesdatter og Jens Peter Jensen. Jeg ved desværre ikke så meget mere om hende eller hvem de andre piger er, men de ser ud til at være i familie med deres lidt mutte ansigtstræk".
|
Det øverste billede til venstre er det ældste, først i 1860erne, sikkert fotograferet af en omrejsende fotograf. Det næste er fra anden halvdel af 1860erne af fotograf Johan Hansen, Nexø, nederst til venstre er også Johan Hansens, 1870erne, bemærk familiens bedstemor med det traditionelle bornholmske hovedtøj, "påsigbundet". Om herren nederst til højre står der: Assessor (dommer) Ipsen, Rønne. Farbroder til Magnus Ipsen. Han er fotograferet af Gottlieb Støckel i Rønne, billedet har nr. 5196 og er fra 1870erne. Fire visitkortfotos fra lille album, BØ-a. 2004-24.
|