MØLLER I ØSTERMARIE

Tilbage til hovedsiden om de bornholmske møller HER. Til siden om de hollandske møller i Østermarie HER.
Se mere om vandmøller og stubmøller længere nede på denne side.
Hammers Kort o. 1750, en stor del af Østermarie Sogn. Der er enkelte vejrmøller på dette tidspunkt, men nok flest vandmøller.

Mansas kort over Bornholm c. 1850. Her er angivet syv stubmøllesteder.
Jens Riis Jørgensen: Østermarie er det helt store møllesogn sammen med de tre andre: Vestermarie, Klemensker og Aaker. 
I over 100 år fra slutningen af 1700-t. til slutningen af 1800-t. var der 6-7 møller (stubvejrmøller, der gradvist blev udskiftet til hollandske), og op mod 1900 kom endnu nogle. Jeg kikkede igen i kirkebogen for at se om der var stof til møllehistorie og møllerhistorier.
Der er massevis af stof. I 1714 måtte møller Hans Larsen skrifte, fordi han havde begået lejermål. Gad vide hvad Boel Mortensdatter, hans kone, mente om det. I 1802 er der nævnt en grynmølle, som Hans Pedersen havde. 5 år senere ser vi i amtets fortegnelse også en grynmølle nævnt, på den 80. sg. med Hans Kofod som ejer, og kirkebogen nævner i 1812 møller Hans Monsen på 80. sg.s grund som møller. Selv præsten Hr. Prahl havde en mølle, "Præstemøllen", som ikke stod på Præstegårdens jord men på 12. vg.s jord. Kirkebogen fortæller os, at præsten her havde Morten Hansen som møller. Det var også i 1812. I 1697 måtte præst og menighed begrave den 60-årige møller Peder Thomasen. Hvis han begyndte med mølleriet som 21-årig, skete det under det svenske åg, som man kæmpede sig fri af 8. dec. 1658, som vi fejrede i går, og som Jens Pedersen Kofoed blev belønnet for ved at han fik overdraget Maglegård, en af Østermaries bedste gårde.
Jeg har før været inde på, at antallet af hartkorn i de forskellige sogne og herreder svarer forholdsmæssigt til antallet af møller. Østermarie topper med sine fede jorder og gode økonomi og med præsterne i spidsen som foregangsmænd. Den førende af pastorerne hed Prahl.
I første del af 1800-tallet boede de fleste af Østermarie sogns møllere i Bølshavn. Det var nyt for mig. Jeg har det fra folketællingerne, som jeg har undersøgt. Det er Bølshavnområdet eller Bølshavndistriktet, nogenlunde det samme som Bølshavn skoledistrikt, der omfattede gårde og huse i et opland til Bølshavn. Møllerne var, hvor de store gårde havde brug for dem, hvor der var mange husmænd og hvor der var flest munde at mætte.
Yderst få møller var brandforsikrede i området i første del af 1800-årene. Umiddelbart så jeg kun en gammel vandmølle ved Hoppegård og også en på 6. vg.s grund.
Den først forsikrede stubveirmølle i Østermarie var Hans Jensens i Glappe på 14. vg.s grund. Den var vurderet til 390 rd. i 1820'erne. Jeg lagde oså mærke til Jens Michael Jensens stubmølle på 35. sg. grund i midten af 1800-t. Ham kan vi også se i fkt. 1850 i Bølshavndistriktet.
Stubmøllen i Skrehalle: (ved Jens Riis Jørgensen)
Igen et interessant møllested. I de første oplysninger må der være sket en sammenblanding af oplysninger om Grye Mølle på 80. sg.s grund og Skrehalle Mølle på 68. sgs grund. (I mølleoversigten 1808).
Årstallet 1811 for Skrehalle passer godt med at møller Hans Thorsen ved denne mølle fik døbt en datter 29. dec. 1811. Han behøver ikke have været ejer af møllen, som måske kan have været ejet af en Kofoed. Ved fkt. i 1834 er Hans Eiler Rosted møller og husmand her. Han ses i øvrigt som 7 år gammel ved fkt. i 1801 hos forældrene, hvor hans far Hans Pedersen var møller på 80. sg.s grund, altså Grye Mølle. Fra fortegnelsen i 1808 ved vi, at Grye Mølle da var ejet af Hans Kofoed. Hans Eiler Rosted og familie ses i folketællingerne 1840, 1845, 1850 og 1855. Børnene var født her fra 1827 og frem. Kort efter 1855 døde Hans Eiler Rosted. Hans søn Hans Peter Rosted videredrev den, ombyggede den og erstattede den med den senere velkendte hollandske mølle. I mange år var han ugift men ses i fkt. 1880 som gift med Margrethe Kirstine Jensen. De havde da et barn på 5 år og fik endnu et i 1880, hvorefter hun døde, og vi ser ham som enkemand ved fkt. 1890. - (Det kan være vanskeligt at finde folk i de indlæste folketællinger. Eksempelvis er Hans Ejler Rosted i 1855 indlæst som Boested). Det er interessant at følge Hans Eiler (Eylert) Rosted og søn fra slutningen af 1700-tallet som mølleknægt ved Gryemøllen til tiden omkring 1900 på Skrehallemøllen.
Fortegnelse over møllerne i Østermarie 1808. Der var seks vejrmøller og fem vandmøller.
Se hele dokumentet HER.
Vejrmøller:
Paa 1ste Selvejergaards Fortoug, ejer Ole Pedersen Riis, Paa Kongens Mark.
Paa 29de Selvejergårds Grund, ejer Henrik Olsen. Kofod-Møllen.
Paa 31s Selvejergaards Grund, ejer Jens Biørnsen. Kure -Møllen.
Paa 61s Selvejergårds Grund, ejer Jacob Jensen. Lii-Møllen
Paa 80s Selvejergaards Grund, ejer Hans Kofod. Gryn-Møllen
Paa 12' Vornedegaards Grund, ejer Hr. Prahl (præsten). Præste-Mølle

Vandmøller:
Gadebyegaard Møllen, ejer Peder Thor Pedersen. Brystmølle - Gyldensåen
Paa 36' Selvejergaards Grund, ejer Marte Lov, Ovenfals - (Lindholmgård, Gyldensåen)
-     37' Selvejergaards Grund, ejer Jørgen Kofod, Ovenfals - (Hoppegård, Vaseåen)
-     38' Selvejergaards Grund, ejer Lars Ipsen, en Plaske - (Skadegård, Vaseåen)
-     4de Vornedegaards Grund, ejer Rasmus Kofod, en Plaske - (St. Frigård Kjeldsebyå)

VANDMØLLER - langs Gyldensåen, Vaseåen og Ellebækken

Vandmølle ved Gyldensåens udløb, Østermarie. Skottehjemmet, 19. vornedegård (?)

Udsnit af matrikelkort opmålt 1818 og ændret flere gange senere. Geodatastyrelsen.
Til venstre: Udsnit af Mansas kort fra o. 1850 med angivelse af en vandmølle ved Gyldenåens udmunding.

19. vornedegård Skottegård (nu Skottehjemmet) hed tidligere Vandmøllehuset og havde formentlig ejerskab (?) til vandmøllen ved åens udløb.

18. vornedegård er Vornedegårdshus - tidligere "Hundehuset", "Sildegård", "Kirkebogård".

Vandmøllen er ikke med på opgørelsen over de bornholmske møller 1808.
Billeder af resterne af vandmølleanlægget vest for den ny bro over Gyldensåen helt ude ved kysten. Bemærk at der er rester af et stigbord i cement, hvilket kunne betyde, at møllestedet har været i brug ret sent, måske i forbindelse med ørredfiskeri. (?)
19. vg Skottehjem – Snekkedalshuset – Skottegaard –  Vandmøllehus.

Snekkedalshuset et udtryk, der måske stammer fra Vikingetiden, hvor Bornholm var inddelt i Skipæn, hvor hver Skipæn skulle bygge og proviantere et skib med 24 årer og en styrmand, dette kunne være en havn for et sådant ledingsskib. Skibene kunne gemme sig i Gyldensåen. (Iflg. Aage Kure).
Vedr. navnet Skottegård: Sagnet - og en skrøne - fortæller, at der ved den gamle Bølshavn  ved Gyldensåens udløb, skete en stranding. Kaptajnen, som var skotte, tog ophold på Skottegård. Han skulle ligge begravet ved kysten, og graven ses endnu som en stendynge.
Styrmanden tog ophold på den nærliggende Styrmandsgård, (12. vornedegård), mens kokken, der havde en hund, tog ophold i Hundehuset (18. vornedegård).
At gårdens navn tidligere var Vandmøllehus skyldes en gammel vandmølle ved Gyldensåen.

Kilde: Aage Kure 2002, dokument HER
Udsnit af matrikelkort over Østermarie Sogn 1866.

Gyldensåen, Østermarie. Store Gadebygård, proprietærgård.

Gyldensåen blev kaldt for "Mølleåen" nord for Gadeby (Kilde Stednavneregistret).
En af de vandmøller i Østermarie, vi godt ville vide hvor lå, var "Gadebyegaard Møllen, ejer Peder Thor Pedersen. Brystmølle" , som lå ved Gyldensåen, og altså var beskrevet i møllefortegnelsen fra 1807. Gadebygård er en proprietærgård, og det forklarer vel, at man havde en "Brystmølle" som er en mellemting mellem en overfalds og underfalds mølle. Vi havde - mig bekendt - ikke tidligere kendskab til brystmøller på Bornholm. Møllen var ikke med på Mansas kort fra o. 1850. Men det var så at fatte cyklen og se om vi kunne finde den. Og det kunne vi. Sådan ser det ud når man vender sig om og ser mod øst. Gyldensåen ved Gadebygård.
Sådan ser det ud når man vender sig om og ser mod øst. Gyldensåen ved Gadebygård.
Menneskeskabte inddæmninger af vandforløbet.
Dette ligner et sted, hvor man har haft placeret et stigbord. Gyldensåen ved Gadebygård.
En brandtaksation fra 1817 fortæller, at vandmøllebygningen var 13 ½ alen lang og 9½ alen bred. Egetømmer, klinede vægge og stråtag. Vandmøllen er tegnet ind på Videnskabernes Selskabs kort fra 1805. (Oven over "boet" i Slotsboet.) Møllen ligger altså nord for gården og en god vej fører fra gården til møllen. Der er en ny bro over åen - den har sikkert erstattet en ældre - og vejen fortsætter på den anden side og rammer landevejen til Østermarie Kirke. Jeg tror det har været Gadebygård-familiens kirkevej. I brandforsikringen kan man også læse, at vandmøllen blev "udslettet" 8. juli 1850. Kortet til højre er Mansas fra o. 1850. Møllen er ikke med.

Vaseåen, Østermarie. 38. selvejergård, Skadegård.

Vandmølle ved Gyldensåen på Skadegård, 38. selvejergård i Østermarie. Gården hed tidligere "I Lyrsbye". I 1808 omtales også en vandmølle på gårdens grund, ejer var Lars Ipsen, men møllen var da blot en plaskemølle. Den er så blevet "moderniseret" og ses her som en underfaldsmølle. Foto o. 1950 (?), Bornholms Museum.
Florian Eickmann: På stedet, hvor vandmøllen lå, opførtes i 1950'erne et turbinehus med generatoranlæg. Huset og turbinen findes stadig i dag. (2016).
Skadesgård, 33. selvejergård i Østermarie ved Vaseåen.  Foto Anders Jespersen, o. 1956.
Skadesgård, 33. selvejergård i Østermarie ved Vaseåen.  De fem fotos herover er alle fotograferet af  Anders Jespersen, o. 1956.
Skadegård, 38. selvejergård, Østermarie. Sylvest Jensen, KB:

Ellebækken, Østermarie. 69. Selvejergård, Stamperegård

Vandmølle ved Stamperegård, 69. selvejergård i Østermarie. I Østermarie har Nationalmuseets mølleekspert, Anders Jespersen, vel i 1950erne, fotograferet resterne af en mølle på Stamperegård eller Stampergård. Som jeg ser det, ligger gården ved Buskeåen, senere Ellebækken, den har sin udmunding mellem Ypnasted og Bølshavn og ikke er voldsom vandrig i dag. Vandmøllen er ikke omtalt i 1808.

På Traps kort fra 1921 ses Stamperegårds vandmølle som signatur på kortet.

To andre vandmøller ved Buskeåen - Ellebækken

Iflg. Hans Kabels vandmølleundersøgelse (Bornholms Amt og Bornholms Museum) er der foruden Stamperegårds vandmølle (69. selvejergård), en vandmølle vist ved Buskegård, 24. selvejergård og en tredje vandmølle ikke langt fra Buskeåens udløb mellem Ypnasted og Bølshavn.
I nærheden af denne stenbro, der kaldes "Sortevad", og som fører over Buskeåen, mener man der har været en vandmølle.

Der skulle desuden have været vandmølle ved Buskegård - som åen har sit navn efter og ved Stamperegård, som det ses på billederne herover.

STUBMØLLER

Dalslunde Stubmølle og - vindrosemølle

Disse to billeder af stubmøllen i Dalslunde er muligvis før et lynnedslag i 1905, der dræbte møller Johs.Christensen. (Dog ser det ud som om den lille pige med forklædekjole er med på begge billeder).
Dalslunde stubmølle. Det er fotograferet af Bendt Kjøller i Allinge, negativet på Bornholms Museum. Ejendommen (i baggrunden) blev genopbygget efter et lynnedslag i 1905. Lynet dræbte den daværende mølleejer Johs. Christensen. Hans bror drev Gadeby Mølle i Østermarie, og de øvrige brødre var også møllere på Bornholm (Kilde: Kjølby, Vindmøller 1978).
Vindrosemøllen blev bygget i 1914, hvorefter den gamle stubmølle blev revet ned. Den ny mølle blev opført af af møllebygger Pedersen, Svaneke. Der blev drevet mølleri til omkring 1950, men i den sidste tid med motormølle. Billedet tilhørte vognmand Viggo Christensen, der var født på møllen. I flg. ham blev understellet af jernmøllen brugt ved en vandmølle i Grynebæk i Ibsker. (Kilde Kjølby, B.T. 4.11.1971).
Mansa kort 1851. Gadeby Mølle er aftegnet, endnu ikke Dalslunde. I 1805 kaldte man møllen i Gadeby for "Ligmøllen" (Kilde K. Thorsen, Stubmøller). Senere var der en hollandsk mølle i Gadeby, men den brændte i 1924. (Måske er det stubmøllen herfra, der er flyttet til Dalslunde? Skal søges arkivalsk).
Dette må være taget samtidigt med ovenstående billede, også af stubmølle og vindmotor ved Dalslunde i Østermarie. Foto Alfred Kjøller, Allinge. Glaspladen på Bornholms Museum.
Ejer: Arne Pedersen, gårdejer, Dalslunde Mølle, Dalslundevej 2, 3751 Østermarie. Sylvest Jensen, 1946. KB
Erling Sonne-Pedersen Min onkel Arne Pedersen, havde møllen da jeg var dreng. I bygningen under møllen var der købmandsforretning. Jeg husker et besøg først i 1950'erne.