Efternavne der starter med "M".
Johan Nicolaj Madvig, 1804-1886, filolog og politiker. København. Fotograf Carl Lütken. Fotograf 1878-1895. BØA 1997-03, Berg-Sonne.
Se det meste af hans familie HER. |
Hustru til major Thor Maglegaard, 1787-1865. 5. og 15. vg. Østermarie. Margrethe Hansen, f. 1808, gift 1825 med Thor Maglegaard. Hun var fra Lehnsgård i Østerlars, en af de store proprietærgårde. BØA 1980-35. Lektor Linds personarkiv. Foto Gottlieb Støckel.
|
Major Thor Maglegaard, 1787- 26. november 1865. 5. og 15. vornedegård, Maglegaard i Østermarie. Fred. 6 eller Chr. 8 sabel, officerssabel, måske privat model. BØA 1980-35. Lektor Linds personarkiv. Foto Gottlieb Støckel.
|
Nr. 111. Her hviler Stövet af major Thor Maglegaard. Ejer af Maglegaarden i Østermarie, födt 20. Decbr. 1787, död 26de Novbr. 1865. Virksom i sin jordiske Vandel, kjerlig jeres Egtefælle, kaldes han til Gravens Hvile. Naar Döden löser Livets Baand, lad Själen gjemmes i din Haand og Stövet rolig hvile.
233 Bogstaver hugget og malet til Frue Majorinde Maglegaard (Graatte paa Østermariakirkegaard med Bog og Kors) |
Fra stenhugger Frederik Ferdinand Fischers ordrebog på Nexø Museum.
|
Familien Mogensen, Allinge. (står der på bagsiden). Privateje.
Familien Mogensen fra Gudhjem.
Melsted kalder - en familie på trappen ved deres hjem i Melsted
Et rigtigt fint ”Kabinet-Portrait” på købekarton (dvs. uden fotografsignatur) af en familie i Melsted ud for deres ejendom, Nr. 10 eller 16. At det er i Melsted afsløres af, at der på halvdøren er en smal tandsnitsliste. (Det ser man kun i Gudhjem og Melsted.) Husets herre stående, mor og mormor (de ligner hinanden) på trappen sammen med fem børn (heraf et par tvillinger). Kabinetfotografiet er fra 1890erne. Men hvem forestiller det? |
Som regel finder man ikke ud af det. Er der ikke skrevet bag på et billede, forsvinder de folk, der er blevet fotograferet, ind i en grå masse af mennesker. De forbliver anonyme og får en anden identitet, som en del af vores kollektive arvegods. De bliver et udtryk for en anden tid med mennesker, der klædte sig på en bestemt måde, måske havde en anderledes fysiognomi og attitude, anderledes hår og hænder - flere børn!
Tilfældet vil, at efter jeg tidligere havde bragt dette billede på min ”facebook-arvegods serie”, opdagede jeg billedet i Jul på Bornholm 1974. I en artikel af afdøde pastor Arne Madsen. Han fortæller en historie om sit familiealbum, med portræt af ægteparret Steenberg på Kobbegård i Østerlars, om søstrene Tranberg, der fik den unge fotograf Anton Christian Holm til at portrættere sig - de var begge iført det bornholmske hovedtøj ”påsigbundet”. Billedet solgte de til folk der var interesseret, og det var der efter sigende mange der var. Det tredje billede Arne Madsen beretter om i artiklen, er det billede, der også er vist her. Det forestiller hans egne bedsteforældre, fisker Jens Mogensen f. 1860, hustru Karen Margrethe f. 1856 (siddende til venstre) født på Søgård i Østermarie og hendes mor, Karen Margrethe Runge, f. 1824. De fem børn er - trods frisurerne (mon de havde haft lus?) alle piger, bagerst Asta, som var Arne Madsens mor, stående ved faderen Karoline, ældste datter født 1885, Nanna yngste datter på billedet og tvillingerne Karen og Valborg f. 1890. Der skulle komme endnu to børn til, Magnhild og Veset - før familien var fuldtallig! Billedet er fra 1893. I Jul på Bornholm 1982 findes et billede af ejendommen i Melsted. Og hvem har fotograferet? Anthon Christian Holm regnes for Gudhjems første fotograf. Han var født i Nexø, uddannet som maler, men kom først til Gudhjem o. 1900 og etablerede sig både som maler og fotograf. Han døde i 1941 og i en 70års fødselsdagsomtale i Bornholms Tidende mindedes han kun som malermester, ikke som fotograf. Men Holm var en meget produktiv fotograf og der er rigtig mange billeder fra hans hånd fra de første tyve år af 1900årene. I en kort periode overtog Charles Svendsen hans atelier (1908-1910), men ellers synes han at være blevet ved fotografhvervet indtil Kaare Rasmussen slog sig ned som fotograf i Gudhjem 1921. Takket være fotograf Steen Rønne, født i Gudhjem, er Holms glaspladenegativer bevaret; de findes i dag på Bornholms Museum. I Bornholms Museums billedsamling findes også billeder fra Gudhjem med årstallene 1885 og 1890 som angiveligt er taget af H.A. Holm. Der findes - ifølge folketællingerne - ingen person bosat i Gudhjem ved det navn. Til gengæld havde Anthon Holm to brødre i Gudhjem allerede i 1890, den ældste bror var da 26 år og snedkermester, han hed Jens Andreas Holm, en yngre bror var i smedelære, han hed Hans Chr. Holm og var 15 år gammel. Om nogen af dem også fotograferede vides ikke. De var alle tre født i Nexø. Billedet kan selvfølgelig være taget af en ”udenbys” fotograf. Vi kender ikke nogen fotograf H.A. Holm på Bornholm (eller i Danmark) på det tidspunkt. |
Carl Møller. Fra Gyldensgård til Søholm - fajancefabrikken Søholm.
Fra Gyldensgård og Bornholms Lervarefabrik til fajancefabrikken Søholm. Dette er en lille bornholmsk familie- og erhvervshistorie med nogle billeder, som jeg ikke synes skal gå i glemmebogen. Billederne er dukket op i en antikhandlers rodekasse. Vi ser tre generationer, bedsteforældrene på Gyldensgård i Vestermarie, forældrene Martin og Anna Møller, det er Anne (nr. to i en børneflok på ni) der var født på Gyldensgård. Sønnen Karl (Carl) Møller, er fotograferet i december 1881 hos fotograf Støckel i Rønne. Både forældre og bedsteforældre er fotograferet hos Thor Spelling på Lille Torv i Rønne, Anna og Martin sikkert da de blev gift i 1879. Carl Møller er fotograferet hos Spellings efterfølger, Paul Müller, mellem 1899 og 1906.
De to gamle fra Gyldensgård var Peter og Karen Christine Sørensen. Deres datter hed Anna Sørensen f. 1859, og hun blev gift med pottemager Martin Møller, f. 1849. De sidste to billeder er af deres søn, Carl Møller, f. 1880. Han overtog pottemageriet eller ”Rønne Lervarefabrik, M. Møller & Søn” i Ellekongstræde i Rønne i 1906, efter faderens død. Carl Møller var udlært som fajancer hos sin far.
I 1908 blev Carl Møller først bestyrer og fra 1912 ejer af fabrikken Søholm efter familien Wolffsen, der havde ejet fabrikken siden 1835. Carl Møller var gift første gang, fra 1904 med Thorgunna Bidstrup, en datter af arkitekt og titulær professor Mathias Bidstrup, og han hjalp det unge par med at købe fabrikken. Mathias Bidstrup var en indflydelsesrig bygmester mm., man kan sige, at Søholm dermed blev en del af det indflydelsesrige ”Bidstrupperdynasti”. Men de vanskelige tider i forbindelse med Første Verdenskrig og årene derefter gik dog ikke Carl Møller forbi. I 1919 måtte han afhænde fabrikken til et københavnsk firma, men han fortsatte som bestyrer indtil 1928. Han blev skilt fra Thorgunna, men giftede sig igen og erhvervede Frigård i Vestermarie – men døde allerede i 1935.
De to gamle fra Gyldensgård var Peter og Karen Christine Sørensen. Deres datter hed Anna Sørensen f. 1859, og hun blev gift med pottemager Martin Møller, f. 1849. De sidste to billeder er af deres søn, Carl Møller, f. 1880. Han overtog pottemageriet eller ”Rønne Lervarefabrik, M. Møller & Søn” i Ellekongstræde i Rønne i 1906, efter faderens død. Carl Møller var udlært som fajancer hos sin far.
I 1908 blev Carl Møller først bestyrer og fra 1912 ejer af fabrikken Søholm efter familien Wolffsen, der havde ejet fabrikken siden 1835. Carl Møller var gift første gang, fra 1904 med Thorgunna Bidstrup, en datter af arkitekt og titulær professor Mathias Bidstrup, og han hjalp det unge par med at købe fabrikken. Mathias Bidstrup var en indflydelsesrig bygmester mm., man kan sige, at Søholm dermed blev en del af det indflydelsesrige ”Bidstrupperdynasti”. Men de vanskelige tider i forbindelse med Første Verdenskrig og årene derefter gik dog ikke Carl Møller forbi. I 1919 måtte han afhænde fabrikken til et københavnsk firma, men han fortsatte som bestyrer indtil 1928. Han blev skilt fra Thorgunna, men giftede sig igen og erhvervede Frigård i Vestermarie – men døde allerede i 1935.