Folkedans på Bornholm, ca. 1900 - 1930

Folkedanserpiger på Bokul med Gudhjems nye kirke i baggrunden. Foto (muligvis) Emil Hansen. # EH 124. BØA 2010-24. Motivet også benyttet som postkort og sendt 1907

Fotograf H.P. Jacobsen. Folkedansere. BM. De to herrer forrest?

Små "folkedansere". Pigen yderst til venstre er Margrete Nielsen. Pigen nr. to fra højre øverst er Anna Koefoed. Foto formentlig Th. Yhr. 1905. Grete Sonnes samling.

Hvad er det for nogle dragter de bruger? Et godt spørgsmål, som især museumsinspektør Erna Lorenzen (hun var ansat i Den gamle By i Aarhus) har gjort rede for i sine bøger, bl.a. "Hvem sagde nationaldragt" fra 1987.

Hun kalder det for folkedanserdragter, inspireret bl.a. af svenske dragter med snøreliv, hvide bluser/skjorter og en spids fløjlshue inspireret af den svenske "Rättvik-hue". Og så brugte man disse sorte "spartasko" med pyntelige, krydsende bånd over vrist og smalben, det så godt ud på de hvide strømper.

Først omkring 1930 stiftede man egentlige folkedanserforeninger og påbegyndte en systematisk indsamling og kopiering af dragter fra de forskellige egne. I Erna Lorenzens bog er der et foto af præcis en dragt som her. Jeg har hørt dem omtale som "højskolefolkedragter". De var almindelige i hele landet. Erna Lorenzens bog kan varmt anbefales.

Se artikel om folkedans i Jul på Bornholm 1956 af Eyvind L. Lind. Om folkedansen på Bornholm med Anker Skov og Anders Lind.
Lind fremhæver i artiklen sin egen bedstefar, malermester Anders Lind i Bæla, der var aktiv i arbejdet med folkedansen i Hasle. Anders Lind var spillemand, Anker Skov danseinstruktør.

I 1928 udgav lærer H.P. Koefoed i Allinge, Anker Skov og snedkermester Gelius Lind, også Allinge på Gornitzkas forlag en lille bog med 22 bornholmske folkedanse.

Eyvind L. Lind har i Jul på Bornholm 1959 gengivet "18 borrinjholmska opstæljedanjsa".

Folkedanserpiger fra Grete Sonnes samling.

Folkedansere på Bornholms Højskole, foto Th. Yhr, måske 1905.
Arne Madsen har i Jul på Bornholm 1982 skrevet om folkedansen - han har fundet sin mors erindringer om dansen på Højskolen i Ekkodalen.

Han skriver fx om hvordan det var at blive fotograferet på Højskolen:

"Først skulle vi fotograferes i de dragter, vi havde på ved Sankt Hansfesten her på skolen. Derefter skulle alle, som er her, fotograferes i Ekkodalen.
Fotografen kom til middag. Snart fik vi spist, tog vores dragter på og stillede os udenfor højskolen to og to, som vi plejer at stå, når vi danser folkedanse: ét par knælede, et andet par tittede til hinanden, et tredje par truede hinanden og så fremdeles. Lærerinden og fotografen skulle så ordne os, hvordan vi skulle stå for at se bedst ud. Det var ikke nemt for fotografen. For når han havde været henne og ordne os lidt og så gik hen til apparatet for at se, om alle kom med på billedet, så var der altid et par damer, som ikke stod som de skulle.
Så måtte han tilbage, rette ved stillingen og atter tilbage til fotografiapparatet.

Det gentog sig flere gange. De, som stod som de skulle fra begyndelsen af, rystede af træthed, da det afgørende kom. Det par, som "tittede til hinanden" rystede som espeløv at træthed, så fingrene blev helt krumme og frk. L. måtte "mande dem op" med ét: "Alle fingre ret"! Og fingrene rettede sig. De var jo vant til at lyde fra gymnastiksalen. Endelig var alt klart, alle på plads og i stilling. Fotografen udløste mekanikken og "befriede os fra den pine, som dog ikke var så slem" lyder det.

Derefter marcherede "hele befolkningen på skolen" til Ekkodalen. Hektor - formentlig hunden - naturligvis også! "Nogle af eleverne gik foran med en dejlig kurv æbleskiver, hvedebrød og kaffekopper og til sidst i flokken pigerne fra køkkenet med kaffemaskinen! Fotografen sluttede op i toget med apparatet på sin cykel. Og endelig fulgte nogle elever med barnevognen og forstanderens lille Marie. "Så kom forstanderen og vi var alle samlede"."

Således fortalte Asta Mogensen, Arne Madsens mor, om sit ophold på højskolen i 1905, hvor forstanderen hed C.F. Krebs-Lange.

Obs. Arne Madsen har et billede med i sin fortælling af folkedansere, taget i fotografens atelier. Men hans beskrivelse passer med billedet herover, som jo er taget i det fri, sikkert i Højskolens have.

"Danske folkedansere" kalder fotograf H.P. Jacobsen dette billede, som han benyttede som postkort. Måske fordi han også solgte postkort af især kvinder i bornholmske dragter.

Folkedansere ca. 1908-1909 i Industriens Have i Rønne. Blandt danserne er Knud Holm, 1889-1973, bagerste række nr. to fra venstre, samt Otto (bagerste række yderst til højre) og Poul  Bøgeskov Jensen, foran nr. 5 fra venstre med lyse knæbukser.

Dansere fra Bornholms Nordland. Foto Alfred Kjøller, 1918, I tilgift får vi et indblik i fotografens atelier, med de forskellige rekvisitter til venstre. Alt det kunne sagtens skæres fra på det færdige billede. Fra den store samling af Kjøllerbilleder, BØA.

De er også her, hele holdet af glade dansere fra Nordbornholm,. Unge mennesker ser det ud til, der har været mange gode foreninger på Nordbornholm en gang. Det er ret fint at have denne lille samling af disse folkedanserdragter. De blev jo syet af hvad man havde, sikkert omsyede man ældre dragter. Nederdelene - skørterne - var gerne forsynet med pyntebånd som her. Drengene har knæbukser, hvid skjorte, vest og skærf. Og så rød tophue, som mange folkedansere vist stadig bruger, selv om det i virkeligheden er en nathue.