Stenbruddet på Hammeren - A/S Bornholms Granitværk - Hammerværket

Et meget tidligt billede af stenbruddet på Hammeren. Aksel Reinholdt Wiberg (1841-1915) ses yderst til højre i hvidt tøj. Han var forpagter af bruddet fra 1884 og da det blev omdannet til et aktieselskab, blev han stenværksejer i Allinge. Det er den ældste, primitive form for stenhugning man ser her, der er kilehuller fra kløvning af blokken og læskærme i baggrunden. Fotografen kunne være Bendt Kjøller - og det er så et af hans allerførste billeder. Det er dateret til 1890 og kopieringsteknikken er den gamle, altså en sart gullig albuminkopi. Flot billede!

Hammerværket ca. 1890 står der på dette fotografi af arbejdsskurene, som er "tækket" med brædder på klink. "Manden med stangen er forpagteren af værket, senere stenværksejer i Allinge, Aksel Reinholdt Wiberg (1847-1915). Muligvis fotograf C. Christensen, Odense 1886-1887.

H.P. Jacobsen, Allinge, var en fantastisk fotograf. Super professionel, havde alt det moderne grej (dengang) der skulle til, for at tage de bedste optagelser, postkort, stereofotos, visit- og kabinetkort, prospekter, panoramabilleder etc. De rigtig gode billeder fra især Nordbornholm ca. 1900-1908 skyldes ham. Incl det håndkolorerede postkort herunder - hvilket billede af Bornholms Granitværk! Tænk hvilken aktivitet der har været på det sted - engang! Der var huggeskure under shedtagene. Foto fra Bornholms Museums samlinger.

Håndkoloreret postkort af "A/S Bornholms Granitværk", foto H.P. Jacobsen, Allinge. Bornholms Ø-arkivs postkortsamling.

Kommentar af Jens Riis Jørgensen, 2013:
De tyske interesser var væsentlige [i Bornholms Granitværk], og den første bogholder var Hermann Gottspen, som boede her gulstenshuset [boligen som stadig findes og ses på billedet herover til venstre]. I den anden ende var det maskinmester Stibolt.

Nogle har ment, at Ohlendorff var første direktør for aktieselskabet Hammerens Granitværk, men det var Weiller. [Ohlendorff var den økonomske bagmand, avk]

Weiler var rhinlænder, men kom hertil fra Aachen, hvor man blandt andet uddannede ingeniører og arkitekter.

[Se portrættet til højre, fra borgmester Marckmanns samling, Bornholms Ø-arkiv, avk]

Louis Aakjær overtog bygningen i 1957 fra Staten. Den ene bolig (Hammersøvej 2) havde sønnen Michael senere og frem til 1969. Var det dén Rytsel boede i? Den anden fik datteren Brita Aakjær og Svend Reusch fra 1976.

(Kommentar ved Per Wolf Svenddon 2013. Jeg mener at Rytsel boede i den nærmest landevejen.)

Dobbelthuset på billedet blev kaldt "Funktionærboligen". Den lå på matr. 1s, som grosserer  Martens købte allerede i 1883 af proprietær Thorn på Hammersholm. Matr., 1s blev derpå købt af Brødrene Dam i Allinge i 1887 (det var dem, der senere grundlagde teglværket). De opførte et bindingsværkshus på 7 fag med stråtag, som ses på gamle fotos fra området, og brødrene Dam havde parcellen til 1889, hvor de solgte til baron von Ohlendorff, fra 1891 Bornholms Granitværk A/S.

På billedet herover ser man både brødrene Dams bindingsværkshus fra 1887 og den senere gulstensbygning. (Nyt billede af den længere nde på siden.

Foto herunder af gulstenbsbygningen, den gamle funktionærbygning, for vestenden af Hammersøen. foto Niels-Holger Larsen 2004.

Det lille bindingsværkshus ved Hammersøen, den vestlige ende, hvor A/S Bornholms Granitværk blev anlagt. Til venstre ser man funktionærboligen i gule mursten. Hammersøen i baggrunden. Jens Riis Jørgensens kommentar: Brødrene Dams meget sene bindingsværkshus, som under vinduerne på indersiden af stolperne har haft et såkaldt indvendigt sidebånd. (Sidebåndskonstruktion). Over vinduet øverst i gavlen anes et felt, hvor der nok har stået noget. Foto (formentlig) Bendt Kjøller, 1890erne. Måske er det fra før bygningerne med shedtage blev bygget? Hhuset brændte i 1928, kusk Anton Pedersen med familie var de sidste beboere. Bornholms Museum.

Udsigt mod Hammersøen, man aner lige stenindustriens shedtagsbygninger til venstre og Sænevej med det lille "Sænehus" til højre. Foto Th. Yhr, Rønne o. 1900. Bornholms Museum.

Jens Riis Jørgensen. Det ligner direktør Weiler fra Bornholms Granitværk A/S som nr. 3 fra højre. De står ved den frosne bæk fra Hammersøen og mod Sandvig. I baggrunden ser vi Strandgade 13 som det sidste bindingsværkshus i Sandvig. Lige bag den høje mand ses gavlen af Bredgade 1 (1881-20. sept. 1999). Derpå Turisthotellet fra 1889 og en smule af Hammershusvej 27 fra 1887. Fotoet er altså taget før 1892, hvor der blev opført 3 huse imellem husene på billedet. De står lige neden for starten af "Den røde række Arbejderboliger" fra 1890-1891, senere kaldt Langelinie. Axel Gornitzka viste mig engang dette billede, der må være taget i vinteren 1890-91, hvor Bendt Kjøller startede sin fotografvirksomhed i Allinge.

Tysk teglstensarkitektur, bygget af danske håndværkere.
Dobbelthuset på billedet blev kaldt "Funktionærboligen". Den lå på matr. 1s, som Martens købte allerede i 1883 af proprietær Thorn på Hammersholm. 1s blev derpå købt af Brødrene Dam i Allinge i 1887 (det var dem, der senere grundlagde teglværket).
De opførte et bindingsværkshus på 7 fag med stråtag, som ses på gamle fotos fra området, og brødrene Dam havde parcellen til 1889, hvor de solgte til baron von Ohlendorff, fra 1891 Bornholms Granitværk A/S.
Vi kan sætte adresserne Hammersøvej 2 og 4 på boligerne, efter at de blev solgt fra staten i slutningen af 1950'erne, men i hvilken ende boede maskinmester Stibolt?
Han kom hertil i 1898, og enken boede her endnu tredive år efter i "Funktionærboligen", hvor vi så lige skal finde ud af, hvem der boede i denne ende fra opførelsen i 1890 frem til 1898. Boligen i den anden ende blev også kaldt "Bestyrerboligen", da Gottspenn skiftevis blev benævnt bogholder, forretningsfører og bestyrer for Bornholms Granitværk A/S. Inden 1904 overtog Emil Engstrøm hans job som "Forretningsbestyrer" og flyttede ind her i boligen. Gottspenn blev direktør efter Weiller og kort efter blev han hotelejer i Sandvig, nemlig Strandpromenaden 7 (han byggede Strandhotellet 1906, se Huse i Sandvig), men Emil Engstrøm er interessant. (Oplyst af Jens Riis Jørgensen).

Louis Aakjær og Michael Aakjær (Louis Michael Aakjær) var én og sammen person gift med Brita Aakjær. De overtog hele ejendommen af staten (nr. 2 og 4) i 1957. I 1969 købte jeg (Lars Mogensen) nr. 2 (den nærmest Sænevej, som Rytset havde lejet), mens Louis Aakjær beholdt nr. 4. I forbindelse med Louis (Michael)'s skilsmisse overtog Brita Aakjær Hammersøvej nr. 4.
Så vidt jeg husker - og det med forbehold - fortalte Louis mig, at Stiboldt havde boet i den ende, Louis og Brita boede i, den der lå længst væk fra Sænevej - altså nr. 4. Oplyst af ejer i 2013, Lars Mogensen).

Jens Riis Jørgensen:  Jeg har for få dage siden gennemgået Hammersø 2 og 4 i vejvisere med videre fra omkring 1900 til 1967 og har styr på, hvem der boede i ejendommen. Hidtil havde jeg kun notater fra brandforsikringer og tingbogsbladet, som har et hul mellem 1957 og 1969, med mindre man finder udstykningssagen fra 26. marts 1969, hvor din tidligere bolig Hammersøvej 2, matr. 1ax blev udstykket fra 1av under Hammersholm. Michael Aakjær (1930-2008) tog åbenbart "Navneændring 4/6-1966" iflg. Bornholms Amt, idet han stregede "Louis Christian" ("fransk udtalt" skrev præsten). Nuvel, det er nyere historie, som skal være i orden. Jeg har aldrig talt med Michael om hans private anliggender. Du havde kun ejendommen her til 1972, hvor min historielærer Hans Jørn Karlsen overtog den. Herefter fisker Claus Kjølby 1978 til 2000, Niels Sørensen 2000-2001 og herefter Leslie Otto Grebst. Bogholder (og senere kapelmester) Georg Rytsel boede her allerede inden 1942. Oprindelig var det så Gottspenn efterfulgt af bogholder Emil Engstrøm, mens maskinmester Julius Stibolt var flyttet ind i Hammersøvej 4 i 1898, hvor kan kom fra Hasle. Alt det besvær med kilderne giver os mulighed for at datere de fine gamle fotos, som kommer frem efterhånden.

To stereobilleder, fotograferet af hortonom Stephan Nyeland, 1905. Fra Hammerens Granitværk. (A/S Bornholms Granitværk). Bornholms Ø-arkiv, 2013-27.

Stenbrydning ved Hammersøen. "Møller & Handberg" ejede stenværket fra 1921 til Møllers død i 1941. Tog derefter navneforandring til Vald. Handberg A/S. Nedlagt 1971. Se også Hammersøen HER.

Opalsøen ved Hammeren

1. november 1972 var det slut, (med brydning af granit på Hammeren) og siden har vand fyldt den dybeste del af bruddet op. Det blev til Opalsøen, som er opstået i et gammelt brud på Hammeren. (Biolog Finn Hansen fortæller: )

"Daværende formand for Allinge-Sandvig Turist- og Erhvervsforening, ASTE, Svend E Klausen gik herefter tit ture på Hammeren sammen med sin kone Käthe, og en dag, de ad stien kom fra Krystalsøen ud med kig ned til det nu vandfyldte stenbrud, blev Klausen opmærksom på, at vandet havde opnået samme farve som stenen i konens ring. Det var en opal! Kort tid efter skulle Bornholms Tidendes lokalredaktør, Jørgen Marcussen, skrive om bruddet som skøjtebane for stedets ungdom, og i denne artikel kom det for første gang på print, at bruddet nu hed Opalsøen”. Senere accepterede Skov- og Naturstyrelsen navnet. Og sådan blev det!" (Kilde, biolog Finn Hansen: www.367ture.dk).