Havnepladsen i Allinge
Sildeplads og Stenhuggeri - Allinge Bornholm 1905. Den ene halvdel af et stereobillede. Stephan Nyelands samling. Bornholms Ø-arkiv, 2013-27.
Jens Riis Jørgensen fortæller: "Fiskakonner bånar sijl". De sætter sildehovederne sammen to og to til røgning. Martin Larsens røgeri lå til venstre for dette motiv, hvor vi ser stenhuggere på pladsen bagved. Gården bagved tilhørte "Brænje-Holm", som man kaldte Emil Holm, der var far til vognmand Ejvind Holm. Emil Holm overtog i 1896 gården, hvor der var flere lejligheder, og han indrettede flere beboelser, så der ved folketællingen i 1901 boede 12 familier. Deraf var de tre svenske. Der var agent Johan Alfred Green med kone og fem børn. Der var Bertha og Sigfried Persson. Han var stenhugger. Så var der Herman Svensson og kone. Emil Holm købte brænde i Sverige og solgte til Allingeboerne.
|
Ved folketællingen i 1890 boede der seks familier i bygården Østergade 20 på billedet. To familier var svenske eller halvsvenske. Den svenske Ola Johansson var "Smed ved et stenværk" og svensk gift med Ida. De havde da fire børn. Så var der Anders Aastrasson, der giftede sig med en ung pige i Allinge, og i 1890 havde de fem børn her i Østergade 20.
Bjarne Bidstrup supplerer: Emil Frederik Holm var gift med Isabella Katrine Eugenie Saulet.
|