Gård- og husmøller i Klemensker
Hans Aage Jeppsen har sendt mig de fineste billeder af en lille husmølle eller gårdmølle, på ejendommen Møllehøj i Klemensker Bedegadevej 46c. Postkortet er sendt 1918 - altså under Første Verdenskrig og inden elektricitetsforsyningen var på plads ude på landet. Det begyndte så småt i 1925. Første elværk var privat, i Nexø, 1906. (Krafthistorien er forresten en vigtig nøgle til forståelsen af det samfund vi har i dag. Læs Søren Wolff: Kraften på Bornholm, 1996.)
Niels-Holger Larsen Den lille mølle har næppe været til elproduktion - kan have trukket en kværn inde i møllen - der er ikke megen plads!, eller med et remtræk kan den har trukket tærskeværk eller andre "værker", en sav? Den har i øvrigt La Colur patentvinger med selvsvikker, der er noget avanceret for en lille gårdmølle at være. Er måske genbrug fra en anden mølle?