Hollandske Møller i Østermarie
Hovedside om møller i Østermarie HER
Iflg. Bornholms Vejviser 1910 var der da seks aktive møller i Østermarie: Gadeby Mølle, Glappemølle, Kuremølle, Skrehalle Mølle, Savmøllen i Aaløse og Dalslunde, Dalslundevej 2, matr. 52 d mfl. (stubmølle HER se nederst på siden).
Kortudsnit med Gadeby Mølle, Skrehalde Mølle, Kuremølle og overfor den gamle Kuremølle, en stubmølle, der blev revet ned - hvornår?
Nederst til venstre er det Dalslunde Mølle, også en stubmølle, der blev afløst af en jernmølle.
Kortudsnit med Glappemølle. Iflg. Vilh. Kjølby (Vindmøller 1978) også kaldet Kirkemøllen. Møllen blev i 10917 flyttet ind på (nu) Almindingsvej 11, tæt p åkirken, vel derfor navnet Kirkemøllen. Den lå lige overfor Møllevej.
Kortudsnit med Aaløse Mølle
Udsnit af Generalstabens kort fra 1885-1887 med røde markeringer for hollandske møller i Østermarie.

Gadeby Mølle i Østermarie, opført 1875, nedbrændt 1924

Adresse: Myregårdsvej 6, 3751 Østermarie. Matr. 64 g. (58. selvejergårds, St. Ølegårds parcel).
Gadeby Mølle i Østermarie 1946. Foto Sylvest Jensen. KB. Iflg. Bornholms Vejviser 1910 var Kr. Svendsen møller på Gadeby Mølle.
Der har været fem hollandske møller i Østermarie Sogn: Kuremøllen, som stadig er så fint bevaret takket været foreningen "Kuremøllens venner", er den eneste der er tilbage. De fire andre hollandske møller er væk for længst: Gadeby Mølle, Glappe- eller Kirkemøllen, Skrehalle Mølle og Aaløse Mølle.
Gadeby Mølle var "en ottekantet hollandsk vindmølle opført på en 4½ alen høj granitstens fodmur, forøvrigt af tømmer og brædder, tildels beklædt med tagpap". Tre etager høj. Den lå på Myregårdsvej 6. Den var opført 1874-1875, men brændte i 1924. Derefter opførte man den motormølle, der ses på billedet her. Driften af motormøllen ophørte i midt i 1900-tallet. Vi har desværre mig bekendt ikke billeder af den gamle mølle. Billedet af motormøllen er fra 1946, foto Sylvest Jensen, KB.

I Danske Møller 1934 er der en kort omtale af møllen:
Det var oprindelig en hollandsk mølle, der nedbrændte 1924. Derefter blev den motormølle, der ses på billedet herover, opført.
De daværende ejere (1934), Jens Christensen f. 1896 og Jens Julius Hansen købte møllen i 1930. Den havde da en 28 HK dieselmotor.

Iflg. Vilh. Kjølby kom vindrosen på møllen fra Aakirkeby Elværk, hvor den var opstillet i 1918. Konstrueret i Esbjerg. Der løb den løs i 1921, den fik derefter "aeroplanvinger" (fem-vinget).
Gadeby Mølle, ØM. forsikret 1875.
Ejer er møller Jens P. Mikkelsen.
Han får forsikret sit hus og sin hollandske mølle på 58. selvejergårds Parcel Matr. nr. 64b.

En bygning af bindingsværk, 6 fag. En sammenbygget tværbygning af bindingsværk.

En ottekantet hollandsk vindmølle opført på en 4½ alen høj granitstens fodmur, forøvrigt af tømmer og brædder, tildels beklædt med tagpap.

Møllen er fra fodmur til hat 13 alen høj og beståpr af tre etager.

1. Nederste eller første etage der tillige indbefatter grunden, diameteren fra flade til flade med murens tykkelse e gange 16 alen.
2. Anden etage, diameteren fra flde til flade med beklædning 2 gange 11 alen 3 tommer.
3. Tredje etage der tillige indeholder hatten. Diameteren fra flade til flade med beklædning 2 gange 11 alen 3 tommer.

Bekostning af møllens opførelse:
skroget eller møllebygningen 2500rdl   5000 kr
deraf fodmuren 400 rdl.

Hatten med perse liggende aksel mm. 500 rdl.
stående aksel med hjul og drev 300 rdl.
Vingfang 180 rdl.
1 sandstens og 1 rhinsk qvern.
Driften af møllen stoppede i midt i 1900-tallet.

Glappemøllen i Østermarie. Opført 1869, flyttet og genopført i 1917, nedrevet 1950

Glappemøllen/Kirkemøllen: Kirkebyvej 29 (31 = matr. 22b) Østermarie, matr. 22 b - 22 c mfl. Parcel af 15. selvejergård, Ellesgård. Nr. 29 er Møllevang.
Kirkemøllen: Almindingensvej 11, Østermarie. Iflg. taksation er Glappe Mølle matr. 22b.
Det farvelagte fotografi herover af en bornholmsk, hollandsk mølle med omgang - ved vi ikke hvor har ligget. Kan det være den flyttede Glappemølle? Den har svanskrøjer, er beklædt med spån, løgformet hat (det har kirkemøllen herunder ikke) men den har samme omgang. Glappemølle blev flyttet i 1917 - dette foto er vel fra o. 1910. ES.
Østermarie, Kirkemøllen. Den blev flyttet til Almindingensvej 11 (nu autoværksted). Foto K. Th. Fischer Jørgensen 1936.
Udsnit af luftfoto af Østermarie fra 1946. Foto Sylvest Jensen, KB. Møllen blev flyttet hertil i 1917. Det var normalt en "jordhollænder", men her blev der muret et fundament eller en muret undermølle så den blev til en "gallerihollænder" med løgformet hat, selvsvikker og selvkrøjer, som det fremgår af billedet fra 1936.
Foto Frede Kjøller, Østermarie, midt i billedet Kirkemøllen, der blev revet ned i 1950. Fotografiet må være taget umiddelbart før. BM.
Glappe Mølle var navnet på en hollandsk mølle i Østermarie. Men den er også omtalt som Kirkemøllen. Den skulle jeg lige vende et par gange, der var ikke mange oplysninger, men her er lidt af dens historie: I en taxation fra 1870, hvor "Hans Kofoeds Huus og Hollandsk Vindmølle paa 15 Selvejergaards Grund". (Ellesgård) er nyopført, får vi gode oplysninger om møllens indretning: "En ottekantet hollandsk vindmølle opført på en 7½ alen høj granitstens fodmur ...Møllen består af f...yrretømmer med bræddebeklædning, der er forsynet med tagpap overalt udvendigt. Nederste etage ... sigten med tilbehør, gryntromle, rensemaskine, trappe. Anden etage ... deri stjernehjulet, stående axel til skaleqvern med karm og stjernehjul, bund til skaleqvern, skaleqvern med tilbehør, meelqvern af sandsten med tilbehør, sigteqvern af Rihnsteen med tilbehør, en mindre do. en trappe.
Tredje etage med hatten ... stående axel med hjul, opheiseskruer, koggehjul med perse. (Guf for møllehistorikere!). Jeg tror, at møllen lå på Kirkebyvej 29 eller 31 i Østermarie, matr. 22 b - 22 c mfl. parcel af 15. selvejergård, Ellesgård. (Håber nogen kan be- eller afkræfte). MEN i 1917 blev Glappemølle flyttet til Almindingensvej 11 (nu autoværksted) og moderniseret. Den blev sat op på en høj muret "undermølle", blev til gallerimølle og fik motor som hjælpekraft til kværne og et savværk. I 1945 var det slut med at bruge vindkraft. Man gik så helt over til savværksdrift og da møllen stod i vejen for tømmerpladsen blev den revet ned i 1950. Og derfor er der selvfølgelig en vej i Østermarie, der hedder Møllevej, lige overfor hvor møllen lå.
Glappemølle blev flyttet til Almindingensvej 11l i 1917 og fuldstændig moderniseret. Møllen havde et vindfang på 32 alen og der var installeret en Deutz dieselmotor som hjælpekraft til kværnene og et tilhørende savværk. Den stoppede med at bruge vindkraft i 1945 og var så en kort tid motormølle. Der blev malet korn og samtidig drevet savværk og snedkeri. Efterhånden gik man helt over til savværksdrift og da møllen stod i vejen for tømmerpladsen blev den revet ned i 1950. Kilde: Jens Søndergård, Vindmøller på Bornholm 2003.
Glappemølle

Her ses sider fra en Brandtaksationsprotokol 1870, med "Hans Kofoeds Huus og Hollandsk Vindmølle paa 15 Selvejergaards Grund". (15. Ellesgård - tidligere "Smedegård", "I Randkløve").

Stuehuset af bindingsværk i Glappe var fem fag langt. Bræddegavle og paptag. To skorstene af råsten med brændtstenspiber, en bageovn.
En ottekantet hollandsk vindmølle opført på en 7½ alen høj granitstens fodmur, derfra til hatten 14 alen. Møllen består af fyrretømmer med bræddebeklædning, der er forsynet med tagpap overalt udvendigt.

(Oversigt over forbrug af materialer, arbejdsløn og kørsel).

Nederste etage (målene opgivet) sigten med tilbehør, gryntromle, rensemaskine, trappe ...

Anden etage ... deri stjernehjulet, stående axel til skaleqvern med karm og stjernehjul, bund til skaleqvern, skaleqvern med tilbehør, meelqvern af sandsten med tilbehør, sigteqvern af Rihnsteen med tilbehør, en mindre do. en trappe.

Tredje etage med hatten ... stående axel med hjul, opheiseskruer, koggehjul med perse.

Forsikret for 2400 rdl.
Iflg. Bornholms Vejviser 1910 var H. Hansen møller på Glappemølle, medens den endnu lå i Glappe. (Jvnf. kortet i midten øverst på siden).
Niels-Holger Larsen Der er et ord - ”skallekværn” - som måske kræver lidt forklaring.
Gryn af byg har langt tilbage i tiden været en vigtig del i madlavningen til grød, vælling og som ”fyld” i nogle supper. Af byg fremstillede man også øl og brændevin.
Byggen skal afskalles inden den kan bruges til madlavning, hele (bankebyg, perlegryn) eller brækkede gryn, og det kunne gøres på kværne, enten små hjemkværne eller på en mølle.
Johan Hansen, En bornholmsk håndværkeres erindringer, 1934, beretter om fremstilling af gryn i hans barndomstid 1820’erne -30’erne, sikkert på en stubmølle – se den skannede tekst fra bogens side 206.
Det var en besværlig og tidskrævende proces. Hollænderne opfandt allerede i 1639 ”skallekværnen”, og kom derfra til Danmark første gang 1727 i København. Hvornår den dukkede op på Bornholm ved vi ikke, men måske så småt med de hollandske møller omkring 1800. Skallekværnen blev især almindelig i midten 1800-tallet, fordi der var god eksport af bankebyg til især Sverige. Det ebbede dog ud med jævnt stigende toldafgifter.
En ”skallekværn” fungerer efter et noget anderledes princip end den sædvanlige med to kværnsten til maling af korn. Skallekværnen har kun en sten, en særlig importeret finkornet sandsten i ca. 20 cm’s tykkelse og omkring 120-130 cm meter i diameter. Skallestenen ligger under gulvet på kværnloftet i en trækasse, der ses under loftet på broloftet, den nederste etage, hvor den har egen bro til bundleje. Skallekværnen løber med en væsentlig højere hastighed end almindelige kværnsten, og der er derfor en egen aksel med et mindre sternhjul, koblet til kværnloftets store stjernhjul, og således gearet op i hastighed. Stenens virkeflade er den yderste plane bane, som på en stor slibesten. Stenen er omkranset af en hullet jernplade, ”kippen”, med skarpe hulkanter på indersiden, med få cm’s afstand til stenen. Herimellem ”slibes” skallerne af, efterfulgt af en renseproces med en særlig rensemaskine med en ”blæsende” vinge.
Dette er en meget forenklet forklaring (- prøv at ”google” skallekværn, bankebyg, byggryn).
Skallekværnene var besværlige og lidt farlige med den høje hastighed (sprængning), og en del gik nok af brug omkring 1900.
Ses bevaret i Aarsdale mølle.

Kuremøllen i Østermarie, opført 1861. Bevaret

Kuremøllens egen hjemmeside HER
Adresse: Svanekevej 65, Svaneke
Se/læs bogen: "Sommer på Kuremøllen" af Jacob Ludvigsen 2008
Som så mange andre hollandske møller havde Kuremøllen en stubmølleforgænger. I følge Generalstabens kort fra 1885-1887 lå den på det tidspunkt stadig over for den hollandske mølle (se kortudsnittet øverst her på siden.) Bornholms Avis 7. dec. 1858: Kuremøllen i Østermarie er tilsalgs paa særdeles billige Vilkår naar man derom henvender sig til Ejerinden, Hans Frederik Mogensens Enke.
Ældst kendte foto af Kuremølle, o. 1905. Møllen havde de første år bådformet hat. Foto Mathias Pedersen.
Foto af Mathias Pedersen, fotograf i Østermarie, o. 1910. Stadig med bådformet hat.
Af de seks møller i Østermarie, der var aktive for 100 år siden, er der i dag kun Kuremøllen tilbage, selv om også den for længst har stoppet vingernes snurren. Christian Sommer, den nuværende ejers oldefar, byggede Kuremøllen i 1861. Den ældste mølle så anderledes ud: den havde den mere gammeldags bådformede hat, klinkbeklædning, vist uden spåner eller pap, og svans. Da sønnen Emil Sommer overtog møllen i 1900 gik han straks i gang med en modernisering. Først blev der anskaf...fet en motor, i 1903 fik møllen selvsvikker, og 1912 blev bageriet etableret. Endelig blev bådhatten udskiftet med en løghat.
1943 overtoges møllen af Kristian Sommer, som stoppede mølledriften i begyndelsen af 1950erne, men fortsatte med bageriet indtil 1976. To år senere stiftedes foreningen "Kuremøllens Venner", og der fulgte en række år med istandsættelse af møllen. Det er glimrende beskrevet i Jacob Ludvigsens bog "Sommer på Kuremøllen" fra 2008.
Jens Riis Jørgensen: Kuremøllen kunne sådan set lige så godt have heddet Sommermøllen. Christian Peter Sommer byggede denne mølle med egne hænder. Han var bygmestersøn, kom i tømrerlære hjemme, og hans brødre var uddannet tømrere.
Han ville mere, og begyndte allerede som ung uddannet tømrer i Rønne at specialisere sig som møllebygger. Derpå tog han til Svaneke, hvor folketællingen nævner ham som skolelærer, inden han igen tog fat på møllebyggeriet.
Kuremøllen stod færdig i 1861 og i 1870-fkt. benævnes han "Møllermester". Han beskæftigede da også en møllersvend. Næsten fyrre år drev han Kuremøllen på bakken med udsigt til Svaneke, hvor hans kone i øvrigt kom fra.
Der var Sommer over det sted, som Jakob Ludvigsen så rigtigt skriver.
Østermarie, Kuremøllen. Foto Mathias Pedersen, Østermarie o. 1920.
Foto Knud Th. Jørgensen. 1936.
Christian Sommer, den nuværende ejers oldefar, havde netop bygget Svanemøllen i 1856-57 for et konsortium i Svaneke, forinden han byggede Kuremøllen til sig selv i 1861.
Denne mølle blev knapt så fornem og stor som Svanemøllen. Den havde bådhat til forskel fra Svanemøllen, der fik løghat, og Kuremøllen blev fra starten klinkbeklædt med brædder uden spåner.
Da sønnen Emil Sommer overtog møllen i 1900 gik han straks i gang med en modernisering. Først blev en motor anskaffet og 1903 fik møllen selvsvikker, og 1912 blev bageriet etableret. Endelig blev den gamle bådhat udskiftet med en løghat i forbindelse med udskiftning af åsen og opsætning af en vindrose til selvkrøjning. I 1930 blev motoren udskiftet. Åsen blev atter fornyet i 1940 sammen med nye vinger.
1943 overtoges møllen af Kristian Sommer, som stoppede mølledriften i begyndelsen af 1950erne, men fortsatte med bageriet indtil 1976.
To år senere stiftedes foreningen "Kuremøllens Venner", og der fulgte en række år med istandsættelse af møllen. Dette er levende beskrevet i et hæfte med Vilhelm Kjølby som forfatter og senere i Jacob Ludvigsens bog fra 2008.
Møllen blev rekonstrueret med en ny svans, ås og vingerne repareret, og i de senere år er møllens sider med papbeklædning blevet istandsat og motorhus med motor restaureret. Alt sammen i kraft af en aktiv forening og ihærdig ansøgning om midler. Fjerde generation, Margrethe Sommer, har nu overtaget ejerskabet af Kure Møllen.

Kuremøllen blev udstykket i 1981, således at beboelsen og møllen med maskinhus fik hvert deres matrikelnummer. En tinglyst deklaration bestemmer, at møllen fortsat ejes af familien, som giver foreningen brugsret og forkøbsret.
(Jacob Ludvigsen: Sommer på Kuremøllen, 2008).
Kuremøllens og Emil Sommers fine Fort T, anskaffet i 1924. Og velsagtens fotograferet samme år. Karosseriet blev "skåret over", det klarede karetmager Jensen i Østermarie, og så blev der i stedet anbragt en "brødkasse" af samme størrelse som bagsædet. Den fine Ford T blev brugt på de lange strækninger, til småturene brugte man stadig bare hestevognen.Bemærk reservehjulet - det har krævet sit grej. Hvem fotografen er vides ikke. Ø-arkivet.
Kuremøllen 1951. Foto Sylvest Jensen, BM.

Skrehalle Mølle Østermarie, opført 1860 nedrevet først i 1940'erne.

Adresse: Svanekevej 18, Svaneke.
Skrehalle Mølle, Østermarie med selvsvikker og stjert. Ca. 1910 (?). Foto Mathias Pedersen. Iflg. Bornholms Vejviser 1910 var H. Hansen møller på Skrehalle Mølle. BM 1125.

At møllen er bygget i 1811 må betyde, at det da var en stubmølle. Det fremgår af beskrivelsen i "Danske Møller 1934": Før i tiden stod her en stubmølle, som omkring 1860 blev ombygget som en firkantet, hollandsk mølle. Møller hed iflg. samme kilde Kofoed, efter hans død overgik den til sønnen, som solgte til Rosted (som ejede møllen i 1872). Også Rosteds søn havde møllen nogle år. Han solgte den i 1892 til møller Chr. Hansen, næste salg 1922, til møller J.P. Christiansen, 1924 til Einer Peder Nielsen. I 1933 fik den en 28 HK Hornsby motor. Møllens vindfang var 25 alen (ikke så stort?). Havde landbrug på 12½ tønde land.

Møllen er også omtalt i "Dansk Handel og Industri 1933". Det er de samme oplysninger, blot at møllen tidligere havde en dampmaskine til hjælp som drivkraft. Den blev i 1917-1918 afløst af en 12 hestes motor som i 1924 blev afløst af en 24 HK Tuxham. I 1932 kom der en 32 motor af samme mærke (der er uoverensstemmelser).
På møllen findes valseværk og i 1932 byggede man et pakhus. Møllen blev da drevet som kundemølle og havde blandt sine kunder Østermaries afdeling af Øernes Pakhus Andelsselskab.
Iflg. Kjølby 1978 overgik møllen senere til E.P. Nielsens svigersøn, "og den drives stadig (1978?) som motormølle".
1872, 7. aug. blev Skrehalle Mølle, matr. 74b, 68de selvejergårds parcel, takseret til Brandforsikringen. Ejer var Hans Peter Rosted, og han ejede en hollandsk mølle, med bolig og ladehus.
"En ottekantet hollandsk vindmølle 12½ alen høi til hatten... tre etager. Møllen er opført på på en ½ alen høj granitstens fodmur og består af tømmer for endel eg med bræddebeklædning, forsynet med tagpap undtagen hatten.
Fornødne vinduer og døre, vurderes som nybygning. Hatten med perse, liggende aksel mm. Stående aksel med hjul og drev. 4 kværne, hvoraf 1 skalkværn og den ene kværn af rhinsk sten, (den mindste kværn noget forslidt). Vindfang og sejl, sigte mv.
Møllen skal være bygget 1811, men siden den 1860 blev omvurderet har den undergået en del forbedringer og bekostninger fx beklædt med pap, anskaffet skalkværn og forøvrigt 2 nye kværne, hvorfor den efter bedste skøn forsikres for 1000 Rdl. ...
Skrehalle Mølle, Østermarie. BM 1651. Foto A.C. Holm. Ca. 1920 (?).
Niels-Holger Larsen: Der er tidligere forklaret noget om selvsvikning med jalousivinger under Gadeby Mølle i Østermarie.
Her på Skrehalle mølle ses en variant, som er en udvikling af de typer med vindbrædder på hele den ene side, og jalousier på den anden side af vingearmen. Det nederste/yderste vindbræt (der kunne være tre til fire), kunne sættes på/tages af for at give vingerne mere/mindre træk/hastighed. Det krævede så at vingerne skulle stoppes og vinge for vinge skulle reguleres. Der fandt man så ud af at det yderste vindbræt kunne erstattes af jalousier, der fungerede sammen med jalousiernes åbning/lukning på sejlsiden. Ses tydeligt på nedenstående foto (udsnit fra hjemmesiden - se også denne). Dette ses også på Kuremøllen, hvor det er etableret 1905. Det er ikke en speciel bornholmsk opfindelse, og der kendes – indtil videre ikke så mange tidlige eksempler her på Bornholm.
Læg også mærke til at møllen er delvis beklædt med "pandeplader" - udenpå spån - der igen er sat udenpå en ældre papbeklædning, som nævnes i 1872 i en brandtaxation.

Niels-Holger Larsen På yderligere forstørrelse af dette foto ser man det bagvedliggende motorhus med tynd udstødningsrør op af taget. Gennem den lille dør kunne der monteres en lang remskive til en remskive på siden af møllen - ses også. En rundsav ses også ved siden af møllen - den har motoren også kunne trække, men næppe med vingerne på møllen, medmindre man har koblet rundsaven til remskiven - eller måske inde i møllen. Man var meget opfindsom med til- og frakoblinger og drev rundt i/op og ned i møllerne.
Skrehalle Mølle, Østermarie ca. 1920. Tilhører Bent Thyge Thygesen. Fra FB-siden Bornholmske Møller.
Skrehalle Mølle, Østermarie. Her kan vingerne ikke længere dreje rundt, og den kan heller ikke krøjes. Den har fået en noget usædvanlig påbygning, nederst på møllen. Foto Knud Th.Jørgensen 1937. Pakhuset blev bygget i 1932. BM.
Skrehalle Mølle, 1946. Foto Sylvest Jensen. KB. Den gamle mølle må være revet ned nogle få år tidligere. Den lå, hvor den store bygning er opført og vi tænker at det store har erstattet møllen.

Aaløse Savmølle, opført 1876 nedtaget omkring 1930

Savmøllevej 1, Østermarie, matr. 211 bat og 211 bbb. På  8. & 32. Selvejergaards Udmarkslod. (Risegård og Lundegård).
Den sidste hollandske mølle i Østermarie er Aaløse Savmølle. Vi ved ikke så meget om den, og der er skrevet forskelligt, som skal tages med et gran salt. Men vi har et luftfoto af den fra 1956, hvor den er forsynet med en vindmotor. Vi er dog så heldige at have fundet et fotografisk postkort af "Aaløse Savmølle", hvor vi kan se, at det var en ottekantet træmølle med galleri. (Postkortet var sendt i marts 1908 af Hjalmar Hansen (fra møllen?) som skriver, at "Der bliver Gymnast...ik paa onsdag. Træffer du nogen Gymnast saa sig det til ham". Kortet er sendt til Kristian Mortensen hos gårdejer Hansen, Risen pr. Godthaab.)
Møllen er også takseret til brandforsikring i 1877 og her får vi fx at vide, at den var opført 1876. Der var en kombineret bolig- og udhuslænge på ni fag, opført o. 1874. Og en ottekantet vindmølle, savmølle opført på en fire alen høj granitstens fodmur, træmøllen var beklædt med tagpap. Den havde tre etager og benyttedes ved savskæreri. Men der var også kværn til kornmaling. Møllebygningen havde "Svikstilling", dvs. omgang. Så havde den en
"tilbygget Skuur eller Brædebygning med paptag", "Forbindelsesaxel imellem mølle og skur. Saugværk med Slisken eller Banen, 2 rund Saug, 1 langsav og 2 rammer." Altså fra starten en savmølle. Vilh. Kjølby har nogle oplysninger om møllen i bogen "Vindmøller" 1978, bl.a. at den løb løbsk i 1917, åbenbart blev genopbygget, men at den derefter forfaldt og blev revet ned efter 1930.
Aaløse Mølle, opført som savmølle (med kornmaling) i Østermarie, foto før 1908. Fotografisk postkort, ukendt fotograf. ES. Iflg. Bornholms Vejviser 1910 var Kr. Kjær møller på Aaløse Savmølle.
Aaløse Savmølle 1956. Foto Sylvest Jensen. KB. Da den gamle mølle blev revet ned omkring 1930, hvorefter man gik over til vindmotor og motordrift med en "Deutz" dieselmotor.
Aaløse Savmølle var fra starten en savmølle, men man havde også kværne til maling af mel. Den blev drevet med svans og omgang og uden selvsvikker. Senere blev der opsat en rammesav der gik lodret. I 1917 løb møllen løbsk og hat og vinger blæste af. Ejerne fik samlet penge ind til en genopbygning og fik så meget, at de også kunne bygge stuehuset.
Brandtaxationsforretning fra 1877, for Huus og Saugmølle paa 8. & 32. Selvejergaards Udmarkslod, matr. 211 bat og 211 bbb tilhørende Hans Hansen. En kombineret bolig- og udhuslænge, 9 fag, opført o. 1874.
En ottekantet vindmølle, savmølle opført på en 4 alen høj granitstens fodmur, forøvrigt af tømmer og bræddebeklædning overalt beklædt med tagpap, 11½ alen høj fra fodmur til hat.
Møllen består af 3 etager og benyttes tildels ved savskæreri. Nederste, anden og tredje etage beskrives med mål. .. Opført 1876 ...
Skroget eller Møllebygningen med Svikstilling (galleri, omgang)... (Fodmuren eller fundamenterne undtagne) .. hatten med perse liggende aksel mm. .. stående aksel med hjul drev, saugbom,. mm.
En kværn med tilbehør (melkværn). Vindfang og Sejl. ..
Med tilbygget Skuur eller Brædebygning med paptag der formentlig ikke har befalet Reisning, lang 21, bred 7½, høj 3 alen, ....
Forbindelsesaxel imellem mølle og skur.
Saugværk med Slisken eller Banen, 2 runde saug, 1 langsav og 2 rammer.
Niels-Holger Larsen: Det er interessant, at brandtaxationen i 1877 beskriver en kornmølle, som fra starten også er trækkraft til et savværk i et ”skur” ved siden af møllen. Det synes at være tidligt. Ofte var savværker en senere tilføjelse til vindmøllerne, når de blev suppleret med motordrift. Der nævnes en ”svikstilling”, en hævet omgang eller galleri, hvorfra man har kunnet krøje møllen med svansen og sejle på og af vingerne med kludesejl. Det var sikkert nødvendigt, fordi man ikke har kunnet dreje svansen rundt på jorden, når der var tilknyttet savværk tæt ved.
På fotoet ses vinger med jalousier, en senere ændring til selvsvikning. Der synes ikke at være en ”edderkop”, så måske har der været en form for fjedersvikning.
Det har uden tvivl været besværligt at arbejde med, og i 1917 oplyses det at være gået galt, da møllen løb løbsk og havarerede, måske i ”bagving”, hvor vingerne ikke kan stoppes, eller selvsvikningen har måske ikke fungeret.

Vindmotoren i stål, som ses på luftfoto 1952 og ude af drift (mangler vingeblade) må have afløst den gamle hollandske mølle, hvornår ved vi ikke, og heller ikke hvor længe den fungerede - er der nogen der ved ?