Niels Peter Jensen, 1854-1928, skolemand i Nexø, Bornholm og Hindholm Højskole mm.

Portrætter af Niels Peter Jensen på Bornholms Ø-Arkiv. Henrik Klindt-Jensen: "Det første er vist helt tilbage fra Løgstør-tiden, eller tidligt i Nexø-årene, det sidste viser ham med hans hustru Charlotte, f. Wulff, i de sidste år i Aakirkeby - eller de allersidste få år i Rønne". Billederne stammer fra Rose Køie, som var plejedatter af Niels Peter Jensens søn, Jens Vilhelm Alfred Jensen (1879–1947) og lærer Laura Marie Klindt (1883–1959).

N. P. Jensen var forstander for Løgstør Realskole 1877 -1886, hvor sønnen Alfred fødtes i 1879. Forstander for Nexø Realskole 1886 - 1893, for Bornholms Folkehøjskole 1893 - 1901. Derefter fraflyttet Bornholm, men vendte tilbage som forstander for Aakirkeby Realskole 1915 - 1925, (hvor han genoptog sine foredrag i Ekkodalen!).

Niels Peter Jensen (7. december 1854 i Høve Sogn nær Skælskør – 17. marts 1928 i Rønne) var dansk højskolemand.

N.P. Jensen var født i et fæstehus under Grevskabet Holsteinborg den 7. december 1854 som søn af husmand Jens Hansen og Bodil Jensdatter. Faderen døde, da han var 4 år gammel, men hans fromme og dygtige moder gav ham en god opdragelse. I landsbyskolen, hvor han fik sin første undervisning, tog læreren sig med stor omhu af ham, og ved hjælp af en kammerat, der gik i Slagelse realskole, arbejdede han sig ind i begyndelsesgrundene af engelsk, zoologi og botanik. 15 år gammel blev han elev på Hindholm Højskole, hvor Christian Nielsen dengang var forstander, og fra den tid af fattede Jensen stor kærlighed til højskolen. Med støtte fra forskellige sider kom han derefter på Blågård Seminarium og tog i 1876 lærereksamen med første karakter. Han foretog studierejser til Norge, England, Amerika m.m. for stadig at dygtiggøre sig.

Siden virkede han en årrække i realskolens tjeneste, først i Løgstør 1877-86 og derefter i Nexø på Bornholm. Samtidig benyttede han lejligheden til stadig selv at uddybe sin viden, og disse år blev rige studieår.

På Bornholm var manges opmærksomhed blevet henledt på den dygtige og energiske skolebestyrer i Nexø, og i 1893 fik han opfordring til at genrejse Bornholms Højskole, som da var gået i stå. Han opgav da sin stilling og gik i lag med højskolearbejdet og hjulpet ved bornholmernes store og trofaste støtte fik han højskolen godt i gang. Men da så han, at Hindholm Højskole var ved at standse, idet den daværende forstander H. Larsen havde opsagt sin stilling til november 1900. Jensens kærlighed til den gamle højskole var stor, og det pinte ham, at dens virksomhed skulle ophøre. Resolut som altid sagde han op til 1901 og købte da skolen af det konsortium af godsejere, der havde ejet den siden Christian Nielsens død, og begyndte så på dens genrejsning. Arbejdet lykkedes også godt nok, men virksomheden med gårdens drift var Jensen for omfattende, og derfor solgte han den skrantende skole i 1906. Derefter blev han i nogle år knyttet til Rødkilde Højskole som administrator, boede derefter i nogle år i Jylland, en kort tid i Charlottenlund, og i 1915 vendte han tilbage til Bornholm som leder af Aakirkeby realskole. 1925 gik han på pension. N.P. Jensen døde i tre år senere.
Han blev gift med Sara Marie Charlotte Lea Wulff, som var af jødisk afstamning, født 1855 og datter af værkfører Jacob Wulff. De fik fem børn, to døtre og tre sønner. Kilde: wikipedia.

Se mere HER (sams-arkiv.dk)

Niels Peter Jensen læser Politiken i sin privatbolig i Nexø, muligvis Brogade 41. Foto Bendt Kjøller, glasnegativsamling, BØA.
Billedet, der blev identificeret af N.P. Jensens oldebarn, Henrik Klindt-Jensen, gav anledning til en givtig diskussion på et FB-opslag, januar 2017:

En "politikenlæser" på Bornholm, måske i/o. 1890'erne (?). (Politiken blev grundlagt den 1. oktober 1884). Et skolelærerhjem med klaver, udstoppede fugle, samt mange billeder og platter på de stærkt mønstrede tapeter. Fotografen har stillet skarpt på avislæseren, så det er svært at se de mange detaljer.

Billedet vidste vi ikke noget om, før det blev  genkendt og identificeret af Henrik Klindt Jensen: Det er Niels Peter Jensen, bl.a. første forstander på Højskolen i Ekkodalen. Foto A414-8.

(Billedet er et af en meget stor samling glasplader på Bornholms Ø-Arkiv. De stammer fra familien Kjøller i Allinge, som var fotografer der fra ca. 1890 til ca. 1965. I samlingen indgår også glasplader af andre Allinge-fotografer.
Men Bendt Kjøller senior (der oprindelig ejede Kjøllergård i Bodilsker), som begyndte sit fotoatelier i Allinge 1890, må have lært at fotografere, måske hos Johan Hansen i Nexø. Vi kender flere billeder fra hans hånd fra Nexø fra o. 1890. Vi er ret sikre på, at ovenstående foto er et af dem.)

Jens Riis Jørgensen: Folketælling 1901, Bornholm, Aaker, matr. nr. 1af:
Niels Peter Jensen 18541207 G Husfader Højskoleforstander Høve Sogn. Sorø Amt
Sara Marie Charlotte Jensen 18550303 G Husmoder Næstved. Præstø Amt
Valborg Jensen 18760413 U Barn Husbestyrerinde København
Bodil Jensen 18771127 U Barn Lærerinde Løgstør. Aalborg Amt
Hans Peter Lund Jensen 18821105 U Barn Løgstør. Aalborg Amt.

Henrik Klindt-Jensen:
Den ældste søn Alfred, min farfar, var flyttet til København for at studere, derfor er han ikke talt med.
Hans Peter Jensen blev siden lærer i Smørenge,
Bodil Jensen blev fotograf med efternavnet Møller.
Valborg Jensen blev landmandshustru i Lellinge.

*
Niels Peter Jensen blev senere realskoleforstander (på sine gamle dage) og boede i Nyby, Aakirkeby, jvnf. fkt. 1921.

Henrik Klindt-Jensens bedsteforældre: lærer, senere realskoleforstander Jens Vilhelm Alfred Jensen (1879–1947) og lærer Laura Marie Klindt (1883–1959). Han kaldte sig som digter "A. J.". Se Nexø Realskole HER. 

Henrik Klindt-Jensen, som er N.P. Nielsens oldebarn, har skrevet:
"Jeg har et bud. Jeg har en meget fjern erindring om at have set billedet som et billede af min oldefar, N. P. Jensen. Men hvis det virkelig ER min oldefar, kan det faktisk stamme tilbage fra hans tid som forstander for Nexø Realskole 1886 - 1893. Det sorte krøllede hår peger faktisk på det.
Ved nærmere eftertanke: Det er et billede af min oldefar tilbage fra Nexø-tiden. Meningen er at vise, at Nexø Realskole har fået en moderne forstander, som læser Politiken, der ville ikke rigtigt være nogen pointe i at læse den avis på højskolen...

Det sjove er, at hvis det er rigtigt, er det det samme klaver, som jeg har stående her i min lejlighed. Billedet viser Niels Peter Jensen, som var den første forstander i den genskabte Højskole fra 1893-1901. Min oldefar var oprindeligt radikalt påvirket og et moderne menneske, som blev borgerligt gift med sin jødiske hustru Charlotte Wulff - hende var det, som spillede på klaveret. Men han docerede ikke radikalisme på højskolen, han var meget optaget af den nordiske fortid med de gamle guder og blev på sin egen måde en slags grundtvigianer uden at have læst stort af Grundtvig selv.
Jeg har en svag erindring om, at billedet her skulle præsentere den nye forstander!"

Mindesten for forstander N.P. Jensen, 1854-1928. Rejst af gamle elever i Ekkodalen i 1929, flyttet i 1954 ind i Højskolens have. "Livet er Evighedens Vaar".

Henrik Klindt Jensen fortsætter: "Billedet kunne være taget på Stenbrudsgården, som jo ligger lige nord for Nexø ved Halleklipperne. Her boede oldefar med familien en kort tid, der var ingen forstanderbolig endnu knyttet til realskolen. Stenbrudsgården var det eneste sted i Nexø, hvor man kunne bo til leje. Men min farfars stærke tilknytning til Halleklipperne stammer fra dengang - her skrev han siden sine fineste bornholmske digte. Jeg mener, at det var en foreløbig løsning - han skulle vel gå hele vejen til realskolebygningen. Om der nogensinde blev fundet en bedre løsning ved jeg ikke. (Obs. det er ikke fra Stenbrudsgården, jvnf. teksten under billedet). 

Den forstanderbolig, min farfar (N.P. Jensens søn, der også blev forstander for Nexø Realskole) flyttede ind i i 1921, var den gamle seminariebygning, såvidt jeg husker, og nyindrettet.

N. P. Jensen kom til Nexø Realskole i 1886 og til Højskolen i 1893. Han var med til at åbne for højskolen ved Ekkodalen.

Efter N. P. Jensens død udsendte hans nære medarbejder Nanna Ingerslev i 1934 en fin "Mindebog" med digte, uddrag af hans utrykte store værk "Årstiderne", foredrag osv. Langt senere har Svend Aage Møller fra Bornholms Folkehøjskole lagt en lang række foredrag ud på nettet HER.

Se billeder fra Nexø Realskole HER. Fra Folkehøjskolen i Ekkodalen HER. Fra Hindholm Højskole (lidt nede på siden) HER.
Henrik Klindt-Jensen og Rose Køies artikler i Jul på Bornholm 1993 HER.

---

Henrik Klindt Jensen har suppleret denne tekst i 2018:

En elev fra de første år, Hans Markussen, karakteriserer i sine erindringer N. P. Jensen som "en velbegavet og flittig Mand, der gik helt op i sit Skolearbejde". Han fortæller videre, at "han havde ikke Sangstemme og kunde saaledes ikke søge ret mange Lærerstillinger paa Landet, men han sør-gede for i Stedet at faa lært Sprog og skaffe sig udvidede Kundskaber, mens han var i København som ung Lærer". Han var åbenbart mest alvorsmenneske. Der er yderligere biografier i Nanna Ingerslevs mindebog om N. P. Jensen fra 1928, og Svend Aage Møllers biografi på Internettet. Af N. P. Jensens børn fik tre betydning for Bornholm: Sønnerne Alfred - som blev realskoleforstander i Nexø, digter og folkemindesamler - og Han Peter - som blev lærer på Smørenge Skole - og datteren Bodil, som var fotograf med successive ægtemænd, som gav hendes fotografier firmanavne - Frans Hermann og Adolf Møller. Svend Aage Møllers biografi har jeg lige kopieret ind her: Niels Peter Jensen blev født den 7. december 1854 som søn af husmand Jens Hansen og Bodil Jensdatter i et fæstehus under grevskabet Holsteinborg i Høve sogn i nærheden af Skæl-skør. Hans fader døde, da han var fire år gammel, men det lykkedes moderen at få givet ham en god skoleuddannelse. 15 år gammel blev han elev på Hindholm Højskole, hvor grundlaget for hans senere engagement i højskolen utvivlsomt er lagt. Senere kom han med støtte fra for-skellig side på Blågårds Seminarium og tog lærereksamen derfra i 1876.
Han blev gift med Sara Marie Charlotte Lea Wulff, som var af jødisk afstamning, født 1855 og datter af værkfører Jacob Wulff. De fik fem børn, to døtre og tre sønner.
Det hedder om N. P. Jensen, at meget af hans uddannelse var foregået ved selvstudier, og at det fortsatte han stadig med. Han foretog studierejser til Norge, England, Amerika m. m. for stadig at dygtiggøre sig. I 1877-86 var han skolebestyrer i Løgstør og kom derefter til Neksø som bestyrer af den stedlige realskole. Derfra var det så, han i 1893 blev hentet til den nye højskole ved Almindingen, som han var leder af i 71/2 år, frem til vinterskolens slutning 1901. I 1915 vendte han tilbage til Bornholm og ledede nogle år Aakirkeby Realskole.

Lær Hans Markussens egen beretning  - i hans egen håndskrift HER.

I en helt anden forbindelse bemærker Markussen, at "Morsomheder indlod han sig sjældent paa, ... dog husker jeg et Par Gange, at han morede sig over noget, R.P. og jeg lavede i Fællesskab". (R. P., Rønne Petersen, var en lærer, som er beskrevet som noget af en spasmager).
Det er blevet sagt om N. P. Jensen, at han - foruden sin omfattende viden i øvrigt - var dybt indlevet i den danske romantik, kendte og forstod dens mænd, fra Oehlenschläger og Ingemann til Heiberg og H.C. Andersen. Hans egne digte forekommer at bære præg af denne indlevelse. Men det hedder også, at i Grundtvigs folkelige tanker var han ikke egentlig ind-levet. Med andre ord: rigtig grundtvigianer var han ikke. Når han alligevel efter gamle Johan Bøgeskovs mening virkelig kunne holde højskole for ungdommen, så skyldtes det hans "poetiske livssyn". Det skulle have gennemtrængt hele hans væsen og sat sit stærke præg på al hans undervisning. I denne undervisning betjente han sig ikke af ydre virkemidler i sin fremstilling. Det hedder, at han taleform var jævn og rolig, men før man vidste af det, var man "indspundet i et fortryllelsens net". Det skulle især have gjort sig gældende for hans kvindelige tilhørere.
N. P. Jensen fratrådte som forstander i foråret 1901 for at overtage Hindholm Højskole, som fra at have været en af de største højskoler var ved at sygne hen. Det lykkedes ham imidlertid ikke at rette den op. Efter ca. 5 år opgav han og afhændede den. Derefter blev han i nogle år knyttet til Rødkilde Højskole som administrator, boede derefter i nogle år i Jylland, en kort tid i Charlottenlund, og i 1915 vendte han tilbage til Bornholm som leder af Aakirkeby Realskole. Elever, der har haft ham dér, betegner ham som en fortæller af de sjældne, men også en mand, der udstrålede en naturlig autoritet. Var der noget, der skulle påtales, behøvede han kun sige det én gang. Han ledede skolen til sin pensionering i 1925, og i nogle af disse år medvirkede han også på højskolen med et enkelt foredrag om ugen. Han døde den 17. marts 1928 i Rønne.