Stenseby brugsforening, 1921 - 1988
Læs meget mere om Stenseby Brugs i Karls Nielsens bog om brugsforeningsbevægelsen på Bornholm på hovedside om brugsbevægelsen HER.
Stenseby Brugsforretning fra 1921. Til venstre er det P. Bergs udsalgssted fra Nexø, bygningen er opført i 1913. P. Berg tilbød landmænd i og omkring Stenseby bygningen i 1920 og det førte til oprettelsen af Stenseby Brugs. Amatørbilleder af købmandsforretning og Brugs.
Billedet viser tidligere uddeler i Stenseby Brugsforening, Henning Holm, der i et nostalgisk øjeblik, under et besøg i butikken, mindes tidligere tider, hvor der var travlhed og nok at se til, med butikken fuld af kunder. Billedet er taget af Bornholms Tidendes fotograf Kim Thøgersen torsdag den 29. januar 1988 i anledning af lukningen af Stenseby Brugsforening lørdag den 31. januar 1988. Henning Holm har tilbragt det meste af sin aktive tilværelse i Stenseby Brugsforening. Han kom i lære i forretningen i 1936 under daværende uddeler Sode. Henning Holm var uddeler fra den l. februar 1949 til den 4. oktober 1982, da han gik på pension. Henning Holm var også i en kort periode kommis i Bodilsker Brugsforening, før han blev uddeler.
|
Tidligere uddeler Henning Holm fotograferet foran butikkens køledisk med et rigt udvalg af mejeriprodukter, hovedsagelig leveret fra Bornholms Andelsmejeri i Klemensker. Et sortiment som ikke fandtes i butikken, da Henning Holm startede sin gerning for brugsforeningsbevægelsen som lærling i 1936. Billedet er taget af Kim Thøgersen, Bornholms Tidende den 29/1 1988.
|
Læg mærke til brugsens praktiske beliggenhed lige ved jernbanen.
Fire luftfotos af Stenseby brugs fra 1946, 1949, 1951 og 1955. Foto Sylvest Jensen, Det kongelige Bibliotek.