Snedker Peder og hustru Sine Rasmine Hansen, Rønne
Billedet tilhører Erling Juul-Pedersen som fortæller:
Billedet er taget i Industriens Have i forbindelse med vore oldeforældres guldbryllup den 29. juni 1920. I baggrunden ses Valgmenighedskirken som vores oldeforældre var knyttet til. På billedet ses i midten, nr. 4 og 5 fra venstre guldbrudeparret, SINE RASMINE NIELSEN, 1844-1924 og PEDER HANSEN, 1845-1925 samt deres børn og børnebørn samt øvrige nære familie. Med hensyn til stillinger så kender jeg selvfølgelig nogle, men ikke alle – men fx Hans Christian Hansen – guldbrudeparrets ældste søn er identisk med den legendariske faktor Hansen Bornholms Avis som har skrevet et utal af bornholmske komedier og været meget aktiv på teateret. Markus Hansen var klaverstemmer og hans søn, en af de små drenge, Aksel West Hansen var i mange år kirketjener i Sct Nicolaj osv. |
Min morfar Alfred Hansen var oprindelig landmand og ejede Lillegaard i Østerlars som han gik nedenom og hjem med, hvorefter familien flyttede til Rønne, hvor han blev ansat hos købmand Exsteen, hvor han var salgschauffør (pr hestevogn ) på hele Bornholm af petroleum senere var han i en menneskealder formand for Arbejdersangkoret Bornholm på hvilken post han blev afløst af sin søn Arne Juul Hansen, smed på Rabækkeværket.
Guldgommen var uddannet snedker og bl a ansat hos sin nevø Christian Nielsen. Da guldbrudeparret er ½ fætter og kusine med rødderne fra Stangegaard i Aaker så er der en del af gæsterne der har tilknytning til landbruget. Foto Karl Kofoed, Rønne. |