3. Hans Markussens unge år. Hans var født 1869 på Sigtemøllen i Aaker
Læs om Hans Markussen HER læs 1. de dejlige barndomserindringer HER Læs om 2. om ungdommen HER.
3. De unge år (er denne side). Vil du læse om Hans Markussen på højskolen 4, så er det HER.
3. De unge år (er denne side). Vil du læse om Hans Markussen på højskolen 4, så er det HER.
Luftfoto af Lille Myregård i Pedersker, 1946. Foto Sylvest Jensen, KB. Med årene er de rundbuede vinduer efterhånden blevet udskiftet.
Erindringerne er skrevet til broderen Ludvig Markussen, der var landpost.
Erindringerne er skrevet til broderen Ludvig Markussen, der var landpost.
|
Side 161. Hans Markussens erindringer. 1. maj 1889 flyttede den da tyveårige Hans Markussen ind på Lille Myregård i Pedersker. Ejeren var en ung mand, Peter Lund Koefoed, som i 1885 havde købt ejendommen af Tage Grønbech, hvis far var præst i Nylars. Gården var stor, 120 tønder land, den havde kostet 85.000 kr.
Peter Lund Koefoed var ejer af Lille Myregård 1885-1924. Han var f. 1862, d. 1946. Gift med Sophie Louise Koefoed. Han var sognerådsformand 1900-1905, formand for de bornholmske jernbaner 1905-1935, landstingsmand 1906-1914 og meget mere. I 1924 overlod han gården til sin yngste søn, Gunnar Lund Koefoed. |
|
S. 162. Hans Markussen fortæller om, hvordan hans nye husbond, Peter Lund Koefoed på Lille Myregård, havde lånt penge af sin tante Madam Schou til køb af gården. Vi skal derfor - meget typisk for Hans' fortællemåde - lige en afstikker til "Løjtnant Koefoeds Butik" i Aakirkeby, hvor madam Schou sammen med sin søster fru Koefoed (Peter Lund K's mor) ekspederede i butikken.
Hans Conrad Koefoed havde i 1861 købt J.L. Balles Gård og købmandsforretning i Aakrkeby. Den lå på hjørnet af Kirkegade og Jernbanevej og er stadig bevaret, omend ombygget mange gange. |
|
S. 163. Hans Markussens erindringer: Løjtnant Koefoed drev landbrug ved siden af købmandsforretningen og bestyrede Aakirkeby Sparekasse. Han havde en bror, kaptajn Kofoed på Langemyregård i Aaker. Han havde mange børn, men havde den sorg at miste sin hustru, medens børnene endnu var helt små. Den ældste datter, Sofie, overtog sin mors arbejde med stor dygtighed og hun blev siden gift med sin fætter, Peter Lund Koefoed, hos hvem Hans jo i 1889 kom i tjeneste.
Billedet er fra haven på Lille Myregård i Pedersker, o. 1915.
Personerne fra venstre: "Else Brandt, Niels Adolf Koefoed, Johanne/ Harriet, Gunnar Lund Koefoed, Marie Ipsen, Hans Conrad Koefoed, Hedvig Andersen, Ingeborg Kofoed,. Til sidst ved bordet: "Far og Mor, P. Lund Koefoed og Sofie Louise". Privateje. Foto Th. Yhr, Rønne. |
|
Side 164, Hans Markussens erindringer. To af de yngste sønner fra Langemyregård i Aaker, Peder og Ole, kom en del på Lille Myregård. Et par kvikke drenge, som kunne fange en hest, der var stukket af. Sofie Koefoed havde også en bror der var mejerist på Bøsthøj og en søster hjalp til på gården.
Den ældste Anton, var trafikfuldmægtig i København, Hans Peter havde overtaget Langemyregård (han var før det den første mejeribestyrer på Bøsthøj i Aaker fra 1887-1902), Conrad var blevet proprietær på Lolland, Niels Christian ejede Store Almegård i Knudsker (senere Almegårds Kaserne). Adolf ejede Bækkegård i Poulsker, Peder efterfulgte sin bror som bestyrer på mejeriet Bøsthøj i 40 år (!) 1902-1942, Ole Edvard var viceskoleinspektør i Rønne og Alfred var direktionssekretær i København.
|
|
Side 165. Hans Markussen fortæller lidt mere om familien Lund Koefoed på Lille Myregård. Familien havde haft den ulykke at miste to små piger, hvilket prægede huset frue. Men hun lavede god mad til folkene og var flink og venlig. Familien spiste ikke sammen med tjenestefolkene, så Hans fik et tættere forhold til de andre folk på gården, og deres historie skal vi også have.
|
|
Side 166. Hans Markussen. Vi får stadig fortællinger om folkeholdet på Lille Myregård i Pedersker i 1889, og det er sjældent, at vi kommer så tæt på, fx pigen der sang tarvelige kærlighedsviser på bedrøvelige melodier - og det tilmed falsk! Og den anden del af beretningen handler om landbrugets omlægning i de år, hvor man etablerede andelsmejerier i samtlige sogne. Den omlægning, der helt nede i detaljen skete for pigerne på gården og for karlene. Malkearbejde var endnu pigearbejde, men med mejerierne og effektiviseringen blev det efterhånden karlearbejde. Dette usædvanligt foto stammer fra det man kan kalde "Holms glasnegativsamling". Hvem fotografen var og hvor det er fotograferet ved vi desværre ikke. Neg 7151, Røgt, Kostald. bornholmskebilleder.dk
|
|
Side 167. Hans Markussens erindringer, som her især drejer sig om den ny landarbejder, fodermesteren (den gamle røgter), som hidtil ikke havde været regnet for så "fin", som de karle, der tog sig af hestene og markarbejdet med heste. Igen er det landbrugets omstilling til mejeridrift vi kan aflæse, og hestens store status, som der først blev rokket - lidt - ved, da man et stykke inde i 1900-årene fik traktorer.
Billedet: Det var lavstatusarbejde at tage sig af køerne, enten et arbejde for små røgterdrenge eller som her af en ældre mand, hvor kræfterne ikke længere var, som de havde været. Foto (vist) af A. Holm fra Gudhjem, 1890'erne. BM. |
|
Side 168. Hans Markussens erindringer. Her om en ondskabsfuld tyr, der fik stanget Hans og om hvordan han lige netop slap afsted med skindet i behold.
Billedet, en kollage (1910-1920'erne, foto Kaare Rasmussen m.fl.) af tyre på Bornholm, desværre uden oplysninger. Nogle bæster garanteret, de værste af dem har fået ring i næsen og så kan man bruge kæppen til at styre dem. De var der, rundt om på gårdene, for mange mente nogle landmænd, som slog sig sammen i tyreholdsforeninger. I 1885 startede 12 gårdejere i Nylars og i 1887 købte Bornholms Landøkonomiske forening fire gode tyre i Angel, de blev kaldt Bornholm 1, 2, 3 og 4. Den første egentlig tyreholdsforening kom i Bøsthøj 1891.
|
|
Side 169. Hans Markussen beretter her om den viden, han henter sig gennem fx nogle hæfter: "De tusind Hjem". Han læser om Bjørnstjerne Bjørnson og han læser en artikel om Darwins lære, som gør ham vældigt forvirret. Det var ikke lige det, han havde lært i skolen og da han skulle konfirmeres. Endelig hører vi, at også Chr. Winthers digtsamling, "Hjortens Flugt", gjorde stort indtryk. Det har den vel gjort på generationer - hvis de fik læst den - for den var engang et must som konfirmationsgave.
Billedet er fra Hans' tjenestested Lille Myregård, 24. selvejergård i Pedersker. Hans' lyst til læsning og filosofiske overvejelser er sikkert ikke blevet svækket under tiden her. Foto Th. Yhr. 1914-1915. BM.
|
|
Side 170. Hans Markussen. Der er spænding på! For side 169 sluttede med, at Hans hørte et rædselsbrøl fra køerne, som han aldrig havde hørt magen til. Han så - inde i stalden - en høj, grå, uformelig genstand, der bevægede sig ned gennem stalden mod ladegulvet. Den blev blot belyst af en staldlygte. Hvad var det? Det får vi ikke at vide endnu, for vi skal lige have en: "Grundplan af Lille Myregaard i Aarene 1889-92, alle Udhusene var straatækkede." (Fantastisk!).
Billedet: Her har fotograf Chr. A. Møller (som boede lige overfor Bornholms Museum i Sct. Mortensgade), fotograferet genstande i samlingen. Her er det tre jernbliklygter og tre stager. Primitive lygter, som blev brugt i stalde, udhuse, køkkener osv. Stagerne på træfod en slags "kammerstager", som man kunne sætte ind i lygterne, var forsynet med forskydelige holdere, så tællelyset kunne skubbes op, efterhånden som det brændte ned. Noget tilsvarende har Hans Markussen benyttet. bornholmskebilleder.dk.
|
|
Side 171. Hans Markussen. Det spøger i kostalden, køerne er skræmt fra vid og sans, malkepigerne styrtede ud i gården. De havde ikke set spøgelset, men var rædselsslagne over køernes reaktion. Det Hans Markussen her beretter, må man tro er resterne af den overtro, der har haft et vældigt tag i befolkningen. Der skete uforklarlige ting på gårdene, alle var sikre på, at onde hændelser satte sine spor i mange år. Man havde hørt nogen slibe knive. Hans er sikker på, at der kunne være en verden uden for den verden, vi ser og forstår. Men, indrømmer han, nogen kan jo også udnytte, at overtroen har så stor magt over folk.
Billedet af en kostald, vel nærmest et sindbillede på et af de fredeligste steder man kan opholde sig, er fra bornholmskebilleder.dk. Men uden nogen oplysninger om billedet, som vel er fra1910-20'erne.
|
|
Side 172. Hans Markussen. Tre historier får vi serveret her. Afslutningen, men ikke opklaringen, på spøgerihistorien, for den findes naturligvis ikke. Men Hans fortæller også om at bade en sjælden gang i åens opstemmede vand eller i havet, i Sømarken. Og endelig skal vi lige have starten på en erindring om en tur til havet med hestevogn for at hente sand, som jo blev brugt som strøelse i staldene.
Billedet: den eneste fotograf, der har foreviget børn der tumlede sig i havet om sommeren, er Valdemar Myhre. I det hele taget var han (også) en fremragende børnefotograf, og han tog mængder af billeder, ikke bare af sine egne piger, men af børn i Listed, Svaneke og Aarsdale mv. Billedet her er fra en samling af nyopdukkede glasnegativer, og det er et pragtfuldt sommerbillede med legende og badende børn. Ti drenge i vandet i bugten ved Aarsdale Havn. Fra Byforeningen Svanekes Venner.
|
|
S. 173. Hans Markussen, som fortæller om en tur til stranden efter sand, sammen med sin forrige husbond, Hans Madsen Kaas fra Brandsgård i Aaker. Det kunne være tungt og besværligt at køre med et tungt læs sand, og Hans har en oplevelse, han ikke har glemt.
På næsten hver side i erindringerne får vi en lille historie, fx en salmetekst, om den religiøsitet, som var en så væsentlig del af livet, specielt i anden halvdel af 1800-tallet. 
Billedet: Udskibning af sand på Balka Strand, 1890'erne. Foto muligvis Bendt Kjøller, Allinge. Han var opvokset i Bodilsker, på Kjøllergård og har også fotografret i og omkring Nexø. Bornholmskebilleder.dk.
|
|
Side 174. Hans Markussens beretning om en vidunderlig sommeraften, hvor de unge følges ad til stranden for at bade, hvor "Sommeraftenens blide Skumring og den lune Varme fra Sandet skabte en egen blød og mild Stemning". Han er god til at udtrykke sig, omsætte sine oplevelser til ord og poesi, og mon ikke vi allesammen er med, og husker aftener som denne, hvor "Fuldmånens lys byggede en straalende Bro over Vandet".
Billedet: En klit, en å, stranden, havet og kysten i baggrunden. Græssende får, en lodretstående sten og en vogterdreng der kigger efter fisk i åen? Her er smukt: Får og vogterdrenge må være knyttet til et samfund og ikke langt ude i kystklitterne. Og så er der stenen, som kan være en sigteliniesten knyttet til en længere inde i land. Det taler for en sognegrænse, og så må det være Gudhjem/Østerlars ude på Melstedstranden med Melstedbækken. Fra Bornholmskebilleder.dk.
|
|
Side 175. Hans Markussen - som endnu en gang lader sig rive med af sine naturoplevelser og kobler det på den religiøsitet som var så udtalt i hans unge år.
De poetiske erindringsbilleder afløses brat af noget helt andet jordnært, og noget man kun oplever en gang i sit liv. Hans Markussen skulle på session, og det foregik på Rådhuset i Rønne. Han forventede, at han blev "tagen til Soldat". Han køre med nogle af sine kammerater til Rønne og slog sig ned på Rådhusets trappe, medens de andre karle kiggede sig om i Rønne, nogle smagte endog på de våde varer på værtshusene, medens de ventede på at blive indkaldt. 
Her er et af vore ældre billeder af rådhuset på Store Torv. Fotograferet sidst i 1890'erne. Foto Th. Spelling. Bornholms Museum.
|
|
Side 176. Hans Markussens erindringer.
Hans fortæller detaljeret om at være til session på Rådhuset i Rønne. De unge mænd blev kaldt ind sognevis. 12 karle var der fra Poulsker. Hans kom efter dem, han var fra Pedersker. Men lige som Pedersker-karlene skulle til, skulle "Sessionsherrerne" spise frokost. Da man gik i gang igen, fik de unge mænd besked på at smide tøjet, så de stod i bar skjorte, og så blev de udspurgt om deres helbred. 
I 1897, altså små 10 år senere, forevigede fotograf Theodor Yhr fra Rønne en session i byrådssalen i Rønne. Det var ikke der, Hans var til session, og Yhrs billede er sikkert iscenesat til lejligheden. Men den giver et godt indtryk af begivenheden. Fra bornholmskebilleder.dk
|
|
Side 177. "Kasseret", det var den barske besked til Hans Markussen, da han var på session. "De er svag". Det var ikke så sjovt at få at vide, selv om man nu slap for en lang militærtjeneste. De andre tjenestekarle på Lille Myregård var flinke mod ham - og Lund Koefoed lånte ham nogle bøger om kvægets fodring og pasning. Det var godt tænkt, for nu kunne Hans med større interesse deltage i udvikling af den lokale kvægrace, idet der blev indkøbt kalve af den røde, danske malkerace på Elkenøre på Falster.
Billedet er taget af Charles Svendsen. Hasle. En hestevogn, vist en såkaldt lastfjerdervogn, hvor der er anbragt et sæde til kusken og man kunne vel sætte flere sæder på. Mon det var sådan et køretøj, Lund Koefoed på Lille Myregård havde lånt karlene, da de skulle på session i Rønne?
|
|
Side 178. Hans Markussen får først fortalt lidt om det kvæg, der var på Lille Myregård, men mest kredser han om den litteratur, som han gennem gårdejeren, Peter Lund Koefoed, får åbnet øjnene for. Paludan Müllers Adam Homo og Henrik Scharlings "Ved Nytaarstid i Nøddebo Præstegaard", (romanforlægget for komedien Nøddebo Præstegård). Hans holder meget af oplæsningsaftenerne.
En dag spørger Peter Lund Koefoed ham, om han ikke kunne tænke sig at blive lærer. Og endda at han nok skal hjælpe ham, også økonomisk. Han kunne bo på gården og en tid være hjælpelærer for lærer Lærkesen på skolen på Grammegård - (det var inden Grødby Skole blev indviet i 1891).
Her er det i stedet et belæst ægtepar, måske har herren i huset (sådan var det jo :-( ) været lærer. Mon ikke både Paludan Müller og forskellige landbrugsbøger var at finde på hylderne. Foto Bendt Kjøller (?), Bornholms Museum.
|
|
Side 179. Hans Markussen var begejstret ved tanken om, at lærerembedet kunne være en mulighed. Han forældre var dog ikke så optimistiske, og det viste sig da også, at Lund Koefoed bakkede ud af projektet igen. Så Hans blev på gården som karl - "og da du rejste" - du var broderen Ludvig Markussen, der var landpost, og som Hans skrev sine erindringer til - overtog Hans arbejdet med hestene, som var det bedste og mest præstigefyldte arbejde for gårdens karle.
Billedet: En karl med tre heste foran et stuehus et sted på Sydøstlandet (lav sokkel og store sandsten i gården) - Buddegård, Langedeby i Bodilsker omkring 1920, fra Holms negativsamling, bornholmskebilleder.dk
|
|
Side 180. Hans Markussen fortæller om de andre folk på gården, fx "Peter Københavner" der indtil flere gange kom galt afsted, bl.a. da han en gang var på skadejagt og Pihl fra Balka, som blev vred over, at han kun fik et lille glas brændevin til sin "Unnarna", ujnnarna, dvs. et mellemmåltid sent på dagen. Det blev han uvenner med Koefoed over og fruen blev uvenner med sin pige som sagde op, fordi hun var "ringforlovet" med Pihl.
Han var født i 1878, så billedet er fra ca. 1900. Foto af broderen, Peter Hjorth, som var en fremragende fotograf. Fra bornholmskebilleder.dk.
|
|
Side 181, Hans Markussen. Vi får flere historier om de folk, der var fæstet hos Peter Lund Koefoed på Lille Myregård i Pedersker. Pihkl, som havde brokket sig over at han fik for små snapse, udvandrede til Canada, efter at have lært sig lidt engelsk i vinterens løb.
Sammen med Pihl og en stærk, ung og glad daglejer høstede de tre en bygmark på fem tønder land med le, og fik kørt det ind. Det blev sat i hæs og damptærsket - dvs. at man benyttede en lokomobil - i løbet af efteråret. 
Tærskning med mobilt damptærskeværk ved Brogård ved Hasle. Fra bornholmskebilleder.dk
|
|
Side 182. På Lille Myregård havde man en pige til hjælp, der var fra "Taarnby på Amager", en "lille, rap en" - Trine Mathilde Madsen - der var forlovet med lærer Lærkesen, der da underviste på den skole, der havde til huse på Grammegård, før Grødby Skole åbnede i 1891. Sognerådet ville ikke ansætte Lærkesen, som børnene var glad for, som overlærer på den ny skole og Hans Markussen mener, at det var fordi Lærkesen var radikal, altså at det var af politiske grunde, at man fravalgte ham og i stedet valgte den gamle lærer Thorvald Nielsen fra Østre Skole i Aaker.
|
|
Side 183. Hans Markussen fortæller om pigerne på gården. Om Emilie, der var kortklippet og rødhåret, temperamentsfuld. Hans mente, hun havde haft en trist barndom, hvor begge forældre var døde. Men en aften var en af de andre piger kommet ind til Hans og havde sagt "Emilie ligger og venter paa dig". Hans var - i hvert fald efter hans eget udsagn - ikke en der flirtede med pigerne, så han vidste ikke, om det var grove løjer eller alvor. Han besluttede, at han ikke ville gå ind til Emilie.
|
Svend Aage Møller fortæller: Emilie Nexø udvandrede i 1896 som 23- årig til Illinois, USA. Hun blev gift med en mand ved navn Magnus Knudsen. Broderen, Kristian Nexø, blev avlsbruger på ejendommen Nordholt på Smålyngen, Pedersker, gift med Ane Margrethe Schou, som Markussen også nævner i flere sammenhænge.
|
Side 184. Hans Markussen. Hans fortæller om hvordan man byggede en "Bakkalænge" (på Lille Myregård) som var meget brugt på Bornholms sydland. Det blev en stor og rummelig længe, bl.a. med karlekammer.
Men til flytte- eller skiftedagen 1. november 1892 byttede Hans tjeneste med Emilies søster Kristian Nexø, så han nu kom til Lille Gadegård i Pedersker, nær Peders Kirke. Den var på 60 til 70 tønder land, men en tredjedel var meget sandet og fyldt med kvikgræs. Ejeren hed Jens Kofoed. 
Luftfoto af Lille Gadegård, 22. selvejergård i Pedersker, 1946, med den hollandske mølle endnu intakt, nu er den helt forsvundet. Foto Sylvest Jensen. KB. Møllen blev først bygget i 1895-1896 af Jens Kofoed.
|
|
Side 185. Hans Markussen er kommet til Lille Gadegård i Pedersker, og hans nye husbond hedder Jens Kofoed og var oprindelig tømrer "før han slog sig på landbruget".
Gårdens fire længer var velholdte, men alle af gammelt bindingsværk og med en lille tværlænge inde i gården og en selvstændig bygning til huggehus udenfor gården. (Ikke noget om møllen). 
Mon ikke det er husbond og tyende, her med ikke færre end fem heste - og en hund. Læg mærke til, at det er en nedliggende hestegang kvinden sidder på - og at der er sat mælkekander (junger på rigsdansk) til tørre på stativet i baggrunden. Men hvor er vi henne? Fra bornholmskebilleder.dk
|
|
Side 186. Hans Markussen beretter om forholdene på Lille Gadegård, og man må spørge sig, om han ikke fortrød, at han var havnet der. Jens Kofoed var ikke den letteste husbond, efter Hans' udsagn kunne han være ondskabsfuld og sjældent tilfreds med en indsats. Hans skulle sætte klamper på døtrenes træsko og han skulle tærske med plejl - og begge dele var ikke så vellykket. Da han ville have Hans til at hjælpe ham med at "moppe" en dreng væk fra bestillingen, sagde Hans stop - og foreslog at han selv holdt op. Det ville Kofoed dog ikke have.
Jeg ville godt finde et gammelt billede af bornholmere med en plejl. Det kunne jeg ikke. Men jeg har nogle billeder fra Nordjylland, hvor det endnu i 1920'erne åbenbart blev brugt. Men faktisk er det desværre lidt uskarpe billede af tærskningen i en lo fra Dragør. (1920'erne). Billederne i kollagen er hentet på arkiv.dk, billedet til venstre er af fotografen Kirstine Lund, Hjørring, fra byens arkiv. Det ovale billede fra Sejlflod.
|
|
Side 187. Hans Markussen beskriver hvordan det var, dengang havet frøs til, så bornholmerne ikke en gang kunne få forbindelse over Skåne. Det varede længe, men hen i marts så Hans en lille damper komme sejlende ude mod øst. Det bedste tegn på, at vinteren nærmede sig sin afslutning. Der var østbornholmskes "Erna", der var sluppet ind til Nexø, den havde hentet post i Gedser.
I den forbindelse mindes han Jarls forlis, den gik ned med mand og mus i 1890. (S/S Jarl, bygget 1885. I fart 1885-1890). 
Billedet: S/S Erna, Østbornholmskes første dampskib, bygget 1877, i fart 1877-1897. Forlist på Falsterbo Rev 15. dec. 1897. Foto Bendt Kjøller, bornholmskebilleder.dk
|
|
Side 188. Hans Markussen. Hans fortæller videre om sin "husbond og madmor". Hun, fru Kofoed, blev kaldt en "Ægla" og han spekulerer på, om det er det samme som Øgla, en ugle. Han kunne godt lide hende, hun var mild, men kunne ikke lade være med at drille manden, så han blev arrig og det gik ud over Hans og tjenestedrengen. De havde kun fået piger, og da den yngste var blevet døbt Hermandine filosoferede Hans over, om det var sådan, at når folk fik piger i stedet for drenge, så fik de så tossede navne. Vi skal også lige høre lidt om hestenes manglende vinterfoder.
Billedet. Piger er bare dejlige. Se her: fajancefabrikant Herman Sonne i Rønne var også en dygtig fotograf. Han har foreviget ti piger et sted på Bornholm. Jeg holder meget af det billede!
|
|
Side 189. Hans Markussen fortæller om overtro og hekseri! Der boede en gammel bonde på Degnegård, der lå syd for Lille Hallegård. Gårdejeren, Jens Kofoed var overbevist om, at det var ham, der havde forset sig på gårdens dyr, så de mistrivedes. Hans var ude at køre med ham en dag, da de mødte "den fordægtige bonde". Kofoed beskyldte ham åbenlyst for at "tage huldet" af hans heste (de var blevet magre). Den gamle - skalk - kalder Hans ham, ville ikke afvise det, så Kofoed gik i gang med at fordrive hekseriet da han kom hjem.
Foto: Den gamle Degnegård i Pedersker, (den blev benyttet som skole indtil en ny blev bygget i 1850). Mellem 1882 og 1895 hed ejeren Anders Pedersen Lund og det var ham der blev beskyldt for hekseri af sin nabo. Foto 1946. Sylvest Jensen, KB.
|
|
Side 190. Hans Markussen fortæller om, hvordan man fordriver hekseri! Gad vide hvor længe overtroen levede på denne måde på Bornholm!
Jens Kofoed på Lille Hallegård var overbevist om, at naboen på Degnegård var "heks" og havde forhekset hans dyr. Det skulle der reageres på, så han tog et metalbækken, kom svovl i og tændte det - og for rundt med det i staldene, både hos hestene, køerne og til sidst svinene. Ja han sluttede af med at slå kors med det rygende bækken under bugen på en so! Det sved i øjnene. Hans Markussen er altid mand for at få fortalt flere historier på de enkelte sider, så vi får også at vide, hvordan man huggede is op til brug på mejeriet i Pedersker og den sidste historie vi får startet på her er, at han tager på besøg på Brandsgård i Aaker, hvor fra foråret 1883 og de efterfølgende seks år var tjenestekarl. 
Et gammelt foto fra en svinesti kan jeg ikke finde og den eneste fotograf, der tog billeder af svin og smågrise er vist Valdemar Myhre. Stereobilledet her er i privateje. Det er taget på Listedgård.
|
|
Side 191. Hans Markussen er taget på besøg hos Kaas på Brandsgård, hvor han tjente i seks år, til sidst i april 1889. De to døtre på gården, Line og Louise, havde været på Askov Højskole og Line var blevet forlovet med en ung gårdmandssøn fra Jylland. Louise ville være fotograf. Familien ville gerne have Hans tilbage som karl på gården, lønnen blev de også enige om, og selv om Hans egentlig ville have haft en plads, hvor han kunne lære noget om de nye så- og slåmaskiner, så var han glad for, at han var så værdsat her. Han havde også nogle ønsker om at få en vinter på Bornholms Højskole.
Billedet tilhører Gudhjem Museum men findes også på Bornholms Museum, så flere unge bornholmske piger må have været med. Håndarbejdsredskaberne: en trissevæv, en rok og en garnhaspe, hvorpå man viklede garnet fra rokken i fed. (En garnvinde er vandret).
|
|
Side 192. Hans Markussen. Vi er med Hans tilbage i landbruget, hvor man oplever en tør sommer ovenpå en hård vinter. Det kniber med foder til dyrene og Jens Kofoed får folkene til at høste noget sølle havre på nogle af de sandede jorder. Vi får at vide, hvordan det skulle opbevares, så det kunne tørre. Hans mente det var noget "Kæppe- og Greneragelse" han brugte. Vi skal også lige have at vide, at der kom en svensk pige til gården. Hun havde været lun på karlen, der var på gården før Hans, men han var flyttet og Hans mente ikke selv, at der var noget tiltrækkende ved ham.
(Hun var 13 år ældre end hans). Hun havde 26-27. Juli 1890 tilgang til Aaker sogn. 1. maj - 1. nov. 1892 var hun ansat på Loftsgård, Pedersker. BØA 1982-48.
|
|
Side 193. Hans Markussen. Nu skulle der køre et "Høstlæs" ind, den svenske pige hjalp til og det var besværligt med den korte havre. Men det gik, vognen blev kørt ind til gården og hun krøb gennem "sendehullet ind på det skrøbelige stænge". Sikken et arbejde.
Læs selv hvordan det gik og at Hans fik ret i sine anelser om at rebene ikke kunne holde stænget oppe. 
Billedet: Her er vi parat til at få stukket et læs hø gennem sendehullet ind på stænget. Hvor vi er melder historien desværre ikke noget om. Men flot længe med meget føj sokkel. Hestene har fået muleposer på, alt ånder fryd og gammen. Hvor? Foto fra Kjøllersamlingen. bornholmskebilleder.dk
|
|
Side 194. Hans Markussen. Hans konstaterer, at gårdejer Kaas på Brandsgård pludselig er død. Hvordan vil hans egen fremtid nu blive? Han havde aftalt, at han skulle starte der 1. november, men kunne endnu nå et finde en anden plads.
Fru Kaas vil imidlertid stadig gerne have ham og beder ham også om at finde en ekstra karl. Hans var noget beklemt, da han tog afsted med Jens Kofoed på Lille Hallegård for at starte på Brandsgård i Aaker. 
Billedet: Hans Kaas
blev begravet fra Aa Kirke. Dengang havde man den specielle tradition,
at man benyttede begravelsesstager, forsynet med skilte med afdødes navn
og årstal og omvundet af et sort flor. Her er det to kvinder der er
døde i 1894 og 1895. Hans Kaas har haft tilsvarende stager. Ukendt
fotograf.
|
|
Side 195. Hans Markussen fik det godt på Brandtsgård, på trods af den gamle gårdejers død - og han fortæller, hvordan familien fik det hele til at hænge sammen. Familien Kaas' tre børn, Line, Louise og Jokum fortæller han om, (ældste datter Dorthea må være flyttet hjemmefra) ligesom han fortæller om de ansatte på gården, hvor der også er god plads til alle.
|
|
Side 196. Hans Markussen beretter om livet på Brandsgård, hvordan han har forskellige folk til hjælp. Pigerne hjalp til i korn- og hølæssene og malkede, hestene var i marken, når der skulle pløjes og vinteren gik med tærskning og brændeskæring.
Kaas' datter Line var forlovet med Hans Ravn og han var på besøg på gården ved juletid. Lidt efter nytår skulle han og Line til Rønne, Hans skulle køre for dem, men sneen væltede ned og det var fælt. Men de nåede til Rønne 
Kanetur i snevejr. På Nordbornholm. bornholmskebilleder.dk
|
|
Side 197. Hans Markussen beretter videre om turen til Rønne, hvordsn han kører ind til købmand Rasch på Torvet, hvor familien var med hestene, når de var i Rønne. Hans måtte vente, til damperen sejlede ved 23-tiden, Line blev i Rønne, men Hans kørte hjem i stiv modvind gennem snedriverne. Det var en slem vind og samme nat strandede et skib på klipperne ved Aarsdale og nogle af folkene omkom.
Rasch's købmandsgård og pakhus hvor familien på Brandsgård fik opstaldet deres heste, når de var i Rønne for at handle mv. Den flotte gamle købmandsgård blev revet ned i 1939. I dag har musikhuset til huse her. . Foto H.P.Holm, 1930erne
|
|
Side 198. Hans Markussen kæmper for første gang med gårdens jorder på egen hånd. Det har han ikke prøvet før, men det går rimeligt godt, selv om noget blev sået lidt for sent.
Rågerne hakkede afgrøden op. Her er nok at tage hånd om, forårssæd, roer og kartofler og brakmarken blev grundigt renset for kvikrødder. Rugen blev sået i et lag gødning i september. 
Harvning et sted på Bornholm. bornholmskebilleder.d
|
|
Side 199, Hans Markussen er landmand på Brandsgård i Aaker hos familien Kaas. Han forsøger sig med at få overrislet et tørt engstykke, men det lykkedes ikke, det krævede en større indsats, end han mente familien ville gå med til.
Familien var ved at ændre livsform. Den yngste datter Louise Kaas fik, med sin mors hjælp, bygget hus i Aakirkeby med et atelier i tagetagen. Hans fortæller hvor det lå, vi ved det lå i Smedegade 30-32.
|
