Vandmøller, artikler af K. Thorsen i Bornholms Tidende 29.8-15.9. 1923
Se siderne om de bornholmske vandmøller under "møller" og de enkelte sogne, se fx. Aaker med Læså HER. Eller brug søgefeltet.
|
(Kvaliteten af teksterne skyldes, at det er "screendumps" af digitaliserede aviser.)
|
Overordnet om vandmøllerne, et historisk tilbageblik.
K. Thorsens forsøg på rekonstruktion af en plaskemølle, som han omtaler er ved Brændesgårdene i Ibsker. Tegnet på grundlag Rawert og Garliebs optegnelser fra 1815 (udgivet 1819) om pladskemøllen på løjtnant Kjøllers Brændesgård i Ibsker s. 79. (se citat længere nede på denne side), samt en beskrivelse af Frilandsmuseets skvatmølle fra Halland-Småland. K. Thorsen kendte fx ikke amtmand Thaarups indberetning om møllerne på Bornholm 1808.
Click here to edit.
Mølleriets særstilling på Bornholm.
Om Bornholms tre slags møller (iflg. K. Thorsen) og om vandmøllen ved Hammershus.
Lidt om vandmøllen ved Vallensgård i Aaker. Ved Læsåen.
Mere om vandmøllen ved Vallensgård. Om landshøvding Sweder Kettings udnyttelse af Wallensgård som hovedgård.
Mere om byggeriet incl. vandmøllen på Vallensgård. Vandmøller ved Frostegård og Spidlegård ved Læså.
Vandmøllerne på Spidlegård og Kæmpegård.
Baggegårds vandmølle, Klemensker.
Mere om vandmøllen ved Baggegård og om møllerne langs Samsingså.
Vandmøller langs Bagåen og den "bifloder".
Blykobbeåens vandmøller.
Om Stampemøllen syd for Rønne
Stampemøllen og andre vandmøller langs Vellingsåen.
Vandmøller, stadig (1923) i drift på Syd- og Østlandet på Bornholm. Læså, Grødbyå, Øleå og Vasaå. Vandmøllerne langs Læså.
Vandmøller langs Grødbyå og Øleå, Bornholms længste å. Risebækken i Aaker og Søbækken i Pedersker. Skovsholmbækken syd for Svaneke og Vasaåen.
Om vandmølleindretningen 1815 på løjtnant Kjøllers Brændesgård, ved Gyldensåen, som K. Thorsen har rekonstrueret i en tegning efter Rawert og Garliebs beskrivelse fra 1815, udgivet 1819, s. 79: Ved den Bæk, som i nogen Afstand fra Gaarden malerisk slynger sig imellem bratte, skovklædte Bruske (brinker?), ligger en Pladskemølle. En vertikal Cylinder, af en Alens gjennemsnit, har paa Randen 14 vertikale Skovler, en halv Alen brede og tre fjerdeel Alen dybe. Denne cylinder er ved en Jernstang sat i umiddelbar forbindelse med med Løberen. Vandet styrter ind i Skovlerne og sætter dem paa denne Maade i bevægelse. Hjulet kan ikke gaa, naar der er Overflod paa Vand, da dette da virker lige stærkt paa de paa begge Sider af Cylinderen anbragte Skovler. Er der lidet Vand, har det ikke Kraft nok til at drive Møllen. I alle Tilfælde give de Løberen en sagtere Gang, end andre Slags Hjul.
Dette Slags Vandhjul er yderst ufuldkomment, og, hvor de bruges, bære de Vidne om en raa Mekanik. De afskaffes ogsaa nu mere og mere her paa Landet, og blive sjeldne. Vi saa ikke mere end to saadanne". |
Vandmøller langs Gyldensåen. Vandmølle ved Koefoedgård. Keldseåens møller. Kobbeåen. Melstedgårds vandmølle. Bobbeåen.
RØ Dynddalebækken: Vandmølle ved Spellingegård. Møllebækken: vandmølle ved Møllegård. Vandmøller i Olsker Sogn. Tejnåen. Kirkebækken. Storedalbækken. Kæmpeløkkeå. Kæmpeå. Vang vandmølle og vandmølle ved "Pressen".