Jydegænget
Et fint billede fra Nexø. En lille smøge med fine sandstensgærder. Det lille bindingsværkshus med skorsten i siden kunne være et vaskehus? Men hvor? I nærheden af det gamle Dommerkontor i Nørregade? (Bemærk tårnet i baggrunden med jerngelænder og flagstang).
Fotografen må være Bendt Kjøller (senior) 1890erne (?). (Fotografiet er en kopi af en glasplade, stemplet "Kjøller foto, Fotograf J. Hansen, Havnegade 17, Allinge. Han overtog atelieret i Allinge vist i 1963 og havde det til 1981 (?). Tre generationer Kjøller havde atelier i Allinge, Bendt sen. 1890-1908, Alfred ca. 1908-1957, Bendt jun. 1958-1963 i Allinge - 1981 i Rønne. Jens Riis Jørgensen Jydegænget i Nexø. Opkaldt efter den ene af Bornholms dengang to postbude til fods, nemlig Peter Mark (Peter Jørgensen Marker). Han blev kaldt Peter Jyde og var født i København. Det andet gående postbud gik fra Allinge til Rønne hver tirsdag og hed Johan Petter (Johan Petersen), boede i Løsebækgade 4 i Allinge, var født i Gudhjem og opvokset ved Østersøkysten i Østerlars, hvor han lærte at fiske sammen med sin far. Erik Gornitzka Om Jydegænget.
"Er en lille kort tværgade løbende i øst-vest mellem Åsen og Nørregade. Det er temmelig sikkert, at gadenavnet stammer fra en derboende Borger, der var kendt som Jyde. Jydegænget er således i Familie med Stednavne som Jydegård (Klemensker, Knudsker, Rutsker og Pedersker), Jydehuset (Klemensker), Jydebækken (Knudsker), Jydehøjene (Klemensker), Jydevang (Knudsker og Rutsker), Jydekæret (ved Bådsted) og flere. Undertiden tog en mand, der var fra Cimbrernes berømte Land, ligefrem navnet Jyde som slægtsnavn, på lignende måde som en slægt fra Lolland, der også var repræsenteret i Nexø, kom til også i Kirkebøgerne at hedde »Lole« eller »Låle«. Som Oprindelse til Jydegænget kunde nævnes Jens Nielsen Jyde, der døde som Borger i Nexø i 1747. Men Navnet skal dog skyldes en helt anden Person, nemlig den af endnu levende gamle Nexøbo kendte original, postbud mellem Nexø og Rønne, Peter Mark, der almindelig blev kaldet »Peter Jyde«, selvom han var født i København (31. 3. 1802). Det kom nemlig af, at Bornholmerne kendte ham som den Piberdreng, der i 1814 kom til Øen med nogle jyske grenaderer. Peter Mark skal have boet i Jydegænget. Han afgik ved døden 1. August 1877. Et Minde om ham er altså, den nævnte gade, der i sin østlige del var så smal, at to Personer, næppe kunde passere hinanden." |
Gottlieb Støckels portræt af Peter Jyde eller Mark, d. 1877.
|
Jens Riis Jørgensen: Peder Jørgensen Mark boede i følge brandforsikringsprotokollen fra 1867 i "Jydegænget" ved "Aasen". Det gamle matrikelnummer var 208. Huset var af bindingsværk med klinede vægge og havde én bræddegavl. Ved købstadsmatrikuleringen fik huset nyt matr. nr. 335, der blev benyttet fra 1877 og ses på kort målt 1874. Det var et ældre hus i seks fag med stråtag, der så blev skiftet til tegltag.