Farvebilledet i banneret er fra 2015. Man genkender skolebygningen fra 1880 med midterindgang, skolestuer til højre og forskolelærerindebolig til venstre.
Skolebørn i Østermarie Forskolerne Dalslunde og Aaløse 1880-1908
Se flere (nyere) billeder af forskolen på siden HER
Anna Kofoed-Jensen. Et gammelt Skolebillede eller måske fra Søndagsskolen, hvor min Farfar Adolf Kornelius Jensen født den 29-8-1894 bopæl på Søhjemmet (Savmøllevej 8) i Østermarie, sidder som nummer 4 fra venstre i anden række, (drengen som holder hænderne på lårene). Kan desværre ikke huske, der er blevet fortalt, hvor min Farfar gik i skole. Måske det var Pogeskolen på Savmøllevej 5.
|
Tak til Anna. De to gamle forskoler i Østermarie, Åløse og Dalslunde, må være bygget efter samme tegninger i 1880. De blev begge nedlagt i 1908, hvor man indviede den nye flotte skole i Østermarie, (nu Fru Petersens Café). Jeg har endnu ikke set billeder fra dengang skolerne var i brug, så tusind tak for billedet her.
OM - det er fra forskolen - skal tages med et forbehold, som Anna antyder. Her er påfaldende mange voksne og mange børn, derfor forslaget om en søndagsskole. Billedets farve (manganlilla) fortæller at det er et foto på bromsølvpapir, som især blev brugt o. 1900 plus/minus 5-10 år. |