MØLLER I RØNNE (Se også om møllerne på Rønnesiden HER)
Vandmølle i Rønne HER Stubmøller i Rønne HER Hollandske Møller i Rønne HER
"Rønne seet fra Nøbbebakke". Næbbe Odde, Næbbebakke eller Nebbeodde nord for Rønne. Litografi af Tegner & Kittendorff efter tegning af A. Richter Ibsen, o. 1855. Til venstre ses prokurator J.P. Ipsens teglværk, der i 1858 blev overtaget af H.P. Beyer, nedrevet og på arealet anlagdes traktørstedet "Nordlyst" i 1858. Til højre og venstre for det ses en række af Rønnes gamle stubmøller. ES.
|
|
|
Udsnit af Richter Ibsens tegning af Rønne med de nordre stubmøller, som ses på Mansas kort fra ca. 1850 til højre. I f'lg. Mansas kort var der fire stubmøller, tre cementmøller og en hollandsk mølle (i det der senere blev til Dampmøllegade) i denne nordlige og østlige del af Rønne. "Lykkens Prøve" var cementmølle.
Syd for Rønne ses fem stubmøller. "Haabet" og "Phønix" var cementmøller. |
|
|
En anonym "Rønnebo"* fortæller i Bornholms Tidende 1913 om Rønnes mange møller for da 50-100 år siden. Vedkommende fortæller bl.a. at:
- der lå en stubmølle ved den Søndre Myr (der hvor nu alderdomshjemmet ligger). Men en skønne dag blæste vingerne af den og så blev den nedlagt. - der hvor nu Espersens Enkes hollandske mølle er (den lå vest for Søndre Alle nord for Dommerbækken, opført 1874, nedrevet 1902), stod der en stubmølle. - lidt længere sydpå ejede forlængst afdøde møller Chr. Holm en stubmølle, der, da malingen tog til, blev afløst af en hollandsk mølle, som nu ejes af hr. H.J. Andersen. (Søndre Mølle, solgt i 1924, hed derefter Kastelsmøllen). - I nærheden af Kielbergs teglværk stod også en stubmølle, som imidlertid blev nedrevet, da forlængst afdøde købmand A.P. Colberg købte grundene der. - I året 1827 flyttede konstruktør Johan Henrik Olsen en stubmølle fra Loftsgårds grund i Vestermarie til Rønne. Den blev genopført på den grund ved Pingels Allé, hvor nu kommuneskolen ligger, og møllehuset, som opførtes samtidig, lå indtil for få år siden der, hvor bankdirektør Carl Nielsen har sin smukke have. I året 1835 købte Anders Christiansen møllen og ejendommen. Han solgte den igen i 1864 til daværende sømand og skibstømrer Niels Hansen Westh, der i året 1873 lod stubmøllen nedrive og i stedet opførte en hollandsk mølle. Denne mølle blev som bekendt nedrevet (1906) efter at kommunen havde købte jorden til at opføre skolen på. - Lidt i nordvest derfra, ved den nuværende Dampmøllegade, lå Tobiassens hollandske mølle, det var den første mølle af den slags her på øen. (Opført 1797 flyttet til Rutsker 1906 af møllebygger Christoffersen, Rønne, hed derefter Kirkemøllen). Møllehuset var bygget af den ovennævnte konstruktør H.J. Olsen. |
- Lidt i nord herfra lå to stubmøller, hvoraf den ene ejedes af en bror til Niels Westh.
-Længere mod nord lå Folkmanns mølle og Hans Hansens eller Ole Kofoeds mølle. - og møller Samson ejede en mølle samt et kalkbrænderi nord for byen. - Den gamle Frydenlund Mølle blev for mange år siden (1858) ført hertil fra Christiansø, hvor den i en del år havde malet mel til øens befolkning. Senere, da befolkningen tog af, havde man ikke brug for den, hvorfor den blev solgt til Rønne. - Så var der cementmøllerne, hvoraf firmaet Schor & Hay ejede størsteparten. Lidt levninger fra disse møller kan man stadig se syd for byen. Det var i nogle år ingen lille industri, denne cementmaling. Fra stenbruddene i Aaker befordredes cementstene her til byen og her maledes og udførtes cement i mængde. Men denne industri måtte opgives, da man andre steder fandt andre og billigere måder at fremstille cement på. (Hollandske møller, nogle åbne, såkaldte skeletmøller). - Et sprinkelværk af en mølle må ikke glemmes. det var en savmølle, som stod nede ved havnen. Når vingerne i blæseværk løb rundt holdt de et frygteligt rabalder, der tillige med lyden fra træskæringen forskrækkede hestene, som skulle hente eller bringe træ, og mangen hesteejer bandte i stilhed møllen. Men heldigvis blev den flyttet op ad Almindingen til. |
* den anonyme Rønnebo kan evt. være professor Mathias Bidstrup, f. 1852, eller arkitekt og lokalhistoriker K. Thorsen, f. 1879. Sidstnævnte
Vilhelm Kjølby skriver i sin bog om Vindmøller fra 1978, at "det er noget af en mærkværdighed, at Rønne, der mere end nogen anden bornholmsk købstad har været vindmøllernes by, nu ikke ejer en eneste sådan mølle. I 1856 kulminerede antallet med 13 vindmøller, hvoraf de fleste var stubmøller. Omkring 1900 var der kun fem møller tilbage. De var alle i deres byggemåde "hollandske", dvs. at de havde en faststående krop og en drejelig hat".