Lærer, skoleinspektør, lokalhistoriker, forfatter Poul Harild, Nexø 28.1.1914-24.2.2003
Poul Harild, omkring 1950. Ansat som lærer ved Østre Skole i Rønne 1936. Lærer ved Nexø skolevæsen 1947-1983. Han var ledende skoleinspektør 1970-1983.
Poul Harild 1990erne. Foto dagbladet Bornholmeren.
|
I 2003 døde forhenværende skoleinspektør Poul Harild, Nexø. Her er den tale, som Henrik Yde holdt ved bisættelsen den 4. marts 2003:
Sidste gang, Poul Harild og jeg fulgtes ad gennem Nexøs gader, tog han mig i hånden - sådan som det var hans kærlige vane at gøre ved andre - og ledte mig ad en omvej. For han måtte lige (igen) vise mig Martin Andersen Nexøs `harmonika-vindue`, det vil sige dét vindue i Hans Berg Harilds gård i Torvegade, som husbond rådede sin vogterdreng Martin til at holde lukket, når han øvede sig på sin trækharmonika. Thi som husbond sagde: 'Det er ikke alle mennesker, der kan tåle, at man er glad'. Poul Harild var selv en glad mand, og han delte gerne sin glæde med andre. Han var en god fortæller, og han havde meget på hjerte, for hans viden var omfattende, og den byggede på solide studier. Han farer ikke med halv vind. Man kan sige, at Poul Harild på én gang var en lærd mand og en stor pædagog - to egenskaber, der ellers sjældent forenes. Dertil var han et elskeligt, hjælpsomt og trofast menneske. Nexø på Bornholm Jeg vil her berette lidt om den side af hans lokalhistoriske virke, der vedrører Andersen Nexø. Det hedder i Martin Andersen Nexøs Fondens vedtægter om fondens ledelse, hvori Poul Harild sad i en menneskealder, at der til denne ledelse 'fortrinsvis vælges sådanne personer, som gennem deres offentlige virksomhed har vist deres interesse for Martin Andersen Nexøs litterære virke eller for de ideer, han har været talsmand for.' Det skal siges ved Poul Harilds båre, at ingen mennesker har bidraget så meget som han eller så længe som han eller så alsidigt som han eller så pålideligt som han til oplysning om Martin Andersen Nexøs barndom og ungdom på Bornholm og i særdeleshed i Nexø by. Altså i de år og på de steder, hvor Andersen Nexø var i sin mest modtagelige alder, og hvor han gjorde sig de erfaringer, der - som hans bornholmernoveller, Pelle Erobrerens to første bind og hans Erindringer viser det - var en uudtømmelig kilde til hans forfatterskab. Dét er ikke nogen ringe fortjeneste at have indlagt sig i den internationale Andersen Nexø-forsknings historie. I Pelles fodspor Hvornår Poul Harild tog fat på dette oplysningsvirke, ved jeg ikke; måske var jeg ikke født dengang. Men han har selv fortalt mig, at han som skoleinspektør her i byen brugte Andersen Nexøs rejsebog fra Spanien, Soldage, som flidspræmie til sine elever. Gad vide, om børnenes forældre har været helt trygge ved, at skoleinspektøren udleverede dén slags kommunistisk propaganda til deres ubefæstede poder? I 1969 markerede Poul Harild - vistnok på Børge Houmanns opfordring - Andersen Nexøs 100 års fødselsdag ved at udgive den lille bog Martin Andersen Nexøs barndomsby, og tyve år senere - i 1989, i anledning af Bille Augusts filmatisering af Pelle Erobrerens første bind - den lille bog I Pelles fodspor. Begge bøger er prægede af Poul Harilds pålidelige viden om emnet og af, at han skrev et klart og smukt dansk. Ikke mindst er de prægede af hans fortælletalent. Og bogen om Martin Andersen Nexøs barndomsby er fortsat en uundværlig rejsefører for den, der vil gå i unge Martins fodspor. Foredragsholder og skribent Af større betydning for bornholmernes forhold til Andersen Nexø end disse to små bøger er nok Poul Harilds foredragsvirksomhed og forfatterskab i lokalpressen. Som et væsentligt led i sit lokalhistoriske virke har Poul Harild gennem årtier holdt et væld af foredrag og skrevet et væld af artikler om sit verdensberømte bysbarn - i ugebladet Østbornholm, i det nu hedengangne dagblad Bornholmeren, i Jul på Bornholm. Og gennem den sidste snes år har han fyldt den ene helside efter den anden i Bornholms Tidende med stof om Andersen Nexø. Sandsynligvis har jeg overset nogle af de blade og tidsskrifter, han har bidraget til, men blandt artiklerne i Bornholms Tidende nævner jeg her i flæng: 1986 en helside om Martin Andersens højskoletid i Østermarie, 1987 dobbeltside om forholdet mellem digteren og købstaden Nexø, 1988 en helside om skolekammeraterne, de senere forfattere Martin Andersen og Jacob Hansen, 1994 en stor markering af Andersen Nexøs 125-års fødselsdag. Den sidste artikel, jeg har kendskab til, en kun en måned gammel; det er en omfattende og indsigtsrig anmeldelse af den nye, videnskabelige udgave af Pelle Erobreren. Min personlige favorit blandt disse og mange andre artikler er Poul Harilds portræt fra 1991 af førstelærer Friis - ham, Andersen Nexø gjorde verdensberømt som indbegrebet af en børnepisker og elendig pædagog ved at hænge ham ud under navns nævnelse både i Pelle Erobreren og i sine Erindringer. Poul Harilds artikel, der som sædvanlig bygger på omhyggelige undersøgelser, nuancerer i høj grad billedet af Friis og har bidraget til at rehabilitere denne lærde og vistnok ret brave degn. Havde Poul Harild mon skjulte motiver på standens vegne med denne artikel? Førstelærer Friis var jo hans egen forgænger i embedet som byens ledende skoleinspektør! Nexø-ambassadør Sidst, men ikke mindst, har Poul Harild gennem en menneskealder fungeret som lokal ambassadør og ubetalt turistguide for litterære rejsende og Martin Andersen Nexø-pilgrimme fra hele Verden. Som bonden Hans Berg Harild sagde til unge Martin, så er det ikke alle mennesker, der kan tåle, at man er glad. Det har heller ikke altid været alle mennesker på Bornholm, som har kunnet tåle, at man var glad - for Martin Andersen Nexø. I dag kan man sige, at Martin Andersen Nexø omsider er kommet hjem til sin by. I 1990 blev det muligt at åbne et museum i forfatterens barndomshjem i Ferskesøstræde, og ved sit 650-års jubilæum i 1996 udnævnte købstaden - efter megen strid og politisk polemik, altså ganske i Andersen Nexøs ånd! - posthumt digteren til sin æresborger. Jeg er fuldstændig overbevist om, at ingen af delene var sket, om ikke Poul Harild med sin fortælleglæde og sin grundfæstede viden stille og roligt havde gødet den lokale jordbund gennem årtier. Og derfor tildelte Martin Andersen Nexø Fonden for fem år siden Poul Harild sin hæderspris. Nu har Poul Harild endegyldigt lukket sit Ôharmonika-vindue'; vi får ikke flere fortællinger fra ham. Vi må derfor glæde os over dem, vi fik. De var mange, de var sande, de var gode, og de var smukke. Vi vil altid mindes Poul Harild med taknemmelighed og med glæde. Kilde. Talen er hentet HER. |