Tærskeselskaber
HJEM. Landbrug HER.
Jeg har fået en brochure digitalt om Marschalls lokomobiler og tærskeværker.

En brochure med tegninger af et par selvkørende lokomobiler, men specielt interessant, fordi den også har en oversigt over køberne. Også på Bornholm.
Tærskeselskab ved Brogård i Klemensker ved Hasle med selvkørende lokomobil. bornholmskebilleder.dk.
Tærskeværket hed Svalbjørnen.
Brogaard ved Hasle mellem 1901-1907.
Gårdejer Anton Lind tv. (vejede 317 pund), var i mange år sognerådsformand i Klemensker. Sønnen Alfred Lind, f. 1893, sidder på brændelsvognen.
De to koner yderst til højre var akssamlere. Damen med forklæde ved lokomobilen er Margrete Kofoed. Fyrbøderen hed Toder Jensen. På tærskeværket til venstre står tækkemand Hans Larsen.
Svend Aage Møller fortæller om dette billede: Det er et bemærkelsesværdigt stort opbud af arbejdskraft, der ses på tærskebilledet fra Brogård i Klemensker. Det må der være en forklaring på, set i lyset af, at man senere kunne nøjes med godt det halve. Jeg er i besiddelse af et billede af tærskning på en gård i Olsker fra omkring 1940, der viser forskellen. (Billedet herunder).
Hvad tid er billedet fra Brogård fra? Efter min vurdering kunne det være fra omkring 1906, hvor gårdmanden selv, 36 årige Anthon Lind, står længst til venstre, og hans 13 årige søn, Alfred Lind, er kravlet op på vognen med brænde.
Billedet er i udpræget grad arrangeret, således at mennesker, heste, vogne og lokomobilet er synlige. Og det er næppe tilfældigt, at vognen med kornsække er tungt lastet. Billedet er taget i anledning af den festdag, som tærskedagen tidligere blev betragtet som.
Den moderne tid har holdt sit indtog på Brogård med det store tærskeværk trukket med dampkraft, men det ser ud til, at selvbinderen og halmpressen endnu ikke er kommet. Såvel det indkørte korn som den tærskede halm ser ud til at være løst, og det er formentlig en del af forklaringen på den megen arbejdskraft. Bjerget af en halmstak bagved er ikke sat af sammenpressede regelrette halmknipper. Hvordan de har fået den sat med håndkraft, er ikke til at vide, men det har været besværligt.
Tærskning på en gård i Olsker fra omkring 1940, foto tilhører Svend Aage Møller.
Melvin Erik Pedersen fortæller: Min onkel Sinius Bech (1887-1976) havde en mindre ejendom "Vennershøj" i Sdr. Mose, tæt på Snogebæk by og han har fortalt mig, at han i en periode i høsttiden var fyrbøder på sådan en dampmaskine (traktor). Han mødte ca. 2 timer før mandskabet, der høre til det daglige hold, og for det arbejde fik han 25 øre mere i timen end de andre. Kravet var at der så skulle være fuld damp på traktoren. Arbejdet havde han til Tærskeselskabet moderniserede med at anskaffe en Ford diesel traktor af nyere dato, men stadig med kraftige metaljul. Tærskeselskabet arbejdede i en form for fast rute, fra ejendom til ejendom og det var tydelig at høre, hvor de var henne. På et tidspunkt kom de også til mit hjem ejendommen "Godthaab" i Sdr. Mose ved Snogebæk.
Hele vogntoget kom i en række, trukket af sin Ford traktor, og derefter tærskeværket, halmpresse og en vogn med div. nødvendigheder.
Der blev som regel startet med at stille op, så der morgenen efter var startklar. Ved titiden kom min far med glas og hvidtøl i en 5 liter flaske og så var der pause, ca. 10 min.. Min mor var kendt som en god kok, og kl. 12 var der så fællesspisning, som tit bestod af oksekødsuppe, som manskabet selv havde valgt. Alle mand blev bedt om at ryste jakker og andet tøj før de gik ind, for alle havde nemlig tøjet fulde af mus. For middagsmaden kunne far nu trække 2.00 kr. fra for hver deltager. Kl. 15.00 var der så hvidtøl /kaffe og varm kringle efter behag bagt af mor. Tiden nu passede altid med, at der kunne pakkes ned og klargøres til næste sted.
Tærskning på Buddegård før 1917. Tærskeværket er trukket af en lokomobil. Nexø Museum.
Stort Damptærskeværk fotograferet på vejen mellem Østermarie og Svaneke omkring 1910. Dampkedlen, lokomobilen er selvkørende og trækker tærskeværket. Der har også hørt en vogn med bl.a. halmslidske og avnerør, ligesom man har haft en halmpresser. Ukendt fotograf. Foto på BM og Nexø Museum.

Her er vi på hjørnet af Nørregade Smedegade i Nexø, Strands Jernstøberi omkring 1900. Et lokomobil til drivning af tærskeværk. Billedet tilhører Nexø Museum.
Tærskebilledet herover tilhører John Christensen, Kbh. Han fortæller om tærskning: Jeg ligger inde med dette foto. Jeg har ”arvet” det fra min morfar.  Victor Andreas Kruse, født i Sandvig, 1900, død Hasle 1978.
Victors far var Stenhugger ved hans fødsel.  Hans far (Andres Peter Kruse) købte ca. i 1910 ejendommen, Marienhøj, Helligpeder. Som igen blev solgt til svigersønnen: Andres Hansen. Marienhøj var et husmandssted. - Jeg kan huske i 50érne, at Andreas havde 4 sorte heste. Ant. Frederiksborg heste. Når jeg ser på fotografiet her, så er ”høstakken” lidt stor for et husmandsstad på 4 – 8 tønder land.
Jeg ved ikke hvor det er på Bornholm. Jeg kan ej sætte navn på de personer der på foto. Hvorfor min morfar lå inde med dette, er et spørgsmål. Alt er åben. Men der jo meget halm. Min mormors bror (Johannes Kofod) købte Pindelykke, Vestermarie i 1941. Kan det tænkes pga. krigen, at der blev brugt damp. (Nej billedet er fra 1920erne.
Fotoet  er klistret på pap. Er nok ikke fra 1940, tror det er meget ældre. Måske dampmaskinen kan genkendes via andre fotos? Disse maskiner kørte jo rundt på hele Øén. Vil jeg tro. At Dampmaskinen havde deres egne folk med. Så bonden og hans tjenestefolk var i dette ”Løsarbejder”, der gik til ”hånde”. Ved ikke hvordan dette arbejde omkring disse damp tærskeværk var opbygget. (De var vist sædvanligvis opbygget med andelsejede selskaber).
Jeg kan huske, at der kom et tærskeværk til min morfars ejendom (Fridal, Rutsker). Jeg husker det var lyst brunt med røde aftegninger. Det blev drevet af en traktor, med lang rem. Husker, at de der arbejdede, så dette som en festdag, alle var glade. Her snakker vi i 1950érne – slut 1950érne.
Man havde disse transportable tærskeværker fra omkring 1900 vel næsten frem til Anden Verdenskrig. Inspireret af andelstanken slog man sig sammen og oprettede tærskeselskaber og det er sådan et, Kaare Rasmussen har foreviget. Her er trækkraften en dampmaskine, et såkaldt lokomobil, som trak tærskeværket med renseanlæg og halmpresser ved hjælp af nogle lange drivramme. Der er beretninger, der fortæller om tærskedagene som noget ganske særligt: Man var mange mennesker sammen, fyrbøderen, opstikkeren, ilæggeren og aftageren af korn, halm og avner.

Jeg har lånt det samme billede af en antikhandler (der ikke ville sælge det): Det er fotograferet af Kaare Rasmussen, Gudhjem i 1920erne. Hvor henne? Vi ved det ikke. Det er en glasplade, formentlig 13 x 18 cm, forstørret til 17 x 22,5 cm og monteret på fotokarton. Det er ikke et af hans bedste billeder, det en anelse uldent, mørkt i kanterne og der er som man ser meget sølvslør i billedet. Men selve motivet fejler ikke noget.
I tærsketiden trak man lokomobilet og tærskeværket fra gård til gård og man hjalp hinanden.
 Der skulle mange hænder til. Travlt og beskidt var det, men også festligt, der var mange der skulle bespises og maden skulle selvfølgelig være ekstra god. 13 mand og to børn kan man få øje på her.
Et ualmindeligt, flot billede! Var i Bornholms Tidende i juli 2012, hvor der kom gode oplysninger om billedet. I følge notaterne er det: Et tærskeselskab der besøger Fejleregård (som var med i selskabet), Kirkevej 25 i Nylars. Jørgen Madsen er fjerde generation og har fortalt om billedet (som han selv har et aftryk af). Hans farfar står ved siden af hestene, hans faster ved siden af ham, en lille pige på otte år. Anslår at det er fra o. 1925. Men der er meget mere at fortælle om dette fantastiske billede. Vi kunne gerne få sat flere navne på, og hvorfor er der en gammel kiste midt i billedet, "småhalmskurv", petroleumsdunke, hestevogn med sække. Trækkraften, er det et lokomobil? De sejeste gutter har "smøjer i flaben". Foto Kaare Rasmussen, 1920erne.
Et tærskeværk, der trækkes af en tidlig model af en traktor. en Fordson traktor fra begyndelsen af tyverne. Aktiviteter var der mange af og der skulle mange folk til, fx når de fællesejede tærskeværker var på arbejde. Det har været en festdag, når høsten skulle tærskes. Kaare Rasmussen, 1920erne. Lbnr. 0096.
Endnu et af de flotte tærskebilleder, endnu et tærskeselskab. Tærskeværket trukket af lokomobil eller traktor af ældre model? Her er gårdens frue med fire små børn kommet med på billedet - hun har ellers haft travlt, for på sådan en dag skulle der serveres ekstra meget og ekstra god middagsmad. Her er vi på en af de større gårde. Det minder ganske lidt om Melstedgårds (Østerlars)søndre længe, så et gæt er, at vi er på de kanter? Hvor? Foto Kaare Rasmussen, 1920erne. Lbnr. 0061.
Et mobilt tærskeværk. Dette er fra Aaker, og ejeren fortæller, at det er "min kones farfar, Peder Mathias Kure, der står yderst th. på billedet. Han døde sommeren 1933. Mere ved jeg ikke om billedet". Billedet tilhører Hans Lyster.

Hans Lyster: (ejer billedet) Jeg tror, det er Listed tærskeværk. Det er min svigerfar Henry Kure med en 200 pund sæk på ryggen. (100 kg.) Min svigerfar oplyste altid i pund, derfor. Billedet er måske fra slutningen af fyrrerne eller begyndelsen af halvtredserne. Albert Hansen, der boede overfor "Hellig Kvinde, Bølshavn" var formand for tærskeholdet. Mine svigerforældre flyttede til Svaneke 1942/43, så billedet er efter det. Jeg tror, det ligger mellem 1942 og 1952, for i 1952 var svigerfar med til at sprænge vandrør ned i Svaneke, og han arbejdede ikke på landet siden.
Kjeld Cordua: Flot billede, avnerne blev blæst ind i et rum, i siderøret, som ses ind mod væggen. Tærskeværket har ikke nogen "ilægger -apparat". Et apparat der skærer båndene op på neget. På billedet er der to mand , der skærer båndene over. Efter tærskeværket er der evt. en halmpresser eller en halmsnitter. Traktoren kunne godt ligne en Fordson Traktor, har prøvet at køre sådan et jernstykke
Mc Cormick International Harvester 8-16 hk (den lille International), Brogård i Klemensker. Ukendt fotograf. Borholmskebilleder.dk.
Tærskning med tærskeværk uden for en gård i Allinge. Værket trækkes af en John Deere traktor, hvoraf der kom seks til Bornholm med Marshall-hjælpen efter Anden Verdenskrig. En sådan traktor tilhørte fx Thormod Holm, Allinge. Foto på Bornholms Museum.