HOLLANDSKE MØLLER I AAKER SOGN

Aaker er et stort sogn. Med plads til mange møller: Læs her om Hundshale Mølle, Limensgade Mølle,  Myreager Mølle, Saxebro Mølle HER og Sigtemøllen. (Foruden stubmøllerne, fx Egeby Mølle og vandmøllerne. I 1808 ( HER) var der tre Vejrmøller (stubmøller) og 20 (!) vandmøller i sognet.

Hundshale Mølle opført 1872, nedrevet 1957. Dalegårdsvej pr. Aakirkeby.

​Hundshale Mølle, Aaker. Møllen har kludesejl, svans og løghat. BM. O. 1900-1907. Bemærk jernbanesporet Rønne-Nexø. mølleren og hans svend (?) samt hans kvier står for sporet i forhold til møllen. En af de to er Hans Jensen, senere Myreager Mølle.
Møller Mogens Jensen døde i 1901. Efter et kort ejerskifte overtog hans ældste søn Olaf Jensen, møllen i 1904.
Hans Christian Jensen blev senere ejer af Myrager Mølle.
FT-1901: Bornholm, Sønder, Aaker,
Hansine Marie Jensen, 1856.03.30, husmoder. Mølleri og agerbrug, f. i Aaker Sogn
Hans Christian Jensen, 1882.12.18, Søn. Medhjælper ved mølleri, Aaker Sogn.
Emil Marius Jensen, 1885.11.25, Søn. Medhjælper, mølleri, Aaker Sogn.
Kristine Marie Jensen, 1896.04.28, Barn, Aaker Sogn.
​Hundshale Mølle før 1920. Stuehus bygget senere. Aakirkeby Arkiv.
Møllen har fået selvsvikker med edderkop og gennemboret ladestok. Ingen vindrose - den blev først monteret 1920.

Hundshale Mølle er bygget i 1872 af møller Ole Hansen, som få år senere solgte til Andreas Andersen. Han døde imidlertid ret hurtigt, så allerede i 1879 blev møllen overtaget af Mogens Jensen. Han døde i 1901, hvorefter enken solgte møllen til Mortensen, tidligere Smørenge Mølle. Han blev heller ikke længe på posten, blot få år senere, 1904, solgte han til Olaf Jensen, vist ældste søn af møllens tredje ejer. Det tilliggende landbrug var på otte tdr. land og blev drevet af mølleejeren indtil 1933, hvor det blev solgt fra til næste generation. Siden 1933 beskæftigede man sig kun med mølleri og savskæreri.
Vindfang 33 alen
​I 1913 blev møllen forsynet med selvkrøjer.
​I 1915 med selvsvikker. (OBS. de to årstal passer ikke med senere oplysninger)
I 1922 anskaffedes sigteri.
​I 1932 anskaffedes en 24 HK Hornsby motor til afløsning af en 15 HK, anskaffet i 1909.
I 1932 er bygget en villa til møllerens brug.
​Bedriften er anlagt på formaling af korn samt på savskæreri, opskæring af planker, brædder og emballage.

NB. der er divergerende oplysninger i flere at de citerede kilder, bl. a, er selvsvikker nok opsat 1907, og vindrose 1920 - se V.K nedenfor.
Ejeren i 1933 var Olaf Jensen, f. 1880 i Aaker, uddannet hos faderen, senere ansættelser på andre bornholmske møller. Han var medlem af bestyrelsen for Bornholms Møllerforening. Sønnen Arne Jensen arbejdede da som tredje generation på møllen. (Danmarks Handel og Industri 1933).
​Hundshale Mølle, Aaker. Knud Th. Jørgensen 1936. BM.
​Hundshale Mølle, Aaker. Foto Parksø 1938. BM.
En bror til Arne Jensen, Osvald Jensen, fortalte i 1977 møllens senere historie til møllehistoriker Vilh. Kjølby (Bornholms Tidenden17.9.1977). I 1932 blev mølleejendommen delt, således at Arne Jensen drev møllen og Osvald Jensen ejendommen. Arne Jensen købte møllen og savskæreriet af sin far i 1939. Han drev møllen til midt i 1960'erne, men i 1957 blev vindmøllen revet ned.
​
​Osvald Jensen arbejdede en tid for faderen som møllersvend og kunne fortælle om arbejdet i gamle dage. Han boede på møllen indtil 1971, hvor han flyttede til Aakirkeby.
​Han fortæller, at møllen blev forsynet med en jernaksel, der var støbt i Rønne (Maskinfabrikken i Østergade?) og den blev opsat af bygmester Christoffersen. Han satte også jernaksler på: Valsemøllen, Kirkemøllen i Pedersker, Pilemøllen i Bodilsker og Vibemøllen i Poulsker.
Møllebygger Otto Hansen, Aakirkeby satte vindrose på omkring 1920, men allerede 1907 havde møllen fået selvsvikker (automatisk regulering af vingelamellerne).
Det kunne undertiden være vanskeligt at udnytte vinden optimalt på Hundshale. Olaf Jensen fandt så på at sætte "smyg" på vingerne, og det gav en betydelig større nyttevirkning.
​Møllen var bygget af sandsten, der var stabler oven på hinanden uden brug af bindemiddel. Kun ud- og indvendigt var den pudset op med cementkalk.
Det daglige liv på møllen
På møllen blev der malet byg til gryn, og der blev drevet savskæreri.
​Medens Osvald Jensen var svend hos faderen, blev der arbejdet fra 5.30 om morgenen til kl. 20 om aftenen, når der var vind. Men der blev også ofte fortsat til klokken et nat, hvis der var noget særligt, der pressede på. I sådanne perioder blev der kun holdt korte pauser.
Dagen blev opdelt af måltiderne:
Kl. 5.30 Arbejdet begyndte
Kl. 7 Morgenmand
Kl. 9 Formiddagskaffe
Kl. 12 Middag
Kl. 15 Eftermiddagskaffe
​Kl. 18 Aftensmad ("Unjarna")
Kl. 20 The
Hvis der ikke var vind, blev der bl.a. arbejdet med at smøre kamhjulene med voks ("gni tøjet").
​Når der skulle fremstilles gryn var arbejdsgangen, at sæden blev knust på en skallekværn, herfra gik den ud til nogle plader med huller i. Det mel, der røg gennem hullerne, blev anvendt til fodring af svin, heraf betegnelsen svinemel. Efter at skallerne var blæst fra havde man byg, der blev kaldt bankebyg. Det blev ført over en grynbrækker og en sorterer, og resultatet var, at der blev fremstillet tre slags gryn.
​Under krigen (1940-1946) var der ni mand i gang på savskæreriet. Der blev fremstillet 500 torskekasser dagligt. (V. Kjølby 1977).
Generalstabens kort 1885. Hundshale Mølle ses nederst til venstre, dog ikke helt i bunden, det er en stubmølle, som også ses på Mansas kort. Det er Grødby Å, der gennemskærer dette område i Aaker. Myremøllen er den vi kender som Myreagre Mølle.
​Hundshale Mølle, Aaker. Anders Jespersen 1957. BM.
Hundshale Mølle fotograferet af luftfotofirma Sylvest Jensen de fire gange, de var på Bornholm: 1946 (øverst), 1949, 1951 og 1955 (nederst). KB. På billedet fra 1955 (herover) aner man lige netop Myreagre Mølle, hvis man "trækker" en linje fra p'et op mod horisonten.
​Hundshale Mølle nedrives 1957. Det skete åbenbart med hjælp fra CF kolonnen. Ukendt fotograf. ES.
​Hundshale Mølle 1964. Bemærk jernbanesporet mellem Rønne og Nexø bag møllen på samtlige billeder. Foto Odense Luftfoto, KB..

LIMENSGADE MØLLE, Limensgade 22, Aakirkeby. Opført 1873. Mølledrift til 1962

Limensgade Mølle, Aaker sogn, Aakirkeby kommune. Adr.: Limensgade 22, 3720 Aakirkeby.
Type/udstyr: Hollandsk ottekantet stenmølle med løghat, selvkrøjer og selvsvikker. Tidligere 2 kværne, valse- og sigteværk samt motor.
Bevaring: Ingen sikring. Anvendelse: Tømt for maskineri og indrettet til bolig. Uden vinger. Tilgængelighed: Privat.

Limensgade mølle står som en torso i landskabet, uden vinger og indrettet til bolig siden 1967. Møllen er lig de andre møller i Aaker fra samme periode. Møllen er ottekantet udvendig og opmuret i natursten, og formentlig oprindelig pudset. 1883 blev der etableret bageri og Limensgade mølle udviklede sig til et større kompleks med bolig, magasin og bageri. Møllen var i drift med vindkraft indtil 1956 og mølledriften ophørte i 1962.
Vingerne blev nedtaget i 1967, og møllen blev indrettet til hotel og pensionat, med skiftende ejere.
​Limensgade Mølle. Aaker. 1923. Personerne fra venstre: Mathea Olsen, søster til fruen, Ingeborg g. Mogensen. Møllersvend Aneas Lemvig, mølleejer Alfred Mogensen, Lydia Nielsen, søster til Karl Nielsen, g.m. Aneas Lemvig. Karl Nielsen f. 1907 og brødkusk Karl Mogensen.
Limensgade Mølle er opført i 1873 som en hollandsk mølle, en ottekantet stenmølle. Den afløste en gammel stubmølle. Ejer var da møller P. Møller, men han solgte sin virksomhed i 1882 til Lauritz Mathias Olsen. (Svigerfar til ejeren i 1933). Olsen byggede bageri i 1883. I løbet af den årrække, han drev møllen, opførte han nyt beboelseshus, nye avlsbygninger med staldplads og garage. Møllens landbrug udgjorde tre tdr. land. Selve møllen blev stadig forbedret. Valseværk og nyt sigteværk samt en 18 HK Hornsby motor blev anskaffet i 1908. Selvsvikker kom i 1903 og krøjeværk i 1905.

Også i efterkommerens tid skete mange forbedringer, i 1922 opførtes et stort pakhus, i 1926 en lagerbygning. I 1932 påmonteredes møllen et nyt vingefang og nyt hathjul. I 1933 udskiftedes den gamle motor med en 24 HK dieselmotor Hornsby. Bageriet var mindre, men der blev beskæftiget ialt seks personer i mølleri, bageri og landbrug foruden ejeren selv og hans hustru.
I mølleriet drives formaling af korn og salg af skrå og mel. I bageriet bages alle slags brød, som sælges dels fra butik, dels fra vogn.
Møller Alfred Christian Mogensen var født 1883 i Østermarie, blev uddannet som møller bl.a. på Valsemøllen, Sosemøllen og Glappe Mølle i Østermarie. Som svend kom han til Limensgade Mølle i 1905 og b lev i 1918 gift med møllerens datter, Ingeborg Anine Olsen. Den 1. september samme år overtog han virksomheden. Hans hustru forestår bageriet, hvilket hun har lært af sin mor. Fru Mogensens søster forestår alt det regnskabsmæssige.

Møllens vindfang er 28 alen og den har selvkrøkjer og selvsvikker.

(Tekst fra Dansk Handel og Industri, 1933 og Danske Møller 1934).
Limensgade Mølle og bageri 1928.
Limensgade Mølle. Aaker. En mølleaksel hejses på plads. Måske viser disse billeder påmonteringen af nyt vingefang i 1932. BM.
På billederne herover ses, hvordan en mølleaksel bliver hejst på plads på Limensgade Mølle. Man kan se, hvordan de to koller (....) er koblet sammen og rejst som en rejsebom. Det var meget almindeligt, at vinger, eller som her kollerne, blev brugt på denne måde, når der skulle hejses noget op under arbejdet på møllen. Fra toppen er der spændt tre barduner ud og inde i møllehatten trækkes bommen fast med en talje. Med to store, treskårne taljeblokke bliver akslen hejst op. Rebet fra taljeværket er trukket ned gennem en tredje taljeblok, som er fastgjort nederst på rejsebommen, og man har således kunnet trække rebet vandret, evt. med spil. Der har sikkert været 70-80 meter reb.
På jorden ligger det gamle afskårne akselhoved af træ, der er blevet udskiftet med et nyt af støbejern. Dette var en meget almindelig reparation eller forbedring, især i forbindelse med montering af selvsvikning.
På det andet billede er akslen på vej op med styrereb i enderne. Om det er møllerens kone, der holder i det ene reb, vides ikke.

Det var møllebygger Otto Hansen, Aakirkeby, som udførte arbejdet, og der er knyttet en noget uhyggelig hændelse til netop dette arbejde. En søn af Otto Hansen, Gaalaas Hansen, har fortalt, at akslen kom susende ned, lige bag Otto Hansen, idet kæden, som var lagt om akslen, sprang. I andet forsøg, sikkert det der er fotograferet, blev der brugt reb, og siden da brugte denne møllebygger aldrig kæder til strop, når noget skulle hejses op.
Limensgade 1949. Foto Sylvest Jensen, KB.

Historien om mølleren, der byggede Limensgade mølle i 1873, fortalt af hans søn

Malermester Johannes Marius Møller, Aakirkeby, 1865–1914, fortæller om sin far, Hans Peter Møller, der var født 28.1.1829 og var søn af møller i Rønne, Hans Hansen Møller. Faderen havde arbejdet på sin fars (altså fortællerens bedstefars) stubmølle i Møllegade i Rønne. Siden var han kommet til Dampmøllen i Rønne, så til Kastelsmøllen og han var også medejer af Frydenlund Møllen, som han var med til at hente hjem fra Christiansø. I 1862 købte han stubmøllen i Limensgade, som han i 1873 rev ned, i forbindelse med at den hollandske mølle, Limensgade Mølle, blev bygget. Sønnen fortæller:

"Da skoletiden var endt, henvendte præsten sig til bedstefar og sagde: "Den dreng skulle bestemt læse". Men bedstefar var af en anden mening. "Jeg har brug for min dreng på møllen", var hans svar, og derved blev det. 13 år gammel blev han udskrevet fra skolen og kom i møllerlære på sin fars stubmølle i Møllegade kvarteret. Fars skolebog er i min varetægt. Da bedstefar døde, medens far endnu var meget ung, var han ude af stand til at overtage møllen. Han fik derfor senere ansættelse som 1. svend på Rønne dampmølle, der ejedes af en hr. Colberg.

Rækkefølgen i følgende afsnit kan jeg ikke huske med sikkerhed; men een periode var han svend hos hr. Chr. Holm, Kastelsmøllen, Rønne, og et stykke tid var han medindehaver af den daværende Frydenlundmølle, en hollandsk træmølle, som far sammen med to andre købte på Christiansø. Møllen var oprindeligt opført på Christiansø for at forsyne fæstningens mandskab. Af de tre indehavere var far den eneste møllekyndige. Derfor blev det ham, der kom til at lede arbejdet med nedrivning af møllen på øen, ligesom han måtte forestå genopbygningen ved Frydenlund i Rønne. Fars andel i møllen bestod nok nærmest i ydelse ved flytningen og driften af selve mølleriet, da han næppe kan have haft ret mange penge at anbringe i den. Samarbejdet med de to andre var imidlertid utilfredsstillende, fordi de efter sigende snød både far og kunderne, så far trak sig snart tilbage.

Kastelsmøllem
Om far var på d. f. omtalte Kastelsmølle i to perioder, eller han først kom dertil efter "Frydenlundtiden" huskes ikke med sikkerhed. Men i det mindste stammer følgende erindringer af, hvad der er blevet mig fortalt fra den tid, far var hos Chr. Holm, Kastelsmøllen.  Engang far stod ved skaldekværnen, syntes han farten begyndte at blive for hård. Han gav derfor besked til medhjælperen om at sejle fra. Medhjælperen tog imidlertid turen ud af møllen i ro og mag, så far syntes, det varede noget længe med afsejlingen. Han sprang derfor hen over kværnen, der lå under gulvet, for at få afsejlet hurtigst muligt. Men omtrent samtidig med at far sprang over kværnen, sprængtes denne. Den kunde ikke holde til presset.
Efter afsejlingen gik far ind til mølleren for at give meddelelse om det skete. Fars søster (faster Stine), der også havde plads samme sted, brast i gråd, da far berettede om uheldet. Først da mølleren forsikrede, at det var, hvad der kunde ske, så ingen behøvede at tage det højtideligt, blev hun igen rolig.
Efterhånden tænkte far på at gifte sig og vilde gerne have sin egen mølle. Holm, Kastelsmøllen, mente imidlertid, han "gjorde lige så godt i" at blive hos ham, og gav ham et tilbud, der efter den tids forhold måtte anses for at være godt. Det forekommer mig, der var tale om 300 rigsdaler årligt foruden gryn og mel så meget, som brugtes i husholdningen. Med hensyn til de 300 rigsdaler kan jeg dog knap forstå, om jeg husker rigtigt. Det var jo mange penge dengang.

Limensgademøllen
Far foretrak alligevel at blive selvstændig møller og købte stubmøllen i Limensgade i Aaker sogn 1862, samme år som han den 2. maj blev gift med min mor, Petronella Andrea Maria Rasmusen - med et s, - født i Vestermarie 15.12.1834.
Far købte stubmøllen og huset af Carl Lund. Der var 3 skæpper land fæstejord til møllen. Det oprindelige fæste lød på 50 år, og fæstejorden tilhørte St. Duegård, 45. selvejergård. Hvad købesummen beløb sig til, ved jeg ikke bestemt, men det forekommer mig, der var tale om 300 rigsdaler. Hvorvidt beløbet blev betalt kontant, foreligger der heller ikke noget om, hvilket dog er nærliggende at formene. Jorden blev brugt til at avle kartofler på, undtaget et stykke have ved huset, hvor der var to kirsebærtræer og i øvrigt blev avlet grøntsager, rødbeder og bærfrugt. Da far solgte ejendommen til Mathias Olsen i 1882, var der 12 eller 13 år tilbage af fæstet. Men fars efterfølger frikøbte jorden kort efter overtagelsen.
                     
Om foråret 1873 begyndte far at bygge sig en hollandsk mølle, den nuværende Limensgade mølle, i nærheden af stubmøllen, der fik lov til at stå, til den nye mølle var omtrent halv færdig. Så kunde han fortsætte malning i den tid. Men efterhånden, som det skred frem med opførelsen af den nye mølle, var han nød til at rive den gamle ned, da han skulde bruge dele af stubmøllen i den nye. Så 9. oktober 1873 fandt nedrivningen af stubmøllen sted. Far havde selv udarbejdet tegninger og foretaget beregningen af både vingefang og indretning, med dens driv-kamhjul (på bornholms ”koggajâul”), dens fire kværner og øvrige tilbehør.
Han var tillige selv bygherre og bygmester. Allerede en måned efter nedrivningen af stubmøllen, altså i november måned, havde far fået monteret een kværn, så han igen kunde begynde at male, og i foråret 1874 var møllen færdigbygget og havde fire kværne. Hathjulet var det samme i den nye mølle, som havde været anvendt i stubmøllen. Hathjulets diameter: ca 3 al, og det havde 67 tænder (kamme). Møllen blev bygget af sten (sandsten) fra fattiggårdsstenbrudet ved KLlintebakken, og skaldekværnsstenen var, så vidt jeg husker, af gotlandsk sandsten. Den første murermester far havde til hjælp var Laurits Jørgensen. Han byggede første del af muren, der var ca 1½ alen tyk nederst. Det var en mand, der gjorde sit arbejde med megen akkuratesse. Dog fandt nogle af dem, der skulde hjælpe far med at sætte penge i byggeriet, at det gik for langsomt med Jørgensen, og hvor nødigt end far vilde, måtte han bøje sig for deres ønske. I stedet for Laurits Jørgensen kom murer Hans Andreasen til at gøre opmurning færdig. Han lavede også ordentligt arbejde, selv om han var temmelig rasker end Jørgensen, Vestermarie, men ikke så grundig som denne. Så det var godt den nederste del blev så solidt bygget som tilfældet var. Snedkerarbejdet blev udført af snedker Jørgen Peter Grønnegaard, og den da unge, vel omkring 26 årige, snedkermester A. P. Nygaard fra Aakirkeby. Foruden hjalp også snedker Ole Sonne og snedker Jens Hansen til med snedkerarbejdet.
                     
For at kunde opføre møllen måtte far optage lån, hvilket ofte var besværligt i de tider. Mor brugte at tale om, at de havde 1800 rigsdaler eller 3600 kr ”fast gæld” efter opførelsen, hvilket stemmer temmelig nær overens med, hvad der fremgår af et pantebrev fra den tid. I det pantebrev omtales et førstepant på 1000 rigsdaler, efter denne prioritet kom så det lån pantebrevet omhandler, på 750 rigsdaler, der låntes af ”Hans Peter Kofoed 38. selv. Christian Nielsen, 35 selv., Lars Koefoed, 50. selv., Jørgen Blem, 51. selv. Markus Hansen, 45. selv., Ole H. Kofoed i Riseskoven, Lærer M. Jensen, Sdr. Skole, Anders Larsen’s Enke på 48. selv. alle i Aaker Sogn og til skyldig at være den summa 750 Rdlr. – lodtagere hver med 100 Rdlr. undtaget Andr. Larsens Enke, der kun er lodtager heri med 50 Rdlr.”
Beløbet skulde stå uopsagt i 5 år og efter den tid et halvt års opsigelse. Renten var 4% p. a. og skulde betales 11/6 og 11/12.Som sikkerhed var hus, mølle med tilbehør, lejeret af jorden, brandassurance – alt efter den tidligere prioritet på 1000 rdlr. Om far så yderligere har haft et privat lån på 50 rdlr. eller, det før omtalte tal 1800 rdlr. kun var omtrentligt, ved jeg ikke. Hvem, der var indehaver af første prioriteten, foreligger der intet om. I 1882 opsagde Chr. Nielsen sin del, fordi han havde en søn, der skulde læse til lærer, senere lærer Nielsen, Grødby skole. Ved denne lejlighed bestemte far sig til at sælge møllen, der efter hans formening snart vilde være for stor at passe for far, når han blev ældre.

Fars arbejde
Vinden bestemte så at sige fars arbejde. Så snart det begyndte at blæse op, satte far sejlene til på møllen uanset hvad tid på døgnet, det begyndte at blæse.
Havde der i en vindstille periode forud hobet sig meget arbejde op, måtte far holde ud både dage og nætter i træk. Almindeligvis standsede han dog, når han skulde have middagsmad, men mange af de andre måltider indtog han i møllen.
Løjede vinden af, så møllen ikke gik godt, gik han ind for at sove efter først at have sejlet fra. Tog vindstyrken til igen, stod han straks op, selv om han kun havde været i seng en times tid eller to, og fortsatte arbejdet på denne måde til der enten kom bund i de umalede sække eller, vindstyrken kom så langt ned, at den ikke var i stand til trække møllen. Fordi det var stille vejr, blev far ikke arbejdsløs. Da skulde der fejes melstøv sammen, et biprodukt som solgtes til svinefoder. Mølleriet måtte efterses og holdes i orden. Fra tid til anden skulde kværnstenenes riller hakkes op, vingefanget efterses og eventuelt udskifte defekte sejl. I de perioder jeg hjalp til på møllen, bestod mit arbejde ofte i at pakke melet med en rundstok i sækken. Det malede produkt fyldte nemlig mere end det hele kom i sækkene. Den stok vi brugte blev glat, som var den poleret, i tidens løb. Jeg brugte også at regulere kværnen, når vi skuldede byg til bankebyg foruden, at jeg havde lært at sætte sejlene til og sejle af. Var det vindstille for længe af gangen, var det ikke altid rart at være møller – den var ”gnaven” -. Umalede sække hobede sig op, kunderne blev utålmodige, hvilket der heller ikke var noget at sige til, når dyrene i stalden manglede ”skroning”. Motorer kendtes imidlertid ikke den gang. Det var vinden der bestemte farten.
                     
Et år hen under jul kom en lang periode uden vind til sejlene. Højst uheldigt, for på den tid af året skulde gerne de fleste have malet både til mennesker og dyr.
Da far endelig kom i gang igen, begyndte folks utålmodighed at melde sig; men far holdt altid fast ved ”den der kommer først til mølle får først malet” – uden personsanseelse, en ordning, der ikke altid passede den daværende ejer af Soldatergård, hofapoteker Hasselris. Han kom i den periode hen til far og beklagede sig stærkt og slutte med at sige: ”For jeg kan da ikke fodre mine kreaturer med dukater”. Han påstod nemlig han var så rig, at han kunde omrande sin jord med dukater”. En dukat regnede vi den gang for otte kroner.
Men dukaterne kunde heller ikke lokke vinden frem på kommando, så far var ikke i stand til at hjælpe ham før vinden igen kunde drive møllen. Episoden fandt sted 1872 eller 1873.

Agremøllen I Nyker
Far lavede også tegning til Agremøllen i Nyker, der ejedes af en fætter til far, Hans Møller hed han. Agremøllen opførtes 1876 – 77, men brændte ned 1904.
Søndag formiddag omkr. Elnas 2 aarfødselsdag 1876 kom en vogn kørende ind foran møllehuset. Fire mand steg ud af vognen. Den ene af gæsterne var fars fætter Hans Møller, der ejede Agremøllen i Nyker. Han vilde have far til at tegne den nye mølle, han agtede at opføre i stedet for stubmøllen. Besøget strakte sig til langt hen på eftermiddagen. For der var mange enkeltheder, der skulde tales om inden far kunde tegne møllen. Mor var imidlertid ikke forberedt på så mange til spisning den dag, så hun måtte lave plukkød for at have middagsmad nok. ”Uforvarende gæster får uforvarende retter”, sagde mor, da hun serverede maden. Men gæsterne var tilfreds. Det var ikke for at komme til ulejlighed, de besøgte. Endvidere hjalp han møller Henrik Jørgensen at bringe sin stubmølle i god gangbar stand. Dette arbejde tog han aldrig noget for, hvilket mor var lidt utilfreds med – forøvrig det eneste jeg kan huske mor havde at udsætte på far. Den stubmølle lå hvor Bornholms Valsemølle står i dag. Den blev nedrevet og opbygget 1868 som hollandsk mølle.
 
Oplysninger om stubmøller
Min bedstefars stubmølle i Rønne blev flyttet til Rutsker i nærheden af Rutsker kirke. Også Folkmanns stubmølle fra Rønne kom til Rutsker. Den stod ca. 1/2 mil sydligere end bedstefars stubmølle kom til at stå i Rutsker. Møllerhuset til stubmøllen i Rønne med møllestenen foran indgangsdøren blev opført af bedstefar. (Disse oplysninger er ikke med i K. Thorsens bog om bornholmske stubmøller.) Både til bedstefars og min fars stubmøller blev der anvendt træsejl, splitsejl, som de kaldtes. Det var træplader, ca. 1/4 tomme tykke, der var lidt tykkere end dem der anvendes til tag af træspån.  Af stubmøllen ved Rutsker kirke har jeg et prospektkort liggende. Enkelte stubmøller havde i min barndom og ungdom dugsejl, men træsejlene blev anset for at trække bedst.
Møllerhuset i Rønne blev antagelig bygget omkring 1839 og står der så vidt vides stadig.

Uddrag af fortælling af malermester Johannes Marius Møller, Aakirkeby. Hele historien findes i "Jeg har arbejdet i hele min livstid – industri- håndværker- og arbejdererindringer ca. 1880-1950". Bornholmske Samlinger 2007.
Limensgade Mølle o. 1910. Foto Th. Yhr, Rønne.
Broloftet. Limensgade Mølle. Aaker. Foto Anders Jespersen, 1958.
Limensgade 1949. Foto Sylvest Jensen, KB.
Limensgade 1955. Foto Sylvest Jensen, KB.
Limensgade Mølle 1955, foto Sylvest Jensen. KB. En senere mølleejer, Kofoed, døde i 1962, hvorefter mølledriften ophørte. Møllekroppen er stadig bevaret.
Limensgade 1964. Foto Odense Luftfoto, KB.
Limensgade 1990. Foto Ariel, KB.
Limensgade 1990. Foto Ariel, KB.
Limensgade 1990. Foto Ariel, KB. I mange år er der blevet drevet hotel og pension på den gamle mølle. Møllekroppen er stadig bevaret. (2016).

MYREAGRE - Myreager - Myragre - Myrager - MØLLE - Myremøllen - opført 1865, fredet

Nexøvej 26, Aakirkeby, fredet 1971. Sidste aktive møller og mølleejer: Ejnar Jensen fra 1940 til han døde 16. marts 2000.
Myreager Mølle. Jeg er så privilegeret, at jeg har kendt sidste mølleejer, Ejnar Jensen, som overtog møllen i 1940 efter sin far og drev den til omkring 1995, sidst dog kun med skråning på eldrevet kværn. En af mine kilder fortæller, at blandt alle ældre møller på Sydbornholm er Myreagremøllen den, der oftest har skiftet ejer. "Det er sket næsten utallige gange, siger egnens befolkning". Møllen blev opført i 1865 af møller H.P. Kofoed. Møller Ibsen, byggede bageri ved møllen, hvornår ved vi ikke endnu. Ny ejer i 1913 blev møller Hans Kr. Jensen (fra Hundshale), der i 1925 lod bageriet ombygge og belægge med fast tag, tidligere havde bygningen stråtag.
​Bageriet blev nedlagt i 1962 og omkring 1970 holdt møllen op med at snurre rundt. Ejnar Jensen var et ualmindeligt dejligt menneske, han talte et pragtfuldt bornholmsk og da han ofte ringede til os, fordi han skulle have gode råd med vedligehold af møllen, talte vore børn også med ham, og det kneb med at forstå, hvad han sagde. Han gjorde en stor indsats for at passe på sin gamle mølle, som blev fredet i 1971. Desværre har møllen det skidt, og på trods af fredning og gode intentioner er der ikke økonomi til vedligehold af møllen, det påhviler efter reglerne ejeren. Desværre har vores "fattige" samfund ikke "råd" til at sikre som det mindste de fredede bygninger.
Myragre Mølle. O. 1910 (?), måske med møller Ibsen (?). Stuehuset og vestre længe. I dag er stuehuset mv. grundmuret. BM.
Danske møller og  Handel og Industri 1933/1934: "Blandt alle de ældre møller på Sydbornholm er Myreagremøllen i Aaker vel nok den, der oftest har skiftet ejer. Det er sket næsten utallige gange, siger egnens befolkning.  Møllen er grundlagt i 1865 af møller H.P. Kofoed. En af dens mange ejere fra nyere tid, vistnok en møller Ibsen, byggede bageri ved møllen. Begge dele overtoges i 1913 af den nuværende ejer (i 1933) møller H.K. Jensen, der i 1925 lod bageriet ombygge og belægge med fast tag, tidligere havde hele huset stråtag.
I 1926 blev der indlagt en ny motor på 14 HK, den tidligere motor var fra 1908. Fa møllen foregår salg af skrå, ligesom der drives formaling for omkringboende kunder. I bageriet bages halv- og helsigtebrød, der udelukkende sælges fra vogn. En søn af mølleren forestår bageriet. Møller Hans K. Jensen var født 1882 på Hundshale Mølle i Aaker og er uddannet hos sin far i faget. Bl.a. var han i otte år ansat på  Bukke Mølle (Østerlars) som svend og medhjælper i bageriet. Møllens vindfang er 30 alen.
Pernille Kofoed har hørt fortalt i sin familie, at hendes tipoldefar byggede Myreager Mølle. Jens Riis Jørgensen har udredt historien: Jacob Peter Koefoed var født i Bodilsker på Gadebygård, 8. selvejergård omkring 1820 (hans far Hans Jacob Koefoed var født omkring 1794). Inden Jacob var fyldt 20 var han tjenestekarl på en gård i Ibsker (fkt. 1840) og 5 år senere ser vi ham som møller i Ipsker, gift med den 11 år ældre Ingeborg Hansen fra Bodilsker. De havde en datter på 6 år (nok hendes). Da konen døde kort efter flyttede han og datteren til Aaker, til Myragre Stubvejrmølle. Han giftede sig snart igen med Johanne Julie Pihl i Aakirkeby og de fik en række børn, herunder din oldefar Markus Andreas Kofoed 5. marts 1865. Din tipoldefar var altså møller på den gamle Myragre mølle. Ved fkt. 1870 står han også som mølleejer, men vist på den nye hollandske mølle. Vi mangler viden om opførelsen af den, men jeg finder yderst interessant, at du har hørt i familien, at han byggede den mølle.
Myreager Mølles gamle, stråtækte bageri.
Der er nogle årtier mellem det øverste og de to billeder nedenunder, taget af bageriet fra næsten samme vinkel. Det gamle, stråtækte bageri blev ombygget af møller Hans Kr. Jensen i 1925. Bageriet på Myreager Mølle. BM & Ejnar Jensens samling.

Fredningsmyndighedernes beskrivelse af Myrager Mølle

Myreagre Mølle. Nexøvej 2. Vindmøllen (opført 1865). Fredet 1971.

Beskrivelse:
Myreagre Mølle ligger i det åbne landskab ved hovedlandevejen mellem Aakirkeby og Nexø. Ved siden ligger møllegården og få meter fra møllen et grundmuret motorhus, der ikke er omfattet af fredningen. 

Myreagre Mølle er en jordhollænder opført i grundmur af balkasandsten. Murværket er pudset og delvist hvidkalket. Møllekroppen er ottekantet og bærer en bådformet, tagpapbeklædt møllehat med delvist intakt, automatisk krøjeværk i form af vindrosebukke. Vingerne har hækværk til ensidige klapsejl med selvsvikning. På møllehatten er også monteret en vindfløj, der markerer vindretningen. Der er to indgangsdøre, en på hver side af møllen, begge døre er ældre revledøre. Foran den søndre dør fungerer et brudstykke af en gammel møllesten som trædesten. På samme side af møllen er monteret et hjul beregnet til remtræk Vinduerne er nyere, traditionelt udførte, enrammede, tophængte vinduer med ni ruder i hver ramme. Dog er et vindue udført som et ældre staldvindue af støbejern. Vinduer og døre er alle rødmalede.

I det indre har møllen tre lofter: kværnloft, lorrisloft og hatloft. Lofterne forbindes af ældre ligeløbstrapper. Der er bevaret delvist intakt mølleinventar, herunder kværne, plansigte, valsestol, stjernehjul, stokkedrev, støbte møllesten, gangværk, hathjul, vingeaksel, dele af en sækkehejs og krøjeværket. Gulve er ældre bræddegulve og lofterne er ældre bræddelofter med synligt bjælkelag. I gulvene ses luger til hejseværket.

Bygningshistorie:
Myreagre Mølle blev opført i 1865 og fungerede som kornmølle. På opførelsestidspunktet havde møllen svans og sejlførende vinger. I 1921 blev den moderniseret med selvsvikkende vinger og selvkrøjer.  På dette tidspunkt hørte møllen under den nærliggende gård, der havde tilknyttet et lille landbrug. I 1925 blev mølle og gård udvidet med et bageri, der fungerede frem til 1960. I 1926 blev der tilsluttet en 14 HKr Hornsby råoliemotor, der stadig er funktionel. Motoren afspejler, hvordan den tiltagende maskintekniske udvikling begyndte at supplere den traditionelle møllevirksomhed i 1900-tallets første halvdel. 

Antallet af møller på Bornholm har altid været meget højt i forhold til resten af Danmark, idet Mølleprivilegiet, der ved kongelig lovgivning fra 1683 påbød bønderne at få malet deres mel ved bestemte møller i lokalområdet, ikke var gældende her. På Bornholm var der således et stort antal mindre privatejede møller. Med indførelsen af den fri næring i Danmark efter næringsloven 1858 betød det, at der opstod mange små bagerier ude på landet som et bierhverv til de mindre landbug med tilhørende mølle. Små anlæg bestående af gård, mølle og bageri blev således meget udbredt på Bornholm, hvor der i umiddelbar nærhed af Myreagre Mølle også kan nævnes lignende anlæg i Saksebro Mølle, Limensgade Mølle og den nu nedrevne Pile Mølle. Mange møller udviklede sig efterhånden til større virksomheder med pakhuse og salg af korn og mel. En af dem fungerer i dag som en stor, fuldt moderne og velfungerende valsemølle, nemlig Valsemøllen i Aakirkeby, der har en stor melproduktion og handel med mel til bagere og butikker. 

Myreagre Mølle fungerede ved vindkraft frem til 1970 og er siden blevet istandsat flere gange, herunder et nyt åshoved af jern, nye vinger og en istandsættelse af hatten i 1971. Vindrosen har også gennemgået istandsættelse flere gange. 

I 1982 gennemførte Aakirkeby Borgerforening en større afrensning af af fire af møllens sider med en efterfølgende berapning. I 1987 fulgte en ompudsning af de resterende fire sider, idet det efterfølgende blev konstateret, at møllen oprindelig havde stået pudset med en hydraulisk, bornholmsk cement.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Myreagre Mølle knytter sig til møllens beliggenhed i det åbne landskab ved landevejen mellem Aakirkeby og Nexø, hvor den kan ses fra lang afstand. Myreagre Mølle er således et vigtigt element i landskabet. Hertil komme den nære beliggenhed til møllegården, der afspejler den tidligere samhørighed mellem mølle og gård.

Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Myreagre Mølle knytter sig i det ydre til møllen som en landbrugshistorisk funktionsbygning, idet den gennem sin arkitektur, vinger og vindrose fortæller historien om det lokalt orienterede og af vejret afhængige, før-industrielle danske landbrug. Dertil kommer, at møllen som maskine, vidner om et af de tidlige stadier i vindteknologiens historie. Der knytter sig også kulturhistorisk værdi til møllens ottekantede form i det ydre og det indre rum, der er rundt, hvilket er et særegent træk ved de Bornholmske ottekantede murmøller. Også murværket af balkasandsten har kulturhistorisk værdi, idet det vidner om at sandsten var et let tilgængeligt byggemateriale i lokalområdet, der tilmed var billigere end mursten. Også møllestenen, der fungerer som trædesten foran den ene indgangsdør, er udført af sandsten, hvilket vidner om produktionen af møllesten, der som det eneste sted i Danmark fandt sted på Bornholm.

Omkring møllen er der tillige bevaret enkelte sten med spor efter jernringe, der stammer fra den tid, hvor møllen havde svanskrøjning og hvor man fortøjrede svansen, når man krøjede møllen op mod vinden. Hjulet på møllens ene side viser, at møllens maskineri i forbindelse med vindstille ved remtræk kunne forbindes til hjælpemotoren i det lille motorhus ved siden af møllen.  

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi til de bevarede lofter og de bevarede dele af mølleriet, herunder kværne, sigter og hejseværk med samtlige detaljer.

Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Myreagre Mølle knytter sig til møllens rent funktionsbetingede arkitektur, der udmærker sig ved pudset, grundmur af balkasandsten i møllekroppen, vingernes form og hattens prunkløse tagpapbeklædning. De dekorative træk, der er integrerede dele af formgivningen, begrænser sig til møllekroppens retlinede, ottekantede grundform, hattens bådform og vinduerne samt dørenes kontrasterende farvesætning.

Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ved Myreagre Mølle knytter sig i det ydre til den grundmurede, ottekantede møllekrop af pudset og kalket balkasandsten, den bådformede, tagpapbeklædte hat, de bevarede dele af krøjeværket samt vingerne til ensidige klapsejl. Hertil kommer alle ældre og traditionelle detaljer, herunder vinduer og døre samt den traditionelle farve- og materialeholdning. 

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til møllekroppens inddeling i lofter, mølleinventaret til kornforarbejdning, gangværket, de ældre ligeløbstrapper og krøjeværket samt den traditionelle materialeholdning.

Kilder:
http://www.bornholmsmuseum.mobi/moller/sid/holl/myreagre.php
http://www.kulturarvbornholm.dk/site/364/
Møllebygninger i Danmark, Redegørelse og status, 1993.
Myreager Mølle 1946. Foto Sylvest Jensen. KB. Bemærk hestegangen på gårdspladsen, den har uden tvivl trukket æltetruget i bageriet, der var i bygningen ud mod møllen.
I 1934 (kilde Danske Møller) var ejeren Hans Kristian Jensen, f. 18. december 1882 i Aaker, gift 17. april 1913 med Mathia f. Marcher. Møllen er en hollandsk mølle bygget 1865 af møller H.P. Kofoed, senere blev der af møller Ibsen bygget bageri. I 1913 købtes møllen af Hans Kristian Jensen. I 1925 blev bageriet ombygget og moderniseret. I 1926 installeredes en 14 HK Hornsby Råoljemotor. Møllens vindfang er 30 alen.
H.K. Jensens søn, Ejnar Jensen overtog møllen i 1940 og han drev møllen til omkring 1995, sidst dog kun skråning på eldrevet kværn. Bageriet blev nedlagt i 1962 og omkring 1970 ophørte driften med vindkraft.
Efter fredningen i 1971 har møllen gennemgået flere istandsættelsesarbejder, mere eller mindre med frivillig hjælp. Desværre er der nu (2016) ikke offentlig vilje og økonomi til at sikre fredede bygninger, hvilket man dybt må beklage. Det betyder beklageligt, at vores fysiske bygningskulturarv efterhånden forsvinder.
Myreager Mølle. 1936. Hestegangen der trækker ælteværket i bageriet. Man er ved at lægge seletøj på en hest. Vi har desværre ikke fotografier af bageriets indre. BM.
Myreager Mølle. Der hørte et lille landbrug til møllen. På billedet er det vist Ejnar Jensen og søsteren Minna. BM.
Myreager Mølle, luftfoto 1951, Sylvest Jensen, Ejnar Jensens samling.
Nationalmuseets mølleekspert, Anders Jespersen, fotograferede Myreager Mølle indvendigt i 1956. Tak til ham for alle de gode billeder af møllernes indre. BM.
Myreager, 1964. Odense Luftfoto. Ejnar Jensens samling.
Myreager Mølle med ejeren Ejnar Jensen. Foto fra Dagbladet Bornholmeren, sikkert i 1980'erne. BM.
Dette nærmest poetiske billede af Myreager er taget af tolder og fotograf Dam Johansen, Nexø og Gudhjem. BØA.
Myreager Mølles indre. Foto Bjarne Ilsted Bech. Ejnar Jensens samling.
Myreager, Myragre Mølle. To møllere, foto 1979. Tv. Chr. Sommer fra Kuremøllen, th. Ejnar Jensen, søn møller Hans Kristian Jensen. Ejnar Jensens samling.
Dieselmotor og det indre af Myreager Mølle 13.7.1968. Foto Jens Bruun-Petersen, København N. Ejnar Jensens Samling.
Myreager Mølle. Foto Gert Jørgensen, Bornholmeren, maj 1977. BM.
Myragre Mølle o. 1970 og 1980. Ukendte fotografer. Ejnar Jensens samling.
Besøg på møllen - efter 1966 - Det ser ud som om møllen er i gang på dette billede. BM.
Myreager Mølle. Møllens ejer siden 1940, anden generation, Ejnar Jensen, foto 1984.
Myreager, 1990, Ariel Luftfoto. KB. Ejnar Jensen overtog møllen i 1940 og han drev møllen til omkring 1995 (den blev altså stadig drevet, da dette billede blev taget) sidst dog kun med skråning på eldrevet kværn. Bageriet blev nedlagt i 1962 og omkring 1970 ophørte driften af møllen med vindkraft.

Savmøllen i Aaker. Opført 1872, brændt 1911.

Adresse: Rønnevej 28. Matr. 96g m.fl.
Aaker Savmølle brændt 27.06.1911. (Foto på Nexø Museum). I stedet blev rejst en vindmotor.
Møllens historie findes beskrevet i "Dansk Handel og Industri" 1933: Det var den nuværende indehavers (Johs. P. Møller) far, Niels Peter Møller, der i 1872 grundlagde Savmøllen i Aaker. Den 1. oktober 1894 afstod grundlæggeren møllen til sin søn, Johs Peder Møller, og igennem årene har virksomheden haft godt at bestille. I øjeblikket beskæftiger den indtil fire personer. Savværket er monteret med forskellige save til opskæring af brædder, planker og bygningstømmer samt til opskæring af brædder til pakkasser. Forskelligt andet savværksarbejde udføres også.
I 1911 nedbrændte den oprindelige mølle og i dens sted rejstes en vindmotor. Denne vindmotor kunne dog aldrig få lov til at ligge i fred. Ikke mindre end to gange er den i årenes løb ramt af lynet, og i 1927 blev den nedbrudt. Til erstatning anskaffedes en Horsens motor med 30 HK og med råolje som drivkraft.
Johs. Peder Møller er født 23. december 1866 og er uddannet hos faderen.

Sigtemøllen i Aaker, Sigtemøllevej 4, matr. 67 k mfl. Aakirkeby. Opført 1875.

Læs Hans Markussens erindringer HER.
Stubmøllen man ser her, må være den gamle Sigtemølle i Aaker, der blev revet ned i 1875, da man havde fået bygget en ny hollandsk mølle. Her tegnet af industrihistoriker J.O. Rawert: "Vallensgaarden og Styrtebakkerne i Almindingen paa Bornholm. D. 2. Aug. 1821. No. 40".
Jeg har altid holdt meget af dette motiv med stubmøllen til venstre, de gamle, lave, hvidkalkede bindingsværkshuse med stråtage. Proprietærgården Vallensgård i baggrunden skiller sig ikke voldsomt ud. I baggrunden ser man højdedraget med Rytterknægten, Styrtebakkerne afgrænser Ekkodalen.

Sigtemøllen i Aaker, tegnet af Hans Markussen i erindringer 1930'erne. Tilhører Ole Markussen.
Ole Markussen: (uddrag af erindringerne, fra FB-siden Bornholmske Møller). Sigtemøllen Aaker bygget 1875. Uddrag af historien, skrevet af Hans Nielsen Markussen søn af møller Hans Markussen som fik bygget møllen, havde tidligere en stubmølle, fremgår det af "kortet" (længere nede på siden).
Hans Nielsen Markussen skriver: Fars første mølle var Stubmøllen, han havde i sin ungdom tjent på gårde, der i blandt hos Pastor Balle i Åker, der selv drev sin Præstegård, som da havde et betydeligt jordlod.
Far havde også været til søs og navnlig på ishavsfart, oppe ved Spitsbergen "Svalbard" på jagt efter sæler. Det var skippere fra Rønne, der drog ud på de farter om sommeren og lå deroppe på sælfangst, til de havde skibet ladet med spæk. Det var vist et grimt og hårdt arbejde, men der tjentes vist ret godt efter den tids forhold. Han kunne undertiden fortælle et og andet træk fra de ture, således om de pragtfulde Nordlys. En gang, de var for hjemgående gennem Øresund, mødte de et hollandsk skib, hvorfra der blev kastet en kost over til dem, fordi deres skib var så beskidt.
Far må have sparet sig lidt penge sammen, da han blev gift i 24 a 25 års alderen, kunne købe sig et gammelt hus med 1½ tdr. land jord som ejendom og dertil fæste et lige stort stykke, samt 2 Skpr. land, hvorpå Stubmøllen stod. Jeg er ikke klar over, om han var gift, da han var på de sælfarter, men nogle år må han have tjent på gårdene først, og jeg har en formodning om, at han også har sejlet som almindelig matros i sine unge dage. En del år som gift mand, efter at han havde forladt søen, var han møller på Brænderiet og Bryggeriet i Åkirkeby, hvor den gamle halte Rasmus Kaas, der var broder til Kaas på Brandsgård i Aaker var bestyrer. Den mølle blev jo drevet af dampmaskine.
Først få år før far blev gift med vor mor (i 1867), byggede han det nye hus, som blev vort barndomshjem, og købte stubmøllen, jeg ved ikke årstallene dertil, vist nok huset i 1865 eller 66. Jeg tegner her et kort over egnen.
Smedens hus var stuelængen til den gamle Sigtegård, hvis hovedlod på 18 tdr. land var købt af ejeren af Pølsegård (nu Bækkeskov) og den gamle Brogård var på samme måde købt af Pedersen på Staalegård. Mor gik ofte ned på stubmøllen til far med mellemmad, når han havde travlt, møllen lå jo et godt stykke fra huset og så tog hun mig med op på møllen, hvor de mange store sække stod, jeg mindes dunkelt, far og mor talte om en forfærdelig krig, det må jo have været den fransk-tyske i 1870-71.
Jeg var altså den morgen på vej til skolen og var omtrent nået hen til landevejen, da der lød et højt brag, den gamle mølle gjorde en halv omdrejning og væltede så mod øst hen mod åen, medens en mægtig sky af gammelt melstøv drev over ad Bavnebakken.

Jeg mindes, at et stort koggehjul, fra det øverste i den gamle mølle var rullet længst ud og klaret sig, medens møllens ydre naturligvis for en del var slået i splinter. Folk syntes dog nok at det var en lidt risikabel måde at få den gamle mølle ned på, men det var nok Lange-Hans ide, at det skulle gøres således.

Det trak vist helt ad efteråret, inden møllen var færdig. Den sidste tid var broder Laurits hjemme, han og Lange-Hans kunne nok ikke så godt sammen, og en gang morede far sig over, at de havde været i slagsmål, og så havde Laurits nappet Lange-Hans, og smidt ham op i en af tømmerstablerne.

Da møllen var færdig og håndværkerne rejst, blev Laurits hjemme til et stykke hen ad vinteren og han arbejdede tit på møllen, men far var ikke rigtig tryg ved det, for Laurits lod den skære til, så det ordentlig summede ind i stuen hvor far sad. Far var altid forsigtig med møllen og bange for at noget skulle tage skade, vist nok stod han også usikker overfor meget af det ny. Skallekværnen brugte han sjældent og nede i møllen var et stort fint sigteværk, som vist var til at lave fint mel på, det kan jeg ikke aldrig huske, han havde i brug, og i det hele blev det vist ikke til stort mere virksomhed, end der havde været på Stubmøllen, men nu var der den forskel, at der var gjort gæld for at få møllen bygget, for at forrente og afdrage den, skulle der jo været indtjent mere end på Stubmøllen.

Til foråret tog Laurits først til søs og snart kom han til Amerika. Mor havde vist gerne set, han var blevet og havde prøvet at hjælpe far. En mulighed, som jeg husker, senere blev omtalt, var at sætte et savværk i forbindelse med møllen. Almindingen, hvor der ofte hentedes træstammer til opskæring, lå jo ret nær, men det krævede jo udgifter, der betød forøget gæld, hvis for øvrigt pengene havde været til at få til låns. Men vore forældre syntes nok, de allerede havde vovet sig for langt ud ved at bygge Sigtemøllen.
Brandforsikringsprotokol 3. februar 1876.
Resume (før vi kendte Ole Markussens tekst:) Lærer Hans Markussen, 1869-1947, var søn af Hans Markussen, møller på Sigtemøllen - og den møller, der byggede den hollandske mølle, som ses på sønnens tegning herunder. Markussen var i 1893-1894 elev på den nybyggede Højskole ved Ekkodalen.

Lærer Markussen kom efter at være uddannet som lærer til at virke i Bjergsted ved Jyderup på Sjælland fra 1905 til 1935. Fra 1939 til 1944 nedskrev han sine erindringer, ialt ca. 850 sider, hvoraf 270 sider drejer sig om barndommen og de unge år på Bornholm. Erindringerne er i familiens eje, men blev præsenteret i uddrag i Bornholms Tidende 24. marts 1984 af højskolelærer Steen Balle. (Mine scanningerne er af en aviskopi).

​Som det fremgår af korttegningen lå der en stubmølle syd for den hollandske mølle, og i følge lærerens erindringer var den i brug endnu i hans barndom. Uddraget fortæller ikke noget om, hvornår den hollandske mølle blev opført, "Danske Møller" siger 1865. Måske var det senere.

Annonce til højre fra Bornholms Tidende 4. juli 1884.
​​Hans Markussen skriver bl.a. "Fars første mølle var en stubmølle. Faderen havde inden da tjent på gårde, været til søs, bl.a. ved Spitsbergen. Han havde også være møller på brænderiet og bryggeriet i Aakirkeby, en mølle, der blev drevet af en dampmaskine. I 1865 - mener sønnen - købte han hus og stubmølle.
​Forældrenes økonomi var ret god. Far tjente noget ved at male mel til egnens folk, der var et ret godt opland til deres mølle, da de nærmeste møller lå syd for Aakirkeby og i Smørenge i Vestermarie. Vandmøllen ved Frostegård blev kun benyttet til gårdens eget behov. I uddraget af erindringerne er der desværre ikke mere om møllen.
Erindringerne er i privateje, men vi glæder os til at læse om livet på Sigtemøllen, som han sikkert har skrevet om. Se/læs dem HER.
Til venstre er det Hans Markussens håndtegnede kort over barndomsegnen med hjemmet på sigtemøllen. Til højre Aaker sognekort 1860-1872, udsnit. Sigtemøllen (matr. 67 k m.fl.) blev bygget på en udstykning fra Brogård. Både Brogård og Sigtegård er revet ned og lagt under Stålegård, 60. slgd. I 1808 (Mølleoversigten) står der: 58. Selvejergaardsgrund (Brogård) en Vandmølle. Plaske. (ejer) Peder Andersen. "Denne Mølle er saa vidt jeg veed ubrugelig".
​Sigtemøllen i Aaker. Begyndelsen af 1900-årene (?) BM.
En hollandsk vindmølle, bygget 1874 af møller Hans Markussen. Efter Markussens år på møllen følger ejerskifte på ejerskifte; Markussen solgte møllen til møller Munk i 1884, der igen afstod den til sin søn. Denne solgte i 1916 til møller Andersen, han afhændede den i 1918 til møller Emil Hansen. I 1922 blev møller Alfred Hald ny ejer, men kun kort. Han solgte i 1926 til Niels Mogensen. Møller Otto Johansen købte møllen i 1927. Der blev i 1932 indlagt en 25 HK Vølund Råoljemotor. Der var savskæreri knyttet til møllen og et landbrug på 5½ tønde land. (Kilde Danske Møller 1934). 
Hatten og vingerne blæste ned under en storm, vistnok i 1932 og kun stubben var tilbage, da den blev fotograferet i 1936. (Kjølby 1978).
​I 1967 sluttede driften af møllen, man havde brugt maskinkraft siden vingerne blæste ned i 1932. I 1952 overtog Helge Johansen møllen efter sin far, Otto Johansen, der havde købt den i 1927.  I 1974 rev han møllen ned og lod blot fundamentet blive stående. Og der står der stadig (i 2016).
​
Udsnit af kort fra 1885-1887 (generalstabens Kort). Sigtemøllen ligger syd for Vallensgård og nord for Nydamsåen, som Læsåens forgrening hedder. På kortet er der også vist vandmøller på Frostegård (som omtales i Markussens erindringer) og på Spidlegård og Kæmpegård.
​Sigtemøllen i 1952. Sylvest Jensen, foto. Resterne af møllen anes lige netop i billedets nederste højre hjørne. KB.
Sigtemøllen, Aaker. Foto Knud Th. Jørgensen 1936. BM.
Amatøroptagelse fra møllen, foto Holger Markussen, under en ferie på Bornholm i 1956. Det er mølleejer Johansen med ryggen til og med hvide seler.
Ole Markussen fortæller: Fra Sigtemøllen i 1956. De tre damer er fra venstre min farmor Petra Markussen, Inge Markussen, Holgers kone, og så min faster Klara Hansen. Petra, min farmor, var gift med landpost Ludvig Markussen også søn af mølleren.
I december 2016 ligger Sigtemøllens fodmur endnu, hvor den blev opført af møller Hans Markussen, der bl.a. havde tjent sine penge ved sejllads på Spitzbergen (Svalbard) efter robber (sæler). Sigtemøllevejen 4 i Aaker.