HOLLANDSKE MØLLER I RUTSKER

Bymøllen i Rutsker, opført 1873 - nedrevet 2002

Adresse: Borrelyngsvej 28, Hasle.
Møllen blev bygget 1873 af Jens Peter Jørgensen. Senere (før 1880) overtaget af Janus Holm og efter hans død i 1895 af sønnen Jens Holm.
Hollandsk ottekantet træmølle med løghat, galleri og svans samt selvsvikkende vinger fra 1910. Tidligere havde møllen gennemkørsel. Kværne og sigter for mel- og skråfremstilling.
Knud Ludvig Rasmussen overtog møllen i 1931. Savværk i samdrift med møllens motor blev etableret i 1930'erne. I 1934 var der valseværk på møllen og en 15 HK "Horsens" motor. (Er bevaret på Bornholms Tekniske Samling.
I funktion indtil 1973.
Det er et ualmindeligt dejligt foto af Bymøllen i Rutsker. Den gamle, formentlig næsten intakte mølle fra 1873, beklædt med træspåner på krop og hat, sejl på vingerne, blyindfattede ruder (?). Galleri med svans. Møllerboligen i baggrunden - med hodda (udskyd vist mod nord). Jeg har også på fornemmelsen, at der kan fortælles historier om møllerfamilien, moderen der mistede sin mand i 1895, da han faldt ned fra møllen, hendes søn Jens, der overtog møllen, datteren Anna og de to ukendte drenge.
Bymøllen i Rutsker ca. 1900-1908. Drengene er ukendte, i hvidt tøj er det Jens Holm, Anna Holm og deres mor Janusine, som døde i 1908. Bornholms Museum.
Møllerhuset i baggrunden brændte i 1932.
Bornholms Avis 1895. Møller Janus Peter Holm, Bymøllen i Rutsker, død 67 år gammel. Sønnen Jens Holm (herover) drev derefter møllen, indtil Knud Rasmussen overtog den i 1931. Janus Holm havde også vandmøllen i Vang.
Bymøllen i  Rutsker, foto Erik Pedersen, oktober 1955.
1946 (øverst), 1949 og 1955. Bymøllen i Rutsker. Sylvest Jensen. KB.
Foto vist Anders Jespersen, Nationalmuseet.
Bymøllen i Rutsker. Foto Vilhelm Kjølby 1973.
i 1973 bragte Bornholms Tidende et interview med de to sidste mølleejere, Knud og Elisabeth Rasmussen. De drev da stadig møllen, dog uden brug af vingerne. Hver uge blev der malet ca. 70 sække skråsæd i møllen. Mølleomgangen var blevet taget ned omkring 1950 og hatten kunne da ikke drejes, fordi det brugte man omgangen til. Vingerne blev derfor også benyttet sidst o. 1950. Under Anden Verdenskrig fik man nye vinger, fordi man da var nødt til at bruge vindkraft.
Knud Ludvig Rasmussen, f. 1904, overtog møllen i 1931. Der var 8 tønder land til møllen. I 1932 nedbrændte hele ejendommen undtagen møllen. Der blev bygget nyt og udvidet med skæreri.
Kilde Vilh. Kjølby, 1978.
1866 Niels Peter Julius Møllers Stubvejrmølle
1872 Jens Peter Jørgensens Stubvejrmølle
Bymøllen i Rutsker 9de oktober 1873.
Jens Peter Jørgensens hollandske mølle. På 5te Vornedegårds grund. Kirkebogård.
Bymøllen i Rutsker 9de oktober 1873. s. 2.
Bymøllen i Rutsker, 3. september 1880, revision af forsikring.
Tilhørende Janus Peter Holm.
Forsikret første gang i 1873.
Foto Niels-Holger Larsen 2002, 9. oktober. Møllen rives ned.

Julegårdsmøllen (?), 38. selvejergård, hollandsk mølle opført 1837

Adresse: Tassevej (???)
Bornholms Avis 14. maj 1850: Hollandsk Veirmølle. Formedels Svagelighed, agter jeg undertegnede at bortsælge min Eiendom i Rønne og for kjøberen gode Vilkaar: at den halve Kjøbesum kan blive indestaaende som prioritet og det Udbetalende kan skee i danske Statspapirer til højeste Cours. Det Nærmere afsluttes med Eieren, der boer i Gaarden ved Møllen. En hollandsk Mølle, beliggende oven Hasle, er at tage tilkjøbs til Nedbrydning, naar man henvender sig til Eieren Niels Hansen.
Mansas kort o. 1850 med "Julegårdsmøllen" indtegnet.
Julegårdsmøllen, møllerbolig på 36te selvejergårds fortoug.
Julegårdsmøllen, 1837 på 38te selvejergårds fortoug.
1 vindmølle stående på 38. selvejergårds fortoug ejes af Hans Nielsen. Møllen er af såkaldet hollandsk bygningsmåde opført af eg og fyr, høj 10½ alen, dyb i gennemsnit nederst 8½ alen, øverst 6 alen, hatten 3 alen høj. 2 kværne og 2 lofter takseret for 350 rdl. ... Ei forhen forsikret ...
Julegårdsmøllen, 38. selvejergård, hollandsk mølle, 2. taksation 1847 til hørenden Niels Hansen.
s. 2.
1850. Taksation.
Bornholms Avis 14. maj 1850:
Hollandsk Veirmølle. Formedels Svagelighed, agter jeg undertegnede at bortsælge min Eiendom i Rønne og for kjøberen gode Vilkaar: at den halve Kjøbesum kan blive indestaaende som prioritet og det Udbetalende kan skee i danske Statspapirer til høieste Cours. Det Nærmere afsluttes med Eieren, der boer i Gaarden ved Møllen.
En hollandsk Mølle, beliggende oven Hasle, er at tage tilkjøbs til Nedbrydning, naar man henvender sig til Eieren Niels Hansen.

Kirkemøllen i Rutsker, opført her (kom fra Rønne) i 1904, nedrevet 1970

Kumlehøjvej 1, Rutsker, 46. selvejergårds parcel (49b) Ejer 1946 (mfl. år) Lauritz Munch. (46. slg. Sandemandsgård)
Dette billede er virkelig møllehistorie så de vil noget! En stubmølle, der afløstes af en hollandsk mølle. Sådan var det mange steder, men disse to møller havde før de kom hertil, deres egen historie.
Stubmøllen, som var stor, hed også Folkmanns Mølle og havde stået i Møllegade i Rønne. Købt sikkert på auktion el.lign af Peder Boesen i 1881 og opført her. Det gentog sig i 1902, hvor han på auktion købte Rønnes gamle hollandske mølle på Dammøllen fra 1790'erne.
Det ældste fotografi af møllen ses sammen med den gamle stubmølle på stedet. Møllen blev genopført i Rutsker som erstatning for stubmøllen. Den hollandske mølle har både omgang og selvkrøjer. Billedet er vel fra ca. 1905. Peder Boesens søn, Martin Boesen, overtog møllen i 1910 (han havde den også i 1934) og solgte senere (o. 1940) til vognmand Harald Jensen, Rutsker. Derefter købte Christen Roed møllen og drev den til 1946.
Tvangsauktion torsdag 16. januar 1902 på Rønnes gamle Dampmølle fra 1790erne, som blev købt af Peder Boesen og genopført i Rutsker i 1904.

Fra Bornholms Tidende 24. dec. 1901 og 12. nov. 1902.
Bornholms Tidende 26. november 1940. Arkitekt og lokalhistoriker K. Thorsens beretning om Tobiassens mølle i Rønne der blev flyttet til Rutsker.
Den gamle stubmølle havde Boesen også købt i Rønne i 1882. (Jvnf. taksationen herunder). Se meget mere om stubmøller i Rutsker HER.
Tobiassens Mølle kom fra Rønne. Det var Rønnes (og sammen med en mølle i Nexø) Bornholms ældste møller, købt ovre, sejlet til Bornholm og sat op på byens østre vold af to hollændere i  ca.1795 (?). (I Dampmøllegade). Den fungerede som et fortrinligt sømærke.
(Der vil senere følge meget mere tekst mv. om "Den store hollandske mølle" i Rønne, Dampmøllen).
Man kan læse (Dansk Handel og Industri 1930) at lynet to gange slog ned i møllen og lavede ravage. Først i 1892 (på stubmøllen), hvor man måtte anskaffe nye vinger og en ny aksel. Igen i 1916, (på den hollandske mølle), hvor også en større istandsættelse måtte til.

Peter Boesen købte ejendommen (hvor han opførte stubmøllen) i 1882, opførte den hollandske mølle i 1904 og havde den indtil 1910, hvor sønnen overtog. Denne var uddannet som møller hos faderen og på Kullmanns Mølle i Gudhjem. Da junior overtog møllen var der fire kværne og en sekskantet halvsigte. I 1930 var der tre moderne kværne, fire valsestole, to plansigtemaskiner, renseri mm. 
Den første maskine, en 12 HK Hornsby, kom i 1907. Den blev byttet med en 17 HK Tuxham Sugegas motor i 1909. Og den erstattedes i 1919 med en 25 HK Nexø Motor, som eksploderede i 1928. Så kom en 35 HK B&W Dieselmotor i stedet. Motorerne stigende styrke, svarer til fremgangen på møllen.
Realregister, matr. 49b Rutsker, Kirkemøllen, overtaget i juli 1882 af Peder Boesen. Bemærk taksation fra 1883 af stubmøllen.
Udklip af Bornholms Tidende 6. december 1881:

Kirkemøllen, stubmølle, flyttet fra Rønne 1881. Genopført i Rutsker. Takseret 1883.

Nr. 49b Møller P.  Boesen
a. Stue-Ladehus i ØV 8 fag
b. ladehus i Ø 2 fag
c. Stubvejrmølle i SV ca. 100 alen fra er opført på en ca. 1 alen høj granit fodmur, af egetømmer med fyrre-bræddebeklædning. Hatten tillige dækket med spån.

Møllen har en højde på ca. 20 alen. Hatten 3 alen. Dybde 8 10/24, bredde 7 alen. Alt gangtøjet er af eg.
Møllen er, som vanlig opført på en 4 armet grundmur med et firarmet egekors til fod.
Stubben, der går igennem begge lofter er af eg, taget 4 al høj. Klædningen 9 alen.
I møllen er anbragt to lofter af fyrrebrædder, på nederste loft en skalkværn, på øverste mel- og sigtekværn, henholdsvis 10/4, 8/4 og 8/4 alen i diameter.
Desuden er der på nederste loft melkarm af fyrrebrædder, i øvrigt fornødent gangtøj.
Vinger med sejldugs sejl, 25 ½ al vindfang.
Stjerten eller opgangen er ligeledes af eg.
Møllen er flyttet fra Rønne, men den er fuldstændig forbedret og fornyet, og da ... (se nedenfor).
Kirkemøllen, stubmølle, flyttet fra Rønne 1882. Takseret 1883.

ff.
det gamle tømmer er af udmærket kvalitet og store dimensioner, fandtes den ligeså god som ny i enhver henseende. 



Øverst 1946, herover 1949 og 1951. Kirkemøllen i Rutsker. Foto Sylvest Jensen, KB.
Kirkemøllen i Rutsker. Foto Sylvest Jensen, KB. 1955. (Vi mangler pt. årstal på ejerforløbene). Da Nordre Mølle i Hasle var brændt, købte ejeren, O. Munch, Kirkemøllen. Han blev imidlertid syg og drev den kun et år. Møller Christiansen og Møller Hansen købte derefter møllen i fællesskab. Senere byttede Christiansen og Aage Mortensen fra Knudsker Mølle ejendomme. Kirkemøllen havde selvsvikker og selvkrøjer, men vingerne blev sat ud af funktion efter Anden Verdenskrig. Møllen var forsynet med en 35 HK B&W dieselmotor. Møllen blev med årene meget forfalden og i 1970 blev den revet ned af CF-Kolonnen. (Kilde Kjølby, Vindmøller 1978.)
Kirkemøllen i Rutsker. Foto Th. K. Fischer Jørgensen, 1936.
Kirkemøllen i Rutsker, foto Erik Pedersen, 1952. Oprindelig med galleri, som det ses af billedet med stubmøllen.
Tre fotos af Kirkemøllen i Rutsker, ukendt fotograf. Oprindelig med galleri/omgang.
Kirkemøllens sørgelige endeligt 1970. Det var CF'erne, der fik til opgave at fjerne Kirkemøllen. Foto Erik Pedersen, BM.