Østbornholmske Dampskibsselskab, grundlagt 1876, nedlagt 1978
I løbet af 1800årene var byen Nexø's betydning for Østbornholm, at der i 1877 var baggrund for oprettelsen af det Østbornholmske Dampskibsselskab. Selskabet oprettede sejlads på ruten Nexø-Svaneke-Gudhjem-Allinge-Hasle-København og retur.
Det østbornholmske Dampskibsselskab blev grundlagt 4. april 1876 i Nexø, med O.E.S. Hansen som direktør. Erna var en skruedamper med 60 hk, blev leveret af skibsbygger Kockums Verkstads Mekaniske A/B i Malmö i 1877. Medens "Dampskibsselskabet paa Bornholm af 1866" drev sejladsen mellem Rønne og København, drev Østbornholmske færgefarten mellem Øst- og Nordbornholm. Da staten overtog selskaberne i 1978 (via DSB) blev færgen til København det sidste år drevet af Bornholmstrafikken A/S. |
S/S Erna, byggeår 1877. I fart 1877-1897 HER.
S/S Jarl, byggeår 1885. I fart 1885-1890 HER S/S M. Davidsen, byggeår 1891. I fart 1891-1919 HER S/S Hammershus, byggeår 1899. I fart 1899-1929 S/S Østbornholm, byggeår 1924. I fart 1924-1938 S/S Nordbornholm, byggeår 1929. I fart 1929-1938 S/S Carl, byggeår 1884. I fart 1938-1947 M/S Nordbornholm, byggeår 1939. I fart 1939-1960 M/S Østbornholm, byggeår 1939. I fart 1939-1952 M/S Østbornholm, byggeår 1954. I fart 1954-1964 HER M/S Østbornholm, byggeår 1966. I fart 1966-1979 M/S Nordbornholm, byggeår 1966. I fart 1966-1969 |
S/S Hammershus, byggeår 1899. I fart 1899-1929
S/S Hammershus i Hasle Havn, omkring 1900. S/S Hammershus, byggeår 1899. I fart 1899-1929 Foto Nexø Museum EG
S/S Østbornholm 1924 og S/S Nordbornholm 1929. Begge skibe blev solgt i 1938
Hans-Henrik Fentz: I Havnegade i København. Østbornholmskes gamle ekspeditionsbygning anes t.v. Nærmest er det "ØSTBORNHOLM", dernæst "NORDBORNHOLM" og længst t.v. 66-Selskabets "BORNHOLM" bygget 1930.
Hans-Henrik Fentz. "NORDBORNHOLM" nærmest, og 66-Selskabets "BORNHOLM" bygget i 1930. Dette billede må også være fra Havnegade i København. Læg mærke til de mange cykler, der på begge Østbornholmere er stuvet på bådedækket. Det kunne være sommermorgen/formiddagsafgange til Bornholm.
De øvrige skibe - se mere på Nexø Museums hjemmeside HER
”Det østbornholmske Dampskibsselskab”s to identiske, palletbåde ”Østbornholm” og ”Nordbornholm” blev bygget i Kalmar i 1966. ”Nordbornholm” (som er identisk med det sidste fragtskib M/S Bornholm”) blev søsat 2. september. Bestyrelsen besluttede, at der skulle males navnet ”Bornholms Fragtrute” på skibenes sider.
”Det østbornholmske Dampskibsselskab”s to identiske, palletbåde ”Østbornholm” og ”Nordbornholm” blev bygget i Kalmar i 1966. ”Nordbornholm” (som er identisk med det sidste fragtskib M/S Bornholm”) blev søsat 2. september. Bestyrelsen besluttede, at der skulle males navnet ”Bornholms Fragtrute” på skibenes sider.
”Nordbornholm” var det sidst erhvervede af Østbornholmske’s tre skibe med samme navn: S/S (dampskib) Nordbornholm, var i fart 1929-1938, M/S Nordbornholm 1939-1960 og endelig M/S Nordbornholm i fart 1966-1969. (Østbornholmske Dampskibsselskab blev nedlagt i 1978.) ”Nordbornholm” startede altså som fragtbåd i 1966 for Østbornholmske og sejlede bl.a. med last for Hasle Klinker. Søsterskibet ”Østbornholm” blev senere chartret ud til I/S Bornholms Fragtrute i Rønne, som var en samsejlads med Dampskibsselskabet af 1866 i Rønne. |
Man kan også vælge at sige, at denne nu nedlagte fragtrute blev startet i 1969. Det skyldes, at ”Nordbornholm” i 1969 blev overtaget af A/S Hasle Klinker og Chamottestensfabrik og det sejlede de følgende år fast med lervarer mellem Bornholm, Sjælland og Jylland.
Skibet kom da til at hedde ”Camilla Henriksen” efter en slægtning til ejeren af Klinkerfabrikken. Men i de kommende år skiftede Hasle Klinker – og dermed skibet – ejere flere gange, i 1980 var det således A/S Aalborg Portland Cementfabrik, Ålborg, der overtog såvel Chamotte- og Klinkerfabrikken som skibet. Det kom da til at hedde ”Herta”. I 1988 – da Klinkerfabrikken stoppede - var det ”Rederiaktieselskabet Østersøen”, der købte skibet, som nu kom til at hedde ”Bornholm”. Svane Shipping overtog skibet den 1. maj 2007. Firmaet drev ruten i samarbejde med agenter i havnene i Rønne, Aalborg og Hundested. Nu stopper Svane Shipping godstransporterne til og fra Bornholm. Derfor sejlede M/S Bornholm sin sidste tur til Bornholm den 29. februar 2008 og med udgangen af februar var det så endelig slut med den faste godsfragt til Bornholm med et privat selskab. |