Billeder fra årene ca. 1939 til 1946, hvor russerne forlod Bornholm.
På Bornholms Ø-arkiv, i departementschef K.H. Kofoeds sag 1976-6, findes to albums med billeder af de to bombede byer, Rønne og Nexø. Et album med billeder fra begge byer (hvorfra billedet herover stammer) og et album med billeder, kun fra Nexø, givet til Kofoed af byrådet i Nexø. Se billeder fra Nexø-albummet HER.
K.H. Kofoed, Kristian Hansen Kofoed, 11.3.1879-14.5.1951, dansk politiker og embedsmand. Bl.a. uddannet på Københavns Universitet som naturhistoriker, 1909-1920 lærer på Rønne Statsskole. Kofoed var 1913-20 medlem af folketinget for Det Radikale Venstre og blev i 1924 udnævnt til departementschef i Finansministeriet. Under den stærke ekspansion af statens aktiviteter i 1930erne blev han den centrale og magtfulde embedsmand, som ingen bevillingsansøgning gik uden om. Da tyskerne under besættelsen krævede et nyt og mere upolitisk ministerium under Scavenius, blev Kofoed i november 1942 meget imod sin vilje udpeget til finansminister og sad på denne post indtil regeringens ophør i august 1943. Efter krigen fortsatte han som departementschef og gik af som sådan i 1949.
|
I 1945 blev han formand for Bornholmskomitteen, der forestod landsindsamlingen til fordel for bombeofrene i Rønne og Nexø. Amtmand von Stemann takkede ham 24. november 1945 i forbindelse med overrækkelsen af de svenske træhuse. Han skrev: ”For Deres aldrig svigtende Interesse og Hjælpsomhed for Bornholm, som under Vanskelighederne føler sig tryg, ved at kunne regne med Deres Bistand, sender vi Dem vor bedste Tak i Dag, hvor Fremgangen i Rønnes og Neksøes Genopbygning har faaet sit synlige Udtryk i den svenske Træhusgaves Overrækkelse. Vi ved, at uden Deres store og uegennyttige Arbejde, vilde mange Vanskeligheder, som nu er overvundet, endnu være uløste og takker for Deres Initiativ og Indsats i Bornholmerkomite, Departementsudvalg, og paa alle de andre Omraader, hvor Deres store Kærlighed til Bornholm har faaet Dem til at anvende hele Deres Kraft og rige Erfaring til Gavn for Deres Hjemstavs Ø. Deltagerne i Højtideligheden i Anledning af de svenske Træhuses Overlevering. Stemann”.
|
Fotograf på Bornholm 1945, Johanne Andersen fra Næstved.
Der findes et fint fotoalbum på Ø-arkivet, der har tilhørt fotograf Johanne Andersen fra Næstved.
Hun var på Bornholm i 1945 og fotograferede Bornholm efter bombardementet. Måske er det hende på dette dejlige portræt fra albummet?
BØA 2014-08.
Hun var på Bornholm i 1945 og fotograferede Bornholm efter bombardementet. Måske er det hende på dette dejlige portræt fra albummet?
BØA 2014-08.
Johanne Andersens album
Og her er eksempler på Johanne Andersens fotografier. Det kunne være interessant at få mere at vide om hende og hvad og hvorfor hun fotograferede. Mon ikke Bornholm blev overendt af folk ovrefra der skulle se hvad der var sket efter bombardementet? Og se på russerne?