Møller i Knudsker Sogn - vandmøller i 1700-tallet. Stubmøller i 1800-tallet

Hammers Kort. 1754, (Rønne) og Knudsker Sogn.

Her ses i hvert fald tre vandmøller i Knudsker:
Ved Kanegård, 15. selvejergård. Ved Byåen.
To vandmøllesteder ved Blykobbeåen.

K. Thorsen, Bornholmske Samlinger 1932: Knudsker Mølle har en gammel Tradition. Allerede 1651 nævnes Anders Lauridssøn Veirmøller i Sognet. Hans Mølle var ret ny; thi den var ikke opført 1624. Knudsker Mølle laa 1805 paa samme Sted som den nuværende hollandske Mølle. Af andre Møller i Knudsker paa samme Tid var "Birchs Mølle" øst for Skovgaard, "Kjøllere Møllen" ved Tækkereledet, og Almegaards Møllen, nord for Store Almegaard, alle forsvundne Stubmøller.

Videnskabernes Selskabs kort fra 1805. Knudsker Sogn.
Bemærk her er angivet tre vandmøller og fire stubvejrmøller, hvoraf kun den nord for Knuds Kirke overlevede som hollandsk vejrmølle i 1800årene. (Jvnf. K. Thorsens tekst ovenfor).

Mansas kort fra o. 1850. Knudsker Sogn.

Iflg. Thaarups mølleoversigt 1808 var der blot to "vejrmøller" i Knudsker sogn, ingen vandmøller. Det ser vi også på Mansas kort fra o. 1850.

"En Vejrmølle staaende paa den saa kaldede Knuds Kirke Udmark uden for 7de Vornedegaards Fortoug, norden op til Landeveien". Ejer var Esper Pedersen.
(Det er møllen nord for Knuds Kirke, Knudsker Mølle, som er omtalt herunder. Den erstattede den gamle stubmølle i 1876).
Egon Jensen stubmølleudskrifter: Stubmølle på 21 Sg. Klippegårds lynglod.
18.12.1863 ejes møllen af Julius Claus Munch. Møllen vurderes til 1600 kr.
16.8.1872 var vurderingen øget til 2315 kr.
17.7.1876 øges vurderingen til 3200 kr.
Samme år var en ny hollandsk mølle under opførelse, den gamle
stubmølle er blevet nedtaget og udgår af forsikringen.

Desuden var der en vejrmølle sydligst i sognet, tæt ved landevejen til Nexø. Det var: "En Vejrmølle staaende paa 15de Selvejergaardsgrund Kanegaarden kaldet, ved det saakaldede Tækkerested, sydvest derfra i en indhegnet Lykke, grænser op til Blemmelyng".
Ejer: Peder Hansen.

Egon Jensen: Stubmølle på matr. nr. 28, Knudsker.
1.7.1836 er ejer Peder Hermansen. Af forsikringen fremgår det, at møllen der var vurderet til sum 100 Rd., udgår juli kvartal 1836.
 
Stubmølle på matr. nr. 27, Knudsker.
1.10.1819 er ejer Canceliraad Jespersen. Hus og stubmølle er flyttet oktober kvartal 1819. Møllen var vurderet til 450 Rd.
 
Stubmølle på 13 Sg. Fynegårds grund.
1.1.1829 er ejer Jørgen Folkmann. 1.4.1846 får møllegrunden mtr. nr. 260. Møllen beskrives som i god stand, med 2 kværne og vurderes til 300 Rd, I 1855 ejer Hans Jørgen Hansen møllen, der i oktober kvartal 1855 udgår af forsikringen.

Knudsker Mølle, Møllevangen 39, matr. 9s m.fl. Opført 1876

Knudsker Mølle, Møllevangen 39, matr. 9s m.fl. Den hollandske mølle blev bygget i 1876 af møller Julius Clausen, der drev den til 1884. Han solgte til møller Jens Ludvig Westh. I 1906 brændte bageri og møllerbolig. I 1922 overtog Westh's søn, Thorvald Westh møllen og han byggede nyt bageri og ny bolig. I 1931 blev møllen købt af møller Peter Mortensen, som bortforpagtede den til sin søn, Aage Mortensen. Denne solgte bageriet fra i 1947 og "byttede" mølle med Ludvig Christians...en, Kirkemøllen i Rutsker. Christiansen rev møllen ned i 1962 og flyttede til Rønne i 1964. Før den hollandske mølle lå der en stubmølle på stedet: "En Vejrmølle staaende paa den saa kaldede Knuds Kirke Udmark uden for 7de Vornedegaards Fortoug, norden op til Landeveien". (1808).

Nu er der parcelhus på grunden, Møllevangen 41. Bageriet (med skorsten) er nu også privat beboelse. Bag møllen t.v. ses Knudsker købmandshandel. På arealet øverst t.h. er senere anlagt Hedebovej med parcelhusbebyggelse. Foto Sylvest Jensen 1946. KB.

Stubmølle på 21 Sg. Klippegårds lynglod. (Kilde HER)
18.12.1863 ejes møllen af Julius Claus Munch. Møllen vurderes til 1600 kr.
16.8.1872 var vurderingen øget til 2315 kr.
17.7.1876 øges vurderingen til 3200 kr. Samme år var en ny Hollandsk mølle under opførelse, den gamle stubmølle er blevet nedtaget og udgår af forsikringen.

Knudsker Mølle 1946, foto Sylvest Jensen, KB. Møllen: grunden er af sten, sandsynligvis granit, kroppen af træ. Omgang hvor sten og træ mødes. Her har møllens vinger stadig klapper og formentlig kan vingerne stadig køre.

Forrest ses bageriet med møllerboligen, bag ved Knudsker Mølle.
Før den hollandske mølle lå der en stubmølle på stedet, nævnt i Thaarups møllefortegnelse 1808, som "En Vejrmølle staaende paa den saa kaldede Knuds Kirke Udmark uden for 7de Vornedegaards Fortoug, norden op til Landeveien".

Møllen blev nedlagt og revet ned i 1962/1966?. Nu er der parcelhus på grunden, Møllevangen 41. Bageriet er nu også privat beboelse.
Bag møllen t.v. ses Knudsker købmandshandel. På arealet øverst t.h. er senere anlagt Hedebovej med parcelhusbebyggelse.

Danske Møller 1934: Forpagteren hed da Aage Mortensen, f. 1907 på Smørenge Mølle. Den hollandske mølle blev bygget i 1876 af møller Julius Clausen, der drev den til 1884. Han solgte den til møller Jens Ludvig Westh.
I 1906 brændte det tilhørende bageri og møllerboligen.
I 1922 overtog Westh's søn, Thorvald Westh møllen. Han byggede nyt bageri og bolig.
I 1931 blev møllen købt af møller Peter Mortensen, som bortforpagtede den til sin søn, Aage Mortensen. Han solgte bageriet fra i 1947 og "byttede" mølle med Ludvig Christiansen, Kirkemøllen i Rutsker.
I 1934 var der installeret en 22 HK råoliemotor "Gedion" i et motorhus ved siden af møllen. Møllens vindfang var på 30 alen med selvsvikker og selvkrøjer. Foruden mølleriet blev der også drevet korn- og melhandel. Der var tre kværne i møllen og der blev sat nye vinger op inden Anden Verdenskrig. Der blev anvendt vindkraft indtil efter krigen (Kjølby).

Her runkes sennep - det er vel den enkleste måde at male korn på - ved brændekomfuret i køkkenet på Knudsker Mølle. Kvinden er Karen Marie Westh, f. 1897 på Knudsker Mølle. Hun sidder med et fad til runkning af sennep.

Knudsker Møller, Gunnar Munch 1949. Sylvest Jensen, Luftfoto, KB.

Kjølby har fået fortalt følgende om møllen (Vindmøller 1978): Møller Jens Ludvig Westh, der ejede møllen fra 1884 til 1922, boede på Møllevang, hvor senere købmandsforretningen i Knudsker lå. Et barnebarn (og søn af Thorvald West), Gunnar Westh, Frigård, Aarsballe, har fortalt om møllen i gamle dage: I bageriet blev der bagt lispundsbrød én til to gange om ugen. Når kunderne kom for at få malet korn tog de rugbrød med hjem. Der blev malet både rug- og hvedemel. Og der var både en bagersvend og en møllersvend i virksomheden.

Der kom vindrose op omkring 1921, og Gunnar Westh, der da var 4 år gammel, klatrede en dag op og kravlede helt ud til vindrosen, så han sad på en af vingerne. Moderen så det nedefra, råbte ikke op til drengen, men alarmerede faderen, der uden at sige et ord kravlede op og bjærgede den lille dreng ned fra den livsfarlige position.

Jens Aagesen: Min mor var bagerjomfrue hos Mortensen, og kom sig flere "pund", da de efter lukketid måtte spise løs af flødekagerne. Det var dengang det var rigtig fløde. Mortensens bror havde butikken Bager Anker i Rønne. Mor stod senere i købmandsbutikken hos Andersen, kaldet "Bamsefar".I bygningen bag var der frysebokse, som folk kunne leje til de hjemmeslagtede grise. Jeg var der engang med min bedstefar for at hente pakker.

Bent Kofoed I Møllevangen 43 var der bagermester Gunnar Munk indtil først i 1970'erne.

Knudsker Mølle, Møllevangen 39, 1955. Foto Sylvest Jensen, KB. Ejer hed på det tidspunkt (iflg. luftfotografiet) købmand Anders(en) Mogensen.
Sidste ejer af møllen hed Ludvig Christiansen, 1903-1985. Han "byttede" Kirkemøllen i Rutsker med denne mølle, selv har han oplyst at han gav 24.000 for møllen i 1947 og byggede huset "på den anden side af vejen" for 35.000. Han rev møllen ned i 1962 og flyttede til Rønne i 1964. Der var (som man ser af billederne herover) omgang på møllen, da Ludvig Christiansen overtog den i 1947. men den var rådden og blev revet ned (efter 1949). (Oplysninger i Bornholms Museums møllearkiv).