Vagtboden i Svaneke, Vagtbodgade 2, fredet 1973
Allerede på Thurahs kort fra 1756 ses en magasinbygning nord for havnen. I 1806 fortælles det, at Svaneke Ammunitionshus rummede 8 stk. 3 pd. feltkanoner alle mærket med årstal fra 1752-1762. Huset beskrives i 1814 som liggende mellem østre og nordre batteri og som værende opført af tømmer med vægge af brændte sten og tegltag, altså tilsyneladende af samme type som de andre magasiner i Rønne, Hasle, Sandvig og Gudhjem, som formodentlig er opført før eller omkring århundredskiftet 1800.
Svanekes depot nedbrændte imidlertid, og der opførtes et nyt i 1841. Samtidig benyttede man lejligheden til at flytte det lidt nordligere. Det nye magasin opførtes helt i granit med tegltag. Op til bygningen ligger kuglegården, indhegnet af et stengærde. Den ny bygning var i tolv fag med tegltag. Loft overalt hvortil fører en trappe. I søndre ende en dobbelt indkørselsport. På loftet var et aflukket "geværlokale". Endelig var der i hver gavl anbragt en "tordenafleder". I 1851 oplyses det, at der i bygningen opbevares krigsmateriale, såsom kanoner, gevær og deslige, samt ammunition, navnlig krudt. Staten var ejer indtil 1912, hvorefter Svaneke Kommune overtog Vagtboden. Ejes i dag af Regionskommunen. Kilder: Robert Egevang: Svaneke, Historie, Huse, MBorgere, Købstad i 450 år. 2005
Ann Vibeke Knudsen og Niels Holger Larsen; Hugo Matthiessens Bornholm. September 1922. 2010 H.E. Skaarup: Bornholms Militære Domiciler, 1985. Til højre: Vagtboden Svaneke, FBB 2001.
|
Fra 1841 var hensigten at bruge bygningen til oplagring af ammunition, kanoner og andre skydevåben til militsen. Kanonerne skulle opstilles på skansen, hvoraf den største ses bag træerne, den er nu genskabt med kanoner. Den anden skanse ligger til højre for hvor fotografen stod.
Der findes lignende "vagtbodhuse", "arsenaler" eller "ammunitionshuse" i granit tre andre steder på Bornholm, i Nexø, Allinge og Stausdal midt inde på Øen. De er alle fra 1800-tallets første halvdel og opført i samme størrelse og med samme udformning. Da Svaneke Kommune købte huset i 1912 for 800 kr., var det for at benytte det som sprøjtehus til byens hestetrukne brandslukningsudstyr og som redskabshus.. |
Fredningsmyndighedernes gennemgang af bygningen, kilde HER.
Vagtbodgade 2, Svaneke. Magasinbygningen (1841). F. 1973.*
Bygningen ligger ved havnen i Svaneke på Bornholm. Bygningen er opført i en etage af kampesten med et opskalket halvvalmet tag belagt med røde vingetegl. Murene fremstår ubehandlede og afsluttes langs taget på begge langsider og i gavlene af en række røde teglsten. I langsiderne og i nordgavlen findes enkelte åbninger med revleluger for. Lugerne er af grønmalede brædder med ældre, kraftige båndbeslag. I sydgavlen sidder en tofløjet revleport, der ligeledes er grønmalet og har ældre båndbeslag. Over porten er et kongeligt monogram for Christian den VIII og årstallet 1841 malet i gult på en rød plade. Begge af bygningens gavle er mod vest forlænget i en lav kampestensmur. I forbindelse med fredningsgennemgangen var det ikke muligt at besigtige bygningen i det indre, men det oplyses at der er ét stort, åbent rum. Bygningen anvendes til magasin. Bygningshistorie: Bornholms placering midt i Østersøen har altid betydet at Bornholm har været meget udsat og derfor har øen også i mange hundrede år haft et stort og vigtigt forsvarsanlæg. I mange hundrede år var det primært for at beskytte egne kyster for røvere, men efter tabet af Skåne, Halland og Blekinge i 1660 blev Bornholm hele Danmarks forpost mod øst. Gennem tiden blev der anlagt skanser langs hele Bornholms kyst og i 1808 var der i gennemsnit en skanse for hver 400 meter. Kystens skanseanlæg blev betjent af Bornholms eget vagtværn, der eksisterede fra 1613 til 1867, hvor øens indbyggere havde tjenestepligt. Ved skanserne blev der ofte bygget vagt- og krudthuse. Disse blev i første del af 1800-tallet afløst af færre og større magasinbygninger. Magasinbygningen i Svaneke blev opført som en af disse i 1841. Kilder: http://kma.brk.dk/forsvar/6_1.htm Bornholms militære domiciler, Østre Landsdelskomando, Ringsted 1985. |
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens oprindelige placering langs kysten, der underbygger fortællingen om grundlaget for bygningens placering. Hertil kommer at der selvfølgelig ved bygningen er en slående og idyllisk udsigt langs Bornholms kyst og ud over Østersøen. Kulturhistorisk værdi: Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens enkle fremtræden, hvor man ved dens placering og robusthed let kan aflæse, at den har været tænkt som en del af Bornholms forsvar. Lugerne og den store port mod syd underbygger fortællingen og understreger, at der her er tale om en bygning, hvor det har været vigtigt at man kunne fragte ting ind og ud. Ydermere har bygningens materialeholdning stor kulturhistorisk værdi da man på Bornholm har haft en mangeårig tradition for at bygge i granitsten. Arkitektonisk værdi: Den arkitektoniske værdi relaterer sig til bygningens fremtræden i kampesten, der betyder at bygningen fremstår markant og tung, hvilket i høj grad også skyldes at der kun er relativt få og små åbninger, der næsten virker som om de er skåret ud af det massive bygningsvolumen. Opskalkningen af det ubrudte taget bevirker at det fremstår let over de kraftige mure. De ubehandlede mure med sten i forskellige størrelser giver et spraglet udseende og dermed en særlig stoflighed. Hertil kommer den arkitektoniske betydning af lugernes placering, der selvom de primært er tænkt efter funktionsmæssige hensyn er placeret symmetrisk. Bærende fredningsværdier: De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til bygningens afsluttede form med mure i ubehandlet kampesten og halvvalmet tag med røde vingetegl. Hertil kommer at bygningen kun har ganske få åbninger og at disse er symmetrisk placeret, samt at tagladerne er ubrudte. Endeligt gælder det de bevarede bygningsdetaljer som de ældre båndbeslag samt den gennemgående, originale materiale-holdning. De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til det store åbne rum med en enkel og traditionel materialeholdning. |