MØLLER I KLEMENSKER

De hollandske møller HER
Fra Fortegnelse over møllerne på Bornholm 1807-1808. Seks vejrmøller og fire vandmøller.

Paa 60 Selvejergaards grund en Vandmølle. Peder Rasmussen. Møllegaardsmøllen kaldet.

Jens Riis Jørgensen:
"Møllegaardsmøllen", som vandmøllen ved Møllegård i Klemensker blev kaldt, blev i slutningen af 1807 sammen med Møllegård overtaget af Peder Sonne Rasmussen. Han byttede med Store Dammegård i Klemensker. Det skete umiddelbart efter, at den gamle ejer og tambur ved herredskompagniet Anders Jensen havde taget sit liv ved hængning. Det var og blev en skæbnesvanger tid på Møllegård, hvor det unge par heller ikke gik ram forbi. Barnefødsler var ikke ufarlige.
Det var ikke altid, det gik så godt i gamle dage. Dette gælder Anders Jensen på Møllegaard i Klemensker, som det kan ses oplyst i kirkebogen for os efterkommere. Det skete for over to hundrede år siden den 16. aug. 1807, den dag englænderne gik i land ved Vedbæk på Sjælland og omringede København.
Der var fredeligt på Bornholm, men fra kysten kunne ses skibe på havet mellem Bornholm og Sjælland. En søkrig var under opsejling.
I Klemensker ringede man så den 21. aug. med kirkeklokkerne tæt ved Hans Andersens kro. Det var ikke på grund af krigen. Der skulle bare være begravelse i kirken, men ikke en helt sædvanlig begravelse. Det blev der talt om. Hans Andersens far Anders Jensen på Møllegaard, den gamle soldat fra herredskompagniet, skulle begraves. Anders Jensen havde været deres tambour.
På Møllegaard gik det ellers så godt. Her på sin fødegård fik Anders Jensen og hans stolte kone, der var datter fra Bjørnegaard, ti sunde børn, som også var dygtige i skolestuen på Degnegaarden. Nu var han død, Anders Jensen, men af hvad? Det står der ikke noget om i skifteprotokollen ved skifteforretningen den 7. oktober dette år. Noget var der sket, og noget var man ikke så glad for. Møllegård var i 1802 blevet overdraget til den tredjeældste datter Marie Sophie, der som attenårig blev gift med Bent Hansen. Hvorfor blev det ikke en af de seks sønner, som overtog fødegården?
Kort efter skiftet efter Anders Jensen solgte eller byttede hun og Bent Hansen så Møllegaard væk med Store Dammegaard for samme år at sælge denne videre og i stedet ved nytår 1808 at købe den store gamle frivornedegaard Store Frigaard i Rutsker. Var det udelukkende af økonomiske grunde? Vi kommer det vist ikke nærmere.

Begravelsen foregik den 21. august med præst og degn, og denne notits fra Klemens kirkebog i 1807 syntes de, skulle overleveres: "Den 21. Aug. begravedes Anders Jensen, Undentagsmand fra den 60. S.E. Gaard, der blef funden hengende død i hands Loe den 16. Aug. 61 Aar Gamel".
Matrikelkort, geodatastyrelsen, 1865. Møllegård på moderne luftfoto (Danmark set fra luften). Det ser ud som om Møllegård er blevet flyttet efter 1865 (?)

STUBMØLLER I KLEMENSKER

I vejvisere i 1910 og 1925 omtales én stubmølle, Splitsmøllen (1910) (og tre hollandske møller, Bjørnemøllen, Træbenemølle og Bedegademøllen.)
K. Thorsen (1932) mener, at der er belæg for, at der var i hvert fald otte stubmøller i sognet, hvoraf tre først forsvandt i 1900tallet: Splitsmøllen, Fejleregårdsmøllen, der var gårdmølle til Simblegård, væltede i orkan i 1905. Risegårdsmøllen, tidligere Pilegårdsmøllen), flyttet i 1790erne til Risegård ved Hasle. Revet ned 1909 (egetømmeret brugt som trin til Hasle Tekniske Skole) (Den ses herunder). I Egon Jensens arkivstudier er der optegnelser om 22. møller, den der kan være nogle der er flyttet, ligesom de sikkert ikke har været der samtidig alle.

Splitsmøllen

Klemensker, stubmølle med selvsvikker, som ellers kun kendes fra en stubmølle ved Gudhjem, og Melstedmøllen (tidligere i Tejn). Ved Splitsgård. Iflg. vejviser 1910 hed ejeren Hansen.
Billedet er givet til BM i 1969 af murermester Viggo Nielsen, Sigurdsgade 16, Rønne.
Nedrevet efter 1920. (Er ikke med i vejviser 1925)
Splitsmøllen i Klemensker var en ret stor og god mølle, men væltede i en storm og blev så ødelagt, at den ikke med fordel lod sig genopføre. Dens plads tæt nord for Splitsgård var ikke dens oprindelige. Tidligere havde den stået på Kofoedgårds grund. På stenbjælken stod de to årstal 1807 og 1817. En ældre ”Splitsmølle” stod i 1725 vest for gården. Kilde K. Thorsen, Stubmøller 1932.
Splitsgårds stubmølle i Klemensker. Møllen har selvsvikningen, den er papbeklædt og den lille mølleejendom genkendes på et ældre billede. Egen Samling.

Stubmølle på 68. selvejergård Risegårds Grund, Risemøllen

Dette er Risemøllen eller Risegårdsmøllen i Tassen (iflg Hauberg), Klemensker. Foto Bendt Kjøller. Peter Haubergs samling, Nationalmuseet. (Affotograferingen er desværre ikke helt skarp, men giver et indtryk af møllen).

Bornholmske Samlinger 1932, K. Thorsen:
Oplyser, at Risemøllen skulle være kommet fra 69. slg. Pilegård i 1790. Iflg. Thorsen blev møllen revet ned i 1909 - og noget af egetømmeret genbrugt til trappetrin på Hasle Tekniske Skole.

Udsnit af Mansa kort 1851 med to stubmøller indenfor Hasles grænse, samt stubmølle "I Risen" og på Julegård.
Detalje af Risemøllen.

1844 beskrives møllen som en mølle med krydsfod på mursokkel med længde 8, bredde 7 og højde 9 alen. Bygget af egetømmer med fyr bræddeklædning. 2 lofter, 1 gryn og 1 melkværn. er opført på 1 alen høj granitsokkel. Vinger af fyr med splitseil og vindfang 22 alen. De 2 kværne er 1 grov, 11 kvarter og 1 gryn på 7 kvarter. Møllen er bygget i 1779, er i god stand, og har fået ny klædning. 1872 vurderes Risemøllen til 400 Rd. (Egon Jensen)
68. slg. Risegårds grund, Risemøllen (iflg Egon Jensen)
27-01-1799 ejer Johan Jensen.
17-03-1817 ejer Lars Olsen.
24-07-1817 ejer H. Hildebrandt.
06-01-1820 ejer Peter Larsen.
20-12-1821 ejer Niels Jørgensen.
09-08-1825 ejer Claus I. Mørc
09-09-1830 ejer Morten Ipsen.
27-11-1837 ejer Hans Jensen Mørch
28-10-1850 ejer Laug I. Mørch
08-10-1855 ejer Morten Olsen
13-08-1860 ejer Morten Ipsen
01-04-1865 ejer Hans Hansen Mørch
16-09-1877 ejer Morten J. Møller.
9. november 1938. Om en stubmølles brand i Klemensker, K. Thorsen.