Hammerhavnen - i Sænebugten
|
Se flere billeder af Hammerhavnen af fotograf Bendt Kjøller HER.
|
BM 1445. Maleri af Carsten F. Heinrichsen, 1863. Forestiller Hammershus, stadig som urestaureret borgruin på sin klippeknude. I forgrunden ses Sænebugten med optrukne både og et lille bindingsværkhus, en kulhus (kul til fyret på Hammeren), med typiske bornholmske "brandstager" på gavlene. Maleriet viser området nord for Hammershus før Sænehavnen blev etableret i 1890erne.
Hammerhavnen formentlig 1892. Havnen er netop færdigbygget af de tyske ejere. går man tættere på havnen kan man se, at arbejderne har taget opstilling på bygningerne. Fotografen (ukendt) har taget billedet, netop som dampskibet er på vej ud af havnen med et læs granit. Samlingavk.
|
|
|
Når man finder et stort flot billede af Hammeren, vil Nordens største borgruin med 99% sikkerhed være billedets hovedattraktion og egentlige fokus. Derfor er det selvfølgelig særlig interessant at finde et billede af Hammeren, hvor man har set fuldstændigt væk fra den berømte ruin.
Billedet der ses her, har da også fokus et andet sted, nemlig på ”Sæne Havn” eller ”Hammerhavnen” i Sænebugten. Et dampskib forlader netop havnen og går man tæt på billedet kan man se, at en række personer har taget opstilling på et af havnens skure til ære for fotografen. Det man har ønsket at få foreviget her er den helt nyanlagte havn til udskibning af granit fra Hammerbruddet. Havnen blev anlagt i årene fra 1891-1892. Hele Hammerknuden havde tilhørt Staten frem til 1873, selv om området blev tillagt Allinge-Sandvig kommune i 1840erne, hvor både Almindingen og forskellige andre fællesgræsningsområder på Bornholm blev udskiftet og fordelt mellem de bornholmske byer og sogne. Allinge-Gudhjem fik skøde på området i 1873, men solgte Hammeren allerede i 1875 til en tysk forretningsmand, J.C. Martens. Han begyndte straks at udnytte granitten. Kortet fra 1890 angiver med bogstaver ejerforholdene til Hammeren. A er Hammeren med stenbruddet, alt sammen tysk ejendom, G er også tyskejede parceller. B, C, D, F og H, er danskejede områder. (Efter: Hundrede Aar paa en Klippeø). Det gik angiveligt ikke så godt for Martens (formentlig var der behov for rigtig store investeringer for at få en rentabel stenindustri i gang) så i 1884 solgte han området til sin svoger, baron von Ohlendorff i Hamburg. Denne erhvervede i 1890 yderligere det område, der blev kaldt ”Sæneagrene” mellem Hammerknuden og Hammershus. Han ansøgte straks efter Staten om tilladelse til at anlægge en udskibningshavn. I første omgang fik han nej – man var endnu for tæt på nederlaget i 1864 til at man vovede at give en tysker tilladelse til at opbygge en industri på dansk grund. Sagen var problematisk for ejeren. Så blev stenværket på Hammeren omlagt til et aktieselskab, ”A/S Bornholms Granitværk” med en dansk bestyrelse, bestående af ingen ringere end Gehejmeetatsraad C.F. Tietgen, fabriksejer W.C. Jørgensen og grosserer H. Frietsche. Ohlendorf selv var administrerende direktør. Med en dansk bestyrelse fik han koncession 19. juli 1890 og i 1891 og 1892 blev havnen anlagt efter planer af ingeniørerne Berg, Nohr og Paulli. |
Det blev til en stor arbejdsplads med mange hundrede ansatte. Men den var tyskejet og det gjorde ondt på den bornholmske befolkning. Det førte til, at man i 1906 stiftede Foreningen Bornholm, som først og fremmest havde til formål at tilbagekøbe arealer, der var kommet på tyske hænder – og forhindre at andre områder blev opkøbt med tysk kapital. Det lykkedes – bl.a. ”takket være” Første Verdenskrigs udbrud.
Vi ved ikke, hvem der har bestilt dette billede, lige så lidt som vi ved, hvem der har fotograferet det. Det er et fornemt fotografisk arbejde, optaget på en 24x30 cm glasplade. Den eneste der kunne det på Bornholm var Th. Yhr i Rønne. Han prægede normalt de passepartouter, der omgav billederne, med sit navn, men da dette billede skulle indrammes har han måske undladt det. Vi ved ikke, hvor billedet kommer fra, så vi kan ikke spore tidligere ejere. Men mon ikke det er ”A/S Bornholms Granitværk”, der har bestilt at antal billeder til aktionærer og andre forretningsforbindelser, til minde om den triumf det må have været, at få gennemført byggeriet af denne havn, der var altafgørende for en effektiv udnyttelse af granitten på Hammeren. Herfra udskibedes først store mængder granit til bygning af Kieler-Kanalen, derefter til byggerier i København og andre steder i Nordeuropa. Billedet er indrammet af en vældig imponerende, rigt profileret sort ramme med guldbelagt slyngornamentik, helt typisk for tidens stil, det senere 1800tals overlæssede klunkestil. Kilder: Anne Dyhr: De svenske stenhuggere på Nordbornholm 1860-1921. Bornholmske Samlinger 2010. Foreningen Bornholm: 100 år med Foreningen Bornholm. Nexø 2006. Palle Wichmann Olsen: Hundrede Aar paa en Klippeø, Rønne 1948. |
Hammerhavnen begyndelsen af 1890erne. Foto Bendt Kjøller, Allinge.
1888? Sænebugten med Hammerhavnen. Blanchs Hotel på Galgebakken, det åbnede i 1887. Med Granitværket i fuld gang med bro til afskibning af granit. Fra leporellofolder, udgivet af Colbergs Boghandel i 1890erne. Det er ikke et ægte foto, men fremstillet ved en tidlig fotomekanisk proces, (som man var begyndt at bruge fra 1870erne). Fotografen er formentlig G. Støckel. Der er 12 billeder i leporelloen (en foldet bog) fire af billederne kan med sikkerhed bestemmes som G. Støckels. Støckel forlod Bornholm ved udgangen af 1888, så hvis han er fotografen, må billedet være optaget lige inden da.
Hammerhavnen udskibning
Der er knyttet en lang og spændende historie til udnyttelsen af granitten på Hammerknuden med udskibning fra den havn, der blev etableret først i 1890erne. Der var mange interessenter på spil, bl.a. industrimanden C.F. Tietgen og en tysk baron. Jvnf. ovenstående Ukendt fotograf. Bornholms Ø-arkiv.
Hammerhavnen med skibe. S/S "Mathilda Bissmark Hamburg" kendingsbogstaver RJDF, i havnen. 1890'erne. Dampskibet bygget 1889, forskellige ejere, udgået 1902. Bornholms Museum.
Bornholms Avis. 27. juni 1891. Om Hammerværket
|
Heinrich Ohlendorff, (Heinrich Jacob Bernhard Freiherr von Ohlendorff).f. 17.3.1836 i Hamburg, død 3. 7.1928 sammested. En hamburgkøbmand, der havde fået sin friherretitel i 1873. Han var sammen med sin bror Albertus Tysklands største guanoimportør. En del af sit overskud investerede han i bygning af Dovenhof i Hamburg. Han har fået opkaldt en gade efter sig i Hamburg.
|
|
|
Bornholms Avis 9.11.1891. Rapport fra byggeriet af Hammerværket og Havneanlægget.
Hammerhavnen o. 1900
Sæne- eller Hammerhavnen med Blanchs Hotel (som brændte i 1977), fotograf H.P. Jacobsen, Allinge, aktiv som fotograf fra 1890erne til omkring 1909. Jacobsen var en dygtig fotograf, fremstillede bl.a. (som den eneste på Bornholm) panoramabilleder, solgte desuden stereobilleder og postkort. Byggede den store ejendom på Havnen i Allinge i 1904 (tilhørte senere fotograf Alfred Kjøller), men han kom i økonomisk uføre og måtte sælge den igen fem år senere. Bornholms Ø-arkiv.
1890-1892
Hammerhavnens udbygning. Man er ved at bygge sænkekasser.Bornholms Ø-arkiv.
Hammerhavnen omkring 1900 - fotograferet af Bendt Kjøller, motivet brugt som postkort af boghandler Frits Sørensen, Rønne. (Nedenfor).
Postkort. Frits Sørensens Boghandel. Hammerhavnen. Bornholms Ø-arkiv. Postkortsamling.
Hammerhavnen i storm o. 1905
Postkort. Colbergs Boghandel. Hammerhavnen. Bornholms Ø-arkiv. Postkortsamling.
Hammerhavnen o. 1910
Postkort fotograf Ad. Møller, Nexø. Hammerhavnen. Øa. postkortsamling.
Hammerhavnen. Foto fra Colbergs Boghandel, BM 2502. 1930erne. Benyttet som forlæg til postkort.