Rø - avlsbrugerejendomme, husmandssteder, små steder ude på landet

Bøndergårde i Rø HER.

Kortet er fra Trap Danmark 1921.

Ejendommene på siden:

Bækkeskov lå i Lindeskoven - området lidt nordøst for Rø Kirke.

Helligdomsvej 13, Rø, matr. 47b. Lå lidt nord for Lindeskoen, Vassebækvej, længere ud mod kysten.

Davidsminde lå på Spellingegårds 2. vornedegårds fortov (en jordlod) i Rø. Spellingegård ligger lidt nord for Rø Skole.

Bækkeskov, Vassebækvej 3, Rø, 3760 Gudhjem

Vidste I det? Gamle luftfotos er ikke hvad de har været. I "gamle" dage værdsatte man sine gamle luftfotos, i dag kan man blot downloade de billeder man har brug for digitalt via Kongelige Biblioteks Danmark set fra Luften-side. Det er fantastisk. MEN vi har jo de gamle luftfotos, og rigtig mange ved vi ikke hvor er. Specielt når det er små landejendomme er det nærmest umuligt. Sylvest Jensen har fotograferet de fleste og det firma har omhyggeligt noteret numre på deres billeder. Det "helt almindelige" luftfoto I ser her er uden oplysninger, men har nummer 4950-30.

Jeg har fået billederne af en rar handlende på Bornholm, som tænker at jeg måske kan få noget ud af dem.

Det lykkes, takket være Bornholms Historiske Samfunds facebook-side, hvor der er kontakt med mange mennesker - som gerne deler ud af deres viden. Se HER. De billeder, der har en god historie ender på Bornholms Ø-arkiv.

Men hvis man søger på nummeret på KB's side, så popper der en katalogside op med løbenummer 4950 og så finder man frem til ejendommen ved at finde nr. 30 på siden. "Bækkeskov, Th. Jensen", står der. Siden er fra Rø. Man kan så søge på Bækkeskov Rø for at sikre sig, at det er korrekt. Det er det, Vassebækvej 3, 3760 Gudhjem. Foto 1949. Et foto af samme ejendom var fotograferet af Palle Thomsen Kastrup. Det firma er ikke på KB, men så vidt jeg husker på Bornholms Ø-arkiv.

Og via "Sladrebogen" og et matrikelnummer finder man ejendommen der (dog uden foto) Thorvald Andreas Jensen overtog Bækkeskov i 1936, han var gift m. Valborg f. Grønbech. Osv. flere oplysninger, en sladrebog er det jo. Der lå et andet billede sammen med luftfotografierne.

I forreste række nr. fire fra venstre sidder ejeren af den lille landejendom, Thorvald Jensen, Rø. Han er til et møde med Andreas Larsen også fra Rø (nr. fem). De er på Præstø-kanten, for fotografen har sat et blindstempel på billedet: Jørn Toxværd Præstø. Han er nem at google, var Præstøs fotograf gennem en menneskealder. Chaufføren var også fra Præstø. Vi snupper lige et nærbilede af de to bornholmere.

Troels og Jens Riis Jørgensen:
"Långa Thorvall. Vi husker Thorvald med alpehuen med sin "sajs" ved vejkanterne i Rø. Rø kommunes eneste fast ansatte vejmand. Han slog græsset langs alle kommunevejene om sommeren og stillede sneskærmene op inden vinteren.

Jan Hansen:
Er den anden Røbo ikke Andreas Larsen, Vassebæk? ... Vassebæk på Røbrovej, Røbrovej 12 tror jeg, en 16. sg. Tyskegårds parcel, er næsten nabo til Thorvalds ejendom. Jeg har kun vage erindringer om Andr. Larsen. Men de var aktive i husmandsbevægelsen, især Marie Larsen, hans kone, som altid var den der kørte, når min mor og de andre fra Husmandsforeningens sy- og husholdningskreds skulle nogen steder hen. Ingen af de andre koner havde kørekort endnu dengang (ifølge min mor, da hun tog det engang i 1970'erne, fordi hun ikke havde "fået lov" før), og Marie havde kørt som taxavognmand som yngre, i 1930'erne eller 1940'erne, mener jeg at have hørt fortalt

Jebs Riis Jørgensen:
Selvejergårdmændene og præsten fordelte Lindeskoven mellem dem selv allerede i slutningen af 1700-tallet. Bækkeskov hørte under 6. selvejergård, Nørregård, som først solgte det fra i 1886 til en skrædder. Ved matrikelopmålingen valgte man dog at give Lindeskovshusene eget matrikelnummer, og Bækkeskov fik nr. 45. Det er en meget interessant historie.

Jens Riis Jørgensen:
Så fortæller Ian Hansen om Andreas Larsen, som blev gift til Vassebæk, matr. 18b. Marie fik som enke skøde på Vassebæk i 1937 og blev gift med Andreas Larsen, der dermed var opsidder.

To meget gamle avlsbrugerejendomme

Helligdomsvej 15, Rø, 1930erne. Et amatørfoto, taget af en lang og meget gammeldags længe, en avlsbrugerejendom. Beboelse i den ene ende, dyr og stalde i den anden. Bemærk bageovnen der rager ud af siden på huset. Og er overdækket med et lille tegltag. Sådan må vi forestille os, at bornholmske landbygninger har set ud siden 1600tallet og langt op i 1800årene. BM.

Torkil Skov som fortæller, at han i et familie-fotoalbum med amatørbilleder, har fundet det samme billede med teksten "den gamle længe" (som herover).
Efter hvad jeg har fået oplyst - skriver han - skulle der være tale om en længe til ejendommen (nu) Helligdomsvej 15, matr.nr. 53. Ejendommen var ejet af min oldefar, Lars Christian Pedersen. Ca. 1930 overtog hans svigersøn, min bedstefar, Anton Schou, ejendommen, idet han byggede et nyt stuehus, medens svigerforældrene blev boende i den gamle længe. De døde i 1936 og de gamle længer blev revet ned og der blev bygget nye udlænger til ejendommen. Jeg har i samme album et andet foto fra 1935 af det nye stuehus med en gammel vestre udlænge og hvor gavlen af den nordre længe kan ses.

---

Davidsminde, Rø. Hvis man får til opgave at vise, hvordan den jævne bebyggelse på landet på Bornholm har set ud i 17- og 1800tallet, så er det sjældent de lokale fotografer eller luftfotofirmaer man skal ty til. De kunne ikke tjene penge ved at fotografere disse simple ejendomme (en undtagelse kunne være,
hvis motivet skulle benyttes som postkort). Derfor er de bondegårdsundersøgelser, der blev foretaget af Nationalmuseet bl.a. i 1920erne, af stor betydning for vores viden om Bornholms ældste bebyggelse. Her ses husmandsstedet eller "ejendommen" Davidsminde på Spellingegårds 2. vornedegårds fortov (en jordlod) i Rø. 

Foto af museumsinspektør H. Zangenberg, Nationalmuseet, 1929. Huset er bygget som en smal bindingsværkslænge, men gjort bredere med "Hodda'er", dvs. lave sidebygninger som man ser her. Længen rummede både bolig og stalde samt andre udhusrum. Boligen fandtes i den bagerste del af bygningen, her er hoddaen forsynet med vinduer og man aner skorstenen, til køkkenildstedet, som på gamle bygninger ikke var ført op i kippen, men på den ene side af taget, som man ser her. Et godt bud på hvordan fattige folk boede på landet i 1700tallet - og altså helt frem til 1929. (Niels-Holger Larsen: Bornholmsk Byggeskik på landet, 1983.)