Hollandske møller i Østerlars

Af hollandske møller har der været følgende i Østerlars: Bugge Mølle, Højagre Mølle, Solbakke Mølle, Valhøj Mølle, Østerlars Savmølle.
I 1910 var A. Jensen, Jespersen og Josephsen (han var bager) møllere (?) på Bugge Mølle og A. Kure møller på Højagre Mølle.
Retur til siden om sognets stubmøller og vandmøller HER.

Bugge Mølle opført 1868. Ændret til vindmotormølle 1942. Nedtaget efter 1956.

Adresse: Vietsvej 8.  Matr. 68b m.fl. 14. vornedegårds parcel. Østerlars.
Østerlars, Bugge Mølle, foto 1910. BM. Jordhollænder med opmuret krop, løgformet hat, selvsvikker og krøjning med svans. (Oprindelig med sejl).
Ejer i 1868 og 1874 da møllen henholdsvis blev opført og forsikret, var Hans Peter Hansen. I 1874 blev den iflg. Danske Møller 1934, overtaget af Marius N. Josephsen. I 1902 brændte møllegården, som blev genopbygget med bageri.
Martin Elleby købte møllen i 1920, og solgte den i 1964 til Jens Ove Ancher (Kjølby 1978).
Brandtaksation fra 1874 der bl.a. fortæller, at Bugge Mølle var opført i 1868, at den ottekantet, var bygget på en granitstensfodmur og opført af brændte sten. Hatten af træ. Vinger "vindfang" og sejl.

Fire kværne, heraf to af rinsk sten, en skalkværn og en melkværn af sandsten. To sigte og tromler.

Stuehuset var da på 10 fag, bolig i syv fag, bl.a. med bageovn. I denne længe tre fag til udhus.

Endnu en længe på fem fag til udhus. De to bygninger var opført 1858 og 1859.



I 1934 angaves møllens vindfang at være 28 alen med selvsvikker. I 1923 installeredes en 20 HK råoljemotor, "Munktell". Der var desuden valse- og sigteværk.
Bugge Mølles Bageri, brødvognen. Foto 1910erne (?).  Dette er vist en affotografering, foretaget af Kaare Rasmussen i 1920'erne efter et ældre foto.
Østerlars, Bugge Mølle, foto K. Th. Jørgensen 1936. BM.
Østerlars, Bugge Mølle, foto Anders Jespersen 1956. BM. Jernmøllen, opsat 1942, kom fra Skovgård i Østermarie, hvor den var opført af møllebygger Pedersen fra Svaneke. Den kom fra Hurup i Jylland (Kjølby 1978).
Bugge Mølle 1946. Foto Sylvest Jensen, KB. I 1942 blev hat, vinger og krøjeværk nedtaget og man opførte en vindmotor med en stor vindrose oven på den gamle møllekrop. Det store pakhus,som er sammenbygget med møllen, er opført efter 1936, og meget sandsynligt i forbindelse med opsætning af den nye vindmotor. Pakhuset med tilbygget motorhuse havde formentlig  kværne, der senere blev elektrisk trukne.
Bugge Mølle 1949 og 1951. Foto Sylvest Jensen, KB.
Vindmotoren kom aldrig til at fungere rigtigt, og få år efter pillede man klapperne af. ( V. Kjølby 1978).

Højagre Mølle (Gamlevælde Mølle). Opført 1867, revet ned i 1960erne.

Gamlevældevej 32, Østerlars
Østerlars, Højagre Mølle, foto K. Th. Jørgensen 1936. BM
Østerlars, Højagre Mølle. Erik Pedersen, 1955.
Højagre Mølle, Gamlevældevej 32, Østerlars, blev bygget i 1867 af møller Jens Hansen. Den efterfulgte, som de fleste andre møller, en stubmølle, der ifølge bogen "Danske Møller 1934" var det en 300 år gammel stubmølle (?). Der fulgte flere ejerskifter, Adolf Kure og senere sønnen Vilmer ejede møllen fra 1903 til de solgte den i 1954. Møllen blev revet ned i 1960'erne.
(Jens Riis Jørgensen: Stubmøllen her var vist kun ca. 100 år gammel).
Vi skylder apoteker Knud Th. Jørgensen (foto 1936) og maler Erik Pedersen (foto 1953 til højre) stor tak for deres dokumentation af de gamle møller. Apoteker Jørgensen var meget historisk interesseret og bl.a. aktiv i Bornholms Museums bestyrelse. Erik Pedersen var både historisk interesseret og en dygtig fotograf. Dertil var han fætter til mølleren på Myreager Mølle i Aaker, Ejnar Jensen. Derfor fotograferede han møller - selv om det var skibene, der havde kastet anker i hans hjerte.
Tre luftfotos af Højagre Mølle, foto Sylvest Jensen, KB. Det største, øverst, fra 1946, lige herover til venstre fra 1949, til højre fra 1951. Længere nede på siden fra 1955. Den lille landbrugsejendom findes stadig – på Gamlevældevej 32 i Østerlars.
Denne hollandske mølle efterfulgte, som de fleste andre møller, en stubmølle. I følge "Danske Møller 1934" var det en da 300 år gammel stubmølle.  Højagre Mølle blev bygget i 1867 af møller Jens Hansen. De to næste ejere hed Peter Kofoed og hans far Hans Kofoed, som overtog møllen efter ti år.
I 1903 købte Adolf Kure møllen og møllegården. Adolf Kure var landvæsenskommissær og skatterådsmedlem og havde flere andre tillidserhverv. I 1934 var sønnen, Vilmer Kure, ansat på møllen, som han senere overtog.
I 1954 solgte Kure møllen til Gunnar Steenberg, Store Ødegård. Han anvendte den indtil først i 1960'erne, hvor den blev revet ned. (Vilh. Kjølby 1978).
I 1924 blev der oprettet et selvstændigt motormølleri med en 14 HK råoliemotor, Hornsby. (Det betød muligvis, at vindmøllen aldrig fik installeret motor?). Vindfanget var 29 alen og var oprindelig med sejl, men fik senere monteret selvsvikker. (1934). Der var et tilliggende på 11 tønder land.
Møllen blev fotoregistreret af Nationalmuseets mølleekspert Anders Jespersen i 1956. Under den lasede spånbeklædning opdagede Jespersen den gamle tagpapbeklædning der var diagonal, vist fordi man ikke dengang kunne få tagpap i ruller.
Luftfoto - fundet på loppemarked 2011-  taget 14. sept. 1955 af  Sylvest luftfoto (oplyst af Det Kgl. Biblioteks afdeling for flyfoto). I baggrunden til højre ses Østerlars.
Hvis man ikke lige ved hvor man er, kan det godt være svært at orientere sig her. Men den bebyggelse vi ser i baggrunden er Østerlars og hvis man kan komme langt nok ind i billedet kan man få øje på Østerlars Station, dog ikke jernbanesporet, idet Gudhjem-banen lukkede i 1952.

Dette sort-hvide foto er fra 1955, måler 23 x 30 cm og er taget af luftfotograf Sylvest Jensen fra Hillerød, som især efter Anden Verdenskrig skabte sig en stor virksomhed med luftfotos af landejendomme i det meste af Danmark. Der findes rigtig mange billeder med bornholmske motiver og de er ofte håndkolorerede. Sylvest Jensens negativarkiv findes på Det Kongelige Bibliotek - her kan man, mod betaling, bestille billeder af sin ejendom.
Efter dette billede dukkede op i 2011 er Det Kongelige Biblioteks hjemmeside, "Danmark set fra Luften" kommet "i luften" også med luftfotos fra Bornholm. Der vil man også kunne finde og downloade digitale kopier af det gamle negativ af Højager Mølle. HER.

Solbakke Mølle. Genopført på Solbakke i 1920. Nedrevet 1972.

Adresse: Gudhjemvej 31, Østerlars.
På Generalstabens kort fra 1885 ses Solbakke Mølle nederst, næsten midt i kortet, på Gudhjemvej 31. Tættere på Gudhjem, Gudhjemvej 71 var Hagedorns Mølle, som var en stubmølle.
I Gudhjem var Kullmanns Mølle, den store mølle, som stadig er bevaret, først opført i 1893, så det er ikke den, der ses her. Det er en gammel hollandsk træmølle, opført 1861. (De to møller "levede sammen" i nogle år).

Endelig var der Gudhjem Savmølle i Lillevang, nærmere ved kysten, møllen ses også på kortet. Den var opført af snedker Hans Peter Johansen i 1874. Den blev revet ned og en ny savmølle opført 1902-1903. Efter knap tyve år blev den også revet ned og genopført som Solbakke Møllen.

På det lidt ældre kort, Mansas kort fra o. 1850, er der også en vandmølle med Melstedå, den tilhørte Melstedgård.
Foto af den gamle stubmølle fra 1838 på Solbakke. Den blev nedrevet i 1920. (Fra Handel og Industri 1933)
Savmøllen i Gudhjem o. 1905.
Fra stereoskopbillede af Chr. A. Møller.
Den gamle, åbne savmølle blev revet ned og genopbygget i 1903, så det er den næsten helt nye mølle, vi ser her. Den blev revet ned i 1920 og flyttet til Solbakken, Gudhjemvej 31.
Gudhjem Arkiv.
Møller Alfred Jensen købte Solbakke Møllen 19. april 1918 og han rev den gamle stubmølle ned i 1920. 

Samtidig genopbyggede han en hollandsk mølle, der oprindelig var stillet op i Gudhjem i 1904 af Jens Jensen som savmølle.

På Solbakken var møllen var "delt" i to afdelinger. Dels skæreriet med opskæring af planker, brædder samt andet tømmer, og dels mølleriet med skråning samt maling for Østerlars Pakhusforening.

I 1928 erhvervede man en 16 HK motor til afløsning af en ældre 10 HK. Møllens vindfang var på kun 25 alen. (Til sammenligning havde Kullmanns mølle i Gudhjem vingefang på 36 alen. Den var/er dog også en af de største møller i Danmark)

Møller Alfred Matthias Jensen var født 1880 på savmøllen i Østerlars som søn af møller Peder Jensen, der grundlagde savmøllen. Alfred Jensen fik uddannelse som snedker, men var derefter medhjælper hos faderen i fem år, indtil han i 1905 overtog savmøllen i Gudhjem, som han drev indtil 1916.

Kilde: Dansk Handel og Industri 1933. Danske Møller 1934.

Iflg. Kjølby 1978 overtog Wridt Gudhjem Savmølle omkring 1917, hvorefter den blev nedrevet 1920 og altså genopført som Solbakke Mølle. Kjølby skriver også, at det var Anthon Jensen, der rev stubmøllen ned, så der er nogle oplysninger, vi skal have tjekket.

Solbakke Savmølle blev drevet indtil 1972, hvorefter den blev revet ned. (Kjølby 1978). Men ifølge luftfotografierne mistede den vingerne mellem 1955 og 1968.
Solbakke Mølle, foto Sylvest Jensen. KB. Det største foto er fra 1949. Billederne nedenunder fra 1951, 1955 og 1968.
Solbakke Mølle. Foto Erik Pedersen, 1954 og 1953 til højre. Den gamle savmølle i Gudhjem ombygget i 1904, flyttet til beliggenheden her i 1920.
Billederne ovenfor viser en rammesav med en lodrete gående klinge, op/ned. Der kunne formentlig indsættes flere klinger for skæring af flere tykkelser planker eller halvtømmer.  Savbanen står inde i møllen, der er omkrandset af tilbygninger, som ses på billdedrne ovenover. Foto Anders Jespersen, 1956.

Valhøj Mølle

Stavsdalsvej 52, Østerlars
1949 .Valhøj, Stavsdalsvej 52, Østerlars. Sylvest Jensen, KB. Kjølby 1978 skriver: J.P. Jespersen, der byggede Røbro Mølle, solgte den og købte Valhøj Mølle. Omkring 1922 flyttede han til et aftægtshus på Valsemøllen i Aakirkeby. Det menes, at møllen blev nedrevet kort tid efter.
Generalstabens kort fra 1885. Ca. midt i billedet ses Østerlars Vestre Skole, som stadig er bevaret. Næsten lige overfor ligger Valhøj, som indtil 1920'erne havde en såkaldt "særkemølle" stående. Møllen til højre for skolen er Østerlars Savmølle.
19. august 1845.
En Vejrmølle af hollandsk Bygning, beklædt med Bræder, hvori 2 Qværne og Skille (?), blev med alt sammen tilhørende Inventarium  og Tilbehør ansat til 360 rdl.
Stuehuset på 9 fag 180 rdl og udhus 60 rdl.
Aar 1872 den 16. September ....
Huus og Vindmølle paa 36. Selveiergaards grund Valhøimølle kaldet tilhørende Hans Kofoed.

En ottekantet Vindmølle, saakaldt Særkemølle, opført paa en 2 Alen høj Granitsteens Fodmur, forøvrigt af blandet Tømmer med Brædebeklædning, Høide fra Muren til Hatten 8½ Alen, 3 Etager. ...
(1872) Møllen skal være omtrent 40 Aar gl. og imellem 15 og 20 Aar siden undergik den en betydelig reparation efterat den sidst er brandtaxeret 1845, er temmelig godt vedligeholdt og i temmelig god Stand, men blev nu formedelst Brug og Ælde nedsat til Brandforsikring ....

Østerlars Savmølle. 1875-1924. Ny mølle flyttet fra Hasle 1924 nedrevet 1966.

Stavsdalsvej 21, Østerlars
Østerlars Savskæreri på Stavsdalsvej 21, startede med en hollandsk mølle i 1875. Første ejer hed Peder Kristian Jensen, sønnen Alfred Jensen (senere Solbakke-Mølle) overtog i 1905, solgte i 1913 til Janus Jørgen Piil, som i 1921 solgte til møller Hans Olof Kofoed. I dag er det tredje generation Kofoed, der driver det velfungerende Østerlars Savværk.
I 1924 byggede man en ny mølle, idet Kofoed havde købt Søndre Mølle i Hasle.
Den blev revet ned, transporteret til Østerlars og tømmerret mv. genanvendt i den ny savmølle. Det var møllebyggerne Lind fra Hasle, der stod for byggeriet og de har heldigvis fotograferet byggeriet af møllen. Billederne dukkede op, da Bornholms Museum for flere år siden overtog Linds arkiv. Her ses møllebyggerne, hvoraf en skal være Carl Lind fra Hasle, foran den fine løgformede hat. Hattens krumme spær vil senere - og formentlig først når hatten er sat på plads - blive beklædt med tynde brædder og dækket af et lag tjærepap.
Billedet herover er et af en serie på ni, fotograferet i forbindelse med flytning hertil og opsætning af Søndre Mølle i Hasle 1924. Fra Møllebygerne Lind, Rutsker.
Østerlars Savskæreri grundlagdes i 1875 af savskærer Peder Kristian Jensen, som i 1905 overdrog det til sin søn, Alfred Jensen, nu (1933) Solbakke-Mølle. Alfred Jensen solgte i 1913 til Janus Jørgen Piil, der efter seks års forløb, i 1921, solgte til den nuværende ejer, møller Hans Olof Kofoed, f. 1889 i Østermarie, uddannet som tømrer og snedker. I 1918 etablerede han sig som mester i Østerlars, hvorefter han altså i 1921 gik over til mølleri og skæreri.
I 1924 blev møllen fuldstændig nybygget, idet Kofoed havde købt Søndre Mølle i Hasle.Den lod han nedrive og genanvendte tømmerret til den ny savmølle. I 1929 blev der installeret en motor på 25 HK til afløsning af en mindre motor. Drivkraften var råolje. Savværket blev betydeligt ombygget og udvidet i 1932, hvorefter det var forsynet med stort maskinanlæg. Det blev brugt til opskæring af tømmer, planker og brædder. Samtidig blev der drevet mølleri med formaling for en række kunder.  (Kilde: Dansk Handel og Industri, 1933).
Bernhardt Folkmann, Lilleeje, Østerlars, f. 1901, (var med på billedet herunder) var med til at opføre møllen i 1924. Han arbejdede derefter på savværk og mølle. Han kunne endnu i 1978 fortælle Vilh. Kjølby om møllens historie: Da møllen blev flyttet i 1924 leverede Hasle Havn en kran, så den kunne rejses. Der var mange beskæftiget ved arbejdet, som man ser på billederne. Det kostede 8.000 kr. at få møllen stillet op og Kofoeds forældre mente, at det var en dårlig ide! Heldigvis kom det til at gå godt. Møllen stod klar omkring 1. december 1924, men vingerne gik noget flovt rundt. Medens møllen blev opført, blev der stadig skåret på savværket, og fru Kofoed skulle hver dag sørge for mad til både møllebyggere og savskærere.
Der blev skåret nogle gange med vindkraft, men træet gik meget ujævnt frem. Møllen blev så anvendt til mølleri.

Under Anden Verdenskrig var der meget arbejde, og det førte til, at der i 1945 blev sat nye vinger på møllen. De havde et særligt godt sving og vinden trak så det sang i dem. Der var 4 alen vindbrædt med 3 verler, 4 tommer brede (?). Møllen var i øvrigt beklædt med brædder og pap og vingerne var af lærketræ. Vingerne blev senere solgt til Bjørnemøllen i Klemensker og en kam (?) kom til Stenby Mølle.
En samling fotos fra møllebyggerfirmaet Carl Lind i Hasle. Linds samling på BM 773. Den ny mølle blev etableret med selvkrøjer og selvsvikker og møllens vindfang var på 30 alen.
Den ny savmølle i Østerlars, flyttet dertil fra Hasle, det var Søndre Mølle i Hasle der blev flyttet af møller Hans Olaf Kofoed. Den gamle mølle ses i baggrunden på begge billeder.  Til venstre amatørbillede, et af en serie taget i forbindelse med møllens flytning i 1924. Det er fra BM 773, Carl Linds samling på BM. Han ses på fotografierne, idet han var med til at genopbygge møllen. Foto af Kaare Rasmussen, Gudhjem, 1924.
På Kaare Rasmussens billede af møllen har vi oplysninger om personerne på billedet. H.O. Kofoed med sin ældste søn Jens Anker. Fru Johanne Kofoed, tjenestepigen Ella Andersen, en svensk medhjælper, navnet huskes ikke, Anton Andersen fra Hasle, møllebyggerne Carl og Christian Lind, Hans Peter Kjær, Viet, Holm, Bernhardt Folkmann samt møllersvend Alfred Hansen. (Iflg. Kjølby 1978).
Fire luftfotos af Sylvest Jensen, KB. Fra oven 1946, derunder 1949 og 1951, nederst 1955.
Nationalmuseets mølleekspert Anders Jespersen fotograferede Østerlars Savmølles indre i 1956. Hans tro følgesvend på disse ture var Bornholms Museums daglige leder, lektor Davidsen, der her ses i møllen.
På gulvet ses flere dele fra en adskilt kværn - t.h. langjern med "sejle" (bærer kværnens løber) og bagved et tilhørende "stokkedrev", der har været koblet til og fra det store stjernhjul midt i møllen - ses øverst i billedet. Nederst på stokkedrevet ses den klo, der har grebet ned over sejlet og drevet løberen rundt.
Anders Jespersens billeder fra 1956 viser, at møllen flere steder var under afmontering, men sækkene og en blank drivrem tyder på, at der trods alt har været aktivitet med kornmaling, måske blot til skråning. Møllen har på daværende tidspunkt udelukkende kørt med motordrift, der også har drevet savskæreriet. Hvordan overførslen fra motor til mølle har været, er vanskeligt at gennemskue, men på det venstre foto ovenfor ses en bred drivrem til en lodret jernaksel (”langjern” til ”løberen”) på ”broen” - til en ovenliggende kværn. Bag sækkevognen ses tududløbet fra kværnen til ophæng af sække, der langsom fyldtes med ”malegodset”, mere eller mindre fintmalet korn. Lidt til højre ses vægten.

Poul Kofoed overtog savværket efter sin far i 1964. Møllen havde ikke været i brug efter Anden Verdenskrig og blev revet ned i 1966. I dag er det tredje generation der ejer Savskæreriet.