Dengang snemændene samlede penge ind til de fattige. Læs Kims Baks historie:
|
I denne juletid kan man læse om hjemløses jul og hvordan supermarkedernes "næsten for gamle mad" doneres til "værdigt trængende", så man med frivilliges hjælp kan servere gode julemåltider.
Men jeg kan også læse, at januar og februar ikke er til at komme igennem. Vinteren bliver koldere og folk skal spare og der bliver ikke solgt så mange "Hus Forbi" 'er. Problemer som disse har altid været der, desværre. En af de måder man løste det på i mere knappe tider, var at man slog sig sammen og byggede imponerende snemænd og andre snefigurer og så fik folk til at donere en skilling, fx til "ensomme gamle". Snemanden, der er forsynet med en rigtig lersparegris til skillingerne er stillet op foran Havnesmedjen i Rønne. Den "rigtige" snemand står på Torvet i Svaneke og spejderdrengen er sat op på Torvet i Rønne. Til venstre: fra Torvet i Allinge med en meget stor snemand, brugt til indsamling af penge til de fattige. Bornholmskebilleder.dk. Kim Baks historie om hvorfor indsamlingen med snemænd begyndte:
Kim Bak fortæller: Dette foto fra bornholmskebilleder.dk (billedet af den siddende snemand herover) er ikke dateret, men det skulle angiveligt være fra Allinge Torv. Hvis det kan tænkes at være så gammelt som fra 1888 hedder figuren 'Ole Kaninstok'.
Jeg har i anden anledning gravet i historien om velgørenheds-snemænd - den kommer her: På Bornholm og i resten af landet var vinteren hård i de første måneder af 1888. Isen lå tykt pakket i havnene og gav problemer for postleveringen samt kul- og andre forsyninger. Vinteren ramte de fattige hårdt, men der var stor lyst til at hjælpe, hvor man kunne. På Folketeatret i Nørregade i København kunne man i februar 1888 opleve lystspillet “Alt for Damerne - Stridens Pølse”, som udspillede sig omkring et spegepølsetyveri begået af en sergent ved navn Thim. En gruppe københavnske underofficerer syntes ikke, at man kunne tillade sig at gøre nar af militæret på den måde, og mødte frem ved flere forestillinger for at buhe og pibe af sergenten, hver gang han viste sig på scenen. Det gav en del offentlig opmærksomhed, og billetsalget gik strygende. Et andet sted i København, ved Nikolaj kirketårn, lå en markedsplads med slagteboder. Tårnet og lidt af skibet var, hvad der var tilbage af den gamle Nikolaj Kirke, og det blev nu brugt som brandstation. En aften sidst i februar fandt en flok slagtersvende på, at de ville drille underofficererne ved at bygge sergent Thim som en kæmpe snemand op ad tårnet. Det blev en meget vellignende model, og svendene satte et par koøjne i ansigtet på figuren, som også fik et kalvegebis og en kalvetunge i munden. Til sidst fik sergenten en spegepølse i hånden. Overfor rejstes en lige så livagtig figur af sergentens kone. Næste dag strømmede københavnerne til for at se de to snemænd, og slagterne fandt snart på at give dem hver en cigarkasse i hånden med en tekst om, at penge lagt i kassen ville gå til bespisning af fattige skolebørn. Slagterne og brandmændene skiftedes til at stå vagt døgnet rundt, dels for at beskytte de indsamlede midler, dels for at beskytte figurerne mod underofficererne, der stadig var i ondt lune. Sergent Thim og frue samlede i de næste uger tusindvis af kroner ind til de fattige, og hvad der startede som en spøg blev snart til en massiv, landsdækkende social hjælpekampagne. Snemænd og snekoner, hele snefamilier, sneelefanter og andre væsner skød op i byer over hele landet, alle med samme formål. Der blev også rejst snefigurer i de bornholmske byer; i Allinge stod ‘Karen Klyverbom’ og ‘Ole Kaninstok’ og samlede penge ind, Gudhjem havde en havfruelignende kvinde ved navn ‘Agnethe’, og i Aakirkeby havde kreative hænder bygget en detaljeret kopi af Thorvaldsens "Jason" i dobbelt størrelse, stående på en gigantisk snesokkel, hvor der også sad en lille engel. Jason fik et kort liv; efter fire dage blev han fældet af stærk tø, men da havde han nået at indsamle 58 kroner og 96 øre, som blev brugt til kul og fødevarer til de mest trængende i Aakirkeby og omegn. 
|
Billedet til venstre må være taget af fotograf Spelling, som det fortælles i denne artikel fra Bornholms Avis 9. marts 1888. Det er det ældste billede vi har af en af disse velgørende snemænd. Han hedder så "Peder Baadsmand" og er en gammel, vejrbidt søulk, der var stillet op foran Havnesmedjen.
|
Se hvor fint Rønne springvand var dekoreret engang: En "kold havfrue" i et vinterspringvand. 1920'erne. Før ombygning af Haagensens ejendom (bag ved) i 1930. Måske også indsamling til de fattige. Foto Bornholms Museum.