Martin Andersen Nexø's barndomshjem i Ferskesøstræde 36, Nexø. Fredet 1983.

Ferskesøstræde 36, Nexø, Martin Andersens Nexøs barndomshjem, formentlig med forældrene og to søskende foran det nyopførte hus. Bygget 1879. Foto Johan Hansen, billedet er på Nexø Museum.
Forfatteren Martin Andersen Nexø blev født den 26. juni 1869 på Christianshavn. Han kom med forældrene (faren var bornholmer) til Nexø i 1877, der var ti børn. Han blev døbt Martin Andersen – kunstnernavnet Nexø antog han først i 1894. Han døde i juni 1954 i Dresden i daværende Østtyskland. Han var Danmarks store proletarforfatter med hovedværker som Pelle Erobreren og Ditte Menneskebarn.
Ferskesøstræde brolægges. 1881. Manden med brolæggerjomfruen menes at være Martin Andersen (Nexø's) far, drengen med en brosten mellem hænderne den 12 årige Martin Andersen (senere Nexø). Foto Johan Hansen, Nexø. Nexø Museum.

Fredningsmyndighedernes gennemgang af bygningen

Martin Andersen Nexø's Barndomshjem, Ferskesøstræde 36, Nexø
Beboelseshuset (1879), udhuset og muren mellem disse. 
Fredet 1983.

Beskrivelse:
Martin Andersens Nexø´s Barndomshjem ligger på hjørnet af Ferskesøstræde og Andersen Nexø Vej i den sydlige udkant af Nexø by. Ejendommen består af et forhus og et udhus. Mandshøje mure af sandstensbrokker omkranser grunden og det lille gårdrum imellem de to bygninger. Mod gaden er tillige en grønmalet revleport i sandstensmuren imellem forhuset og udhuset, der også er omfattet af fredningen.  
Forhuset er en grundmuret, enetages bygning med et rødt, teglhængt heltag og en skorstenspibe med sokkel og gesims opført i rød, blank mur i rygningen. Den let fremtrædende sokkel af sandsten er kvaderpudset og rødkalket, murværket er ligeledes pudset, men gulkalket og gesimsen under taget er hvidkalket. Hoveddøren, der er en ældre, tofløjet fyldingsdør med et smalt overvindue og en granittrappe med et simpelt smedet værn foran, sidder under et svagt buet stik i nordgavlen. I gårdsiden mod nord fører en granittrappe med et simpelt smedet værn op til køkkendøren, som yderst er en nyere bræddebeklædt dør med en diagonaltstillet rude med strukturglas og inderst er en ældre revlehalvdør. Køkkendøren skærmes af et lille, ældre tagpap-halvtag. Vinduerne består af ældre et- og torammede vinduer. Mod gaden er de udformet som korspostvinduer med opdelt nedre ramme, mens de mod gårdsiden og i gavltrekanterne har tre ruder i hver ramme. Vinduerne er forsynet med sålbænke af sandsten mod gaden og af støbte sålbænke mod gårdsiden. Hoveddøren er hvidmalet, den yderste køkkendør er brunbejdset, den inderste er hvidmalet og vinduerne er malet flaskegrønne.
Indvendigt er den oprindelige planløsning bevaret med to stuer mod gaden og en lille forstue, et lille toilet, et køkken, et spisekammer og et værelse mod gården. Fra køkkenet giver en revledør i en bræddeskillevæg adgang til en ældre, stejl loftstrappe, som fører op til tagetagen, der er indrettet med et stort reposrum og et gavlværelse mod syd. Vinduerne er forsynet med forsatsruder. Bygningen fremtræder med en traditionel materialeholdning i det indre. Der er både ældre og nyere bræddegulve, i køkkenet ligger der teglsten på gulvet, væggene er pudsede ligesom lofterne, og i køkkenet er der synlige bjælker og loftsbrædder. Dog ligger der mosaikstifter på gulvet på toilettet, og i stuerne og i værelset er der systemgipsplader på lofterne. Der er bevaret flere ældre bygningsdele, herunder høje fodlister, fyldingsdøre, revledøre og profilerede gerichter. I hjørnet af stuen står en etagevindovn og i køkkenet er et støbejernskomfur. Tagetagen fremtræder med ældre bræddegulve, der er nyere bræddebeklædte vægge og lofter over de ældre hanebånd.
Udhuset er en aflang, enetages bygning med et rødt, teglhængt heltag. Udhuset er opført af sandstensbrokker og mursten. Den let fremtrædende sokkel er rødkalket, og murene er gulkalkede. Ind mod gårdrummet er to nyere, men traditionelt udførte revledøre, hvoraf den østre dør er en halvdør. Vinduerne består af nyere, men traditionelt udførte vinduer, der mod gårdrummet er udformet som torammede, todelte vinduer, mens der i gavltrekanten mod gaden er et etrammet, firedelt vindue. Vinduerne er malet flaskegrønne og revledørene er sorte.
Indvendigt består udhuset af et stort rum mod gaden samt et par mindre rum mod haven, hvoraf det ene rum, den tidligere svinesti, har egen indgang mod gårdrummet. Indvendigt fremtræder udhuset med et nylagt ølandsflisegulv, støbte gulve, kalkede vægge og synlige bjælker og loftbrædder. Udhuset anvendes som udstillingsrum og den tidligere svinesti som depotrum.

Bygningshistorie:
Martin Andersen Nexø blev født den 26. juni 1869 i et af de fattigste kvarterer på Christianshavn som det fjerde af ti børn af forældrene Hans og Mathilde Andersen. Han blev døbt Martin Andersen – kunstnernavnet Nexø antog han først i 1894.
Den fattige familie fik af Københavns kommune en fribillet til Bornholm i fattigåret 1877 og kom således hertil som en slags social ”nomadefamilie”. Skibsrejsen tog dengang 20 timer fra København til Bornholm. Huset i Nexø blev bygget af faren, der var en fordrukken brolægger, som oprindeligt kom fra Balka på Bornholm. Hans to sønner var også med til at bygge huset, som stod færdigt i 1882.
Da Martin var 11 år begyndte han som vogterdreng hos avlsbruger Harild i Nexø. Senere blev han tjenestedreng på Råbygård i Poulsker. Sidenhen skomagerlærling i Rønne 1884-90. Derefter kom han på højskole i Østermarie. I 1891-93 var han elev på Askov Højskole, og fra 1894-96 tog han en kurrejse til Italien og Spanien, hvorfra han skrev rejsebreve til hjemlige aviser. Martin Andersen Nexø blev friskolelærer, og han arbejdede som lærer indtil 1901, hvorefter han levede af sit forfatterskab. Han blev æresdoktor ved universiteterne i Greifswald og Leipzig, og døde i 1954 som æresborger i Dresden. Han blev begravet på Assistens Kirkegård i København.
Martin Andersen Nexø har skrevet over 1000 værker, der er oversat til et utal af sprog og solgt i 10 millioner eksemplarer, hvilket gør ham til den danske forfatter fra 1900-tallet, der er læst af flest mennesker i verden. Martin Andersen Nexø står som den centrale skikkelse i dansk litteraturs ”sociale gennembrud”, og han opnåede desuden – især gennem to af sine hovedværker, Pelle Erobreren (1906-10) og Ditte Menneskebarn (1917-21) – international berømmelse.
I 1960'erne blev sandstensmuren mod den nye omfartsvej mod syd etableret. Bygningen var i privat eje indtil 1989, hvor Martin Andersen Nexøs barndomshjem blev købt af den selvejende institution ”Martin Andersen Nexøs Mindestuer”. I 1990 åbnede Martin Andersen Nexø’s barndomshjem som museum for forfatteren. Busten foran bygningen blev flyttet til sin nuværende plads da museet åbnede, tidligere havde den stået ved bygrænsen mod syd.
Mindestuerne er indrettet med flere af hans møbler, der er en samling portrætmalerier og fotos af Martin Andersen Nexø, ligesom flere af hans personlige ejendele er udstillet.
I 2011 blev bræddegulvet i forhusets forstue fornyet og samme år blev der isat nye vinduer i udhuset, som dog var udført som kopi af de originale.

Kilder:
Nexø Historiske Huse og Byens Borgere, Købstad 650 år. Robert Egevang, Nexø Museum, 1995.
Bornholm, Atlas over byer, bygninger og miljøer. Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet i samarbejde med Bornholms Regionskommune.
http://www.altomhistorie.dk/anbefalinger/martin-andersen-nexoes-barndomshjem/
http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/martin-andersens-nexoes-barndomshjem/stories/om-martin-andersen-nexoe
http://www.leksikon.org/art.php?n=1855
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi for Martin Andersens Nexø’s Barndomshjem knytter sig til ejendommens markante beliggenhed på hjørnet af Ferskesøstræde og Andersen Nexø Vej, hvor den afslutter Nexøs historiske bykerne mod syd. Den lille pladsdannelse foran forhuset med lindetræet og busten af Martin Andersen Nexø foran facaden bidrager til at fuldende det bymæssige miljø.  
Endvidere knytter den miljømæssige værdi sig til forhuset og sidehuset samt sandstensmurene, der i kraft af deres materiale- og farveholdning udgør en samlet helhed. Den udstrakte brug af sandsten fra Nexøs undergrund, herunder også som belægning i gårdrummet imellem bygningerne, bidrager til et bemærkelsesværdigt og enestående kulturmiljø.

Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for Martin Andersens Nexø’s Barndomshjem knytter sig til det samlede bygningskompleks med et forhus og et udhus, der repræsenterer et enkelt, grundmuret selvbyggerhus fra slutningen af 1800-tallet. Forhuset rummede familiens beboelse, hvor et dusin personer boede og levede tæt sammen, udhuset indeholdt familiens hønsehus, brændeskur, bryggers og svinesti, og i den muromkransede have bag gårdrummet kunne man dyrke sin nyttehave samt lade dyrene græsse. I udhusets vestgavl ses stadig spor efter en lavtsiddende åbning ind til svinestien og en højtsiddende åbning ind til hønsehuset. Bygningernes indbyrdes hierarki er tydeligt aflæseligt, dels i forhusets placering langs gaden, der i volumen og detaljeringsgrad udmærker sig i forhold til det lave udhus med et mere nedtonet ydre, og som er placeret vinkelret på gaden i skel mod naboejendommen.
Forhuset bærer stilmæssige træk fra klassicismen, hvilket kommer til udtryk i den taktfaste placering af facadens korspostvinduer med opdelte nedre rammer og den tofløjede fyldingsdør med overvindue. Gesimsen er ligeledes en traditionel klassisk bygningsdel, og på bagsiden er den udført som en sparrenkopgesims, mens den mod gaden er udformet som en blanding mellem en sparrenkopgesims og en savsnitsgesims, hvilket er usædvanligt. Dog er det karakteristisk, at der er en differentiering mellem den repræsentative gadeside og den mere nedtonede bagside, hvilket ud over gesimsen kan ses i vinduernes og den ældre køkkendørs udformning. 
Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til ejendommens materialeholdning, idet de mandshøje mure samt dele af forhus og udhus er opført af sandsten, hvilket vidner om årsagen til Nexøs grundlæggelse samt tidligere storhedstid som leverandør af sandsten til byggematerialer. Frederik V (1723-1766) åbnede i 1754 et stenbrud på Bornholm, og den smukke rødlige Nexøsandsten blev et vigtigt byggemateriale i anden halvdel af 1700-tallet. Sandstenen blev brudt og udskibet i store blokke. Ved brydningen opstod mange broksten, der ikke kunne sælges, men som i stedet blev anvendt som et lokalt byggemateriale, hvilket tydeligst kan ses i de mandshøje sandstensgærder, der er karakteristiske for Nexø.
I forhusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den oprindelige planløsning, hvor de to stuer på traditionel vis er placeret ud mod gaden og de sekundære funktioner er orienteret mod gårdrummet, herunder toilet, køkken, spisekammer, lofttrappe og soveværelse. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, pudsede vægge og lofter, køkkenloftet med synlige bjælker og loftbrædder, høje fodlister, fyldingsdøre med profilerede gerichter, lofttrappen, etagevindovnen i stuen og støbejernskomfuret i køkkenet. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved køkkenets oprindelige farvepalette med grønmalede vægge, der i øjenhøjde deles af en bordeaux streg, og ligeledes grønmalede døre, gerichter og fodpaneler samt loftbjælkernes og loftbræddernes okkergule farve, som på fin vis illustrerer bygningens opførelsesår i slutningen af 1800-tallet.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi for forhuset knytter sig i det ydre til bygningens fremtræden som en enkel og sluttet bygningskrop med markeret sokkel, gedigne, pudsede mure, teglhængt heltag med ubrudte tagflader og en skorstenspibe i rygningen. Soklen har på tæt hold et forfinet udtryk, idet den er kvaderpudset, hvilket giver en kontrast til de pudsede mure. Bygningen fremtræder enkel og elegant grundet den ensartede materiale- og farveholdning samt de få detaljer som korspostvinduerne, sålbænkene af sandsten, gesimsen og den tofløjede hoveddør.

Ligeledes knytter den arkitektoniske værdi for udhuset sig til det enkle længehus med et teglhængt heltag med ubrudte tagflader. Hertil kommer at udhusets sider har en meget lukket karakter undtagen mod gårdrummet, hvor revledørene er med til at understrege, at det er en funktionsbygning. Nordsiden og vestgavlens kalkede mure fremtræder med en rig struktur, fordi strejflyset spiller i den ”levende” overflade som sandstensbrokkerne tildeler facaderne. Fraværet af detaljer giver sammen med den homogene materiale- og farveholdning bygningen et enkelt, men gedigent udseende.
De to forskelligartede bygninger sammenholdes af den ens materiale- og farveholdning og ikke mindst af sandstensmuren med revleporten, der giver Martin Andersen Nexø’s barndomshjem en yderst homogen fremtræden.

Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier for Martin Andersens Nexø’s Barndomshjem knytter sig til det samlede bygningskompleks med forhus, udhus og sandstensmuren med revleport imellem disse.
I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til det grundmurede forhus af sandsten med kvaderpudset sokkel, pudsede mure, gesims og teglhængt heltag med en skorstenspibe i rygningen samt de ubrudte tagflader. Hertil kommer den symmetriske gadeside, de ældre og traditionelt udførte vinduer med samtlige detaljer, herunder sandstenssålbænkene, samt de ældre døre og granittrapper med smedede værn. Endvidere kommer den traditionelle farve- og materialeholdning.
I det indre knytter forhusets bærende fredningsværdier sig til den oprindelige planløsning med stuerne mod gaden og de sekundære rum mod gårdrummet, herunder forstue, toilet, køkken, spisekammer, lofttrappe og soveværelse. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, pudsede vægge og lofter, køkkenloftet med synlige bjælker og loftbrædder, høje fodlister, fyldingsdøre, gerichter, lofttrappen, etagevindovnen og støbejernskomfuret. Endvidere kommer køkkenets oprindelige farveholdning og den traditionelle materialeholdning.   
I udhusets ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til det det grundmurede længehus af sandsten med lav sokkel, pudsede mure og teglhængt heltag med ubrudte tagflader. Hertil kommer de traditionelt udførte vinduer og revledøre med ældre beslag samt den traditionelle farve- og materialeholdning.
Fotografier af Martin Andersen Nexø's Mindestuer i Nexø, foto Niels-Holger Larsen, maj 2016.