S/S Skolma strandet ved Ypnasted 1929 - Kul på Østkysten

Flere bornholmske  strandingsbilleder HER

Mere om Eskild Fut Jensen og hans bornholmske luftfotos HER.

DU ER HER: > Erhverv > Søfart >Strandinger > Skolma Ypnasted 1929

En Ypnasted-historie: S/S Skolma strandede ud for Ypnasted i 1929. Den var lastet med træ, men brugte kul til dampmaskinen og vi samler stadig kul langs kysten. Det var forresten også første gang Bornholm blev fotograferet fra luften til kommercielt brug. Colbergs Boghandel fik fotografen Eskild "Fut" Jensen til at fotografere hele Bornholm fra luften - for at udgive billederne som postkort. 

S/S SKOLMA af Ålesund, Norge. Dampskib.
Strandet 16/1 kl. ca. 5.30 mellem Ypnasted og Bølshavn i en voldsom snestorm 200 alen fra land. På rejse fra Riga til Manchester med 755 stander træ. Skibet brækkede kort efter over ved forkant af forreste agterluge, og agterskibet kastedes af søerne ca. 50 alen væk fra forskibet, hvor besætningen, 24 mand, opholdt sig. Alle mand reddet med raketapparat, efter at der var affyret seks raketter.
Kaptajn E. I. Eliassen; Bruttotons 2229 og nettotons 1317. Bygget af stål i Toronto 1919. Ejere: Rederiet Ålesund Dampskibsselskab A/S (Hj. Wesenberg).

Foto Eskild Fut Jensen, begyndelsen af september, 1929, Ypnasted, med Skalmas stranding. Glasnegativ på Bornholms Museum - fra Colbergs Boghandel, som fremstillede postkort af udvalgte negativer. Fra Bornholms Museum.

Den 15/1 havde skibet ligget i læ for stormen ud for Tejn, og om aftenen fortsatte det rejsen, da vejret bedredes. Strandingen skyldtes, at 2. styrmand, da han blev afløst ved vagtskifte af 1. styrmand, havde sagt til denne, at man havde Hammerodde fyr om bagbord, medens det i virkeligheden var Svaneke fyr.

Skibet blev vrag. Strandingsauktion 10/4 og 11/4 over ladningen (planker, brædder og finér). Auktion igen den 22/4. De to første auktioner indbragte 20.800 kroner ved 1500 bud. Den af Svitzer til Nexø havn indbragte ladning blev solgt i maj til grosserer Øberg, København, for i alt 54.000 kroner.

Vraget af »Skolma« blev solgt i maj 1929 til Petersen & Albeck, København, for 2200 kroner.
Cykelhandler H. Chr. Nielsen, Aakirkeby, købte i maj 1937 skroget af firmaet Petersen & Albeck, København. Han lod bygge en bro ud til vraget, og jernet blev bragt til Nexø havn og senere solgt til Tyskland.

Kilde: Erik Pedersen, Bornholmske Strandinger, bd. 2, 1988.

At man kan samle kul langs Bornholms vestkyst fra Stampen til Hasle er kendt af de fleste. Bornholmske kul, ikke de allerbedste, for ”man bærer ligeså meget ud som ind” (af kakkelovnen), men udnyttet blev de, når det var smalle tider.

Men også ved Bornholms østkyst, nærmere betegnet ved Ypnasted, kan det lade sig gøre at finde kul. Det er dog rigtigt gode kul, der giver godt med varme og forsvinder stort set helt ved forbrændingen.

Kullene, som man kan finde efter en kraftig østenstorm, endda så store som et menneskehoved, stammer fra det norske dampskib ”Skolma” af Ålesund. Det er nu 80 år siden det gik til i en voldsom snestorm, 16. januar 1929. Skolma kom fra Riga i Letland og var på vej til Manchester med 755 stander træ, bestående af planker, brædder og finer. Dagen før havde det ligget i læ ud for Tejn, men fortsatte rejsen, da vejret var blevet lidt bedre. At det gik galt skyldtes, at 2. styrmanden ved vagtskiftet havde sagt til 1. styrmand, at man havde Hammerodde fyr om bagbord. Det var i virkeligheden Svaneke fyr.

Det gik helt galt. Skibet gik på grund på klipperne ud for Ypnasted. Stod urokkeligt fast. Klokken var 5.30. Vandet fossede ind i maskinrummet. Midt på formiddagen knækkede Skolma over, agterenden blev revet af. Det så ikke godt ud for den 24-mand store besætning.

Heldigvis havde en mand fra Ypnasted bemærket noget mørkt i kanten af stranden, og han vidste straks, at det var et strandet skib. Han fik alarmeret redningsmandskaberne ved kysten mellem

Svaneke og Gudhjem og det lykkedes at få et raketapparat sat op. Forsøgene med at få redningsstolen ud til skibet mislykkedes dog gang på gang. Først hen på eftermiddagen fik man kontakt til skibet og nu kunne indhalingen af søfolkene begynde. De yngste først, dernæst officererne, så resten af besætningen. Skipper E.I. Eliassen til sidst. De fleste måtte en tur gennem det iskolde vand på vej ind til stranden. Det var en slem tur gennem klippeskærene, men alle 24 blev reddet.

Søfolkene blev indkvarteret hos familien Hansen i Ypnasted. De blev kigget efter af en læge, fik tørt tøj på, noget at spise og i husets største stue blev der strøet halm på gulvet. Her sov søfolkene første nat. De næste tre nætter overnattede de på fru Holms pensionat i Bølshavn, inden de blev sendt hjem til Norge.

Også redningsfolkene havde haft en slem dag. Vejret var ganske forfærdeligt, med storm og sne. Folkene fra Gudhjem havde svært ved at komme hjem, der er blot 7-8 km, men det tog adskillige timer at tilbagelægge den strækning.

Besætningen på det norske dampskib ”Skolma” af Ålesund, strandet 16. januar 1929. Søfolkene blev indkvarteret hos familien Hansen i Ypnasted. (Billedet?). De blev kigget efter af en læge, fik tørt tøj på, noget at spise og i husets største stue blev der strøet halm på gulvet. Her sov søfolkene første nat. De næste tre nætter overnattede de på fru Holms pensionat i Bølshavn, inden de blev sendt hjem til Norge.

Ladningen af træ blev samlet på stranden og i april måned blev der afholdt auktioner. En del af ladningen blev af Svitser brag til Nexø og solgt til en grosserer i København. Vraget blev også solgt til et københavnsk firma, som fjernede det bedste på båden. Resten blev liggende. I 1937 blev det solgt til cykelhandler Nielsen i Aakirkeby. Han fik bygget en bro ud til skibet – og fik bjerget en hel del jern, som blev solgt til Tyskland. Han fik ikke det hele med og først i 1950erne forsvandt det sidste af skibet – i hvert fald det der ragede op over vandet.

Historien gentager sig. Det med skibe, der strander ved den bornholmske kyst og får lov til at ligge der i årevis, genkender bornholmerne kun alt for godt. Også i vores tid, med prima navigationsudstyr, lykkes det at ”ramme” Bornholm. Enten fordi man er faldet i søvn ved roret – eller fordi man har fået for mange våde varer indenbords – eller vel en kombination.

Men kullene da? Skibet sejlede jo med træ? Skolma var et dampskib, bygget af stål i 1919 i Toronto og var på 2.229 bruttotons, 1.317 nettotons. Skibet var afsejlet fra Riga 11. januar, men havde været i Danzig for at bunkre kul (modtage brændstof). Så det, man stadig efter 80 års forløb kan finde ved kysten, er tyske eller polske kul, beregnet til dampskibets eget brug.

Billederne er fotograferet af Eskild Fut Jensen og H.P. Holm. Farvebilledet af Niels-Holger Larsen.

Kilder: Erik Pedersen: Bornholmske Strandinger, bind II, 1988 og Hansaage Bøggild, i Bornholms Tidende 10. juni 1989.

Ann Vibeke Knudsen
26.4.2009

Der blev taget mange billeder af det spektakulære forlis ved Ypnasted. BM.

Skolmas forlis 1929. Ved Ypnasted. Glasdias 8x8 cm. BØA.

Den strandede Skolma af Ålesund blev en turistattraktion. Det norske dampskib ”Skolma” af Ålesund strandede 16. januar 1929, for 83 år siden i en voldsom snestorm. Stereobilledet er en amatøroptagelse taget kort tid efter. Billedet stammer fra Langedeby i Bodilsker og det tyder på, at Ypnasted i januar-februar 1929 blev et velbesøgt udflugtsmål. (Billedet fungerer ikke i 3D, før det bliver monteret med de to billeder placeret modsat.)

Skolma kom fra Riga i Letland og var på vej til Manchester med 755 stander træ, bestående af planker, brædder og finer. Dagen før havde det ligget i læ ud for Tejn, men fortsatte rejsen, da vejret var blevet lidt bedre. At det gik galt skyldtes, at 2. styrmanden ved vagtskiftet havde sagt til 1. styrmand, at man havde Hammerodde fyr om bagbord. Det var i virkeligheden Svaneke fyr. Og det gik rigtigt galt. Skibet gik på grund på klipperne ud for Ypnasted klokken 5.30. Stod urokkeligt fast. Vandet fossede ind i maskinrummet. Midt på formiddagen knækkede Skolma over, agterenden blev revet af. Det så ikke godt ud for den 24-mand store besætning… Læs mere om hvad der videre skete HER.

Eller gå på Bornholms Ø-arkiv og tag fat på: sag 1986-32, Købmand  
Holst. Kasse mærket 394-410. Rummer bl.a. en Havariprotokol begyndt 1901- 1907. Flere sager efterfølgende. Strandingssager, herunder Skolma.