CEMENTMØLLERNE VED RØNNE: Lykkens Prøve, Haabet, Godthaab, PHØNIX & SAGA

Phønix 1838-1923. Sidste mølle faldt i 1910.
Tilbage til Møller i Rønne HER
Hvorfor hed møllen/fabriksanlægget Phønix? Fordi det første anlæg, opført 1838, brændte i 1839. Et nyt større anlæg til cementforarbejdning opstod året efter, i 1840. Af asken som en fugl Phønix.
Cementmølle i Rønne. Det er Phønix i Rønne, og i baggrunden Saga mølle - begge var cementmøller. Signatur Th. M. 95. (1895) (Ukendt maler). Maleriet er hentet på denne hjemmeside HER.
Urmager Henrik Ipsen anlagde i 1838 syd for Rønne et benbrænderi med mølle. Det brændte i 1839, var heldigvis forsikret, og blev genopbygget i 1840. Som fugl Phønix af asken. Og nu som en kombineret ben- og cementmølle/fabrik. I 1842 blev den væsentligt udvidet til at have to ovne, en vindmølle og en hestemølle med tilhørende bygninger. Man fremstillede bornholmsk cement, en hydraulisk kalk, som gav et varmt rødbrunt skær. Blev benyttet meget til byggeri i København.
1850 overtog fabrikken fallitboet efter Limensgades Cementfabrik. Bygningsanlægget i Limensgade blev fjernet, men Phønix beholdt brydningsrettighederne i Aaker og udskibningsstedet i Limensgade.
Phønix havde efterhånden tre vindmøller, og der blev, foruden cement også brændt almindelig kalk og ben. 1882 udvidede man med dampmaskine.

Fra 1880erne blev portlandcementen en alvorlig konkurrent, og fabrikken blev sat til salg i 1891. Det lykkedes ikke at komme af med fabrikken, så den lå i "dvale" fra omkring 1900.
Første Verdenskrig ændrede på portlandcementens pris, og det blev igen rentabelt at fabrikere bornholmsk cement.
I 1918 genoptog man driften, dog kun midlertidigt og i samarbejde med den cementfabrik, der da blev anlagt ved Skelbro i Aaker. Det gik ikke og i 1923 lukkede fabrikken ned.
Ejendommen blev udstykket, møller og dampskorsten revet ned.
I dag er en bygning og en kollergang bevaret på Sygehusvej 4, 3700 Rønne.

Vi er så heldige, at K. Thorsen har skrevet en lille artikel om fabrikken, så dens historie er godt belyst  - ses længere nede på siden.
Niels-Holger Larsen: Det er en vældig historie om den tidlige industri med benmel og cement, hvor møllerne nærmest har været nødvendige for at produkterne kunne fremstilles.
Der er flere detaljer, som undrer lidt. Det kunne se ud som at nogle møller har været stativmøller, altså uden beklædning, og at de har trukket en kollergang i bunden af møllen til maling af den brændte "cementsten"/limensgadekalk. Hverken benmel eller pulveriseret cement kan tåle regn og sne, så det er tvivlsom, at de har stået uden beklædning, når de har været i drift med en kollergang. Fotografierne viser da også møller med beklædning, og som stativmøller er de forfaldne.
Vingerne på Phønix og Saga ser "mærkelige" ud, de minder mest om de vinger, der oftest sad på stubmøllerne - med split (træflager) - det har vi ikke set før på hollandske møller, hvor det som regel var sejl og senere  klapper. Men en lille bemærkning i bødker Aakerlunds beretning (tredje spalte øverste) "..med træsejl beslåede vinger...", bekræfter nok, at der har været tage om splitsejlsvinger. Det kunne være genbrug fra nogle af stubmøllerne.
Cementfabrikken Phønix ved Rønne med tilhørende Fabriksbygninger, Ovne, Inventarium og Beboelseslejlighed er underhaanden tilsalg. En Del af Bygningerne og følgende Inventarium er næsten nyt og i komåplet Stand: 1 Dampmaskine 8 hk, 1 Dampkjedel 10 hk, 1 Knuseværk, 1 Flintkværn og 2 Sigter. Endvidere: 2 ældre Vindmøller med Kollergang. I Kjøbet medfølger thinglæste Rettigheder til Brydning af Raamaterialet (Cementsten og Allunskifer) uden Afgift paa følgende Ejendomme i Aaker Sogn, nemlig: Store Hallegaard, Stensgaards Parcel, Lille Duegaard, Vasegaard, Risegaard og Limensgade Huset, samt Oplagsplads ved Havet og Vej dsertil og Udskibningsstedet. fabrikken er i Drift. Reflekterende bedes henvende sig paa Fabrikken til Bestyreren, Kapot. Westh eller Kjøbmand Wilh. Rønne. 

(Bornholms Avis 24.8.1891.)
Bornholms Tidende, 21. april 1886. Phønix Bidstrup.
Cementmøllen Phønix i Rønne i baggrunden den anden af de to møller på stedet. Foto J.A. Petersen. BM. I dag er der bevaret en kollergang, der er placeret ca. hvor denne mølle lå.
Phønix Mølle i sne, foto Chr. A. Møller. Rønne. Stien som herren med trækvogn benytter er stadig bevaret, kaldes møllestien. Sygehusbygningen til højre er opført 1890-1891.
Cementmøllen Phønix i Rønne. Hvem der har fotograferet de to motiver herover ved jeg ikke pt. Det øverste billede må være det ældste, den beklædte hollandske mølle ses ikke på det nederste billede, derimod den hollandske skeletmølle, hvor beklædningen er fjernet. Ukendt fotograf.  Bygningen til højre er forgængeren til Bornholms Sygehus, den sydlige fløj, som blev opført i 1890-1891.
Cementmøllen Phønix nær Bornholms Hospital. Møllen, der efter hånden var blevet noget faldefærdig, blev revet ned i 1910.
CEMENTFABRIKKEN PHØNIX, udarbejdet i 1947 af K. Thorsen.
 
Cementfabrikken Phønix er den største og ældste af de seks cementfabrikker, der i forrige aarhundrede laa ved Rønne. Dens historie har hidtil været mindre indgaaende behandlet. Den, der skriver disse Linjer, har været opfordret til at undersøge, hvad tid Fabrikken blev anlagt, og Resultatet heraf vil fremgaa af denne beskrivelse, knyttet til Billedet af den gamle Fabrik.
Terrænet den blev anlagt paa, var den i 1689 anlagte Fæstningsvold og Gravs Forterræn, som det vil ses af hosstaaende Kortskitse efter Landmaaler Niels Juuls Opmaaling I Aaret 1816, kopieret i 1830 af Landmaaler Johansen i Matrikelkontoret.
Tæt ved Søndre Landevej paa det Sted, hvor Sygehusvej nu udgaar til Amtssygehuset, stod en Stubmølle, der i 1830-erne og 1840-erne ejedes af Christian Holm, hvilken skal nævnes i denne Forbindelse, da den omtales i forbindelse med Fabrikken.
Denne anlagdes af den tidligere Urmagermester i Rønne, Henrik Ipsen. Anlæggelsesaaret var 1838. Da Urmageriets gyldne Tid var forbi, forlod en Del Urmagere deres Fag og gik over til andet Erhverv. De blev Blikkenslagere, Detailhandlere, Arbejdsmænd eller Fabrikanter, alt efter deres Formue og Energi. Henrik Ipsen, der havde drevet Urmagerkunsten I sin Ejendom gl. Matr. Nr. 282-283 paa Søborgstrædets nordre Side, havde faaet Iyst til at drive Fabriksvirksomhed, ikke straks Cementfabrikation, men Benbrænderi til Gødningsmel, hvilket han som Jordejer I Rønne Vang var interesseret i.
Hans første Fabriksanlæg fremgaar af Brandtaksatlonen, hvorom Taksationsprotokollen beretter følgende: 1838, 18 Juni:
"et sønden byen opført Beenbrænderie og Beenmølle, eiet af Fabrikant Henrik lpsen, intet Matr. no.,  grundmuret af Kampesten, Loft af Breder, belagt med Leer; Ovnen opført deels af Raasteen, og deels af brændte Steen (mursten). Hele Bygningen er indrettet til 2 Qværne, l Valsemølle og 2 Sigte. Tømmeret deels af Ege- og Aspetræe og deels af Fyrretræe, taxeredes med Undtagelse af Grundmuren for 350 Rlgsbankdaler Sølv." Saadan beskrives den første Fabrik. Imidlertid var der agiteret stærkt for at fabrikere Cement af det udmærkede bornholmske Raamateriale i Aaker Sogn, der af Naturen var en ret Blanding af Kalk og ler, der blot behøvede at brændes og maIes for at give den færdige Cement. Allerede Prins Christian Frederik havde under Bornholmsbesøget i 1824 gjort opmærksom herpaa, og i 1830-erne skreves meget, blandt andet i Bornholms Avis, om det meningsløse i, at man udskibede den raa Cementsten til udenlandske Fabrikker  og lod disse om at tage den langt større Fortjeneste  ved Fabrikationen af Cement af den raa Sten.
 
En Brand der blev til en Cementfabrik.
Saa indtraf det sig, at Henrik !psens Benbrænderi nedbrændte totalt. Det skete den 11. December 1839 Kl. 10 1/4 Aften, en bevæget Terminsdag for Ejeren, der heldigvie havde tilstrækkeligt assureret. Skaden takseredes til 342 Rigsdaler, og for de resterende 8 Rigsbankdaler af Assurancesummen overtog Ipsen de tilbageblevne Bygningsrester paa Brandtomten. Han bestemte sig nu til at opføre en ny Fabrik, der baade skulde fabrikere Benmel og Cement, i hvilken Hensigt han udvidede Arealet ved Køb af 1200 Kv. Alen af Kommunens Jord, en Del af Byens Udmark. I et Møde i Februar 1840 vedtog Kommunalbestyrelsen i   Anledning af et Andragende  fra "Herr Henrik Ipsen om at erholde et Stykke af Byens Jord til at anlægge Beenbrenderi og Mølle paa, at indstille Ipsen til, at erholde indtil 1200 Kv. Alen af Byens Udmark sydvest for C. Holms Mølle, imod en Betalning af 2 Skl. pr. Kv. Alen, og imod at ban inden 2 Aar fra Cancelliets Resolution herpaa indhegner Pladsen, hvorpaa han imidlertid ikke forinden kan kræve Hegn og Fred."
Saavidt angaaende Købet. Paa det ovenstaaende Kort er den stiplede Dobbeltlinie til venstre nuværende Landevej eller Allé.
 
Efter nævnte Grundkøb og Byggeri blev der holdt Brandtaksation paa den nye Fabrik 4de Juni 1840, hvorom det hedder i Taksationsprotokollen følgende:
 
"Vurderedes et sønden Byen opført Hus 22 Alen langt, 5 Alen bredt, tilhørende Fabrikant Henrik Ipsen. Intet Matr. Nr. Grundmuret af Kampesten med Tegltag, hvori er 2 Ovne til Cement-og Beenbrænding. Til dette Hus er sammenbygget en Tværlængde, opmuret af Kampesteen med Bræddeloft, der er bedækket med Leer og Grensvær, og indrettet til en Heste-Beenmølle, hvori 2 Qværne og 1 Tromlesigte. Det Hele taxeredes for 350 Rigsbankdaler Sølv." Altsaa samme Forsikringssum som forhen.
 
Den store udvidelse i 1842
(Køb af 3631 Kv Alen Kommunejord i Septbr. 1841.)
Allerede to Aar efter det sidstnævnte Byggeri foretog Henrik Ipsen en betydelig Udvidelse af Fabrikken. Det ses bedst af Beskrivelsen ved Brandtaksationen. Selv om dens Ord og Tal er lidt tørt Stof, er det saa meget mere Overbevisende.
 
1842, 14. Marts. Fabrikant !psens Been- og Cement-Mølle:
a. en Længde  22 Alen lang, 5  Alen bred, grundmuret  af Kampesteen med Tegltag, indrettet til Materialhus,  sat til 200 Rigsbankdaler Sølv.
b. en Vinkelbygning i Øst og Nord, opmuret af Kampesteen med Bræddeloft, der er bedækket med Leer og Grensvær, indrettet til en Veirmølle og  en Hestemølle med 2 Qværner og 1 Trommelsigte, sat for 1600 Rbdl.
c. en Tværlængde i Vest paa 5 Fag, opmuret af Kampesteen, med Tegltag, indrettet til Brænderie med 2 Ovne, sat til 400 Rigsbankdaler Sølv.
d. en Længde i Nord, 30 alen lang og 16 Alen bred, grundmuret af brændte Steen og Kampesteen med Bræddeloft og Tegltag, indrettet til Beboelse og Pakhus, sat for l000 Rigsbankdaler. Ialt 3200 Rigsbankdaler."
 
Det var en Forhøjelse af Brandforsikringen fra 350 til 3200 Rdlr., eller næsten det tidobbelte.
Uden Tvivl har Henrik Ipsen allerede da haft Medinteressenter i Forretningen, der har skudt Penge til det nye Fabriksanlæg, af hvilke Personer nogle skal nævnes i det følgende.
 
Personlige Data om grundlæggeren
Først skal dog nævnes lidt om Fabrikanten selv og hans Familie. Henrik Ipsen var født i Rønne ved Aar 1815. Han blev gift 15. Marts 1836 (da nævnt Urmagermester) i Rønne Kirke med Karen Marie Grønlund. Af deres Børn var Rækken følgende efter Alder:
 
1. Henrik Andreas Christian Ipsen, født 1836, døbt l0. September (Faderen da nænnt Urmager). (Senere også Cementfabrikant.)
2. Johan Beyer Ipsen, født 1838, døbt 5. 0ktober. (Faderen da nævnt Urmager).
3. Marthe Margrethe Ipsen, født 1840, døbt 3. April. (Faderen da nævnt Fabrikant, ligeledes  de følgende).
4. Carl Ole Ipsen, født 1842, døbt 15. Marts, død 27.5.1845.
5. Mathias Carl Adolph Ipsen, født 1846, døbt 24. 0ktober, Fødselsdag 16. August; udvandrede som Snedker til Amerika, blev stor Møbelfabrikant i Jamestown, Staten New York, Medindehaver i Firmaet Robertson & Co. Fyldte 80 Aar i 1926.
En Søn: John Ipsen da Sekretær i Firmaet.
Møbelfabrikanten bar i Amerika Navnet Charles Ipsen. I 1882 stiftede han Foreningen "Danmark”, hvis fleste Medlemmer i Jamestown var Bornholmere. Som Medlem af Byens Sundhedsstyrelse gjorde Ch. Ipsen en betydelig Indsats, der toges som Mønster i andre amerikanske Byer. Han grundlagde den danske Kirke i Jamestown, var dens Værge og i 25 Aar dens Kapellan. Det var i 1866, at Charles Ipsen udvandrede. Siden var han to Gange hjemme paa Besøg, blot for at se sine Forældres Grav paa Rønne Kirkegaard. Han døde ved Aar 1930. Var gift med Frederikke Sophie Elisabeth Hintze, død i Februar 1932.
6. Henriette Marie Ipsen, født 1850, døbt 20. Maj.
 
Henrik Ipsen bliver bestyrer
At der efter Byggeriet i 1842 eller i Forbindelse hermed blev stiftet et Selskab til Fabrikkens Drift ses af den Omstændighed, at Henrik Ipsen derefter kaldes Bestyrer, og han flytter fra Søborgsstræde til den nye Bolig paa Fabrikken. Navnet "Phønix" var jo meget betegnende for Virksomheden, der var genopstaaet efter Branden i 1839. Før den Tid havde Fabrikken, saa vidt det kan ses, intet Navn. Henrik Ipsens Opgave var at bestyre det tekniske ved Fabrikationen, medens det handelsmæssige, Bogholderi osv. udførtes af:
 
Mads Nielsen Madsen, Købmand
Han var født 25. 0ktober 1817, Søn af Skipper og Købmand Niels Madsen i Vimmelskaftet, nordlige Hjørne af Hedningestræde, født 1785, død 1849, og Hustru Engeline Margrethe Holm. Niels Madsen, der var Medstifter af Interessentskabet, havde i 1830-erne haft et Kalkbrænderi paa Galløkken,  Syd for Kastellet.
Mads Nielsen Madsen blev gift 16. April 1841 med Birgithe Sophie Lund, Datter af Købmand i Rønne Mads Engel Lund og Hustru Birgithe Sophie Bohn. Efter Hustruens Død 7. Decbr. 1858 blev Mads Nielsen Madsen gift 2. Gang 28. Decbr. 1859 med Birgithe Martine Schou f. 1839, død 18.5.1871. Mads Nielsen Madsen døde 19. Maj 1874.
 
Kalken fra Galløkken
Som et Tidsbillede skal gengives en Annonce, nævnte Niels Madsen havde i Bornholms Avis, saalydende: "At der fra Kalkværket sønden Castellet kan bekommes ulæsket Kalk, saavel i Foustager som ogsaa tilmaalt Kjøberne i den almindelige Korntønde med Topmaal, vil man tillade mig herved venskabelig at bekjendtgjøre for Dhr. Medhandlende her paa Øen, med den Bemærkning, at Kalken nu er fortrinlig god og fuldkommen kan sættes ved Siden af den Gothlandske, da den ikke alene opløser sig meget hastig ved Lædskningen, men endogaaa giver et ovenmaade rigeligt Udbytte. Rønne den 11. Marts 1836. N. Madsen. "
 
Samme Niels Madsen var fra 1829 en lang Aarrække Medlem af Rønne Havnekommission.
En Regning fra "Phønix" paa&& Cement leveret til Rønne Havn i Septbr. 1849 og kvitteret af Mads Nielsen Madsen, samt attesteret af Havnefogden og et Medlem af Havneudvalget, og endelig anvist af Byfogden, lyder:
 
Dublo Regning
Rønne Havn
Til Cement Fabriken Phoenix  Debet
 
1849
Sept  13 For ½ og 2/4 Tønder Cement 3. 4 Mk Rdlr. 3 4 Mk 0 Sk
-          15 -    ½    - 2/4     -            -           -     -   3 4     0
                                                                   Rdlr 7 2 Mk 0 Sk
-     17 Leveret 4/4 og 2/2 retur                            1   -       -
                                                                   Rdlr 6  2 Mk
 
Rigtig bekommet, A. Holm, Havnefoged. H. Predbjørn.
Betalt. M.N. Madsen
Anvises til Udbetaling Garde. Rønne den 15 Novbr. 1849.
 
En anden Medinteressent ved Fabrikken var Købmand David Bidstrup boende i den Gaard paa Søndergade, der senere ejedes af Landinspektør Kofoed. Han var Bogholder ved Fabrikken efter M.N. Madsen, og udstedte en Regning til Havnen for leveret Cement Maj-November 1851 = 30 Rdlr. 1 Mk. 8 Skilling.
 
David Hansen Bidstrup var født i Rønne 28.10.1817, Ssn af Købmand og senere Stenværksejer Christian Bidstrup og Karen Kirstine Rønne. Gift 1. Gang 1843 med Petronelle Kirstine Thorsen, født Jørgensen, Enke efter Skipper og Købmand Jens Thorsen.
Gift 2. Gang 1857 med Margrethe Kirstine Predbjørn, f. Ipsen. Enke efter Gaardejer og Gartner H.K. Predbjørn, Vibegaard, Knudsker. Hun var Datter af Jægerkaptajn Mads Ipsen, Landsdommergaard, Tornby, Klemensker. David Bidstrup var en meget interesseret Industrimand. Han var Medejer af Granitbrudet ved Klippegaard, Limensgades Cementfabrik, Søndre Teglværk og "Phønix." Medlem af Havnekommissionen fra 1850 og af Borgerrepræsentationen (Byraad) fra 1851 til 1867; død 17.5.1870. Da A/S Limensgades Cementfabrik i Aaker, anlagt i 1841, gik Konkurs i 1850, købte David Bidstrup paa "Phønix"s Vegne det hele for 3525 Rigsdaler. Man solgte de derværende Bygninger med Lejejord og beholdt de Fabrikken tilhørende Rettigheder til Cementbrydning 5 á 6 Stader i Aaker, samt Udskibningsbroen ved Kysten.
 
Paa det af Landinspektør Henrik Magnus Lund i 1852 udarbejdede Matrikelskort over Rønne ses Fabrikken "Phønix" som vist paa nedenstaaende Kopikort.
Cementfabrikken Phønix i 1852. Maalestok 1:800.
Af dette interessante Kort vil man se, at Fabrikken ved den Tid havde ikke mindre end 3 Møller over Bygningerne, hvilket passer med det i 1851 af Major Mansa udgivne Bornholmskort.
Traps Beskrivelse i 1857
I den første Udgave af Traps Danmarks-Beskrivelse i 1857 hedder det under Bornholm om Cementfabrikkerne i Rønne, at Fabrikken "Phønix" (Phoenix) drives  ved 3 Vindmøller og 8 faste Arbejdere, foruden et ikke ringe antal Arbejdere til ubestemte Tider. Den aarlige Produktions Værdi er 12-13.000 Rigsdaler.
En af Medinteressenterne, der havde en Tiendepart i Fabrikken, var Købmand og Konsul Otto Arboe, der boede i Gaarden paa Storegade, hvor nu Klubben og Læge Kofoeds siden opførte Ejendomme er. Otto Henrik Arboe var født i 1785, Søn af Borgerkaptajn og Urmager Jørgen Peter Arboe og Marie Sophie From. Gift 1. Gang  i 1810 med Barbara Elisabeth Rasch (1788-1822). Gift 2. Gang 1826 med Olivia Elisabeth Saxtorph (1801-1862). O.H. Arboe var svensk Vicekonsul, Strandings- kommissær og Overformynder.  Medlem af Rønne Borgerrepræsentation fra 1839; i Havnekommissionen 1840-1848. Direktør for Rønne Teater 1820-45. Død i 1853.
Købmand Arboe's Enke fortsatte Forretningen; men gik Konkurs i 1858, hvorom det hedder angaaende  "Phønix" følgende  i Bekendtgørelse i Avisen:
 
"I Consul O. Arboes Enkes Fallitbo sælges i Juni-Juli 1858 1/10 Del i Cementværket "Phønix". Ejendommen bestaar af 3 Cement-Vindmøller, Materialhus m.v. og er brandforsikret for 5040 Rdlr. Ret til Cementbrydning paa 5 forskellige Ejendomme i Aaker og Vej til disse Cementbrud og  derfra til Stranden."
 
I 1860-erne forhandlede Fabrikken ogsaa Kalk fra eget Kalkbrænderi. Det fremgaar bl.a. af en Annonce i April 1862, hvori det hedder, at ”Friskbrændt Kalk og Cement faaes paa Cement Fabriquen "Phønix.'' Man behager henvende sig til Hr. H. Ipsen eller Undertegnede David H. Bidstrup."
Foruden det hjemlige Forbrug af Cement her paa Øen var der en ikke ubetydelig Eksport til det øvrige Land. En Skibsliste for Rønne i 1862 viser, at der i Ugen fra 28. April til 3. Maj udskibedes følgende Partier Cement: 75 Tønder til København, 53 Tønder til Horsens, 50 Tdr. til Aarhus, 50  Tdr. til Haderslev, 20 Tdr. til Vejle og 3 Tdr. til Prestø.  I Ugen 3 - 10 Maj: 70 Tdr. til København og
40 Tdr. til Svendborg. I Ugen 25 - 31 Maj: 180 Tdr. til København og 20 Tdr. til Nykøbing  F. I Ugen 2-7 Juni: 125 Tdr. til København, 60 Tdr.  til Thisted,  45 Tdr. til Vejle,  25 Tdr. til Korsør,  24 Tdr. til Flensborg, 20 Tdr. til Holbæk. Al denne Eksport skete med Sejlskib. Desuden i Ugen 3 - 10 Maj med Damperen "Mercur" 20 Stkr. ½ Tønder, 60 Stkr. 1/4 Tønder og 8  Stkr. 1/8 Tdr. Cement til København.
 
I en Annonce hedder det (Maj 1864): ''Undertegnede har tilsalg en Lengde som er 20 Alen lang, 12 á 12½ Alen bred og et Møllekamhjul samt et Drivhjul passende til en Mølle.
H. Ipsen paa Cementfabrikken "Phønix." Kan næppe være nogen af denne Fabriks Bygninger.
 
I en Skatteliste af 1866 ses Cementfabrikant Henrik Ipsen at være paalignet i Kommuneskat 18 Rigsdaler 8 Skilling. De øvrige beskattede Cementfabrikanter i Byen var J.P. Samson (Løkkens Prøve), ved Kalkbrænderivej,  Skat 51 Rigsdaler 4 Skilling. I.F. Holmgreen, Skat 29 Rigsdaler 8 Skilling og P.R. Kofoed Skat 15 Rigsdaler 48 Skilling.
 
Henrik Ipsen ejede en Tid Ejendommen Knurrenborg, nu Fredensborg, hvor der tidligere havde været Teglværk, Vandmøller osv. Han bekendtgør følgende i Bornholms Avis 1.Marts 1870:
"Undertegnede har til Salg i den søndre Løkke et Stykke Jord paa 3 Tønder, 2 Skæpper Land, gammelt Maal, meget gode Jorder, samt Knurrenborg 10 Tønder 3 Skpr. Land geometrisk Maal, hvorpaa er 16 Fag Hus. Under hele Arealet er der godt Mergelleer paa 3 a 4 Alens Tykkelse.  Tang  kommer  der flere  Hundrede Læs op om Aaret, som er Eiendomsret. Alt sælges paa gode Vilkaar og en lille Udbetaling. H. Ipsen paa Cementfabrikken "Phønix."
Med Hensyn til Cementfabrikkens Grundskat hedder det i et Regulativ vedtaget af Kommunalbestyrelsen 4. November 1857, at de Fabrikker, der ligger indenfor Bygrændsen hører til 7.Klasse med en Grundskat af, beregnet efter Grundens Værdi at sætte til 1 Mark pr. Kv. Alen. Men de Fabrikker der laa mellem Bygrænsen og "Saga", heriblandt Cementfabrikken "Phønix", skulde i Grundværdi kun sættes til 8de Klasse, eller 8 Skilling pr. Kv. Alen. Endelig skulde de Fabriksvirksomheder, der laa udenfor "Saga", slet ikke betale Grundskat.
 
Ommatrikuleringen i 1871
Ved den almindelige Ommatrikulering  i 1871 foretaget af Landinspektør H.M. Lund fik Fabrikken "Phønix" det i 1852 indførte Nr.76 annulleret og et nyt Nr. indført, udenbys  Matr. Nr.278, der endnu er Grundens Betegnelse. En Have købt norden Fabriksbygningen fik Matr. Nr.268, ligeledes udenbys eller af Markjorderne.
I Ligningen over Kommuneskat i 1875, det første Aar der regnedes med Kr. og Øre i Stedet for Rigsdaler, Mark og Skilling, var Cementfabrikanterne beskattede saaledes:
J.P. Samson, Aarsindtægt 2.500 Kr., Skat 137 Kr.
J.F. Holmgreen var after Konkurs i 1860-erne gaaet over til Fajanceriet.
P.R. Kofoed, Aarsindtægt 1050 Kr., Skat 42 Kr.
Henrik Ipsen 700 Kr., Skat 16 Kr.
Hans Søn Chr. Ipsen 750 Kr., Skat 16 Kr.
 
Dampanlægget i Aaret 1882
I Begyndelsen af 1880'erne var der endnu saa vidt Hause i den bornholmske Cementindustri,  at Fabrikken  "Phønix" blev moderniseret  ved Indlæg af Dampkraft til Cement- og Benmøllerne. Der blev opført en ca. 35 Alen høj Dampskorsten og indlagt en Dampmaskine paa 8 Hestes Kraft med en Dampkedel til 10 Hestes Kapacitet.
 
Købmand Wilhelm Rønne
var den daværende Formand for Selskabet og som Besidder af de fleste Andele næsten Eneejer af Fabrikker. Han ejede og beboede sin Købmandsgaard paa Rønne, Søndergade, hvor siden A/S Wilhelm Rønne,  og nu Firmaets Indehaver Kjøbmand Kjellberg har til Huse i den stadig førte Forretning.
 
Wilhelm Rønne var født i samme Gaard 10. Septbr. 1846, Søn af Købmand Thor Rønne (1816-1864) og tyskfedt Hustru Johanne Caroline Radmann af Wollin, f. i Pommern (1818-1903).
 
W. Rønne gift 1. Gang 16.9.1870 med Cathrine Dorothea Bang (1846-1904), Datter af Proprietær J.C.F. Bang, Vikkelse, Odense Fjord, siden Pluggegaard, Nyker, og Elisabeth Lassen. Gift 2.Gang i Aug. 1905 med Louise Michella Rasch, Enke efter Apoteker  Emil Gottlieb, Steno Apoteket, København. Hun var Datter Herman Bohn Rash, Konsul og Købmand, Rønne (1820-1870) og Jaco-
bine Frederikke Marie Hansson.
 
Wilhelm Rønne var Medlem af Rønne Byraad fra 1885 til 1906. Foruden sin Gaard i Søndergade ejede han ogsaa "Exsteens  Gaard"  i St. Torvegade samt Ejendomme  i Gudhjem  og paa Christiansø.  Alle disse Steder drev han Købmandshandel og havde saaledes et betydeligt Mar­ked, ogsaa for Cement. Hans betydelige Virksomhed anerkendtes ogsaa paa højeste Sted, idet han blev udnævnt til Ridder af Dannebrog.
 
Cementfabrikken udbydes til salg
I Aaret 1891, da Portlandcementfabrikkerne næsten havde konkurreret den bornholmske Cement ud, var der en Annonce i Bornholms Avis, 17. August, hvori Fabrikken Phønix udbydes til Salg. Den lyder:
"Cementfabrikken Phønix" med tilhørende Fabriksbygninger, Ovne, Inventar og Beboelseslejlighed, er til Salg. 1 Dampmaskine  8 Hestes Kraft, 1 Dampkjedel  10 Hestes Kraft, 1 Knuseværk,  1 Flintkværn  og 2 Sigter, 2 ældre Vindmøller med Kollergang. Tinglæste Rettigheder til Brydning af Raamaterialer (Cementsten og Allunskifer) uden Afgift paa følgende Ejendomme: Store Hallegaard, Stensgaards Parcel, Lille Duegaard, Vaasegaard, Risegaard og Limensgadehu- set, samt Oplagsplads ved Havet og Vej dertil og Udskibnings-stedet. Fabriken er i Drift. Reflekterende bedes henvende sig paa Fabriken til Bestyreren Kaptajn Westh eller Kjøbmand Wilhelm Rønne."
 
Denne Bekendtgørelse indeholder adskillige gode Oplysninger. Man ser, at Fabrikken ogsaa behandlede eller eksporterede Allunskifer, (?) at den faktisk havde sikret sig Ret til Brydning af al Cementsten i Aaker Sogn, at Transporten fra Brudstedet til Rønne væsentlig gik søværts, og at Fabrikkens daværende Bestyrer var Kaptajn West, samt at der endnu  stod 2 Vindmøller.
Det ses ikke, at man fik afhændet Fabrikken. Men Fabrikationen ebbede efterhaanden ud, og Virksomheden laa i Dvale i en længere Aarrække, indtil den gik helt istaa ved Aarhundredeskiftet. Wilhelm Rønne afgik ved Døden i 1906.
 
Cementfabrikken genopstod i 1918
Prisen paa Cement var efterhaanden blevet saa lav, paa Grund af Konkurrence mellem danske og udenlandske Fabrikker, at der i 1908 kunde faas 1 Tønde Cement for 5-6 Kroner. Men efter Verdenskrigens Udbrud i 1914 steg Prisen gradvis opad indtil i 1918, da den var 32 Kr. Tønden. Det kunde da atter betale sig godt at fabrikere bornholmsk Cement, hvorfor der blev oprettet et Selskab nævnte Aar til dette Formaal, med saavel stedlige som fremmede  Interessenter.  Selskabet sikrede sig Brugsretten  til de nævnte Cement-stensbrud  i Aaker,  særlig ved Skelsbro,  det Rønne nærmest liggende Sted. Og den gamle Cementfabrik  "Phønix", der ejedes af en af
Interessenterne, møllebygger Christoffersen, blev atter taget i Brug. Her blev i 1919 installeret Maskiner, og der fabrikeredes adskillige Tons hydraulisk Kalk. Brændingen af Cementstenen fore- gik i en af Teglværksovnene. Benyttelsen af "Phønix" var dog kun tænkt som midlertidig, idet man opførte en større Fabrik ved Bruddet  i Aaker, Skelbro. Anlægget lededes af en svensk Ingeniør Hultgren, der imidlertid var meget uheldig saavel her som ved et tidligere Fabriksanlæg i Nakskov. Den i Aaker opførte Højovn viste sig for svag. Allerede ved den første Brænding slog den en mægtig Revne. Dertil kom, at de skaanske  Kul, der var tænkt anvendt, fandtes ubrugelige til Formaalet. Fabriken standsede  allerede  i 1921, og Interessenterne led store Tab.
Paa det af Amtsvejinspektør Gregers Jensen i 1910-1911 udarbejdede Matrikelkort over Rønne ses Ejendommen Fabrikken "Phønix" som vist paa ovenstaaende Kopikort.
 
Likvidationen i 1920’erne
Efter Fabrikationens Ophør ved Aar 1923 for "Phønix' Vedkommende, lod Ejeren af Ejendommen denne udstykke og indrettede Fabriksbygningen til Beboelse, Matr. Nr. 278 blev delt i 7 Parceller, der fik Matrikelnumrene fra a til g.
 
Dampskorstenen faldt
Den høje Dampskorsten blev fjernet. Den var opført 2 Gange, idet den efter den første Opførelse blæste om i en orkanagtig Storm den 5. og 6. November 1882, og atter genopført. Ved Midten af Juli Maaned 1926 faldt den for stedse. Skorstenen blev "trukket" ned af en Staalwire, der var sat i Forbindelse med et kraftigt Haandspil. I en Sky af Kalk og Støv lagde den sig plat ned paa den store Gaardsplads, og der skete ingen Skade paa de omkringstaaende Bygninger. Braget af de mange Læs Mursten mod den haarde Jord lød som en Mindesalut til den gamle Fabrik, en Begivenhed den, der skriver disse Linier, overværede.
 
Den sidste Cementmølle
Den sidste af den halve Snes Vindmøller, dels Stubmøller, dels Stativmøller i hollandsk Stil, der i Tidens Løb stod i Rønne til Formaling af Cement eller Benmel, var den ene af de 3 til Fabrikken "Phønix" knyttede Møller, den der stod paa det sydveste Hjørne. Som Billedet viser, var den i sine sidste Aar nærmest en Ruin. Den ene Vinge after den anden faldt ned i Stormene. Det var da ogaaa Politiet, der ved Aar 1910 paabød, at Møllen skulde nedbrydes, for at den ikke ved tilfældige Nedstyrtninger skulde foraarsage Ulykker. Ogsaa de gamle Cementovne ses paa Billedet, med de lave Skorstene forstærket med være Jernvidjer, for ikke at sprænges under Brændingen. Som man vil se, var Terrænet langs Landevejen endnu ubebygget.
Willerslevs kort over sydlige del af Rønne, udsnit. Til brug for Trap Danmark 1857. Her ses de to cementfabrikker Phønix og Saga.
Fra kort over Rønne 1886. Matr. 278 er cementfabrikken Phønix, krudtmagasinet ved jeg pt. ikke noget om, det er revet ned, ligesom Fattiggården. Sygehuset blev opført på matr. 269. Møllen på matr. 275 er Søndre Mølle, senere kaldet Kastelsmøllen.
I dag er en bygning og en kollergang bevaret på Sygehusvej 4, 3700 Rønne. Den store kollergang fra en af cementmøllerne ses her og ligger i en have på stedet hvor møllen står. Billedet er fotograferet fra vejen. Niels-Holger Larsen, 2011.

Saga Møllen - ved Søndre Landevej (Søndre Allé). 1857 (?) - nedrevet hvornår?

Søndre Allé 75, matr. 303b. Den gamle fabriksbygning og et sidehus er bevaret.
Saga Møllen, (affoto Walter Bjerregaard, Rønne). BM. Det var en cementmølle, men der blev også fremstillet benmel. Mølle blev revet ned i (hvornår?), men den helvalmede møllerbolig og firefagshuset er stadig bevaret (2017).
Realregister for gl. matr. 303, gl. matr 341 (her) og ny matr. 303. Lars Espersen (i folketælling 1834 en møller ved det navn. Mads Andersen?, Mogens Pedersen, møller?.
Saga Møllen ejere til højre: Mogens Pedersen sælger 29.10.1854 til J.P. Boss, H. Mortensen og J.P. Samson. Auktionsskøde 25.5.1876 til: Glashandler M. Boss, Kjøbmand O.Ølsted, Kjøbmand M. Christiansen, Fabrikant J.P. Samson, Bødker H.P. Thomsen, Købmand A.P. Schor, Bødker H.J. Hansen, Kjøbmand C. Hay. For hver et antal 20'de dels parter. 1878 og 1879 arvesager og overdragelse af andele til sagfører Harald Charles Hugo Wismer. 1884 bødker Thomasens arvinger andele, som endelig overdrages til amtsfuldmægtig Christian Peter Thomsen.
Dansk provindsindustri Bayer 1885: Cement & benmelsfabrik "Saga", A.P. Schor m.fl. Cement- og Benmelsfabrik. 1 Maskine og Vindkraft. Årlig produktion: 65.000 pd. Benmel, 100 tdr. cement. Årlig udgift til løn 700 kr. (Til sammenligning havde byens to største industrier: Kaolin-Industri-Selskabet og De Forenede Granitselskaber hver 55.000 kr. i årlig lønudgift.)
K. Thorsens artikel i Bornholms Tidende 10. november 1943.

Saga Møllen med ben- og cementfabrik blev opført et stykke uden for Rønne, for at kunne udnytte vindkraften. Dengang var Galløkken endnu ikke tilplantet. Fabrikken blev anlagt på en løkke med matr. nr. 303, siden ændret til 341, men igen til 303.  Løkken var 170 alen lang langs vejen (Søndre Landevej) og indhegnet med et kampestengærde. Iflg. lovbestemmelserne skulle bygningen med mølle anbringes 50 alen fra vejen. Foruden cementbrænding foregik der også brænding og maling af kreaturben til kunstgødning, en vare der begyndte at være interesse for i landbruget.

Bygningen var 26 alen lang og 10 alen bred og til dens sydlige hjørne stødte møllen med 19 alen i diameter. Ude ved vejen opførtes en mindre bygning, 11 alen lang og 6 alen bred. (Ses på opmåling fra 1852 og på Willerslevs kort fra 1857 herover). I bygningen var ovne, kværne, valsemølle, tromlesigte og andre fabriksindretninger. Møllen var vist da en åben stativmølle eller skeletmølle.

I 1876 kom Saga under auktionshammeren (jvnf. realregistret) og blev solgt til et interessentskab: købmand C. Hay, bødkermester H.P. Thomsen, glarmester og glashandler M. Boss, kalkbrænder J.P. Samson og H.J. Hansen. Købmandsfirmaet Schor & Bendtsen kom senere ind i interessentskabet i sted for Hay. Det sidste vi hører til fabrikken er en annonce fra 1892.
Annonce i Bornholms Tidende 7.4., 8.4 og 12.4. 1892 (formentlig flere gange?)
Saga Møllen på Søndre Allé 75, Rønne. 2017.

Cementfabrikation. Bødkermester Carl J.E. Aakerlund. Bornholms Avis 1952.

Phønix og Pedersker.
Bødkermester Carl J.E. Aakerlund. Bornholms Avis 1952.
Han var også politibetjent og forfatter.
På Bornholms Ø-arkiv findes en sag med hans skriverier mv. BØA 1982-21.
Historien her er særlig værdifuld, for det var hans bedstefar, der i en periode arbejdede på cementmøllen Phønix. Bødkere var uundværlige ved cementfabrikkerne, alt cement blev pakket i tønder og sendt med både til København.

(Limensgade Cement- og Alunfabrik i Aaker)

I 1840 gav Christian den Ottende tilladelse og tilskud til udnyttelse af kalksten og alunskifer ved anlæggelse af en cement- og alunfabrik i Limensgaden. Den skulle være i produktion inden for tre år, ellers mistede Hammer både jordareal og bevilling.
Hammer fik dog eneret på fem års alunproduktion. Ved aktietegning blev den fornødne kapital rejst til bygning af fabrikken, men en streng vinter 1840-1841 forsinkede byggeriet. Den daværende amtmand Krabbe ”syltede” ydermere en statslig sagsbehandling, og trods en produktion på ca. 8.000 kg alun i 1841 gik der ”kludder” i sagen.  Hammer forlod selskabet og rejste til Tyskland. Fabrikken i Limensgaden blev nedlagt i 1850.
Cementfabrikken Phønix opkøbte rettigheder til cementbrydning på flere grunde i Aaker, samt en udskibningshavn ved kysten. (Jvnf. ovenfor).
Der blev tilsyneladende ikke megen alunproduktion på Bornholm efter forsøgene i 1840’erne.
To af Limensgades Actionarrer, de ser flaue ud. Limensgade-aktionærerne. Fra 1841 til 1850 arbejdede man med cementfremstilling i Limensgaden. Det gik dårligt, der var mange kontroverser mellem aktionærerne og i 1850 blev fabrikken erklæret konkurs. Satirisk tegning fra ”Tutti Frutti” 1843. (Margen).

Lykkens Prøve, Haabet, Godthaab endnu tre cementfabrikker i Rønne.

De tre fabrikkers historie skal graves frem af arkiver og gamle aviser.
I Trap Danmark fra 1858 kan man læse følgende om cementindustrien: "Der er 6 cementfabrikker på Bornholm:
"Phoenix" ved Rønne, drives ved 3 Vindmøller og 8 faste medarbejdere, foruden et ikke ringe antal arbejdere til ubestemte tider, årlig produkt af værdi 12-13.000 rigsdaler.
"Haabet" ved Rønne, forenet ved et kalkbrænderi, drives ved en dampmølle. 3-4 faste arbejdere, årlig produkt til værdi 4-6000 rigsdaler.
"Lykkens Prøve" ved Rønne, forenet med et kalkbrænderi, drives ved en vindmølle, beskæftiger daglig 4-5 mand, årlig produkt af værdi 7-8000 rigsdaler. "Godthaab" ved Rønne, drives ved en vindmølle og
"Saga" ved Rønne, drives ved en vindmølle. Disse tvende sidste er nylig anlagte.
Cementfabrikken på Borggården i Pedersker Sogn, drives ved en vindmølle, beskæftiger daglig 3 mand, årlig produkt af værdi 4-6000 rigsdaler.


"Lykkens Prøve" lå hvor nu Kalkbrænderivej er, bemærk Jernstøberiet lidt mod nordvest (Nordre Jernstøberi) og endda et teglværk nord for Byåen. Cementfabrikken med kalkbrænderi startede i 1846 og fortsatte til o. 1900. Var drevet af kalkbrænder Jens Petersen Samson og senere sønnen Hans Peter Samson.

(Kortet af udsnit af Willerup 1857. jvnf. nedenfpr.)
Haabet
Annoncen til venstre er dateret 18.5.1867, fra Bornholms Tidende.
Godthaab (hvor lå den?)
Kortudsnittene er fra Willerups forarbejder til kortene i Trap Danmark 1858. Stubmøllen, der ses til venstre på kortudsnittet er forløberen til Espersens Mølle på Søndre Alle. Dvs. at Haabet lå ved Teglgaardsvej/Pingels Allé, Zahrtmannsvej. Der har også været en cementmølle på denne fabrik.


"Cementfabrikken Limensgade" ved Skelbro 1919-1921 nedrevet 1941

Som et sidste, stort anlagt forsøg på cementfremstilling byggede en svensk ingeniør en ny fabrik, ”Cementfabrikken Limensgade”, i 1919 i Aaker ved Risegård, i tilknytning til det gamle kalkstenbrud Skelbro. Uheld med dårlige kul og en sammenbrudt ovn satte dog efter blot et par måneder en stopper for produktionen. Fabrikken blev revet ned i 1941. Intet er tilbage, men bruddet er fredet og fungerer som en geologisk attraktion. De løse kalkstensstykker, der i dag ses ved bruddet, er rester af de sten, der skulle have været brændt i cementfabrikken.
Historien om denne fabrik, er skrevet bl.a. af Sonne Risegaard i Aaker. (I Bornholms Tidende). Men se også omtalen af Aakerlund herover.
Rudolf Jensen, Skelbro 1941, under afvikling. BØA 2014-09.