Familien Lambrecht fra Slesvig til kulindustrien på Bornholm - og udvandret til Amerika

En god kilde til denne historie er Svend Aage Møllers: Familien Lambrecht og udvandringen. I Bornholmske Samlinger 2011.
I januar 2018 modtog jeg resterne af et lille fotoalbum, som udmærker sig ved, at nogen har skrevet oplysninger om personerne. Gid alle ville have gjort det samme!
Familien Lambrecht. Billedet har lbnr. 9414 og er fotograferet i august 1881. 9413 er Lambrecht og Kone (ikke her), 9414 er dette, tre børn, 9415 er et barn.
Christian Lambrecht vendte i 1873 tilbage til Bornholm med hustru og en søn, opkaldt efter bedstefaderen, Peter Christian Lambrecht, f. 1872. De overtog en ejendom på Baggårds grund.
Lambrechts tre børn. (Fortæller protokollen over Støckels billeder). Foto G. Støckel, lbnr. 9414.
Familien fik foruden Peter en datter i 1875, hun døde som spæd, derefter fik de Louis Frederik i 1875, Hans Claudius i 1878 og Alfred Johannes i 1880. (Den yngste søn er ikke med på billedet her).
Svend Aage Møller fortæller: Der er næppe grund til at sætte spørgsmålstegn ved navnene på de første billeder af de fire af de syv brødre, og for Christian Lambrechts vedkommende af hans fire sønner, Peter, som var født i USA, og Louis, Hans og Alfred, som blev født på ejendommen Søborg lige ved grænsen mellem Klemensker og Hasle landdistrikt, som Christian havde overtaget efter forældrenes død. Nogle år senere flyttede de så til Bagergård i Rutsker.
Bedstefar, Louis, Hans og Alf.
Hans, Alfred og Vakker.
Foto Chr. A. Møller, Rønne. Far med tre sønner, Louis, Hans og Alfred Lambrecht. Far hedder Christian Hans August Lambrecht.
Hans, Alfred og Vakker. Lambrecht (?).
Kan I se! at Ruth har hendes Næsesnip. Bedstemor sagde engang - denne Kjole fik jeg da jeg var paa Fyn. -
Bedstefars Brødre Henrik og Ludvig - i Californien
Kan I se! at Ruth har hendes Næsesnip. Bedstemor sagde engang - denne Kjole fik jeg da jeg var paa Fyn. - Foto E. Rye, Odense. Emil Rye var fotograf i Odense fra 1862-1870, foto mellem 1866 og 1870.
Henrik og Ludvig Lambrecht, Vaughan's enameled cards, San Francisco. Blank bagside.
Bedstefars Bror, Karl
Far .... ??
Svend Aage Møller: På billedet af en far med fire sønner ville man jo gerne have bevaret påskriften, men sammenhængen og bogstavet L. angiver jo nærmest, at det står for Lambrecht, og fotografen Th. Spelling angiver vel nok, at det må være taget før 1900. Jeg er kommet frem til, at det kunne være Henrik Lambrecht og hans fire sønner. Henrik var ligesom broderen vendt hjem, i hans tilfælde med to sønner, og bosatte sig i Bådstad og efter at broderen var flyttet til Bagergård, overtog han ejendommen ved Baggård. Herhjemme fik de yderligere to døtre og to sønner. Den ældste søn og de to yngste udvandrede senere til Amerika. Billedet kunne være taget før den ældste ville af sted til Amerika. De sidste bogstaver nederst til højre ser ud til at være de sidste i (Am)erika. Der er ganske vist et spænd på 13 år mellem den ældste, som hed Carl, og den yngste. I 1890 var de henholdsvis 18, 15, 7 og 5 år. Det er lidt af et gætteri, men det er det nærmeste, jeg kan komme.
"Bedstefars bror" Karl Lambrecht. Foto Noe and Johnston, Carson City, Nev. Må være Karl Johan Hartvig Lambrecht
En far med fire sønner, familien Lambrecht (?). Foto Th. Spelling.
Min Lærer - Hr. Ipsen
Fru Ipsen, begge sjældne og rare Mennesker.
Min Lærer Hr. Ipsen. Foto Mathias Chr. Lund, Amagertorv 21, Kbh.
Fru lærer Ipsen. Foto Chr. A. Møller, Rønne.
Rutsker Nordre Skoles førstelærer J. Ipsen, 1862-1905. Lærer i 43 år! Han får et godt vidnesbyrd af familien: "Min Lærer - Hr. Ipsen - Fru Ipsen, begge sjældne og rare Mennesker."
Svend Aage Møller: Der må desuden være mindst to, der har skrevet teksterne. Den, der har nævnt lærerparret ved Rutsker nordre Skole, må nødvendigvis være en af brødrene på Bagergård. Det gælder delvis også bagerfamilien i Hasle og moster Marie (Herunder). Der er så tilføjet noget senere af en person fra næste generation, som skriver om Bedstefar og hans brødre, og Bedstemor Lambrecht i forbindelse med farens kusine, Karoline Ancher. Samme person ser også ud til at have opfrisket nogle afblegede ældre påskrifter og føjet lidt til nogle steder.
Moster Marie, født Ancker
Fars Moster Kristine f. Ancker, Bager Kofoed med Thorvald og Klaudius.
"Moster Marie" f. Ancher. Foto Hansen & Bloch, 1864. I Nexø, Hansen = Johan Hansen, fotograf i Nexø fra 1865.
Fars moster Kristine f. Ancher, bager Hans Christian Kofoed, Hasle, med Thorvald den yngste født o. 1862 og Klaudius f. o. 1860. Ukendt fotograf. Foto sidst i 1860'erne. .
Fars Kusine Karoline f. Ancher (Fru Klaudius Kofoed) hendes Far Avlsbr. Ancher, Bror til Bedstemor Lambrecht.
Fars Kusine Karoline f. Ancher (Fru Klaudius Kofoed) hendes Far Avlsbr. Ancher, Bror til Bedstemor Lambrecht. Foto G. Støckel, lbnr.  931.
Karl og jeg (?). Foto Th. Yhr, Rønne, lbnr. 354
To små drenge og en dejlig hund, Foto Chr. A. Møller.
De to visitkort herover fulgte med albummet. Skriften synes at være den samme. Svend Aage Møller: Den unge pige ved navn Ruth har jeg ikke fundet noget om. Og det sidste billede med påskriften Karl og jeg, ved jeg heller ikke hvem er. Men pigen er formodentlig den, der har føjet de sidste ting til.

Familien Lambrecht og udvandringen.

artikel af Svend Aage Møller i Bornholmske Samlinger 2011 "Bornholmerne udvandrede". Artiklen her er skrevet som en opfølgning på en artikel om Højskolen og udvandringen i samme bind af samlingerne.
Artiklen bringes her med Svend Aage Møllers tilladelse.
Som nævnt i artiklen om Højskolen (se indledningen herover) og udvandringen blotlagde arbejdet med at finde oplysninger om de to fætre Lambrecht, at familien i videre forstand må have været ret enestående, når det gjaldt udvandringen. Dette fordi ikke mindre end otte af ni søskende udvandrede til USA, og heraf én med kone og fem børn, men også at et antal børn og børnebørn af to, der vendte hjem, også udvandrede senere, således at det samlede tal kom op på over tyve. Desuden forekommer forløbet at afspejle flere forskellige forhold ved såvel udvandringen som livsforholdene på den tid. Derfor har jeg udarbejdet nedenstående skildring af Lambrechtfamiliens udvandring.
Skildringen er i hovedsagen blevet til på grundlag af notaterne i folketællingerne (herefter FT) og kirkebøgerne sammenholdt med oplysningerne i Lill-May Didriksens udvandrerarkiv. Under arbejdet blev jeg desuden bekendt med en privat stamtavle over familien, udarbejdet af arkitekt Karl Thorsen (herefter KT) i 1932 1). Den har været særdeles nyttig som supplement, især med hensyn til oplysninger om de udvandredes videre liv i det nye land. I de indledende dele af stamtavlen bærer den præg af, at Thorsen sandsynligvis har haft kontakt med søskendeflokkens ældste medlem, Christian Lambrecht, før dennes død i 1925. Derfor bliver denne del refereret i fyldige uddrag nedenfor.


Første generation af familien, Peter Christian Lambrecht og Johanne, f. Leon, kom til Bornholm første gang i 1843. Han var maskinmester, og grunden til at de kom, var, at Hasle Kulværk var blevet reorganiseret, og ejerne havde bestemt sig til at anskaffe en dampmaskine, som skulle bruges som drivkraft til at pumpe vand væk fra kulminen. Maskinen blev købt i Flensborg, og Lambrecht fulgte med for at montere den. Det blev til et ophold på flere år, hvorefter familien vendte tilbage til Flensborg.2)

Peter Christian Lambrecht var født 16/8 1812 i Flensborg i Slesvig. Han lærte altså maskinfaget og fik arbejde i Kiel, hvor han traf sin kone, Johanne Charlotte Leon, født 27/1 1815, som han blev gift med i 1838. De fik deres første to sønner i Kiel, men på et tidspunkt flyttede de til Flensborg, hvor de fik deres ældste datter, og det var herfra, hele familien kom til Bornholm, hvor de kom til at bo hos avlsbruger Niels Nielsen Holm.

(En datter fra denne gård skulle senere i mange år blive husbestyrerinde for Lambrechtfamiliens ældste søn).

Dampmaskinen blev indviet i foråret 1844, og efter tre års ansættelse som værkmester, vendte familien tilbage til Flensborg i 1846. Mens de var her havde de fået en tredje søn.

Det nævnes, at oprøret i hertugdømmerne og den truende krigsfare i 1848 fik dem til at vende tilbage til Bornholm, men der var vist også blevet kaldt på dem, for Lambrecht blev denne gang ansat som maskinmester ved det andet kulværk i Sorthat, hvor man også var i gang med at få installeret en dampmaskine. De boede da i et hus, der kaldtes Rævehuset, men som senere blev til restaurant Skovly. En bro, der fører over Blykobbeåen, kaldes stadig for Rævebroen.

Lambrecht virkede i denne stilling til 1851, da værket gik konkurs, hvorefter han igen kom til Hasle Kulværk som bestyrer. Men også dette værk var forfulgt af uheld og gik konkurs efter nogle år, hvorefter Lambrecht igen kom til Sorthat Kulværk, som var blevet reorganiseret. Efter nogle år gik det igen konkurs, og Lambrecht vendte tilbage til Hasle Kulværk.

Hvor meget og hvor længe, han var engageret, synes dog noget uklart, men ved FT 1860 ses det, at han havde skiftet adresse til Klemensker og derfor havde overtaget en landejendom ved Baggårds grund, men han kaldte sig fortsat for kulværksbestyrer. Først ved FT 1870, da han var 57 år, kaldte han sig jordbruger.

Ejendommen var efter al sandsynlighed den, der senere kaldtes ”Søvang”, og den må have været et af fire fæstehuse, der var under Baggård på den tid, og som ser ud til at have haft et jordtilliggende på omkring 15 ha, hvoraf nok en del var uopdyrket. 3)

Som nævnt ovenfor havde Lambrechtfamilien ved deres første ophold medbragt tre børn, to sønner født i Kiel og en datter født i Flensborg. Under opholdet fik de endnu en søn, og endnu en, da de var vendt tilbage til Flensborg. Efter at de igen var kommet tilbage til Bornholm fik de yderligere tre døtre og tre sønner, i alt syv sønner og fire døtre. Men to af døtrene mistede de tidligt. De fik deres sidste datter i begyndelsen af 1856 i Hasle, Mine Louise, men hun nåede kun at blive knap tre måneder gammel. I begyndelsen af marts 1857 mistede de deres ældste datter, Kathrine Lutie, født 22/6 1843 i Flensborg og død 10/3 1857, knap 14 år gammel. Hun døde på grund af epidemisk halssyge, som var den tids betegnelse for difteritis. Og det ser også ud til at have været en epidemi. På samme side i kirkebogen for Hasle er der angivet seks andre dødsfald i løbet af et par måneder blandt børn i forskellige aldre på grund af denne sygdom.

Sorthat Teglværk syd for Hasle, hvor Peter Lambrecht synes at have været ansat i den periode, hvor værkets daværende bestyrer, geolog Magnus Jespersen, tegnede denne skitse af værket. 4)

Familien Lambrecht udvandrede
Familiens store udvandring tog sin begyndelse med, at den ældste søn, Christian Hans August Lambrecht (herefter Christian L.), født 15/8 1839, meddeles afgået til København den 5/4 1859, altså som knap 19-årig, og ved FT 1860 angives det, at han var fraværende med skib til Californien. Og netop Californien blev bestemmelsessted for de fleste af de efterfølgende. Især nævnes et par bestemte lokaliteter, Suisun og Fairfield i Solana County 5) , hvor de fleste af dem slog sig ned som farmere. I stamtavlen nævnes endda et par steder Danish Settlement Scandia, altså nærmest en dansk koloni i området.

Ifølge KT arbejdede Christian L. som helt ung i kul- og teglværkerne på egnen, men i 18-års alderen købte han for sine sparepenge hest og vogn og begyndte fragt- og vognmandskørsel, men et ulykkestilfælde, hesten styrtede i en dårligt afdækket mineskakt, satte en stopper for det. Det hedder, at han derefter sammen med syv andre bornholmere tog af sted til Californien for at prøve lykken i guldlandet. Han ser ud til videre at have fortalt, at jernbanen dengang kun gik til St. Louis, som kun var omkring en tredjedel af rejsen tværs igennem USA. Turen videre over prærier og bjerge foregik på hesteryg eller i blokvogne.

Indianerne havde det foregående år angrebet og myrdet adskillige karavaner, og derfor var der sendt soldater ud til beskyttelse af ruten, og karavaneførerne var også bevæbnede.

Kommet godt frem søgte Christian L. og hans fæller først ud i guldminerne, men det hedder, at der var der ikke til at være. I stedet købte han i kompagniskab med en anden bornholmer, Marcher fra St. Frigård i Østermarie, heste og vogne og tog fat på transporter af gods til og fra minerne, en aktivitet, de tjente godt på. Senere købte han jord og blev farmer.

Tre sønner i Amerika
Ved den næste FT herhjemme i 1870 er der en bemærkning i moderens rubrik, hvor det hedder, at der var tre sønner fraværende i Amerika og til søs, den ene på tiende år, den anden på tredje og den sidste på sjette år. De to sidste må være deres tredje og fjerde søn, Henrik Christian Lambrecht (herefter Henrik L.), født 28/6 1845 i Nyker under forældrenes første ophold på Bornholm og udvandret omkring 1864 som ca. 19-årig, og Nicolaus Andreas Johan Lambrecht (herefter Nicolaus L., og tilsyneladende kaldet Claus), født i Flensborg 27/7 1847 og udvandret omkring 1867 ligeledes som 19-årig.

Carl Lambrecht som udvandrede i 1878
Deres søn nr. to, Carl Johan Hartvig Lambrecht (herefter Carl L., KT kalder ham Cartel, som må være hans oprindelige navn, men alle andre steder kaldes han Carl), født omkring 1841 i Kiel, blev i mange år hjemme på Bornholm, og først som 37-årig udvandrede han i 1878 med kone og fem børn. Ved FT 1860 betegnes han som kularbejder. Den 22/7 1864 blev han gift med Rikke Johanne Ancher, datter af avlsbruger Claus Olsen Ancher i Hasle. Han betegnes da som avlsbruger på Klemensker Strandmark, et område langs kysten, som var blevet overført til Hasle Købstad i forbindelse med kuludvindingen. Her fik de to sønner, Claus Christian Johan, født 21/7 1865, og Niels Peter Michael, født 12/12 1866. I februar 1867 flyttede de til et husmandssted i Bådstad i Rø, og her fik de året efter en datter, Marie Christine, født 21/11 1868. Men et års tid efter, den 4/12 1869, døde moderen. Børnene blev derefter sat i pleje, den ældste dreng kom til bedsteforældrene, den anden dreng kom til moderens broder i Hasle, og datteren kom til bagermester H. C. Kofoed, Hasle, hvis kone, Nielsine Kirstine, f. Ancher, var en ældre søster til moderen. Ved FT 1870 ses det, at Carl Lambrecht havde sin yngste søster, Caroline Christine, som hushjælp. Den 5. april 1871 blev han imidlertid gift igen med Caroline Marie Lind, født 28/10 1842, fra Lillegård i samme sogn, og de fik i de følgende år en søn og tre døtre. Sønnen, Christen Marsinius, født 9/5 1872, lader det til, at de på et tidspunkt har mistet, for der er tilsyneladende intet om ham senere. Døtrene var Anine Johanne, født 7/9 1873, Karldine Juline, født 22/12 1875, og Johanne Christine, født 28/8 1877. I 1875 havde de overtaget konens fødegård, Lillegård, hvor de to yngste døtre blev født.

Christian, Ludvig, Frederik og Julius udvandrede
I mellemtiden var der indtruffet forskelligt andet i familiekredsen. I begyndelsen af 1870 var den ældste bror, Christian L., efter ca. 11 år i det fremmede, vendt tilbage for at hente sig en kone på Bornholm. I Hasle købstads kirkebog meddeles det den 12/4, at Christian L., 30½ år, født i Kiel, bosat i Amerika, var blevet gift med Caroline Margrethe Ancher, 19½ år, datter af avlsbruger, løjtnant Claus Olsen Ancher, som i øvrigt var interessent i kulværket. Hun var således søster til hans broders nyligt afdøde første kone. Man må formode, at det var forberedt gennem korrespondance. Den 26/4, altså kun 14 dage efter, meddeles hun også at være udvandret. Han er ikke registreret, men de har givetvis rejst sammen.6)

Samme dato er den femte i rækken af sønner, Ludvig Andreas Lambrecht (herefter Ludvig L.), også registreret som udvandrer 7) . Han var født 1/5 1851, og altså knap 19 år. Vi må derfor formode, at han har fulgtes med sin ældre bror og svigerinde. Han vendte senere tilbage og blev gårdejer i Rutsker et par år, men vendte så igen tilbage til Amerika.
I 1872 blev nr. to af udvandrerne, Henrik L., også gift. Det var med Hansine Christine Ridder, som var fra Pedersker, men de nærmere omstændigheder ved dette bryllup er det ikke lykkedes at finde noget om.
Den 3/4 1873 udvandrede den sjette søn, Frederik Wilhelm Lambrecht (herefter Frederik L.), født 23/5 1854 og altså også knap 19 år. Hans bestemmelsessted angives at være San Francisco 8) . Han vendte senere tilbage til Bornholm i nogle år, men tog atter tilbage til USA.

Den 12/4 1875 udvandrede endelig den syvende og sidste søn, Julius Mathias Lambrecht (herefter Julius L.), født 18/10 1857 og altså kun 17½ år. Hans bestemmelsessted angives også at være San Francisco 9) . Han angives at være blevet hotelejer i Suisun City, gift første gang med Louise Jørgensen, som var fra Rø. De fik én søn, Viggo. Anden gang gift med søsteren Augusta Jørgensen, med hvem han fik fire børn mere, en søn og tre døtre, Aksel, Helma, Emma og Myrtel.  Konernes bror, Villy Jørgensen, var også i Californien.

Maskinmester Peter og hustru Johanne dør
I mellemtiden var der sket det, at faderen, maskinmester Peter Christian Lambrecht, var død den 4/9 1873, 61 år gammel. Og kun fem uger efter sin mand døde også hans kone, Johanne, f. Leon, den 13/10 1873. De blev begge begravet på Hasle kirkegård.

Hjem fra Amerika
Samme år var den ældste søn, Christian L., efter kun godt tre år som gift mand i Amerika vendt hjem med sin kone og en søn, som var opkaldt efter bedstefaderen, Peter Christian Lambrecht, født 20/3 1872 i San Francisco, og de ser ud til at have overtaget landejendommen på Baggårds grund. Kort efter hjemkomsten, den 25/2 1874, fik de en datter, Johanne Caroline, som de mistede i maj samme år. I de følgende år fik de yderligere tre sønner, Louis Frederik, født 15/10 1875, den i artiklen om højskoleeleverne omtalte Hans Claudius, født 19/1 1878, og Alfred Johannes Lambrecht, født 4/11 1880. Ved de følgende folketællinger angives konen imidlertid at være sindssyg – i dag et belastet ord, hvor vi nok i stedet ville sige ’sindslidende’ eller ’psykisk syg’. Det betød, at hun ikke kunne forestå husholdningen, og der var derfor i resten af deres tid knyttet en kvinde til husstanden som husbestyrerinde.

Kort før jul 1876 sker der det, at også Henrik L. vendte tilbage med kone og to sønner, Carl Christian Lambrecht, født 16/11 1872, og den ligeledes i højskoleartiklen omtalte Ferdinand Andreas Lambrecht, født 2/2 1875. De meldes ankommet til Hasle den 6/12 1876 og tog videre til Rø den 1/2 1877, hvor de angives at være bosat i Bådstad. Om det var det samme husmandssted, som broderen Carl havde beboet, vides ikke, men det forekommer sandsynligt. De boede i hvert fald i området de følgende ca. seks år og fik yderligere to døtre, Karen Johanne, født 21/5 1877, og Karoline Henriette, født 22/9 1880. Senere fik de to sønner mere.
I mellemtiden var den yngste datter, Caroline Christine, født 13/3 1853, den 5/11 1875 blevet gift med en tysker, Hermann Heinrich Echterhölter, der var ansat på teglværket (klinkerfabrikken), øjensynligt som særligt kyndig til en speciel funktion. Han meddeles at være ansat på fabrikken endnu i 1886, men senere rejste familien til hans hjemsted, som var Ehlenbruch, Lippe Detmold i Tyskland. Der nævnes, at de havde tre sønner, hvoraf den ældste faldt under Første Verdenskrig.

Michelle udvandret til Amerika
Halvandet år efter, den 24/4 1877, udvandrede den anden lidt ældre datter, Michelle Charlotte Dorthea Lambrecht, født 22/7 1849, altså som 27-årig 10) . Hun endte ligesom brødrene i Californien, hvor hun først blev gift med en skibskaptajn Olsen fra Fyn, som senere blev farmer. Anden gang blev hun gift med en amerikaner. To år før hun udvandrede, havde hun fået en pige uden for ægteskab med en teglværksarbejder. Pigen, Vilhelmine Johanne, født 15/2 1875, kom i pleje hos et ægtepar i Rønne, sømand Andreas Ipsen og hans kone Vibeke, f. Ring, som var fra Slesvig, men som 16-årig udvandrede hun også den 3/4 1891 11). Hun blev gift med en buntmager ved navn Georg Nielsen i Californien; senere Denver, Colorado.

Michelle fik endnu en datter derovre, Nicoline, som blev gift med en mand ved navn Edmonds, og de fik en datter, Lina Edmonds, som senere blev gift med Hans Magelius Bech, som udvandrede i 1889 sammen sin moder og en søster efter at faderen, Jens Markussen Bech, var død. Moderen, Cecilie Margrethe f. Lind, var søster til Carl L.s anden kone. Hans Bech blev også farmer derovre nær ved Fairfield. De fik to døtre og en søn. 12)
 
Carl Lambrecht udvandrer i 1878
Året efter Michelles udvandring er det så, at den næstældste bror, Carl L., som havde boet på Lillegård i Rø i ca. tre år, afhændede gården og den 11/4 1878 udvandrede med sin kone, Caroline Marie, f. Lind, de to sønner af første ægteskab, Claus Christian Johan, 12 år, og Niels Peter Michael, 11 år, og deres tre døtre, Anine Johanne, fire år, Carldine Juline, halvandet år, og Johanne Christine, syv måneder. Det er kun konen og børnene, der er registreret, men han er nævnt som ægtefælle, så vi må gå ud fra, at de er rejst sammen. Deres bestemmelsessted angives at være San Francisco 13) . Han angives at være blevet farmer derovre.

Også deres to sønner blev farmere derovre. De vil blive omtalt længere fremme. Carl L. meddeles at være død i 1916, og hans kone døde omkring 1918.

Nicolaus Lambrecht vendt tilbage
I 1880 var der sket det, at Nicolaus L. efter omkring 13 år i det fremmede også var vendt tilbage og tilsyneladende taget ophold hos broderen Henrik i Bådstad i Rø. Han er i hvert fald nævnt som fadder ved datteren Karoline Henriette dåb den 11/11 1880. Men i kirkebogen for Klemensker ses det, at han den 22/4 1881 blev gift med Margrethe Amalie Mortensen fra Østermarie, født 10/9 1853. Hun var husbestyrerinde hos Christian L., hvis kone som omtalt var psykisk syg. Hun angives også at være udvandret, men uden dato, men det er formentlig sket ret kort efter 14) .  Nicolaus L. beskrives som farmer i Suisun, Californien, hvor Henrik L. også havde været. De fik to børn, Alfred og Alice. En bror til Nicolaus´ kone, Peter Mortensen, meddeles også at være farmer derovre. Amalie Margrethe L. angives at være død i 1907. Nicolaus døde syv år senere, i 1914. Han omkom ved at en båd kæntrede med ham på en lille sø.

Hvorvidt historien om Nicolaus´ indgåelse af ægteskab skulle gentage sig efter det samme mønster, fremgår ikke, men det kan konstateres, at en af de andre brødre, Frederik L., formentlig i 1882, var blevet gift med Louise Petrea Mortensen, født 30/1 1857, som var søster til Nicolaus´ kone, Margrethe Amalie. Hun angives i hvert fald at være udvandret den 11/4 1882, og bestemmelsesstedet var Sacramento, Californien 15) .

Frederik og Louise L. var nemlig ved FT 1890 vendt tilbage og havde bosat sig i Hasle med to børn, Frits Louis på fem år og Alfrida Margrethe på ét år. Hvor længe de opholdt sig der, vides ikke, men de angives at være vendt tilbage til Californien, hvor han også var farmer i the Danish Settlement i Suisun.

Christian Lambrecht på Bagergård
Herhjemme på Bornholm var der sket det, at Christian L. med familie i 1883 var flyttet til Bagergård i Rutsker, som han havde købt af sin bror Ludvig, der havde ejet den 1881-1883. Om Ludvig L. hedder det, at han den 9/5 1876 var blevet gift med Vilhelmine Ipsen, datter af ovennævnte Vibeke og Andreas Ipsen i Rønne, som havde Michelles datter Vilhelmine i pleje. Brylluppet ser ud til at have fundet sted i Amerika, men nogle år efter var de altså vendt tilbage til Bornholm og var blevet gårdejere i Rutsker. Men det var åbenbart ikke sagen alligevel, for det fremgår, at de var vendt tilbage til Fairfield, Californien, hvor han var farmer og købmand. De fik seks børn, tre sønner og tre døtre, men den ældste søn, Charlie, døde som ung og de to andre som små. Døtrene hed Vibeke, Petra og Daisy, og de blev alle gift i Californien, Vibeke med Otto Engel, der var farmer, Petra med en bladudgiver og trykkeriejer, Mayson, og Daisy med en mand ved navn Louis J. Nilson. Ludvig L. meddeles at være død derovre den 5/1 1920.

Christian L. boede på Bagergård i godt 20 år, og det var så herfra, at sønnen Hans Claudius blev elev på højskolen i vinteren 1897-1898. Husbestyrerinden ved FT 1890 hed Margrethe Katrine Holm. Hun var fra Hasle, født 4/7 1854, og hun var fra den gård, hvor Peter Christian Lambrecht med familien havde boet i nogen tid i begyndelsen af deres ophold på Bornholm. Hun fulgte dem resten af deres tid, også efter at de var flyttet til Hasle og Christian L. i 1917 var blevet enkemand.

Som tidligere nævnt havde Christian L. fire sønner.  Den ældste, Peter Christian, som var født i Amerika, angives at være udvandret allerede som 15-årig i 1887, og også han blev farmer i Californien, i San Luis, Obispo County, som ligger nær Stillehavet omkring midtvejs mellem San Francisco og Los Angeles. Han blev den 24/3 1897 gift med Kristine, født Larsen, hvis far stammede fra Fyn, og de angives at have fået seks børn, Alfred, Goldie, Laura, Ellery, Gladys og Ferris. Af dem døde Goldie som lille. Peter L. angives at være død 1920, kun 48 år gammel. Hans kone overlevede ham i 30 år 16) .

Hans Claudius Lambrecht udvandrede i 1911
Hans Claudius angives at have overtaget Bagergård i 1906. Han var ugift, da han overtog gården, men den 3/5 1907 blev han gift med Andrea Marie Jensen, født 18/9 1883, og de fik i de følgende år to piger, Ingeborg, født 27/4 1908, og Lilly, født 1/10 1909. Han havde imidlertid kun gården i ca. fire år. Han blev derefter først husmand i nabolaget for derefter i april 1911 at udvandre med kone og børn 17) . Han blev også farmer i Californien, i samme område som broderen Peter, San Luis, Obispo County. Efter omkring 10 år dér flyttede de til Fresno i Sacramento-dalen længere mod nord og længere inde i landet. I det nye land fik de yderligere én datter og fire sønner, Gerda, Raymond Woodrow, Paul Ancker, Christian Hans August og Walther Edward. Alle syv børn nåede en høj alder. Hans Claudius døde i 1962, knap 84 år. Hans kone, Andrea, levede til 1980 og blev 96 år.

De to andre sønner på Bagergård blev på Bornholm. Louis Frederik Lambrecht blev først husmand i Klemensker og senere husmand og mejerimedhjælper i Nyker. Han blev gift med Anny Augusta, f. Jensen, som for øvrigt også var født i Californien, men familien var vendt hjem og blevet gårdmandsfolk på Myseregård i Rutsker og senere på en af Duebjergårdene for til sidst at blive husmandsfolk i Rutsker. Deres ældste søn, Kristian Frederik, født 1/4 1904, udvandrede den 6/6 1927, men hans bestemmelsessted var Sydney, Australien. På det tidspunkt var indvandringen til USA blevet stærkt indskrænket.

Den yngste af brødrene fra Bagergård, Alfred Johannes Lambrecht, blev ejer af Klingegård i samme sogn, gift med Albine Kirstine Margrethe Krak fra Østre Borregård. Efter at Hans Claudius havde overtaget Bagergård, tog forældrene sammen med husbestyrerinden ophold hos dem i nogle år. I 1913 flyttede de til Byledsgade i Hasle, hvor konen, Caroline Margrethe, døde den 29/5 1917, 67 år gammel. Christian L. døde den 15/3 1925, 85 år gammel. Sønnen Alfred på Klingegård blev en del involveret i organisationsarbejde og var i mange år sognerådsformand.

I sammenhæng med at Christian L. i 1883 flyttede til Bagergård i Rutsker, overtog Henrik L., som havde boet i Bådstad i Rø i nogle år, ejendommen på Baggårds grund. Den blev muligvis erhvervet til selveje omkring denne tid. Her fik de yderligere to sønner, Hans Julius, født 10/1 1883, og Herman Sinius Peter, født 13/9 1885. Deres ældste søn, Carl Christian, angives at være udvandret og blevet farmer i Fairfield, Californien. Han blev gift derovre og fik fem børn, hvoraf den ældste hed Evelyn.

Han fulgtes senere af sine ovennævnte to yngste brødre, der den 15/2 1906 også udvandrede, 21 og 19 år gamle, mens Ferdinand, som skildret i den anden artikel, måske på grund af svagelighed blev hjemme og døde i en ret tidlig alder. Hans Julius har ved udvandringen angivet at være landarbejder, mens Herman har angivet at være bager. Deres bestemmelsessted angives også at være Suisun i Californien, hvor deres to ældre brødre i sin tid var døbt, og hvor forældrene således havde opholdt sig i nogle år 18) . Hans Julius angives at være blevet farmer i Danish Settlement Scandia i Suisun, gift 1919, og havde fået en søn. Herman blev farmer i naboområdet Fairfield, gift 1926 som 41-årig med en pige af svensk afstamning, Pearl Lulu Thilma Newquist.

Inden alt dette var moderen, Hansine Christine, f. Ridder, død den 19/3 1900. Henrik L. blev året efter, den 28/2 1901, gift igen med en enke fra nabolaget, Karoline Marie Jensen, der ca. ti år før havde mistet sin mand, Hans Kofoed. Selv døde han seks år senere, den 27/7 1907.
Deres yngste datter, Karoline Henriette, var i 1899 blevet gift med Jens Peter Regnersen fra Nylars, og de havde bosat sig i Rønne. Men i den nye situation efter moderens død flyttede de en tid ind hos faderen som husbestyrerinde og medhjælper i landbruget. Efter faderens nye ægteskab tog de bolig et andet sted i området, men efter hans død i 1907 overtog de ejendommen, hvor de – og senere en søn – boede i mange år.

Carl og Caroline udvandret i 1878 - deres familie
Carl L. og hans kone Caroline udvandrede som omtalt ovenfor i 1878 med fem børn, de to sønner af hans første ægteskab og deres tre fælles døtre. Den ældste søn, Claus Christian L. blev som nævnt farmer derovre. Han blev den 8/6 1889 gift med Anna Petrea Sonne, som var fra Væbogård i Rutsker, født 24/5 1868 og udvandret 14/4 1884 som knap 16-årig. De fik i de følgende år to døtre og en søn, Clara, Ellen og John, som alle døde som børn. Derefter fik de i 1893 Everett, som opnåede en høj alder. Den 15/9 1896 fik de deres femte barn, en søn, Bennet Grantley. Året efter, i september 1897, var de imidlertid på besøg hos hendes forældre, der i mellemtiden var flyttet til et husmandssted i Knudsker, men under besøget døde drengen den 29. september og blev begravet på Knudsker kirkegård. 19). Senere fik de to børn mere, Ethel og Jesse.
Den anden søn, Niels Peter L., der ligeledes blev farmer, blev også gift med en bornholmsk pige, Albine Christine Stange, født i Tejn den 6/10 1873, datter af fisker Anias Stange og hans kone Ane Christine, f. Lind, og udvandret den 3/4 1891 som knap 18-årig. Der var nære familiemæssige forbindelser mellem dem, idet hendes mor var søster til Carl. L.s anden kone, Caroline, og det ser også ud til, at de er blevet gift meget kort efter hendes udvandring.  Det angives, at de i alt fik 13 børn, seks sønner og syv døtre, Lawrence, Ellen, Ernest, Clara, Ida, Charles, Marie, Lillian, John, George, Doris, Carol og Robert 20) .
Datteren af Carl L.s første ægteskab, Marie Christine, født 21/11 1868, og som havde været i pleje hos moderens søster og svoger i Hasle, udvandrede 2/10 1884 som knap 16-årig, og hendes bestemmelsessted var Sacramento, Californien 21). Hun angives omk. 1888 at være blevet gift med en mand ved navn Christian Mathias Engel, som stammede fra Klemensker og var farmer derovre. De fik syv børn, seks sønner og én datter. De hed Henry, som dog døde som barn, Carl, Albert, Arthur, Walther, Clifford og Gladys.

Med hensyn til Carl L.s tre døtre af andet ægteskab med Caroline Lind har KT været galt underrettet. Han angiver, at der ingen børn var, og derfor er der heller ingen oplysninger om dem. Det virker i det hele taget tilfældigt, hvor meget han har været underrettet om de nytilkomne børn derovre.
De mange navne på børnene er nævnt her, fordi der med dem forekommer at være den første påvirkning af det nye lands skikke og kultur. For mange af børnene har man - især for pigerne - fastholdt de danske navne, men for drengene dukker der hurtigt amerikansk prægede navne op. Et godt eksempel er drengen, der døde i Knudsker, Bennet Grantley, men også navne som Ernest, Lawrence, Raymond og Clifford må siges at være inspireret af de nye forhold. For pigenavnene gælder det samme for Carol, Gladys og Daisy, men de ser ud til at være lidt senere på vej. Sådan gjorde en gradvis integration sig gældende; man påvirkedes af det omgivende samfund, dets dagligdag og kultur.

Lambrechter på Bornholm
Efter den store udvandring var Carl L.s to døtre, Karoline Henriette ved Baggård i Klemensker og Karen Johanne, som blev bosat i Hasle, og Christian L.s to sønner Louis Frederik og Alfred Johannes i henholdsvis Nyker og Rutsker, de eneste tilbage af deres generation her på Bornholm. Men de fik alle en stor børneflok til at føre slægten videre. Det var dog slut med udvandringen i den store stil; derfor blev det her på øen, men især i andre dele af Danmark, at de fik deres livsløb.

Danske i California
Som det er fremgået af skildringen, søgte de her omtalte udvandrere i vid udstrækning det samme sted hen. Det gav naturligvis tryghed og fællesskab at være blandt mennesker man kendte i et fremmed land, og som det er nævnt et par gange opstod der ligefrem et område, som man kunne kalde en dansk – eller bornholmsk - koloni i Suisun i Solana County.

I en stor publikation fra 1939: Danske i California, 22)  er der tegnet et godt billede af dette. I et kapitel om Solana County er der et afsnit om "En Koloni af Bornholmere", som i hovedsagen handler om Lambrecht-familien. Skildringen er – jvf. årstallet – blevet til længe efter den store indvandring og bærer præg af at være baseret på erindringer i familiekredsen. Derfor kan den ikke betegnes som veldokumenteret historieskrivning, men i sin kerne giver den alligevel et godt indtryk af nogle væsentlige begivenheder i forløbet.
Solana County med Suisun ligger nordøst for San Francisco.

Skildringen indledes således:
”Den her i California vidt forgrenede Lambrecht-Slægt har sit Udspring fra, hvad man maaske kan kalde Lambrecht-Kolonien i Egnen ved Suisun. Der var syv Brødre, der efterhaanden nedsatte sig som Landmænd der paa Egnen. Den ældste, Christian Lambrecht, kom til California først i [18]60-Aarene”.
Dernæst nævnes de seks andre brødre, hvor rækkefølgen af deres ankomst dog er lidt forkert. Forfatteren er heller ikke blevet gjort bekendt med, at to af dem - og i hvert fald for en tid to andre – vendte tilbage til Bornholm, og at endnu flere fra den næste generation kom til som børn og unge. Men han nævner videre, at alle brødrene på det tidspunkt var døde undtagen den yngste broder, Julius Lambrecht, der havde en lille butik i området. Hvis han endnu levede i 1939, har han været 81 år.
Videre fortælles der om oprettelsen af en afdeling af den danske forening ”Dania”. Da den  ”. . . blev stiftet den 24. August 1895 fik den selvfølgelig det gode bornholmske Navn ”Hammershus” og en stor Part af Medlemmerne bar Navnet Lambrecht. For at skælne mellem alle Lambrecht-Navnene blev der tilføjet Binavne, som Gamle Carl og Unge Carl, Store Claus og Lille Claus o.s.v. Der var ogsaa andre bornholmske Slægter som Engel, Bidstrup, Munk med flere”.
Forfatteren fortsætter med at berette, at den danske Koloni i Suisun var som et lille Bornholm i Californien, og at den bornholmske dialekts særegne accent smittede af de få andre danskere, der efterhånden slog sig ned på egnen. Han nævner endvidere, at de syv brødre Lambrecht var udpræget dansksindede, og at deres efterslægt var stolte af deres danske afstamning.
Med tiden ændrede tingene sig dog. Det hedder videre, at de ældre kolonister efterhånden døde, og de fleste af den yngre slægt flyttede bort. Den sidste rest af medlemmerne i foreningen ”Hammershus” blev derfor i 1920 optaget i afdelingen ”Odin” i byen Oakland. I sin glansperiode havde foreningen været kendt for sin store gæstfrihed, og det hedder, at mange af de ældre mindedes de storslåede festligheder i ”Scandia Hall” ved særlige lejligheder. ”Scandia Hall” må have været en slags forsamlingshus, hvor man kunne samles til fælles arrangementer.
Den lille skildring forekommer at afspejle nogle væsentlige forhold på det psykologiske plan. Man drog ud i det fremmede, men det gav mulighed for menneskeligt fællesskab at være nogenlunde samlet i det samme område. Og foreningsdannelsen og fastholdelsen af den danske oprindelse, sprog og kultur har utvivlsomt været meget væsentlige ting for at bevare deres identitet som mennesker i en i mange forhold fremmed verden.
Kilder:
[1] Stamtavlen ejes af Morris Lambrecht, Aakirkebyvej, Rønne, som jeg takker for lån af en maskinskrevet kopi af den og andet materiale, som vil blive nævnt senere. Karl Thorsen var fra Hasle og har formentlig kendt Lambrechtfamilien derfra.
[2] Fra Magnus Jespersen: En skitse af Sorthat Kulværk paa Bornholm. Om Kul og vigtigere Mineralier med Kortbilag. Rönne Höiere realskole. Rønne 1866.
[3] Til dette og det følgende: Svend S. Sølver: Kulbrydningen på Bornholm op til år 1948. Bornholmske Samlinger, III rk.  bd. 15, 2001, side 51 ff. Samt den indledende tekst til stamtavlen. Se også Ole Hyldtoft: Sorthat – et pionerteglværk. Bornholmske Samlinger III rk. bd. 3, 1989.
[4] Trap: Danmark, Bornholms Amt, 1. udgave, 1858 og Bornholms Vejviser 1929.
[5] Solana County, var en administrativ enhed nogenlunde svarende til de tidligere danske amter, og den ligger midtvejs mellem byerne San Francisco og Sacramento. Alle tre navne bærer præg af, at området oprindelig var koloniseret af spanierne. Inden for denne enhed ligger Suisun og Fairfield, som vist nærmest kan sammenlignes med danske sogne. Det er et lavtliggende område grænsende op til et stort marskland omkring floden Sacramento. Oplysningerne er til dels hentet fra internetleksikonnet Wikipedia.
[6] LMD nr. 4730
[7] LMD nr. 2627
[8] LMD nr. 2629
[9] LMD nr. 2625
[10] LMD nr. 5709
[11] LMD nr. 5710
[12] LMD nr. 254, stamtavlen, Danske i California, side 735.

[13] LMD nr. 2621, 2628, 5705, 5706, 5707 og 5773
[14] LMD nr. 6002
[15] LMD nr. 6001
[16] I en sen fase af arbejdet med denne artikel blev jeg bekendt med en stamtavle på internettet: Slægten Anker af Hasle, som indgår i en større samling: Familien Anker & Bidstrup. Heri er en del af Lambrecht-familien repræsenteret, nemlig efterkommerne af søstrene Rikke og Caroline Ancher, som blev gift med Carl og Christian Lambrecht. Denne stamtavle har en del supplerende oplysninger om denne del af udvandrernes videre liv i Amerika, især om de nytilkomne børn og har dermed været et godt supplement til den ældre stamtavle af KT.
[17] LMD nr. 2622
[18] Ifølge notater i kirkebogen for Klemensker ved brødrenes konfirmation var de blevet døbt i Suisun af en præst fra the Cumberland Presbyterian Church i Fairfield
[19] Det fremgår af et engelsksproget dokument fra 2001, som jeg også lånte af Morris Lambrecht: Descendants of Peter Christian Lambrecht. Det er en slags stamtavle, om end ufuldstændig, hvor der er gengivet, hvad man har kunnet finde af notater i kirkebøgerne og enkelte andre kilder om en del af personerne. Der er lagt særlig vægt på Carl Lambrecht og hans to sønner, og det tyder på, at det er en af Niels Peter Lambrechts efterkommere, der har fået den lavet.
[20] Ifølge Slægten Anker af Hasle. Der er enkelte steder lidt divergenser mellem denne og ovenstående engelsksprogede dokument, som kunne se ud til at være en følge af forskellige tolkninger af utydeligt håndskrevne dokumenter. I tvivlstilfælde har jeg holdt mig til stamtavlen over slægten Anker.
[21] LMD nr. 5708
[22] Sophus Hartwich: Danske i California, 1939.