MØLLER I RØ - Vandmøller, stubmøller, hollandske møller
I Rø Sogn var der i 1807 iflg. sandemandens indberetning til amtmand Thaarup 4 vejrmøller og 3 vandmøller
Vejrmøller på 6., 8., 12. selvejergård og 3. vornedegård. Vandmøller på 21. og 27. selvejergård og 2. vornedegård.
Jens Riis Jørgensen: Røbro mølle er den nyeste mølle i Rø. Den blev placeret på et nyt møllested over for og oven for den første købmandshandel. Senere kom brugsen til, som vi har læst om i år i Karl Nielsens bog om brugserne på Bornholm, og til aller sidst kom frysehuset, der ses på de to seneste luftfotos. Tidligere var der en vejrmølle (Søndre Mølle) i Sladderbyen ved Klemenskervej, en vandmølle ved Vasebæk tilhørende bonden på Kroggård, en vandmølle på Brommegård og en vejrmølle i Lindeskoven. En nordre mølle ved Stenby. I nærheden lå Spællingemøllen, en vandmølle, ligesom der har været vandmøller på Lykkegård og Møllegård samt en kort tid en vejrmølle på Bådstadgård.
Vandmøller i Rø
|
I 1808 ses af møllefortegnelsen, at der var tre vandmøller i sognet: På 21. selvejergård, Krogegård, - 27. selvejergård, Lykkegård og - 2. vornedegård, Spællingegård.
Jens Riis Jørgensen Herman Andersen Schou på 21. slgd. Kroggård i Rø var også vandmøller i 1808. Da blev gården i kirkebogen betegnet som "Nygaard". Han havde købt gården her i 1805 og overlod den i 1812 til datteren og Elisabeth Hermansdatter Schou og hendes mand Mads Olsen. De solgte den så to år efter. Møllen har ligget ved bækken, der passerer Vassebæk.
Jens Riis Jørgensen Ambrus Ambrusen købte 27. slgd. Lykkegård i Rø i 1801. Han var tilsyneladende både smed, bonde og møller, idet han havde en vandmølle på sin grund. Bækken løber ud ved Bådsted efter at have passeret Brøddegård og Møllegård. Han døde her i 1823, 80 år gammel og havde i 1818 overdraget gården til svigersønnen Peder Mogensen Møller og datteren Kirstine Margrthe Ambrusdatter. Deres datter Stine Møller blev gift med Peder Rasmussen i 1855 samtidig med at de overtog gården. Senere videredrev hendes bror Ambrus Møller den til 1874, hvor Hans Jørgen Pedersen købte stedet. Navnet Møller opstod i denne familie ud fra deres drift af vandmøllen på gården. Jens Riis Jørgensen Jo, fortegnelsen fra 1808 fortæller også om vandmøllen på 2. vg. Spellingegård i Rø. Gårdejeren var Svend Hansen, som også var møller. Han fik skøde på stedet i 1807. Hans far Hans Svendsen Kjøller havde i øvrigt overtaget gården med vandmøllen i 1795 ved at gifte sig med Kirstne Hansdatter, hvis far Hans Hansen havde videreført bedriften siden 1768 efter sin far Hans Larsen. Sidstnævnte synes at have været her siden 1738, først som fæstebonde og siden selvejer. Svend Hansen (Kjøller) havde gården med vandmøllen frem til 1823. Hans Hansen var født i 1739 og døde her i 1808, hvor sandemanden berettede om vandmøllen til amtmanden. Vandmøllen blev brugt til at lave strøm helt frem til Børge Madvig (1923-2010), som valgte at drive generatoren med dieselmotor. Han overtog farens gård i 1954 og nøjedes med jævnstrøm og stearinlys helt frem til starten af vores nye årtusind. |
Stubmøller i Rø
Jens Riis Jørgensen: Søren Sivertsen (1749-1818) var fra Østermarie. Han købte 6. slgd. Nørre Nørregård i 1793. Søren Sivertsen var gift med Magrethe Pedersdatter, som havde Skolegade 1 i Allinge efter sin første mand prokurator Grønbech, som døde ung. I 1802 solgte de Nørregård og beholdt stubvejrmøllen på 6. slgd.s grund som "Med-Undentag", fortæller fortegnelsen fra 1808. Den lå formentlig på en udlod. Få år senere giftede enkemanden toldbetjent Niels Grønbech fra Strandvejen 121 i Sandvig sig med enken på Rågelundsgård, hvor der også var en stubvejrmølle på det tidspunkt. Det var tæt familie til den unge præst Niels Grønbech på Rø Præstegård, hvor der disse år blev drevet mønsterlandbrug og startet undervisning. Rø var en kort tid omdrejningspunkt for praktisk viden og fremdrift. Niels Grønbech skrev en bog om dette og var som foregangsmand med til at danne præsteseminariet i Nylars-Vestermarie.
Jens Riis Jørgensen På den første vornedegård, Bådstadgård i Rø, havde de også mølle, nemlig en stubvejrmølle. Ejeren løjtnant Mads Kjøller Davitzen kom hertil fra Ibsker i 1789 og drev ejendommen frem til sin død i 1825. Sønnen Vilhelm Davitzen overtog den efter forældrene i 1828. Han var gift med Valeria Schou, datter af den legendariske Allingeskipper Valerius Schou, som så tragisk døde i 1814 inden hun kom til. Deres søn Walerius Davitzen var sognerådsformand i Rø. Jeg husker ikke lige, hvornår stubmøllen forsvandt.
|
Jens Riis Jørgensen (nuværende ejer af Pellegård i Rø:)
Ejeren af 3. vornedegård Pellegård i Rø var i flg. sandemandens og amtmandens beretning Lars Hansen, der ud over at eje gården også ejede en vejrmølle på gårdens grund. Han hed også Lyster, tidligere Lister og var født i Rønne. Der var altså en bleking i ham, fortæller efternavnet. Han overtog Pellegård i 1761 ved at blive gift med datteren af den første selvejer af gården, Peder Nielsen, som inden købet fra kronen i 1745 var fæstebonde her. Peder Nielsens gård blev til Pellegård. Lars Lyster havde sin stubmølle lige nord for gården, som vi kan se på videnskabernes selskabs kort 1799-1801. I starten af april 1805 fandt man hans kone død "på marken", fortæller præsten, og i starten af juni 1812 døde Lars Hansen Lyster i en alder af 78 år. Der har vist ikke været meget gang i deres mølle i 1808. Børnene, en søn og fem døtre solgte det hele i 1813, hvor vi havde statens store pengeforandring, populært kaldt bankerotten. Møllestedet er siden groet til. |
