Parken i Svaneke
Ukendt fotograf. Svaneke, parken indviet juni 1919. Fra Nexø Museums digitale samling EG.
Harald Lind berettede (til Svaneke Venners arkiv): I 1917 blev der skabt grundlag for, at Svaneke kunne få en bypark. Ingen andre byer på Bornholm havde en sådan. Men her opstod en mulighed. Efterkommere efter nyligt afdøde hr. og fru kaptajn Dam i Søndergade 6 ville gerne som minde om forældrene skænke ejendommens bagved liggende løkke til et parkanlæg. Det blev så med glæde modtaget bl.a. af Svaneke Turistforening, som under første del af den første verdenskrig havde haft svært ved at komme i gang med turist-propagandaen efter foreningens start lige før krigens start i 1914. Ved initiativ fra foreningens formand, købmand og konsul Chr. Mossin Smidt, Storegade 2, m.fl., lykkedes det at samle økonomi nok til at anlægge parken i løbet af 1917-1818 - med solur og med mange officielle notabiliteter til indvielsen med amtmand og borgmester i spidsen. |
Per Lindholm: For mig er dette billede nyt og interessant idet mine bedsteforældres hus står så klart i midten, bygget af min farfar lige før år 1900, og lige foran ligger mine oldeforældres hus fra 1874. Gartneren foran igen tilhørte min oldemors søster.
Bagerst ser vi Frenne Mølle. -og næsten ingen træer. Bag Legatgården og sygehuset anes Homested netop bygget af fjerne slægtninge hjemkomst fra Amerika. Nær møllen ses villa med tilbygning Søndergade 34 tilhørende Jens Peter Hansen - netop nyopført - som jeg jo forbinder med overbetjent Jens Nielsen - (kaldet P A). På det sted stod i rigtig gamle dage en Stubmølle, der må have været ejet af Jep Olsen min 3xtipoldefar fra ca. 1771 til ca. 1818. Parken var selvfølgelig legeplads for min far (f.1913) og Hullets unge - ja hele vejen op til Plejehjemmet overtog meget plads omkring 1966/68. |
Mere om parken fra en udstilling i Svaneke Byforening: HER