Risemøllen, 1847-1852-1853-? Ny mølle 1867, brændt og genopbygget 1898-1948

Røvej 15, matr. 40b pr. Allinge. 27. slgd. parcel 30n. (1944) tidligere 1. vgd. parcel matr. 40b. Også 26. slg. Solgt af 28. selvejergård, Hollændergård.
Mansas kort o. 1850. Ingen mølle aftegnet her, kun Ole Koefoeds vandmølle på 27. selvejergård. Faarekæppegård, nu kaldet Risegård.
Generalstabens Kort 1885 med Risemøllen på 26. selvejergård, kaldet Bjergegård.
Picture
Dette er en ukendt mølle, møllesagkyndige siger, at det ikke kan være Risemøllen. Umiddelbart er det den eneste den ligner. Men hvilken er det så? Håndkoloreret foto, ukendt fotograf og årstal. ES,.
Historien om Risemøllen kræver en indsats i arkivalierne. Men en hurtig gennemlæsning af brandtaksationer og skøde- og panteprotokoller fortæller, at der så tidligt som i 1847 blev bygget en hollandsk vejrmølle på 26. selvejergårds, Bjergegårds grund. En træmølle med en mel- og grynkværn. Ejeren, Ole Koefoed havde også en vandmølle men på 27. selvejergårds grund. Formentlig var han fæster. Formentlig var han i familie med ejeren af 28. selvejergård Hollændergård. I 1850 bliver møllen omforsikret, der er etableret et stampeværk på møllen. Samtidig udgår vandmøllen. I 1853 er møllen genopført efter en brand i 1852.

I 1867 sælger Jørgen Kofoed på 28. selvejergård, Hollændergård, 1. vornedegårds parcel matr. 40b til til Hans Peter Jensen, der samme år har opført en ny hollandsk mølle. Næste ejere, 1872, er Peter Nielsen Westh, 1873 Georg Peter Dam og 1880 Jørgen Andersen Olsen.
Den nye hollandske mølle (fra 1867) brændte i 1898, men blev straks genopbygget. Ejer i 1900 var møller Peter Ipsen. I 1906 Jakob Josefsen. Han moderniserede det gamle bageri og specialiserede sig med groftbrødsbageri. I 1917 anskaffede han valse- og sigteværk og i 1918 installeredes en 20 HK Slagelse Motor.
Bageriets produkter blev solgt dels fra vogn, dels fra butik.
Josefsen var født 1881 på Bugge Mølle i Østerlars, uddannet hos faderen som møller og bager, videreuddannede sig i København og andre steder. Var medlem af Bornholms Møllerforenings bestyrelse siden foreningens start i 1913. I 1946 købte Arne Nielsen møllen. Udbygningerne brændte i 1946 og møllen blev revet ned i 1948. Maskinerne fra den nedlagte mølle blev solgt til Humledal købmandsforretning, hvor man i nogle år malede for folk og drev mølleri. (Iflg. Kjølby).
Ovenfor til venstre: Rise Mølle i Olsker blev genopført i 1898 efter en brand 15. marts samme år. Det ser ud som om håndværkerne har beklædt møllen med træspån og er ved at tjære den. Ukendt fotograf. Billedet er fra Anna Kofoed-Jensen, som har en slægtning, møller Hans Peder Hjorth, som kunne være med til genopbygningen af møllen. Nu på BM.
Til venstre møllerfamilien i 1898-1899. Til højre er landposten kommet med på billedet og så måske nogle møllersvende.
Det er ikke så ofte at der er fotos af møllebyggerne – det er uden tvivl de fire–fem i midten med deres værktøj (det er typisk at håndværkerne den gang havde deres værktøj med ved fotografering). (Vist på ovenstående udsnit). Møllen er beklædt med - for den tid meget almindelige - 3-4 mm tynde ”høvlede” spåner, måske importeret fra Sydsverige. Mange møller blev beklædt med sådanne spåner, der ikke var særlig holdbare og blev senere udskiftet med eller overdækket med tjærepap og tjæret – det blev denne mølle også, men på et foto ca. 1930 er møllen hvid - man har kalket spånerne (det var billigere end tjære, og der er ganske få andre eksempler på det). Denne mølle var sidst beklædt med sort pap, som det ses i 1936.
En detalje mere på fotoet ovenfor. Bag den midterste møllebygger står op ad møllefoden en "fransk sten" - en møllesten sammensat af større flintstykker - importeret fra Frankrig. Flere gange støder vi på betegnelsen "franskkværn", og det er uden tvivl en kværn med sådanne møllesten. De er specielt gode til at male hvedemel på, og vandt frem, da hvedemelsbrød blev mere almindeligt - og eftertragtet. I de hollandske møller vil der som regel være en eller to franskkværne, men sjældent i de ældre stubmøller.
Til venstre: Risemølle ca. 1930. Efter Dansk Handel og Industri, 1933.
Bemærk at møllekroppen er hvid - det kan være en hvidkalkning, men også en retouchering af billedet.
Herover til højre: K. Th. Jørgensen, 1936. Møllen fra 1898 var en gallerihollænder med løgformet hat, selvsvikker og krøjning med svans. Den brændte mølle havde ikke haft galleri. Man kan se at vingerne er i gang for vind (jalousierne er lukket) - det lave hus er formentlig til motoren, der trådte til, når der ikke var vind nok. Det kan i øvrigt undre, at mølleren har accepteret træerne foran møllen - de ville genere.
Ægtepar, måske tidligere mølleejere på Risemøllen. De to store portrætter hang på møllen, da nuværende ejere (2017) erhvervede møllen i 1970'erne. De ligner portrætter (påklædning) fra 1890'erne-o. 1900. Man kunne tro, at det var ægteparret Josefsen. Men billederne synes at være for gamle. Tidligere ejere - eller nogle helt andre. Flot par!
Risemøllen i 1920'erne (?). Måske markerer man, at møllerhuset, stuehuset er blevet udvidet med en kvist. Ukendt fotograf. Billedet tilhører ejerne af Risemøllen, Bent og Hanne Nielsen. 
Udsnit (af ovenstående) med møllerfamilien, som vi har fået oplysninger om:
Risemølle Olsker- billedet af familien Jacob Josefsen:
Den store dreng i midten er Frede Josefsen og bag ham står hans mor Vilhelmine Josefsen - datter af møller Henrik Nicolaj Holberg fra Bohne Mølle i Nexø. Jacob Josefsen står med sin datter Gudrun på armen. Frede Josefsen var min svigerfar. Venlig Hilsen Lill Steenberg (Januar 2017).

I følge folketællingen 1921 boede følgende på Risemøllen: Jakob Josefsen, 21/12 1882, mølleejer, Risemøllen. f. i Østerlars, Vilhemine Josefsen, 25/11 1878, f. i Nexø,  Frede Josefsen, 30/4 1912 f. i Olsker, Gudrund Josefsen, 29/5 1919, f. i Olsker, Karl Knoblauch, 19/8 1891, møllersvend, f. i København, Karl Jensen, 5/6 1900, møllerkusk, f. i Rønne (det kunne være ham på hestevognene), Hilda Bendtsen, 2/4 1906, tjenestepige, f. i Olsker, Asta Christoffersen, 1/6 1901, tjenestepige, f. i  Sandvig  
Der var mange ejerskifter på møllen fra 1880 indtil Jakob Josefsen overtog møllen i 1906. Ejer da møllen brændte i 1898 var Peter Jørgen Kure ejer. Han havde møllen i fem år. Næste ejer var Peter Andreas Ipsen, mølleejer i syv år.
1946. Rise Mølle, Olsker. Røvej 15, pr. Allinge. Udlængerne brændte samme år (?) og møllen blev revet ned to år efter dette billede blev taget.

Brandtaksationer 1847, 1850, 1853 og 1868

1847
I møllelitteraturen fortælles det, at Risemøllen var opført 1850.
Derfor har vi kigget i arkivalierne for at se, hvordan det kunne hænge sammen.
Vi kan se, at på de jorder, hvor Risemøllen senere, fra 1867, kom til at ligge på en matrikel, der var købt af mølleejeren, havde der været møller tidligere, først en vandmølle ved Tejn Åen, derefter en lille hollandsk mølle. Det fremgår ikke umiddelbart om og evt. hvordan den var forgænger til den nye hollandske mølle, der blev opført i 1867-1868.
1850 og 1853
Ny hollandsk mølle, Hans Peter Jensens mølle i Olsker 1868