Bornholmske skolearkivalier og litteratur - et forsøg på en oversigt!

Se også: Lovgivning HER, Skolelærere HER, Dansk Skole-Stat 1933 HER, Sognekort HER, Mathias Bidstrups skolebygninger HER
Om skoler på Bornholm af Elieser Gad (1771-1838) 1803:
Downloades HER.

»Paa Landet plejede Sognets Degn, om Vinteren, fra Mikkelsdag til Paaske (november til april) - sommetider ogsaa Præsten - at rejse ud én Gang om Ugen og holde Skole saa paa en Gaard, saa paa en Anden for Omegnens Børn. Skoledagen varede kun 2 Timer, fra Kl. 10-12 og der undervistes kun i Stavning og Læsning i Katekismus. De fleste Landbørn fik formedelst Gaardenes Fraliggenhed kun Del i saadant Skolehold fire til fem Gange om Aaret. Mange Forældre underviste selv deres Børn. Et eller to Steder i hvert Sogn er der
nogen privat, der giver Undervisning. Velhavende Folk havde Huslærere.«

Således berettede Elieser Gad i sin bog, »Den nuværende Tilstand af Undervisningsanstalterne paa Bornholm med Forslag til deres mulige Forbedring«.

Elieser Gad kom i modvind med sine ideer på Bornholm; præsten i Aaker, Peter Balle udgav et modskrift »Berigtigelser«. De debatterede lidt frem og tilbage, men det endte med, at Elieser Gad i 1806 forlod Bornholm for at blive præst i Hørsholm og senere ved Roskilde domkirke. I 1814 kom Frederik 6.s skolelov, der rummede mange af de ideer, Elieser Gad havde bragt frem i sin meget omdiskuterede bog.
Læs bogen i en PDF HER
Elieser Gad kom med et gensvar i 1804 - forsiden af den publikation, der ses ved siden af hans portræt øverst på siden. Den vil jeg senere lægge ud her som sidste ord i den sag.

Beretning om Almueskolernes tilstand 1837 på Bornholm

 (Danske Kancelli, 1. departement, 1805-1837 Diverse skolesager: indberetning skolevæsenets tilstand).  [dokumentet, på 321 sider, har angivet forelæggelsesdatoen  20. oktober 1837] Ved Jesper Vang-Hansen.

Bornhoms Amt og Provsti (s. 82-87)

Paa Bornholm er 5 nye Skoler opførte paa Landet, nemlig Østerlarsker, Ibsker, Knudsker og tvende i Vestermarie, disse tildels uden Udgivt for Kommunerne. Ligeledes ere tilmed uden Udgivt for Communerne opførte 6 Skolestuer nemlig i Clemensker, Rutsker, Øster Mariæ, Bodilsker, Pedersker og Nylarsker. De Bygningsarbeider som af Communen er bekostede, have modtaget 2636 Rdl, hvoraf 759 endnu skylder.

Paa Bornholm findes 10 faste Skolelærere og 7 Omgangsskolelærere paa Landet. De er alle ansatte efter Aaret 1806. De faste Skolelærere er alle Seminarister, undtagen én, som er Student og har erholdt Adgang til at søge lige med Seminarister. Derimod er ingen af Omgangsskolelærere seminaristisk dannede.

Af Øens 16 Landsogne har kun 3 Skoleplaner, som er approberede af Cancelliet. Af de øvrige 13 er Skolevæsenet i 7 Organiseret af Skoledirektionen indrettet i Overensstemmelse med Skoleforordningen, saavidt de locale Omstændigheder og Beboernes ringe Forfatning tillade. I de 6 andre, nemlig Nyker, Olsker, Røe, Poulsker, Nylarsker og Aaker Sogne er derimod Skolevæsenet ikke saaledes organiseret, fordi i disse Sogne dels gamle dels til undervisning aldeles uduelige Mænd beklæde degneembederne, hvis indtægter næppe ere tilstrækkelige til deres egen og Familiers tarvelige Underholdning, og som saaledes Intet kunne afgive til lønning for anden, medens det derfor for Sognebeboerne vilde være saare byrdefyldt at skulle, foruden de sædvanlige Afgivter til Degnen, tillige udrede Lønning til Skolelæreren.- Et aldeles anordningsmæssigt Skolevæsen kan ikke forventes indsat paa Bornholm, førend Udskiftningen er tilendebragt.

Med hensyn til Øens 6 kjøbstæder er i Rønne Skolelocalet i Aar 1825 udvidet og forbedret, hvilket kostede 2400 Rdl., hvoraf 484 endnu skyldes.- I Hasle anskaffedes i Aaret 1821 en ny Skolebygning, som kostede omtrent 1000 Rdl. – I Svaneke blev 1823 en Bygning kjøbt til Skolelocale, som kostede 1200 Rdl., men med Reparation og anden Indretninger for Skolen i alt har kostet 1955 Rdl. hvoraf endnu skylder 50.- I Nexø blev Aaret 1825 Skolelocalet udvidet og forbedret, hvilket kostede 1000 Rdl., hvoraf 473 endnu skyldes.. – I Aakirkeby er indeværende Aar en ny Skoleopført for 750 Rdl, hvortil der er tilslaaet et Laan paa 200.- Der er saaledes til anskaffelse, Indretning og reparation af Kjøbstadsskolerne paa Bornholm anvendte 8280 Rld., hvoraf 1207 endnu skyldes bort.
Ved Rønne Borgerskole er ansatte 3 lærere, af hvilke første lærer, som er ordineret Catechet, har fast indtægt 165 Rdl, 4 td. Rug, 12 td. Byg, 12 td. Havr, fri Bolig og Høitidsoffer af Menigheden, der anslaas til 300 a 350 Rdl.. Anden Lærer er tillige Klokker og Graver og har som fast indtægt 6+ Rdl foruden Offer og Accidentser, der anslaaes til 200 til 250 Rdl., men iørigt ingen løn som Skolelærer. Tredje Lærers lønning udgør 227 Rdl. Lærerne ved Rønne Borgerskole faar saaledes 552 Rdl. 4 td. Rug, 12 Td Byg, 12 Td. Havr foruden Offer og Accidenter, der anslaaeas til 500 til 600 Rld. Skolen har forhen kun havt 2 Lærer. Alle lærere er beskikkede, siden Anordningen af 29. Juli 1814 udkom. Begge underlærere ere seminaristisk dannede.-

Ved Hasle Skole er 1 lærer ansat, hvis løn er 130 dl. Og fri bolig samt Offer og Accidentser, der anslaaes til 50 Rdl. Han er beskikket i Aaret 1830 og er seminaristisk dannet.-

Ved Allinge Skole er for Tiden en uexamineret Lærer constitueret med en Aalig løn pa 92 Rld., 6 skp. Byg, fri boli og brændsel. Naar Degnen for St. Ols og Allinge afgaaer, vil læreren ved Allinge Skole erholde sin Løning forbedret.- Ved Svaneke Skole er én Lærer Ansat, som i fast løn får 200 Rdl. og desuden fri Bolig og brændsel samt omtrent 100  Rld. I offer og Accisdentsen. Han er Seminaristisk dannet, og ansat i Aaret 1823.- Ved Nexø skoleer ligeledes en lærer ansat, med en fast aarlig pengeløn paa 160 Rdl., samt fri Bolig og brændsel og Offer og Accidentser, der anslaaes til 80 Rdl. om Aaret. Hen er beskikket i 1815, og er Seminarist.- Ved Aakirkeby Skole er ogsaa én Lærer, der tillige er Degn i Aaker og Graver, og foruden disse Embeders Indtægter har i Skoleløn 2 td. Rug og 4 td. Byg,- Ved alle 6 Kjøbstadsskoler er saaledes ansatte 8 lærere, hvoraf er en Catechet, og som foruden accidentielle Indtægter, fri Bolig og Brændsel  m.v. nyder i Aarlig løn 1134 Rld. 6 td. Rug, 14 ¾ td. Byg og 12 Td. Havre.

I Rønne Borgerskole er oprettet en tredje Klasse, hvori, foruden den Undervisning, som gives i de almindelige borgerskoler, tillige modtage Børnene en mere udvidet Undervisning i Modersmaalets Gramatik og retskrivning, Regning, Historie, Geografie og Tydsk. Desuden underviises i tegning af geometriske Figurer, Maschiner, Architectur og Ornamenter i den her for Aar siden oprettede geometriske Tegneskole.- I ingen af de andre Kjøbstæder paa Bornholm findes enten Realskole eller Realclasse, da der mangler til Skolelocalers Anskaffelse og Læreres Lønning.

Den indbyrdes Undervisnings Methode er indført i alle Øens 16 faste Kjøbstad og Landsbyskoler, og anvendes ogsaa i Omgangsskolerne, for saavidt de locale Omstændigheder tillade det.

Saavel de faste som Omgangs Skolerne, med undtagelse af Nyker og Olsker, foretages Syngeøvelser, som dog meest indskrænker sig til et Par  Psalmers Afsyngelse, førend Skolen begyndes og naar den endes. Kun i Rønne, Nexø og Ibsker gives ugentlig 2 Timers Underviisning i Sang.- I de af Øens Kirker, hvor man har Plads til Skolebørnene, deltage de i Sangen, om det gaaer med denne deltagelse som ved Skolegangen, der for antragtes frivillig, at den er ustadig som lever paa Forældrenes Godtbefindende.
"BORNHOLMERNES FORHOLD TIL SKOLEVÆSENET ved begyndelsen af det 19. århundrede" - er nogle kronikker trykt i Bornholms Tidende 1947 som en reaktion på en artikel om Folkeskolen på Bornholm af amtskonsulent O.A. Nielsen og lærer Hans K. Larsen i Bornholmernes Land 2. bd. 1944.
Det er kontorchef G.L. Dam, den ene af forfatterne til bogen "AAKIRKEBY 1346-1946" fra 1951. Han imødegår artiklens udlægning af skolehistorien fra begyndelsen af 1800tallet. Han debattere med den ene af de to forfattere, lærer H.K. Larsen -  som senere blev den anden forfatter til Aakirkebybogen. Så, omend de var uenige her, arbejdede de sammen om Bornholms historie.
Det drejer sig kort fortalt om to nærmest anekdotiske historier fra det bornholmske skolevæsens barndom.
Den ene er fra Allinge og beretter om, hvordan allingeborgerne takkede nej til en donation i 1779  til deres skolevæsen på 10.000 rdl. fra en skipper, født i Allinge.
Den anden historie drejer sig om præsten Elieser Gad i Rø ig hans tanker - som han udgav som et lille hæfte - om et skolevæsen på Bornholm. I følge artiklen i Bornholmernes Land mødes han af en voldsom modvilje blandt bornholmerne og især fra Aakerpræsten Peder Balle.
Læs debatten HER (det er en PDF) - som også rummer interessant kildekritik.

Litteratur og arkivalier

Overordnet litteratur om skolerne:

1931: C.J. Hagemann, Fra vore Oldeforældres Tid, Skoleholdere paa Bornholm. Kronikserie i Bornholms Tidende 4.-6.-8.-9-/6. 1931.

1934: Erh. Qvistgaard: Degne-Lønnen paa Bornholm 1579 fastsat af Mester Niels Hvid, Superintendent over Skaane. Bornholmske Samlinger.
Det præciceres, hvor meget der skal ydes især i naturalier til degnen for forskellige ydelser i forbindelse med kirkelige opgaver. Der står intet om skolegang.

1942: Hans Larsen: Af det bornholmske Skolevæsens Saga. Kronikserie i Bornholms Avis 5.-7.-10.-22./1. 1942.

1944: Hans Larsen: Elieser Gads Skoleplan, Skoleforhold paa Bornholm omkring Aar 1800. Artikel i Bornholms Socialdemokrat 28.-29./9. 1944.

1947: Hans Larsen: I 1739 fandtes ikke en eneste velindrettet skole på Bornholm. Artikel i Bornholms Socialdemokrat 15.2.1947.

Nexø Seminarium
Gl. nexøseminarist: Neksø Seminarium i de første 6 år, JpB 1950, s. 36-37.
Poul Harild: Nexø Seminarium - en hundredeårsdag. JpB 1996, s. 39-42.

Om de enkelte skoler:

Bodilsker
Agnete Jensen: Minder fra min skoletid hos frk. Valborg Myhre (Bodilsker Nordre Forskole) JpB 1970 s. 15-17.

Hasle
Hedvig Thomsen: Den glemte skole - pogeskolen (Hasle), JpB 1978, s. 37-38
Eyvind L. Lind, Hasle borgerskole 200 år 1990.

Nexø
En af de syv realister fra Neksø Realskole 1902. JpB 1952, s. 43

Pedersker
E. Nimand Pedersen: Pedersker Skoles Historie, 1990 HER (PDF) 21 s.
Der findes diverse artikler i de bornholmske dagblade i 1939 og 1940 af K. Thorsen i anledning af bygning af den nye skole i Pedersker.
"De gamle Degne" v/fhv. skoleinspektør A. K. Hansen, Rønne. Bornholms Tidende den 24. jan. 1976, den 31. jan. 1976, den 7. febr. 1976 og den 14, febr. 1976.
I "Lokalsamlingen" på Ø-arkivet findes en del avisudklip i kasser under: 08.45 K.Thorsen: Pedersker Skolevæsen gennem Tiderne.
Bornholmske Samlinger:
Henning Jensen (1838-1929) sognepræst i Pedersker 1872-1878: Sex Aar i Pedersker Præstegaard, 1. rk. 12. bd. side 27-50.
På Pedersker skole (Ø-arkivet?) findes:
Embedsbog for Pedersker Hoved-Skole, autoriseret 14. februar 1901, samt diverse klasseprotokoller.

Rutsker
J. Holst-Jensen, Skoleforhold i Rutsker i de sidste 150 år. JpB. 1961, s. 21-24

Rønne
1883. Bhs.Tid, nr. 20, 21, 24, 25 – Om Rønne ”Højere Realskoles Historie”.
- Rønne Borgerskole JpB 1974 s. 7.
- Rønne privatskole 1889-1989, JpB 1989 s. 40
- Rønne Østre Skole JpB 1942 s. 9
- Rønne Østre Skole JpB s. 50-51

Svaneke
1943: Anton Kjølby: Jacob Abrahamson. Seminarielæreren fra Brahetrolleborg, der blev Førstelærer i Svaneke. Bornholmske Samlinger.
1955. Th. Lind, "Svaneke Skole i de første 100 år" og afsnit om skolen i "Kirken og skolen" begge i Svaneke Bys Historie 1955.
1985. Søren Lindgaard: Svaneke Skole fra 1955-1985 i Svaneke Bys Historie, 2. udgave 1986.

Vestermarie
Ernst Køie: Lidt om Skolevæsenet i Vestermarie for 100 Aar siden. JpB 1936. Med radering af forfatteren. (Korte uddrag af gamle skoleprotokoller)
- Smørenge Skole. Radering af Ernst Køie, JpB 1960 s. 10.

Østermarie
Vinter ved Østermarie gamle skole, JpB 1968, s. 48
- Peter Tiemroth, Bornholms første landskole (Østermarie), JbP 1977 s. 19-22.
- Frede Kjøller, Østermarie Skole i 25 år. (Den ny centralskole). 14. s. 1982.

Aaker-Aakirkeby:
G.L. Dam og H.K. Larsen: Aakirkeby 1346-1946.


Arkivalier

BØA 1975-02  Førstelærer N. Hansen, Aaker ø. Skole, spredte optegnelser om skoler i Aaker/Aakirkeby.
*
BØA 1975-29 Kontorchef Dams Arkiv. (Kildematerialet til Dams afsnit i bogen Aakirkeby 1346-1946 - se under Aakirkeby herover.)

OM SKOLERNES TILSTAND OMKRING ÅR 1800:
Oplysninger om skolernes tilstand i byer og sogne år 1800 i skriftet:

I Vestermarie Sogn gives ingen Skole; men de ei alene unyttige, men endog virkeligen skadelige Gildsboer, vilde herlige kunne bidrage i det mindste til én Skole. Jensen.
I Nye Larskier Sogn er ingen Skole. Fog.
I Aakirkebye er en Skole, egentlig en Kiøbstedskole, men med den Tilladelse, at Børn fra de nærmeste paa Bøygden maae søge dertil. Skolehuset er 5 Rum, paa Byens Gade; er forsikret i Byens Brandkasse. Skoleholder nylig beskikket af Byefogeden og Præsten og Mrr: Lars Peter Mahler, 30 Aar. Er ikke seminarist, men duelig, flittig og af en god Charakter. Hele Lønnen er: Lysepenge 6 rdl., af Kirken 15. – Rente af  Lysepenge oplag 2-4 = 23 rdl 4 sk. For hver Barn af Familier – som læser 2 sk som skriver 4 sk.  (Indkomster i korn, græsningmv:) Aldeles Intet hvorfor og den sidste Skoleholder Mr. Botskier frasagde sig Skolen, hvorfor, til Flids Opmuntring det var at ønske, at Skoleh. Af Kirken maatte tillægges nogen Sæd aarlig. (Hvad der læres i Skolen) I Skolen læres kristendom, Regne og Skrive, Bibelhistorie og Helmuts Naturlæe. Balle.
I St. Peders Sogn er der hverken Skole eller Gildesboe. Boss
Ikke heller Skole i Paulsker Sogn. Winsløv.
I Bodilsker Sogn er ingen offentlig Skole. Saxtorhp
Nexøe Skole er 5 Fag og grundmur. Lærer Stud. Jens Christ. Lund. Ey seminarist med duelig og flittig. Bliver lønnet af Chor-Degnen. Nyder altsaa intet Korn. Undervisningen er som i andre danske Skoler og fornærværende Tiid tillige Historie, Geografie og Begyndelsen til de højere Videnskaber. Saxtorph.
Svannicke Skole er 6 Fag Bindingsværks Bygning Stentag, kiøbt af Captain Jørgen Daniel. Er alene en Lære-, Regne- og Skriveskole for Byens Børn. Læreren: Jonas Rasmussen. Ikke Seminarist. Vel Beqvem, underviser med Fliid. Løn er 30 rdl. Af Skolens Jord 16 Rd 84 Sk rente af Skolens Capital 13 rd 12sk. Nyder ugentlig af de formuende 2 á 4 sk af de fattige intet. Intet Korn. Børns antal er ulige, ca. 20 eller flere. Undervisningen er religionslære, Regning, Skrivning. Skolen har intet legat) I Præstens fraværelse besørget af I.H. Prahl.
I Øster Mariæ Sogn er ingen Skole. Det R.T. Hr. Jensen anfører om Gildes Gaarde underskrives og af J.P. Prahl.
Udi Øster Larskier og Gudium Meenigheder haves ingen Skoler som ere offentlige. Fog.
I Røe Sogn er ingen Skole …
Olsker og Allinge har ingen Skoler J. Lund.
Ruthsker Sogn har ingen Skole.
Hasle Byes Skolehus bestaar af 7 Fag med Leervægge og Straatag, hvortil en liden Hauge. Kun Byens Børn i almindelighed søger Skolen og de er faa. Skole-Holder Embedet er for Tiden ledigt. Løn: 18 Rd. 3 M 4 Sk. Skolepenge af Børnene fra 3 til 6 Sk. Ugentligt, kan udgøre 10 til 12 Rdl. Aarl. Naturalier: 6 Læs Tørv og 4 Læs brænde som betales af Byens med 10 Rd. Hvad læres der i Skolen: Christendom, Skriven, Regnen. (Legat) Kirkens Lysepenge og en Tavle. Skolens renteydende Capital, forhen kirkens Lysepenge 333 Rdl 4 Sk. Mellbye.
I Nyekier Sogn er ingen offetlig Skole, men kunde en Skole med en duelig Lærere forsynet, blive oprettet, vilde det uden tvivl have sin gode Nytte. Peder Sommer.
Rønne Kiøbstad, uagtet den har den største Folkemængde, har den dog liige fra Aaret 1787, da det residerende Capellanie blev separeret fra Rectoratet og indtil nærværene Tiime maattet saune offentlig, danske Skole, da Chordegnens Indkomster, som forhen var tillige dansk Skoleholderens Løn, blev henlagt til Rector Scholæ, og han fritaget for at arbeyde ved den almindelige Christensdoms Skole. Afsaunet er overmaade betydeligt og for præsterne især trykkende ved Ungdommens Præparation til den offentlige Konfirmation, da hidtil forsømte og aldeles raa Ungdom, som ikke engang kan maadelig stave sig frem i en Bog, melder sig til Antegnelse. At anta denne er dog umuelig og at bortviise dem er rørende sørgelig. Underdanigst Christian Trause.
St. Knuds Sogn har heller ingen Skole.

*

Bornholms Lærerforening fra 1840

BØA 2012-49
Fire hefter: Bornholms Lærerforening gennem mere end 150 år, hefter 1-4, udarbejdet af Finn Jakobsen (udgivet efter 1995 - før 2012). (Scannet PDF HER).
*
Skoletidende oktober 1873

En artikel om et skolemøde på Bornholm er refereret og man kan læse det som en kuriositet :
Skoleinspektør Hjorth, Borgerskolen i Rønne fortæller om vigtigheden af at lære børnene naturlære.
Lærer Dam, Aakirkeby, om "Smaaskoler" der bedst passes af kvindelige lærere.
Lærer Bergstedt, Bodilsker pointerer vigtigheden af, at der fra skolekommissionernes side udvises respekt overfor "Smaaskolerne".
Lærer Siersted fra Nyker om at undervise 70 børn og være nødt til at bruge indbyrdes undervisning.

Læs selv - HER.  (En PDF).
SKOLERNE PÅ BORNHOLM

Den væsentligste artikel om de bornholmske skoler finder man pt. i tobindsværket: "Bornholmernes Land, Øen i Øst" fra 1944. Amtskonsulent O.A. Nielsen og lærer Hans Larsen, Nexø har skrevet om folkeskolen.

SAMMENDRAG:
Ældste undervisning: degneundervisningen, indført af "Kirkeordinansen" (dvs. den reformerede kirkes "grundlov") af 1537.
Biskopperne overvågede på deres visitatsrejser, at degnene udførte deres pædagogiske hverv ordentligt.
Mellem Mikkelsdag og påske rejste degnen fra gård til gård og underviste børnene. meget blev det ikke til. Undervisning i stavning, læsning og katekismus.

Konfirmationen indførelse 1736 betød, at alle danske børn skulle have en grundig indførelse i religion. Kunne man ikke sin katekismus, kunne man ikke blive konfirmeret - og dermed heller ikke gift - eller forlade sin hjemegn lovligt. I en forordning om Skolevæsenet af 1736 gjorde Chr. 6. oprettelsen af skoler obligatorisk, men loven blev af økonomiske grunde beskåret allerede 1740. Et bornholmsk initiativ i 1739 blev ikke til noget. En kommission det år konkluderede, at der fandtes to latinskoler, en i Rønne og en i Nexø - men at der i Landets 15 Sogne "ikke findes een enist vel indrettet Skole!". Man ville benytte indtægterne fra Øens Gldesboer til at finansiere skoler. Det strandede.

I 1899 foreslog amtmand Fr. Thaarup at omdanne de bornholmske gildesboer ti skoler. Også det forslag blev jordet.
BYSKOLERNE
Den første byskole blev oprettet i Nexø. Byens latinskole fra 1600tallet blev i 1787 omdannet til danskskole for byens børn. i 1816 opførtes en ny skolebygning, som i 1883 suppleredes med en større skolebygning. i 1940 fulgte endnu en større udvidelse.

Svaneke fik 1750 en skole, hvor den lå vides ikke. i 1785 erhverves et seksfags hus, men det var for småt i 1810 og man fik lov til som supplement at benytte Raadhusets tingsal, når den var ledig. I 1816 købte et ældre firefags hus, som blev benyttet til man i 1823 erhvervede en gård midt i byen, hvor stuelængen blev indrettet som skole og lærerlejlighed. I 1925 indviede man en ny stor skole syd for byen, som blev udvidet i 1950erne og de følgende årtier.

Aakirkeby. Skole fra 1757, pga. den dårlige løn vanskeligheder med at besætte skolelærerstillingerne. Generelt problem.
I sidste halvdel af 1800tallet var der flere friskoler i byen, grundtvigske, Luthersk-Missionske og "neutrale". Philip Rasch Dam oprettede i 1870erne en realskole. N.P. Jensen oprettede en privat eksamensskole, som han ledede til 1925, hvor den også blev overtaget af kommunen. Den mest betydningsfulde privatskole var frk. Johanne Ipsens, der blev overtaget af kommunen i 1898.

I Hasle blev der oprettet skole i 1790 i Kirkegade, den ejendom, der senere blev til Herolds fødested. i 1824 indviedes - af prins Christian - en ny skolebygning. i 1853 fik byen en ny skole syd for den gamle. Hasle skole blev udvidet i 1886 og 1894.

Allinge. En gave på 10.000 rigsdaler, hvor renterne skulle gå til oprettelse af en skole blev returneret, fordi man mente, det var for lidt. Først i 1827 blev der bygget skole i Allinge, fælles for de to byer. I 1856 byggede Sandvigborgerne deres egen skole. i 1891 fik Allinge ny skole og i 1903 og 1908 opførtes ny skole i Sandvig.

Rønne havde ikke nogen dansk skole, fordi man havde latinskolen. Byen borgere fik i 1805 - med købmand Jochum Anker Bohn i spidsen - skaffet penge til en borgerskole. Skolen blev bygget i 1806, men blev de første år benyttet som fængsel til krigsfanger fra engelske, kaprede skibe. Først 1808 åbnede den som almindelig skole, førstelærer blev Ancher Anthoni Müller, fra 1810 blev der ansat en andenlærer. Skolen fik tilskud bl.a. fra etatsrådinde Marie Koefoed.
I 1844 blev skolen udvidet, idet nabobygningen, et arbejdshus i Torvegade, blev taget i brug. 1881 købte man det gamle Bohns Hospital og i 1890 blev Vestre Skole bygget.
1891 byggede man gymnastikhus på Marie Kofoedsvej.
Østre Skole blev opført som et pavillonbyggeri og stod færdig i 1910. I 1922 opførtes en toetages bygning ud mod Pingels Allé. I 1938-1939 byggede man et nyt gymnastikhus.

Latinskolen:
Skolen kendes i det 15. årh og blev fornyet 1512. Den eksisterede som lærd skole i årene 1512-1536, 1550-1807 og 1818-1852 hvorefter den blev nedlagt og erstattet af Rønne højere realskole.
1892-1903 Rønne Lærde Skole
1903-1985 Rønne Statsskole
1986-2000 Bornholms Amtsgymnasium
2000ff Bornholms Gymnasium

SKOLELOV 1814 + 1937 - ELIESER GAD OG TRE SEMINARIER

Skoleloven af 1814 betød på en vis måde et gennembrud - men mødte voldsom modstand. Loven danner grundlag for den danske folkeskole.

To Rø-præster kæmpede for sagen: Elieser Gad og Niels Grønbech.
Elieser Gad, f. 1771, præst i Pedersker og siden i Rø, udgav sine skoletanker i "Den nuværende Tilstand af Undervisningsanstalterne paa Bornholm med Forslag til mulig Forbedring". Bornholm skulle inddeles i 20 skoledistrikter med to lærere i hvert distrikt. Den dygtigste skulle undervise de større børn, den anden skulle være omgangslærer og undervise de mindre børn. Aakerpræsten Peder Thomesen Balle var en så arg modtander mod Gad, at denne i 1806 fik et nyt embede i Hørsholm, senere i Roskilde Domkirke.
Gads efterfølger Niels Grønbech, f. 1776 i Allinge, blev foregangsmand på skoleområdet og udgav en bog om det bornholmske landbrug. På hans foranledning blev der oprettet et seminarium i Nylars i 1816, med det formål at "uddanne indfødte Bornholmere til Landsbyskolelærere, til hvilket Bornholmerne bedst ville være skikkede, formedelst deres Kundskab til beboerne og disses Kaar." det var præsten i Nylars, Lorenz Hjorth, der indrettede et lokale i præstegården til seminarium - og et andet til friskole, så de lærerstuderende kunne øve sig. Seminariet overlevede i 8 år og i den tid uddannedes 20 almueskolelærere. I 1821 blev Niels Grønbech præst i Vestermarie og Nylars og forstander for seminariet , som imidlertid lukkede i 1824 pga. ringe søgning. men friskolen brugte han til at give ekstraundervisning i den indbyrdes undervisningsmetode, som var moderne på det tidspunkt.

Nexø Haandværker- og Industriforening  skabte i 1886 Nexø Realskole. i 1897 byggede man en seminariebygning ved siden af. Seminariet eksisterede i tyve år, fordi staten i 1918 trak sit tilskud til privatseminarier tilbage.

Næste væsentlige skolelov kom i 1937 og medførte at der oprettedes centralskoler. Her var krav om at flere fag blev gjort obligatoriske.
LANDSKOLERNE i de 15 sogne
Bemærk: nogle af beskrivelserne af sognenes skoler er ikke let forståelige - må være indforståede. Vi vil forsøge at udrede på de selvstændige "skolesognesider". Jevnf. undermenuerne.

1. Østermarie. Bornholms første landskoler blev bygget i 1820erne, de sidste i 1862. Med tilskud fra Marie Koefoed og efter en højesteret havde sat de vrangvillige bønder i sognet på plads, blev den første faste skole opført ved degnegården i Østermarie. Den blev benyttet som skole til 1908, da Kirkeskolen i Østermarie blev opført (nu fru Petersens Cafe). Der var også fra starten to omgangslærere knyttet til skolen, idet Østermarie Nordre Skole først blev indrettet i 1850 i dat daværende Nordre Gldesbo, og Østermarie Østre Skole blev bygget i 1857. Da disse skoler efterhånden ikke kune rumme alle børn i sognet, byggede man i 1880erne to pogeskoler, en i Dalslunde og en i Aaløse, til børn indtil 9 år I princippet) og undervist af kvindelige lærere. De to skoler fungerede indtil 1908, hvor der blev bygget nye 4-klassede skoler i gadeby og Præstegaden. En tilsvarende blev indrettet ved Nordre Skole - bygget som 2-klassede i 1882.
Østermarie Friskole blev opretholdt af Luthersk Missionsforening. Fra 1868-1876 havde undervisningen til huse i et privat hjem, 1887 oprettede foreningen en skole der 1888 fik egen bygning.

2. I Ibsker blev der i 1826 bygget en skole som i Østermarie - begge af sandsten og med Marie Koeofoed som økonomisk bagmand. Senere kom der pogeskoler i fiskerlejerne, på Skyttegård og p åKildevang. Listed Skole blev bygget i 1881 og Søndre Skole i Ibsker i 1886. Aarsdales første skole er fra 1874, en 4-klassede fra 1902. Ibsker Nordre Skole blev bygget i 1906 og fik forskole tilbygget i 1915.

3. I Vestermarie havde man en offentlig skole allerede fra 1786, idet sognepræst Oluf Borreby fik bygget en skole på en lynglod på Statens Udmark. I 1836 byggede man to nye skoler. Den ene ved kirken, den anden i Smørenge. i 1872 byggedes Tingsteds 2-klassede skole. En 2-klasset skole i Sose blev bygget i 1880 og i 1916 en ny 4-klasset skole i Smørenge, lidt nord for den gamle, nedlagte skole.

4. Rø. I 1840 byggede man blot én, central skole nok pga. sognets størrelse og form), der blev benyttet i hvert fald i 1950erne og da var den øens ældste ibrugværende skole. Den blev udvidet i 1896 og igen i 1927.

5. Olsker. Tæt ved kirken er et lavt, gammelt hus, bygget 1841. Det brugte alle børn i sognet indtil 1891, hvor Tejn fik sin egen skole. Forskolen i Tejn fik egen bygning i 1929. Der havde dog været pogeskole i Tejn fra 1886. Den gamle Kirkeskole var 4-klasset fra 1880-1911. Da tog man den nye Olsker Kirkeskole i brug.

6. Poulsker. Sognets første skole blev bygget 1844. (Senere fra 1911 Poulsker Brugs). Udvidet 1858. Poulsker Østre Skole blev bygget i 1881 til glæde for børnene i Snogebæk. Ny vestre Skole i 1911 , Østre skole udvidet bl.a. i 1930.

7. Knudsker Skole, bygget 1844. Udvidet 1897 og igen 1934. i 1937 blev der bygget et forsamlingshus ved skolen, som også benyttedes som gymnastiksal.

8. Nyker. Her benyttede man Degnegården som skole indtil man i 1845 kunne tage en ny skole i brug. Pogeskole i  Sorthat 1855-1857.

9. Nylars. Første faste skole fra 1847. Senere tilbygget. Nylars Søndre Skole er fra 1888, benyttet bl.a. af børn fra Arnager. 

10. Klemensker. Første skole i Degnegården, som blev udvidet med fire fag og en lærer ansat. Klemensker Søndre Skole blev bygget 1850. Nedlagt 1927. Klemensker Nordre og vestre Skoler blev bygget 1858 og udvidet i 1881-1882 og 1905. I 1915 blev der bygget en kirkeskole så der da var fire skoler i sognet. Søndre skole fra 1850 blev kasseret i 1927 og en ny bygget ved landevejen til Aarsballe.

11. Pedersker. Også her havde man skole i degnegården. i 1850 byggedes en selvstændig skole. I 1891 og i 1896 byggedes henholdsvis Nordre og Søndre forskoler. For at opfylde skolelovens krav af 1937 byggede man ved den gamle Hovedskole en ny centralskole. Pedersker var således det første sogn på Bornholm, der opfyldte lovkravet fra 1937.

12. Østerlars. Også her var degnegårdens stuelænge sognets første skole. Fra hvornår vides ikke. Der er en tilbygning på fire fag indrettet til skolestue. Skolen var 2-klasset til 1902, hvor den blev hovedskole for den nybyggede Gamlevælde Forskole og for Østerlars Nordre Forskole fra 1878. Vestre Skoledistrikt blev oprettet 1864 og ny skole blev bygget. Nuværende hovedskole er fra 1908. I den forbindelse blev degneskolen nedlagt og Vestre, Nordre og Gamlevælde blev forskole til hovedskolen. Også her var degnegårdens stuelænge sognets første skole. Fra hvornår vides ikke. Der er en tilbygning på fire fag indrettet til skolestue. Skolen var 2-klasset til 1902, hvor den blev hovedskole for den nybyggede Gamlevælde Forskole og for Østerlars Nordre Forskole fra 1878. Vestre Skoledistrikt blev oprettet 1864 og ny skole blev bygget. Nuværende hovedskole er fra 1908. I den forbindelse blev degneskolen nedlagt og Vestre, Nordre og Gamlevælde blev forskole til hovedskolen. Gudhjem Skole er fra 1858. Den var 2-klasset til 1900. Efter en tilbygning blev den 4-klasset til 1911, hvor man Forskole ovenfor byen.

13. Rutsker. Den "Gamle Skole" i Rutsker er den gamle Degnegård, hvor en 2-klasset skole blev taget i brug i 1831. Senere fik man to pogeskoler, en i Helligpeder 1856 og i "Hammersly" 1878. De bestod til 1894, hvor man fik en egentlig forskole i et lejet lokale. i 1900 indviede man en ny Kirkeskole. Vang havde selvstændig vinterskole fra 1836-1862. I 1902 blev Nordre Skole ligesom Kirkeskolen 4-klasset.

14. Bodilsker. I Bodilsker benyttede man Degnegården længere end i noget andet sogn. I 1862 opførtes to nye skoler, her var pogeskole der fra 1889 havde lokale i en bygning øst for kirken. Søndre Skole blev 4-klasset ved at man i 1907 byggede en ny bygning ved den gamle skole. Bodilsker skole var den første - 1912 - og længe den eneste landskole med gymnastiksal.
Fra 1889 til efter 1944 har Evangelisk Luthersk Missionsforening holdt friskole i Missionshuset nær Pilemølle Station. Grundtvigianske kræfter oprettede i 1890 den Nordre Friskole som bestod til 1914. Bygningen blev efter 1914 overtaget af Kommunen og benyttet som forskole for Sognets Nordre Skole.

15. Aaker. Man havde en degneskole, beliggende tæt ved kirken. Efter en istandsættelse fungerede den til 1910, da Kirkeskolen blev bygget. Aaker og Aakirkeby samarbejdede med skolerne. Aaker Søndre og Østre skoledistrikter oprettedes 1847 og man byggede nye skoler der. Aaker Østre skole fik en tilbygning i 1900 og gjort 4-klasset. I 1877 byggedes Aaker Nordre Skole, en udvidelse i 1918 gjorde den 4-klasset.