Slusegård - vandmølle og ørredklækkeri - og arkæologiske udgravninger. Se mere HER

Slusegårds vandmølle og ørredklækkeri. Foto Niels-Holger Larsen 2007.

Slusegårds vandmølle ligger tæt ved udløbet af Øle å på Sydbornholm. Her er opdæmmet en mølledam, hvortil der foruden vandmøllen er tilsluttet et ørredhus. Til anlægget hører også et klækkehus til udklækning af ørredyngel og et kildehus over en kilde, som forsyner klækkehuset med rent vand.

Vandforsyningen til mølle og ørredhus fra dammen reguleres med stigborde, og til dammen er også tilsluttet andre stigborde til overløb.
Møllen er etableret i begyndelsen af 1800tallet, mens ørredhuset er opført i midten af 1800tallet af Slusegårdens ejer efter inspiration fra lignende franske anlæg.

Møllehuset er en stråtækt fire fag lang bindingsværksbygning, hvor møllehjulet sidder overdækket i det ene åbne yderfag. Vandhjulet trækker en enkelt kværn til maling af mel med direkte træk fra mølleakslens gravhjul.

Til gravhjulet kan også tilkobles en snorskive, som med et langt endeløst reb kunne trække en sav og hakkelsesmaskine oppe på gården.

Efter at have været i meget ringe forfatning tog den nye ejer fra 1949, Sv.Å. Christoffersen, i samarbejde med Nationalmuseet og Bornholms Museum, fat på en større istandsættelse af mølledam og bygninger i 1950erne og -60erne.

Vandmøllehjulet blev fornyet i 1989, og møllens kværn kan nu fungere.

Hele komplekset er unikt, og derfor både naturfredet og bygningsfredet med offentlig adgang.


Opmåling af åforløbet med stendæmning og sluse mod nord, fiskehus og mølle midt på arealet  og gammel bro og å mod syd.  Opmåling 1944 S. Cock-Clausen.

De bornholmske vandmøller

Der har i århundreder været mange vandmøller langs de bornholmske vandløb. Der er fundet ca. 175 vandmøllesteder, men de har ikke været der på samme tid.

Der fandtes tidligere en meget enkel form for vandmøller, de såkaldte "plaskemøller". De havde horisontalt hjul på en lodret aksel. Der findes en beskrivelse fra begyndelsen af 1800-tallet, men vi ved ikke helt, hvordan møllehusene så ud.

Plaskemøllerne er for længst gået af brug og afløst af de vandmøller, vi har bevaret i dag er med vertikalt hjul på en vandret aksel.

Der skelnes mellem underfaldshjul og overfaldshjul, afhængig af hvordan vandet ledes til møllen. Overfaldsmøller ligger gerne ved åer i kuperet terræn med stærkt fald, hvor vandet ledes til møllehjulets overside. De mest almindelige er underfaldsmøllerne, hvor vandstrømmen løber til undersiden af hjulet. Vandtilstrømningen kunne foregå ved opdæmning af mølledamme og stigborde for regulering af vandtilførslen til møllen; det gav en god stabil kørsel med møllen. Møllen kunne også placeres ved etablering af en møllerende; et ekstra løb på åen, hvor vandet kunne reguleres ved et stigbord og et omløb.

De små vandmøller ved gårdene var ikke ret effektive. Et gammel talemåde siger, at en bonde kunne smide en tønde korn på møllen, og gå på harejagt mens kornet blev malet.

Vandtilførslen var ustabil, afhængig af årstid, og vindmøllerne derfor en god afløser eller supplement til vandmøllerne.

Sogn: Pedersker
Adr.:  Strandvejen 10, 3720 Aakirkeby.
Ejer:. Preben Christoffersen, Slusegård
Opført:  Begyndelsen af 1800-tallet.
Type:  Underfaldsmølle med direkte træk til kværn.
Bevaring:  Fredet 1960.
Anvendelse:  Ikke i brug, men funktionsdygtig.
Tilgængelighed: Offentlig tilgængelig. Ikke åben.

Slusegårds Vandmølle med ørredklækkeriet til venstre.

Bornholms avis 31. maj 1893. Slusegård, om udsætning af lakseyngel.

Arkæologien ved Slusegård

Dronning Margrethe deltog som prinsesse – og ung arkæologistuderende på Århus Universitet – i to kampagner i professor Ole Klindt-Jensens udgravninger på Slusegård i Pedersker, 1962 og 1964.

Man ønskede at spore bebyggelsen i bronzealderen, men da man fandt en vidtstrakt gravplads fra ældre jernalder, kom udgravningen til at vare i seks år. Da var 6.000 m2 gravområde undersøgt i sammenlagt 41 måneder.

Prinsessen var med til at finde ”krigergrave”, hvoraf en, fra ca. år 100 e.Kr., er udstillet på Bornholms Museum.

Udgravningerne på Slusegård varede fra 1958-1964.

I 1976 udkom første bind af udgravningsresultatet: ”Slusegårdsgravpladsen” I, bind 2 kom i 1978. Efter Ole Klindt-Jensens død udkom bind 3 i 1991 og bind 4 i 1996. (Ole Klindt-Jensen døde 1980).




En krigergrav fra Slusegård.

Krigergraven (grav 520) fra Slusegård i Pedersker er fra ældre romersk jernalder (ca. 100 e. Kr.) og kan ses på Bornholms Museum.

I romersk jernalder anvendtes ligbrænding og jordfæste side om side. I denne periode var det almindeligt, at voksne mænd fik deres våben med i graven.

Den gravlagte har været ca. 40 år. Sværdet er en efterligning af et tveægget romersk kortsværd (gladius) og har ved hjælp af skedens bronzeringe været ophængt i et bandolér. Bæltespænder og lerkar, som også ses i graven på museet, er karakteristisk for ældre romersk jernalder.
En del af graven med det nederste af sværdet er forstyrret ved anlæggelsen af en yngre grav.

Prinsesse Margrethe på Slusegård, øverst fra 1962, nedenunder 1964.