Skolerne på Bornholm - uden for Rønne (Rønneskolerne er HER) Se undermenuerne.
Omtrent halvdelen af samtlige skolebilleder er fotograferet af Kaare Rasmussen, Gudhjem 1921-1928, derefter Rønne til 1970. En meget stor del af hans negativer er bevaret og mange findes på siderne om skolerne her - og flere andre steder. (Brug søgefeltet, skriv fx Kaare). Se siden om fotografen Kaare Rasmussen HER Forsiden på skolebogen herunder er selvfølgelig fotograferet af Kaare Rasmussen o. 1923.
|
Bornholms Historiske Samfunds årbog står i år i skolens tegn. Med et temabind, som fortæller om den bornholmske skoles historie fra 1700tallet til i dag. 17 forfattere har arbejdet ihærdigt på sagen i (mere end) et par år.
Årsskriftet er i år kvadratisk, rigt illustreret og på 336 sider. Forfatterne fortæller dels overordnet om øens skoler, dels om enkelte af de over 100 skoler, der i årenes løb har været på Bornholm. I bogens sidste del fortælles skolehistorie i klassebilleder gennem 100 år, ca. 1870-1970. Bornholms Historiske Samfunds medlemmer får bogen, men "årsskriftet" kan også købes i boghandelen (udsalgspris 300 kr). Forfatterne er: Erik A. Larsen, Jesper Vang Hansen, Finn Bræstrup Karlsen, Lilliane Højgaard Holm, Niels Nielsen (posthumt), Poul Harild (posthumt) & Erik Gornitzka, Jens Riis Jørgensen, Søren Lindgaard, Peter Tiemroth, Lars Seerup, Jørn Uffe Hansen, Ritt Bjerregaard, Kirsten Laurberg Lund, Jens Aagesen, Kenn Erik Bech og Ann Vibeke Knudsen. Historien fortælles i ord og ikke mindst i billeder, idet der er gjort en meget stor indsats for at samle, bestemme og sætte ord på et næsten uendeligt stort og hidtil mere eller mindre ukendt arkiv- og billedmateriale. Fortællinger og billeder supplerer og understøtter hinanden, således at historien også formidles visuelt. |
Skoler er først og fremmest til børn – og du vil finde billeder af børn på næsten hver anden side i bogen. Men skoler er også lærerne, de gode, dygtige lærere, der betød/betyder så meget, både for det enkelte barns udvikling som for det bornholmske samfunds fremgang. Derfor har vi valgt undertitlen ”Førstelærer Skovmand, frøken Myhre og alle de andre” (dygtige lærere på Bornholm). Bogen er dedikeret Bornholms mange fremragende lærere, hvoraf adskillige har efterladt sig et markant eftermæle.
Man kan sige, at arbejdet med skolehistorien var en pioneropgave. Det er meget begrænset, hvad der hidtil har været skrevet om skolerne på Bornholm. Det er en gave at få lov til at være først med behandlingen af et emne som de bornholmske skoler. Når man begynder på sådan en opgave ser det overkommeligt ud. Men det klassiske er jo, at jo mere man dykker ned i emnet, des mere stof dukker der op. Vi – forfatterne – har med begejstring måttet konstatere, at de offentlige og kommunale arkiver, aviserne, erindringerne (der er mange, specielt af lærere, de var jo gode til at skrive og formulere sig), fotosamlingerne osv. bugner af hidtil uopdaget materiale – her er i sandhed rigtig meget skolehistorie at arbejde med fremover. Desuden har vi begrænset os til ”Folkeskolen”, men der er jo mange andre skoler på Bornholm - og seminarier, ikke færre end tre, hvor man har uddannet og uddanner lærere til stor gavn for det bornholmske samfund. Så endnu et bind om den bornholmske skolehistorie er måske ikke utænkeligt om nogle år. Udgivelsen er støttet af Sparekassen Bornholms Fond og Dansk Lokalhistorisk Forening. Ann Vibeke Knudsen (redaktør på Bornholmske Samlinger). |
|
Bemærk: der er mange undergrupper: bl.a. om lovgivning, sognekort, seminarier, lærere, skolebilleder i 100 år, skolerne i byerne og i sognene.
Tre hovedafsnit: Folkeskolerne i byerne HER
Folkeskolerne på landet HER Love, lærere mv. HER Alle tre med mange underafsnit. Under hver skole finder du en mængde skoleklasse-billeder. Væsentlig kilde: Dansk Skolehistorie bd. 1-5, (bd. 5 udkommer 2015) hjemmesiden HER.
Læs også K. Thorsens artikel om den bornholmske almueskole i 400 år HER. Men læs den kildekritisk, han havde ikke mulighed for at gå til de kilder, vi har i dag, så bl.a. oplysningerne om Nexø Skole er ikke korrekte. |
SKOLEKRONOLOGI - også BORNHOLMSKE FORHOLD (under udarbejdelse) Årstal på de 22 første "faste" skoler (i 15 sogne og 7 byer, incl Gudhjem). Husk! Der har været "omgangsskoler" på Bornholm langt tilbage i tiden. Degnen rejste fra gård til gård og holdt skole for børn. Systemet var mere - og vel især mindre - velorganiseret. Velhavende forældre betalte selv for deres børns undervisning.
MANGLER pt: Bodilsker, Klemensker, Knudsker
1512 Første latinskole i Rønne, en bygning nord for kirken. Nedlagt under reformationen, i gang igen 1550.
1537 Kirkeordinansen foreskriver latinskoler i alle købstæder.
1616 Nexøboerne anmodede, i forbindelse med en visitats, om at måtte oprette egen latinskole. Den var oprettet inden 1621.
1721 De første rytterskoler oprettes. Der oprettes ikke rytterskoler på Bornholm.
1736 Reformationsjubilæet. Konfirmationen indføres - afgørende for motivering af indlæring, se mere HER.
1739 Forordning om undervisningspligt på landet. (Christian 6.s forordninger om skolehold på landet.)
1742 Nexø Borgerskole (Sandstensbygning fra 1789) (Latinskole i byen siden 1600tallet)
1743 Aakirkeby-Aaker. Der etableres skole i by og sogn. Første skole bygges 1847
1750 Svaneke Skole får kongelig bevilling 15. maj. Samme år ansatte man sin første skoleholder, Andreas Kreidal
1789-1814 Den første store skolekommission.
1789 Hasle Skole (ny (bindingsværks)skole i 1824)
1803 Præsten Elieser Gads skrift om skolerne på Bornholm udkommer.
1808 Rønne Borgerskole (Grundmur, bygget 1806, rummede de to første år krigsfanger) (Latinskole i byen siden 1500tallet)
1814 Anordninger om "Almueskolevæsenet paa Landet" og "Almueskolevæsenet i Kjøbstæderne". Frederik 6. forordning..
1817 Nylars Præsteseminarium etableres
1826 Østerlars Kirkeskole (indrettet i gammel degnegård). (Bindingsværk)
1826 Østermarie Kirkeskole. (Sand- og marksten)
1826 Ibsker Kirkeskole. (Sand- og marksten)
1827 Allinge-Sandvig Borgerskole grundlægges
1831 Rutsker Kirkeskole (indrettet i gammel degnegård). (Bindingsværk)
1836 Vestermarie Kirkeskole (Bindingsværk) Smørenge Skole (Bindingsværk).
1840 Bornholms Lærerforening etableres
1840 Rø Kirkeskole. (Bindingsværk)
1841 Olsker Kirkeskole. (Bindingsværk)
1844 Poulsker Kirkeskole. (Bindingsværk)
1845 Nyker Kirkeskole. (Grundmur)
1847 Nylars Kirkeskole. (Grundmur)
1850 Pedersker Kirkeskole. (Grundmur)
1855 Forældre får ret til at oprette private børneskoler uden forudgående godkendelse.
(Grundtvigiansk friskole i Bodilsker oprettet i 1890, religiøse skoler i Bodilsker 1894 og i Østermarie 1888.)
1858 Gudhjem Skole (Grundmur)
1867 Lærerinder får adgang til lærerembeder — dog til reduceret løn.
1874 Danmarks Lærerforening stiftes.
1881 Præliminæreksamen oprettes.
1896 Nexø Seminarium oprettes. Nedlægges i 1918.
1903 Mellemskolen, den etårige realklasse og gymnasiet indføres; nysproglig linje oprettes; piger får adgang til gymnasiet.
1919-1923 Den anden store skolekommission.
1933 Det gejstlige tilsyn med folkeskolen ophæves. Mulighed for dannelse af forældreråd i folkeskolen.
1935 De første amtsskolekonsulenter udnævnes. På Bornholm O.A. Nielsen.
1937 Ny folkeskolelov; deling af mellemskolen i en eksamensafdeling og en eksamensfri afdeling; mulighed for specialundervisning.
1940 Pedersker udvidelse og Centralskole
1950 Mulighed for forsøgsundervisning i folkeskoleloven.
1954 Aaker Centralskole indvies
1956 Østermarie Centralskole indvies
1957 Allinge Centralskole indvies
1957 Åvangsskolen indvies
1958 Folkeskolelov ophæver det landsbyordnede skolevæsen; almen og en boglig linje i 6.-7. og real i 8.-10. klassetrin.
1959 Klemensker centralskole indvies
1959 Bodilsker Centralskole indvies
1959 Knudsker ny Skole indvies
1960 Nexø Skole på Kong Gustavsvej indvies
1960 Nyker Skole, større udbygning
1960-1961 1958-lovenes forslag til læseplaner udgives i "Den blå betænkning" for folkeskolen.
1961 Rutsker Centralskole
1961 Rø Skole, ny
1962 Poulsker Centralskole
1964 Vestermarie Centralskole
1967 Forbud mod korporlig afstraffelse i skolen - dermed også spanskrøret.
1968 Østerlars udvidelse og Centralskole
1969 Søndermarkskolen i Knudsker indvies. Del af Rønne efter kommunesammenlægningen i 1970.
1969-1970 Femdagesugen indføres.
1970 Østre Skole stor udbygning
1970-1974 Indførelse af skolenævn ved alle folkeskoler.
1972 Undervisningspligten udvides fra 7 til 9 år.
1975 Ny folkeskolelov; kursusdelt 8.-10. klasse erstatter realafdelingen.
MANGLER pt: Bodilsker, Klemensker, Knudsker
1512 Første latinskole i Rønne, en bygning nord for kirken. Nedlagt under reformationen, i gang igen 1550.
1537 Kirkeordinansen foreskriver latinskoler i alle købstæder.
1616 Nexøboerne anmodede, i forbindelse med en visitats, om at måtte oprette egen latinskole. Den var oprettet inden 1621.
1721 De første rytterskoler oprettes. Der oprettes ikke rytterskoler på Bornholm.
1736 Reformationsjubilæet. Konfirmationen indføres - afgørende for motivering af indlæring, se mere HER.
1739 Forordning om undervisningspligt på landet. (Christian 6.s forordninger om skolehold på landet.)
1742 Nexø Borgerskole (Sandstensbygning fra 1789) (Latinskole i byen siden 1600tallet)
1743 Aakirkeby-Aaker. Der etableres skole i by og sogn. Første skole bygges 1847
1750 Svaneke Skole får kongelig bevilling 15. maj. Samme år ansatte man sin første skoleholder, Andreas Kreidal
1789-1814 Den første store skolekommission.
1789 Hasle Skole (ny (bindingsværks)skole i 1824)
1803 Præsten Elieser Gads skrift om skolerne på Bornholm udkommer.
1808 Rønne Borgerskole (Grundmur, bygget 1806, rummede de to første år krigsfanger) (Latinskole i byen siden 1500tallet)
1814 Anordninger om "Almueskolevæsenet paa Landet" og "Almueskolevæsenet i Kjøbstæderne". Frederik 6. forordning..
1817 Nylars Præsteseminarium etableres
1826 Østerlars Kirkeskole (indrettet i gammel degnegård). (Bindingsværk)
1826 Østermarie Kirkeskole. (Sand- og marksten)
1826 Ibsker Kirkeskole. (Sand- og marksten)
1827 Allinge-Sandvig Borgerskole grundlægges
1831 Rutsker Kirkeskole (indrettet i gammel degnegård). (Bindingsværk)
1836 Vestermarie Kirkeskole (Bindingsværk) Smørenge Skole (Bindingsværk).
1840 Bornholms Lærerforening etableres
1840 Rø Kirkeskole. (Bindingsværk)
1841 Olsker Kirkeskole. (Bindingsværk)
1844 Poulsker Kirkeskole. (Bindingsværk)
1845 Nyker Kirkeskole. (Grundmur)
1847 Nylars Kirkeskole. (Grundmur)
1850 Pedersker Kirkeskole. (Grundmur)
1855 Forældre får ret til at oprette private børneskoler uden forudgående godkendelse.
(Grundtvigiansk friskole i Bodilsker oprettet i 1890, religiøse skoler i Bodilsker 1894 og i Østermarie 1888.)
1858 Gudhjem Skole (Grundmur)
1867 Lærerinder får adgang til lærerembeder — dog til reduceret løn.
1874 Danmarks Lærerforening stiftes.
1881 Præliminæreksamen oprettes.
1896 Nexø Seminarium oprettes. Nedlægges i 1918.
1903 Mellemskolen, den etårige realklasse og gymnasiet indføres; nysproglig linje oprettes; piger får adgang til gymnasiet.
1919-1923 Den anden store skolekommission.
1933 Det gejstlige tilsyn med folkeskolen ophæves. Mulighed for dannelse af forældreråd i folkeskolen.
1935 De første amtsskolekonsulenter udnævnes. På Bornholm O.A. Nielsen.
1937 Ny folkeskolelov; deling af mellemskolen i en eksamensafdeling og en eksamensfri afdeling; mulighed for specialundervisning.
1940 Pedersker udvidelse og Centralskole
1950 Mulighed for forsøgsundervisning i folkeskoleloven.
1954 Aaker Centralskole indvies
1956 Østermarie Centralskole indvies
1957 Allinge Centralskole indvies
1957 Åvangsskolen indvies
1958 Folkeskolelov ophæver det landsbyordnede skolevæsen; almen og en boglig linje i 6.-7. og real i 8.-10. klassetrin.
1959 Klemensker centralskole indvies
1959 Bodilsker Centralskole indvies
1959 Knudsker ny Skole indvies
1960 Nexø Skole på Kong Gustavsvej indvies
1960 Nyker Skole, større udbygning
1960-1961 1958-lovenes forslag til læseplaner udgives i "Den blå betænkning" for folkeskolen.
1961 Rutsker Centralskole
1961 Rø Skole, ny
1962 Poulsker Centralskole
1964 Vestermarie Centralskole
1967 Forbud mod korporlig afstraffelse i skolen - dermed også spanskrøret.
1968 Østerlars udvidelse og Centralskole
1969 Søndermarkskolen i Knudsker indvies. Del af Rønne efter kommunesammenlægningen i 1970.
1969-1970 Femdagesugen indføres.
1970 Østre Skole stor udbygning
1970-1974 Indførelse af skolenævn ved alle folkeskoler.
1972 Undervisningspligten udvides fra 7 til 9 år.
1975 Ny folkeskolelov; kursusdelt 8.-10. klasse erstatter realafdelingen.
BEMÆRK. Min kilde til skolehistorien generelt er det nye værk: Dansk Skolehistorie 1-5, udgivet af Aarhus Universitetsforlag 2013-2015. Lokal kilde: (eneste oversigtlige kilde til øens skolehistorie). "Bornholmernes Land, Øen i øst", bd. 2 s. 227ff.
|
Skolelærernes "Reguleringssummer" i 1887. Giver et overblik over antallet af lærerstillinger i det offentlige skolevæsen på Bornholm. Det er skolekommissionens formand, provst Sodemann fra Klemensker, der har godkendt.
|
En reguleringssum er ikke et udtryk for det beløb, lærerne fik udbetalt. Det er en vurdering og sammentælling af de værdier, en lærerlønning bestod af, dvs. fri bolig og brændsel, have, evt. jord, skolepenge fra kirken mv. - og endelig et fast beløb i penge. BØA.
|
Oversigt over landskolerne på Bornholm 1933 - husk Skole og Stat 1933 HER
|
Fra "Kulturhistoriske interesseområder, Bornholms Amt 1983".
Den beskedne undervisning, der fandt sted i 1600 og 1700tallet udførtes af degnene hjemme hos borgere og bønder. I sidste halvdel af 1700tallet oprettedes skoler i de fleste bornholmske byer. Undervisningen på landet reformeredes først i 1814, da der kom en skolelov med krav om undervisning af alle. Dette medførte et storstilet skolebyggeri. De første sogneskoler opførtes i 1825 og 1826 i Østermarie og Ibsker. I 1862 stod der skoler i alle sogne. I de fleste sogne opførtes skolebygningerne i nærheden af kirke og degnegård. |
Kun sogne som Vestermarie og Klemensker havde, på grund af deres store udstrækning, mere end én skole. Bygningerne opførtes almindeligvis i solidt bindingsværk som skolen i Rø fra 1840. Skolerne i Østermarie og Ibsker opmuredes dog i sandsten. I 1800årenes sidste årtier byggedes en del grundmurede skolebygninger i sognene, næsten alle karakteriseret ved de rødflammede sten og de store, opsprossede vinduer. Omkring 1910 opførtes i flere af øens sogne hovedskoler, de såkaldte kirkeskoler, ikke sjældent fornemme og markante bygninger som dem i Poulsker og Østermarie.
(I 1950-1960erne byggedes centralskoler - og de gamle skolebygninger gik ud af drift). |
Herunder ses samtlige bornholmske skoler by for by og sogn for sogn med adresser og matrikelnumre. (Under udarbejdelse)
Se Kulturstyrelsens oversigt over skolebygninger i Danmark HER. Se også Skole og Stat (bornholmske skolelærere 1930erne) HER
Har DU kommentarer, så kontakt os HER.
Se Kulturstyrelsens oversigt over skolebygninger i Danmark HER. Se også Skole og Stat (bornholmske skolelærere 1930erne) HER
Har DU kommentarer, så kontakt os HER.
|
BYERNE
Allinge-Sandvig 1. Allinge ældste skole, opført (?), Kirkepladsen 2, nedrevet o. 1890 iforbm. byggeriet af ny skole. 2. Allinge Borgerskole (1890-1957), Kirkepladsen 2, 3770 Allinge, matr.96a. 3. Sandvig ældste Borgerskole (1855-1893ff), Hammershusvej 15, 3770 Allinge. matr. 63. matr. 63.4. Sandvig Borgerskole (1893-1957), Hammershusvej 17, 3770 Allinge, matr. 62d. 5. Allinge-Sandvig ny Borgerskole, (1957ff.), "Kongeskærskolen", Strandvejen 14, 3770 Allinge, matr. matr. 368a. Christiansø 1. Skole, 3760 Gudhjem - indrettet i den gamle præstegård. Rønne 1. Latinskolen, 1516 - midler fra salg af ejendommen til Borgerskolen. 2. Borgerskolen, 1806 3. Vestre Skole 4. Kommuneskolen (Rønne Østre Skole) 5. Aavangskolen Gudhjem 1. Gudhjem Hovedskole 2. Gudhjem Forskole Hasle 1. Hasle gamle skole 2. Hasle ældre skole 3. Hasle Skole Nexø 1. Nexø gamle skole 2. Nexø Borgerskole 3. Skolen på Kong Gustavsvej Svaneke 1. Svaneke Borgerskole 2. Svaneke Skole Aakirkeby (se også Aaker) 1. Aaker Kirkeskole, matr. 71, Jernbanegade 1, Aakirkeby 2. Aakirkeby Borgerskole, matr. 190a, Østergade 13, 3720 Aakirkeby 3. Aaker ny Kirkeskole, matr. 6a, Ravnsgade 5, 3720 Aakirkeby 4. Aaker Centralskole, 3 dt mfl., Hans Rømersvej 27, 3720 Aakirkeby SOGNENE Bodilsker 1. Skole på Degnegård, Bodilsker, 1820-1862. Rønnevej 48, matr. 4a 2. Bodilsker Nordre Skole, 1862-1970, Plantagevej 1, matr. 4b 3. Bodilsker Søndre Skole, 1862-1959, Stensebyvej 16, forskole Stensebyvej 14,1907-1970. Matr. 33f og 33c 4. Grundtvigiansk friskole, kommunal forskole 1889-1959, Hønselundsvejen 1, matr. 3t mfl. 5. Friskolen på Søndre Missionshus, 1894-1954, Stensebyvej 32, matr. 401. 6. Bodilsker Centralskole, 1959-2011, Pederskervejen 11, matr. 421, Ibsker 1. Ibsker gl. skole 2. Ibsker Nordre Skole 2. Ibsker Søndre Skole 3. Listed Skole 4. Aarsdale gl. skole Skole 5. Aarsdale Skole Klemensker 1. Degneskolen, Bedegadevej 7. Matr. 5a. Ca. 1820 (?)-1915 (?) 2. Klemensker Søndre Skole, Centralvej 6. Kl. Matr. 6a. 1850-1927 3. Klemens Nordre Skole, Bolbyvej 2., Kl. Matr. 78b. 1858-1959 4. Klemens Vestre Skole, Duebjergvej 1, Hasle. Matr. 6b. 1858-1959 5. Klemensker Kirkeskole, Industrivej 6, Kl. Matr. 4f. 1915-1959 6. Klemensker Søndre Skole, Aarsballevej 27, Kl. Matr. 41k. 1927-1959 7. Klemensker Forskole, (Årsballe Skole) Køllergårdsvej 2, Kl. Matr. 43e. Årstal? -1959 (?) 8. Klemensker Centralskole, Sct. Klemensgade 26, Kl. Matr. 4l. 1959-2011 Knudsker 1. Degneskole, syd for Knudsker Skole. (Senere fattighus). (Nu stenbrud) 2. Knudsker (gamle) Skole, Snorrebakken 54, Rønne. Matr. 1u. 1845-1959. 3. Knudsker (ny) Skole, Snorrebakken 66, Rønne. Matr. 1t 1959-1991. 4. Søndermarkskolen, Smedeløkken 5, Rønne. Matr. 21dæ m.fl. 1970-? Nyker 1. Degneskole 1839-1845, matr. 5 2. Nyker Kirkeskole, 1845, Nyker Hovedgade 5, matr. 5a, nedlagt 2005. 3. Nyker Østre Forskole, Skolevej 3, matr. 3r (udstykket af Vellensgårds jorder) opført 1901, nedlagt ? 4. Nyker Vestre Forskole, Aaby Skole, 1901, Aabyvej 8, matr. 29c. 5. Nyker Skole, centralskole, den gamle skole udvidet og gjort til centralskole i 19?? Nylars 1. Nylars Kirkeskole, Dyrendalsvej 5, Rønne. 3az, 1847-? 2. Degneskole i Arnager, ? - 1888 3. Nylars Søndre Skole, Søndre Landevej 11, 1888-? Olsker 1. Olsker gl. Kirkeskole, matr. 3b, Lindegårdsvej 2, 3770 Allinge. 2. Olsker Kirkeskole, (1910-matr. 37k, Rønnevej 62, 3770 Allinge Opført 1910 3. Tejn Skole, Havnebakken 27, Tejn, matr. 31aæ, 3770 Allinge Opført 1891 4. Tejn Forskole, Kidegårdsvej 2, matr. 28h, 3770 Allinge Opført 1929 5. Olsker Centralskole, Kildegårdsvej 19, matr. 28f, 3770 Allinge |
Pedersker
1. Pedersker Kirkeskole, matr. 3k, Pederskervejen 75, 3720 Aakirkeby Opført 1850 2. Pedersker Nordre Forskole, matr. 30f, Ølenevejen 71, 3720 Aakirkeby Opført 1891 3. Pedersker Søndre Forskole, matr. 39c, Strandvejen 2, 3720 Aakirkeby Opført 1896 4. Pedersker Centralskole, matr. 3k, Pederskervejen 75, 3720 Aakirkeby Opført 1940 Poulsker 1. Poulsker gl. Kirkeskole (1844-1910), Bækkedalsvej 2, 3730 Nexø, matr. 2b. 2. Poulsker Vestre Skole (1910-1962), Bækkedalsvej 9 og 11, 3730 Nexø, matr. 53k. 3. Poulsker Østre Skole (1881-1962), Dueoddevej 2, Snogebæk, 3730 Nexø, matr. 19o. 4. Poulsker Centralskole (1962-1991), Poulskervej 14, 3730 Nexø, matr. 12k. Rutsker 1. Rutsker gl. Kirkeskole (1831-1900). Knarregårdsvej 2, 3790 Hasle, matr. 2a. 2. Rutsker Kirkeskole, Søndre Skole (1900-1963?). Kirkebyen 33, 3790 Hasle, matr. 1u. 3. Rutsker Nordre Skole (1862-1963?) Borrelyngsvej 29, 3790 Hasle, matr. 12c. 4. Rutsker Centralskole (1961-1990) Kirkevej 6, 3790 Hasle, matr. 26f. Rø 1. Rø Skole (1840- Røvej 38, matr. 11ai, 3760 Gudhjem Opført 1840 og nye bygninger 1927 2. Rø Centralskole, Rø Skolevej 8, matr. 9f, 3760 Gudhjem. Opført ? Vestermarie 1. Offentlig skole fra 1786, sognepræst Oluf Borreby fik bygget en skole på en lynglod på Statens Udmark. 2. Vestermarie Kirkeskole, 1836, ny længe 1902, nedlagt 1964. Vestermarievej 26-28, 3700 Rønne, matr. 3c. 3. Smørenge Skole, 1836, nedlagt 1916. Smørengevej 2, 3720 Aakirkeby 4. Smørenge Skole, 1916, nedlagt 1964. Springbakkevejen 1, 3720 Aakirkeby, matr. 18x 5. Sose Skole, 1880, nedlagt 1964. Engegårdsvejen 4, 3720 Aakirkeby, matr. 30e 6.Tingsted Skole, 1872, ny skolebygning 1902. Tingstedvejen 4-6, 3720 Aakirkeby, matr. 66g mfl. 7. Vestermarie Centralskole, 1964-2015. Østerlars 1. Østerlars Kirkeskole, 1826-1908, Vietsvej 23, 3760 Gudhjem, matr. 4a Indrettet i gammel degnegård. 2. Østerlars Kirkeskole (Hovedskole), 1908-1968, Stavsdalsvej 30, matr. 97c mfl. 3. Østerlars Nordre Skole, 1865-1968, Gudhjemvej 56, matr. 30 mfl. 4. Østerlars Vestre Skole, 1853-1968, Stavsdalsvej 25, matr. 40r 5. Gamlevælde Skole (Højagre Skole), 1902-1968, Gamlevældevej 25, matr. 14c. 6. Østerlars Centralskole, (udbygning af Hovedskolen) 1968-2015. Stavsdalsvej 30, matr. 97c mfl. Østermarie 1. "Degnaskolen", samme matrikel som Kirkeskolen. 2. Østermarie gl. Kirkeskole, 1826-1908, Kirkeskolevej 6, matr. 5a 3. Østermarie Nordre Skole, 1850+1882+1907-1968, Kirkebyvej 33, matr. 111a. 3. Østermarie Østre Skole, 1857-1956, Louisenslundvej 5, matr. 218a, 4. Åløse Forskole, 1880-1908, Savmøllevej 5, matr. 211 bab 5. Dalslunde Forskole, 1880-1908, Aspevej 19, matr. 45i 6. Østermarie ny Kirkeskole, 1908-1966, Almindingsvej 31, 211eq 7. Gadeby Skole, 1908-1956, Myregårdsvej 10, matr. 67d 8. Østermarie Centralskole, 1956-2011, Almindingsvej 23, 98u mfl. 9. (Luthersk Missionsforenings friskole), 1888-? Aaker 1. Aaker Kirke/Degneskole, (1743-1760) (fælles m. Aakirkeby). Brændt Aaker Kirke/Degneskole, (1782-1835) Aaker Kirkeskole, (1836-1880), Jernbanegade 1, Aakirkeby, matr. 71 mfl. 2. Aaker Kirkeskole, (1910-1954), Ravnsgade 9, matr. 6a. 3. Aaker Søndre Skole, (1849-1954), Limensgade 31, Aakirkeby. matr. 6b mfl. 4. Aaker Østre Skole, (1849-1954), Hegnedevejen 3, matr. 80g, Aakirkeby, 5. Aaker Nordre Skole, (1877-1954), Almindingsvej 18, Aakirkeby, matr. 67n mfl. 6. Grødby Skole, (1891-1954), Grammegårdsvej 14 & 16, Aakirkeby, matr. 29 e,1, 7. Aaker Skole. |
Centralskolerne, kronologi
|
Centralskolerne på - landet – Bornholm. Efter opførelsesåret.
Pedersker 1940-2004, tegnet af Paul Tybjerg Aaker 1954-fungerer stadig, tegnet af G. Kjølby & Kresten Fink Østermarie 1955-2010, tegnet af Carl H. Nimb. Olsker 1958-2004, tegnet af? Klemensker 1959-2011, tegnet af Finn Monies Bodilsker 1959-2011, tegnet af Holger Pinds tegnestue Knudsker 1959-1991, tegnet af Arne K. Berg Nyker 1960-2004, tegnet af? Rutsker 1961-1991, tegnet af Dyck Madsen & Zander Olsen Rø 1961-1991, tegnet af Gustav Kjølby & Kresten Fink Poulsker 1962-1991, tegnet af Holger Pinds tegnestue Vestermarie 1964-2015, tegnet af G. Kjølby & Kresten Fink Østerlars 1968-2015, tegnet af Jørn Klindt Jensen |
Centralskolerne på - landet – Bornholm. Efter nedlæggelsesåret.
Knudsker 1959-1991, tegnet af Arne K. Berg Poulsker 1962-1991, tegnet af Holger Pinds tegnestue? Rutsker 1961-1991, tegnet af Dyck Madsen & Zander Olsen Rø 1961-1991, tegnet af Gustav Kjølby & Kresten Fink Nyker 1960-2004, tegnet af? Olsker 1958-2004, tegnet af? Pedersker 1940-2004, tegnet af Paul Tybjerg Østermarie 1955-2010, tegnet af Carl H. Nimb. Bodilsker 1959-2011, tegnet af Holger Pinds tegnestue Klemensker 1959-2011, tegnet af Finn Monies Vestermarie 1964-2015, tegnet af G. Kjølby & Kresten Fink Østerlars 1968-2015, tegnet af Jørn Klindt Jensen Aaker 1954-fungerer stadig, tegnet af G. Kjølby & Kresten Fink Søndermarkskolen blev opført i Knudsker Sogn, men vi regner den for en byskole. Ibsker havde skoleforbund med Svaneke, Nylars med Vestermarie - for der er jo 15 sogne. |
|
Nogle private skoler:
Bodilsker Friskole Knudsker Sanatorieskole Nexø Private skole (realskole) Rønne Forberedelsesskole |
Rønne private pigeskole
Rønne Privatskole Rønne Skt. Anna kat. skole Østermarie Friskole Aakirkeby private realskole Aakirkeby, Skt. Hedvigs kat. skole |
Ukendt bornholmsk skole. Foto formentlig C. Christensen (ukendt fotograf). Et af de ældste skolebilleder fra Bornholm. Se flere HER.
Man kan finde billeder og lidt om skolerne på Øen:
Allinge-Sandvig. I nord er der både hjemmeside og facebookgruppe: www.allinge-sandvig-byforening.dk
Gudhjem Lokalarkiv har lagt en del billeder ud på: www.gudhjemarkiv.dk
Hasle har en facebookgruppe de kalder ”Hâsle Lokâl Historie”.
Klemensker Lokalarkiv har mange skolebilleder på: www.klem-lokalarkiv.dk
Nexø: www.nexoemuseum.dk, www.nexoemusem.com
Rønne Byforening har hjemmesiden Rønne byarkiv, med et væld af billeder fra byens skoler HER
Svaneke Byforening har billeder både på hjemmeside og facebook: www.svanekesvenner.dk
Tjen har en facebook-gruppe
Aakirkeby: www.aakirkeby-lokalarkiv.dk
Allinge-Sandvig. I nord er der både hjemmeside og facebookgruppe: www.allinge-sandvig-byforening.dk
Gudhjem Lokalarkiv har lagt en del billeder ud på: www.gudhjemarkiv.dk
Hasle har en facebookgruppe de kalder ”Hâsle Lokâl Historie”.
Klemensker Lokalarkiv har mange skolebilleder på: www.klem-lokalarkiv.dk
Nexø: www.nexoemuseum.dk, www.nexoemusem.com
Rønne Byforening har hjemmesiden Rønne byarkiv, med et væld af billeder fra byens skoler HER
Svaneke Byforening har billeder både på hjemmeside og facebook: www.svanekesvenner.dk
Tjen har en facebook-gruppe
Aakirkeby: www.aakirkeby-lokalarkiv.dk
Tekst om skolerne fra Kulturmiljøatlas (Redigeret/rettet avk)
|
Kort efter Reformationens gennemførelse i 1536 blev det bestemt, at alle børn i Danmark skulle gå i skole. Formålet var at give børnene et indgående kendskab til Luthers lære. Det kunne de ikke helt leve op til på Bornholm, i hvert fald ikke på landet. I 1621 fandt biskop Mathias Jensen derfor anledning til at kalde alle øens degne sammen for at fortælle dem, at han havde til hensigt at afskedige dem alle, hvis de ikke straks underviste børnene bedre.
Det var degnene, altså præstens medhjælpere, som skulle undervise børnene på landet. Som regel foregik det sådan, at degnen klemtede en snes gange ekstra med kirkeklokken, når han havde ringet første gang. Så skyndte sognets børn sig til kirke og satte sig i de øverste stole, hvorefter degnen læste og forklarede dem et stykke af Luthers katekismus. I vinterhalvåret, fra Mikkelsdag (29. september) til påske, drog degnene ud på gårdene for at undervise. Undervisningen måtte højst vare tre timer per dag. Der blev nemlig taget vidtgående hensyn til, at børnene også skulle deltage i det daglige arbejde. Men i 1621 skældte biskoppen altså ud, og det har han nok ikke gjort uden grund. Hans utilfredshed gjaldt altså ikke undervisningen i byernes skoler, her gik det langt bedre. I hvert fald for de børn som gik i skole. Fra 1500tallet kendes Rønne Lærde Skole (gymnasiet), og der blev også undervist i Nexø på dette tidspunkt. Nexø Latinskole blev oprettet i 1616, i Svaneke blev der fra 1750 undervist i rådsstuen, og Aakirkeby fik skole i 1757, i Hasle kom der skole i 1790. I 1814 fik Danmark en ny skolelov. Nu fik undervisningen et bredere sigte, og mange steder tog gods-ejerne initiativ til oprettelse af egentlige skoler. Men på Bornholm gik det trægt. Dels var der ingen gods-ejere med det nødvendige initiativ og den nødvendige kapital, dels lå gårdene spredt, og det var dyrt at bygge skole og ansætte en lærer. Pastor Elieser Gad i Rø var en af de få fremsynede bornholmere. Han havde øje for degneundervisningens svage sider. De fleste degne var efter hans opfattelse 'forulykkede personer', der havde tumlet rundt i den store verden og mistet den smule formue, de måske havde haft, og deres moral! Pastor Gad foreslog derfor, at Bornholm blev inddelt i 20 skole-distrikter med en skole og to lærere i hvert distrikt. Han var overbevist om, at reformerne ville medføre, at Bornholm ville blive ' ... en af de mest oplyste, en af de lykkeligste Provinser i Europa'. Der rejste sig en storm af protester mod forslaget. Præsten i Aaker betegnede idéerne som et anslag mod den bornholmske folkekarakter. Oven på den skuffelse forlod pastor Gad øen. I 1817 lykkedes det at få startet et såkaldt præsteseminarium i Nylars. Det var for indfødte bornholmere, de kendte nemlig indbyggerne og de vilkår, som de levede under. En løjtnant, en fisker og en skrædder blev de første seminarister. I Rønne havde man i 1806 oprettet en borgerskole, som - i modsætning til latinskolen - ikke sigtede mod at gøre børnene egnede til en karriere som embedsmænd, men som derimod søgte at lære dem at læse og skrive, så de kunne blive gode samfundsborgere. Den forståelse nød dog ikke tilslutning overalt på øen. Mange skoler blev oprettet på trods af bornholmernes ønsker, men altså i respekt for skoleloven. De første skoler efter loven blev bygget i 1820erne, de sidste 40 år senere. Østermarie Friskole blev opført af Luthersk Missionsforening i 1888. Først i 1900årene startede en katolsk skole i Rønne. Opbygningen af et undervisningsvæsen har naturligt sat sig synlige spor i det bornholmske landskab. Mange af de gamle skolebygninger eksisterer stadig, omend de bruges til andre formål. Det er et karakteristisk træk ved de bornholmske skoler uden for byerne, at de - som Pedersker skole - ofte ligger for sig selv, nærmest på den bare mark. De gamle skoler i det åbne land er opført som små længebygninger. |
PS. kortet findes pt. kun i beskeden opløsning.
I byerne havde skolebygningerne en anden karakter. Her tjente det ydre til at understrege lærdommens bygninger som højborge. Centralskolerne på landet har et ydre, som kan minde om det samme formål, men her skabes udtrykket snarere i kraft af de ret store bygningsvolumener.
Bornholms kendte arkitekt, Mathias Bidstrup, tegnede ialt 25 skoler på øen, bl. a. Allinge skole i 1890. Poulsker kirkeskole fra 1911 kan nævnes som eksempel på skolebyggeri på landet efter 1900. Undervisningslokalerne lå i bygningens midte, og i hver ende var der boliger til henholdsvis læreren og lærerinden. Lignende skoler blev opført i Østerlars, Østermarie, Aaker og Olsker. Skolen i Rø (1840) er typisk for de ældste skoler, som ofte blev bygget i solidt bindingsværk. Men der er også eksempler på, at nogle af de gamle skoler blev bygget i mur, for eksempel Østermarie og Ibsker. Skolerne fra sidst i 1800-tallet var for det meste grundmurede og karakteriseredes af store, opsprossede vinduer. I begyndelsen af 1800-tallet blev der i flere af øens sogne bygget hovedskoler, de såkaldte kirke-skoler. Måske en forløber for den senere centralskole. Flere af disse bygninger var fornemme og markerede sig i omgivelserne, se for eksempel skolerne i Poulsker og Østerlars. Pedersker skole blev opført i 1937. Det var Bornholms første centralskole. De følgende årtier kom til at stå i disse skolers tegn. Kommune efter kommune indså, at et moderne skolevæsen med tidssvarende undervisning krævede større enheder, men naturligvis skete den udvikling ikke uden sværdslag. Østerlars Friskole blev for eksempel oprettet af forældre, som var utilfredse med, at deres børn skulle flytte til en centralskole. Kun tiden kan vise, hvordan skolevæsenet på Bornholm udvikler sig. I dag præges perspektiverne af faldende børnetal, og skolestrukturen vil sandsynligvis blive brudt op på ny. |
Centralskolerne på Bornholm
|
En centralskole er en hovedskole på landet med elever fra flere skoledistrikter.
Centralskolen er et udtryk for den modernisering af landkommunernes skolevæsen, der blev igangsat med Folkeskoleloven af 1937, men pga. krigen først tog fart i slutningen af 1950'erne. I konsekvens af 1958-lovens ophævelse af det landsbyordnede skolevæsen gav et omfattende skolebyggeri mulighed for at ligestille skolegang i by og på land. Centralskolerne, der havde fuld årgangsdeling og et antal lærere, som tilsammen kunne dække folkeskolens fagkreds, var udstyret med faglokaler, samlingssal og som regel også med veludbyggede idrætsfaciliteter. Centralskolen var tillige et udslag af myndighedernes ønske om en mere styrbar uddannelsesøkonomi, og frem til 1970'erne medførte centraliseringen nedlæggelse af næsten 2000 små landsbyskoler. Kilde: Den store danske på nettet. |
Pedersker Centralskole - den første på Bornholm, se mere HER
|