Tømrer
Aakirkeby Borgerskole, "Kubikken" opført 1897. Tagkonstruktionen.
Tagkonstruktion til ny skolebygning i Østergade, Aakirkeby (Borgerskolen). Billedet er fra tømmerpladsen på Smedegades forlængelse. I 1897 opførtes den markante nye skolebygning kaldet "Kubikken" af bygmester Hans Chr. Jensen, tegnet af Ludvig Andreasen.
Vi efterlyste dette billedes "indhold" med følgende tekst: En tagkonstruktion, en bygmester, ti håndværkere og tre små drenge. Præcis denne begivenhed har man ment skulle fejres, for man har bestilt en fotograf til at forevige øjeblikket. Man er ved at have en lav, helvalmet tagkonstruktion færdig - om ikke så lang tid skal den lægges på plads. Det må være bygmesteren eller arkitekten (Ludvig Andreasen), man ser i forgrunden, han står med en rulle tegninger i hånden og signalerer, at dette er hans byggeri. Ti mand kan man tælle på arbejdet. Det er meget efter vor tids målestok. De tre små drenge løber sikkert rundt og leger på pladsen, de har måske fædre på byggeriet, så de har fået lov til at komme med på billedet. |
Hvem bygmesteren er og hvor dette foregår er oplysninger, der synes at være forsvundet i historiens tåger, som det så ofte er tilfældet med gamle billeder. Det er ekstra - med gode oplysninger. ærgerligt i dette tilfælde, for det er sjældent at have foreviget et byggeri på denne måde og have samlet så mange mennesker på en konkret opgave. ( Heldigvis viste det sig, at billedet hang magen til i Aakirkeby Byarkivs samling.)
Det ville have været fantastisk, hvis man kunne trykke på knappen og lade ”filmen” rulle, se konstruktionen blive gjort færdig og ikke mindst se hvordan man med lodder, trisser og hejseværker har fået taget lagt på plads oven på den bygning, den er beregnet til. Også fotografen er forsvundet i tågen, han har ikke signeret dette fine billede, som er en kontaktkopi af en stor glasplade, 21,5 x 15,5,cm, monteret i en trykt ramme på fotokarton. Desværre er fotografiets overflade, emulsionen sart - men med digital teknik gemmes billedet for eftertiden. Den måde fotografiet forvitrer på kunne pege på, at det er et fotografi af Soltau Sivertsen, Hasle. |