Skolelovgivning - protokoller for Skolekommissionerne

Tilbage til hovedsiden HER.

De mænd, der havde været aktive omkring bondereformerne, så at det var helt nødvendigt med en forbedret undervisning af landalmuen. Derfor blev der - i 1789 - midt i arbejdet med de store landboreformer nedsat  yderligere en kommission, der skulle arbejde for en reform af skolen på landet. Den Store Skolekommission, som den blev kaldt,  kom til at sidde i 25 år og sluttede med Skoleloven af 1814. Denne lov udkom i to udgaver: Anordning for Almue-skolevæsenet i Kjøbstæderne og Anordning for Almueskolevæsenet paa Landet.
 

Skolelovgivning (Årstal?). Forside og bagside - med register. Hæftet - der mangler sit omslag, er i Bornholms Ø-arkiv, indkommet fra Aakirkeby Lokalarkiv (2013-21). Det stammer formentlig fra kommunens lovmateriale (hvoraf findes mere i samlingen).

Landsbyskoleloven (Anordning for almueskolevæsenet på landet i Danmark af 29. juli 1814).
Uddrag fra Aksel H. Nellemann: Den danske skoles historie.

Landsbyskoleloven beordrede, at landet skulle inddeles i skoledistrikter, så børnenes vej fra hjem til skole blev højst ¼ mil. Hvor børnetallet i en skole ville blive uforholdsmæssigt stort, skulle der anlægges en hjælpeskole, i hvilken børnene i nederste klasse kunne undervises. I sogne med særlig spredt bebyggelse kunne omgangsskolehold tillades, dog måtte samme lærer kun undervise i to eller højst tre skoledistrikter.

Degnekaldene skulle nedlægges ved indtrædende ledighed og deres indkomster overføres til skolerne.

Undervisningspligten indtrådte, når barnet var fyldt syv år, dog skulle det kunne optages i skolen allerede i 6-års alderen. Skolegangen vedvarede indtil konfirmationen, men det var tilladt skolekommissionen at fritage et barn på 13 år for almindelig skolegang, så det kun var forpligtet til at besøge skolen to dage pr. måned. Betingelsen herfor var, at barnet efter kommissionens skøn havde tilegnet sig de lovbefalede kundskaber. I øvrigt fastsatte loven bødestraffe for forsømmelser uden lovlig grund.

De forældre, som ved privatlærer eller på anden måde sørgede for deres børns undervisning, kunne fritages for forpligtelsen til at lade børnene frekventere den offentlige skole.

Skolerne blev toklassede, og oprykning fra første til anden klasse skulle foregå omkring 10-års alderen.

Eleverne skulle normalt gå i skole tre dage om ugen. Skoledagenes længde blev seks timer om sommeren - fra klokken 8 til 11 og 13 til 16 - og fem timer om vinteren - fra klokken 9 til 12 og 13 til 15. I kornhøstens tid skulle skolegangen ophøre i fire uger. Desuden kunne de børn, som var over ti år gamle, fritages for skolegang to til tre uger i sædetiden om foråret og tre til fire uger om efteråret, hvis deres forældre eller husbonder nødvendigvis havde deres hjælp behov ved markarbejde.

Målet for undervisningen skulle være at uddanne børnene ”til gode og retskafne mennesker i overensstemmelse med den evangelisk-kristelige lære samt at bibringe dem de kundskaber og færdigheder, der er nødvendige for at blive nyttige borgere i staten”.

Fagkredsen skulle omfatte religion, skrivning, regning og læsning, og desuden skulle lærerne ”vejlede børnene til ordentlig sang”. Ved læsningen skulle der benyttes bøger, som indeholdt ”et kort begreb” om Danmarkshistorie og geografi samt meddelte ”kundskaber, der kunne tjene til fordommes udryddelse”. I skoler, hvor lærerne besad de fornødne kvalifikationer til at undervise i gymnastik, skulle børnene vejledes også i dette fag, ”såvidt vejrliget det tillader, en time daglig”.

To gange om året - i april og oktober - skulle der afholdes offentlige prøver i skolekommissionens nærværelse.

Tilsynet med skolerne blev fordelt på flere instanser. Det lokale tilsyn blev pålagt sognets skolekommission, bestående af sognepræsten, der fik forsædet, samtlige skolepatroner i sognet og en eller to skoleforstandere. En skolepatron var en mand, der ejede 32 tønder hartkorn eller derover, og en skoleforstander en mand valgt af amtsskoledirektionen ”blandt de hæderligste bønder i sognet”.

I hvert amt oprettedes en amtsskoledirektion, som kun fik to medlemmer, amtmanden og amtsprovsten; den skulle overvåge skolevæsenet i hele amtet og være skolekommissionens nærmeste foresatte.

Endvidere blev det pålagt bisperne fremdeles at føre tilsyn med samtlige skoler i deres stift og besøge dem på deres visitatsrejser.

Den øverste tilsynsmyndighed i hele riget blev Danske Kancelli, som hvert år skulle forelægge kongen en oversigt over hele skolevæsenets tilstand.
Som lærere kunne personer, der var eksamineret ved et autoriseret seminarium, uden videre ansættes i det første år, efter de havde forladt seminariet. Hvis der var gået længere tid, skulle de prøves igen enten på seminariet eller ”af amtsskoledirektionens gejstlige medlem”, altså amtsprovsten. Alle andre, som søgte lærerembede, skulle eksamineres af amtsprovsten og godtgøre følgende færdigheder: at de kunne læse tydeligt og vise forståelse af det læste, kunne forklare Luthers katekismus og ”lærebogen i religionen”, ”forstå og regne vel de fire specier og reguladetri”, skrive rent og læseligt og grammatikalsk rigtigt og synge de almindeligste salmer i rigtig og ren tone.

Lærerens løn skulle fremgå af de planer over amternes inddeling i skoledistrikter, som det blev pålagt amtmand og amtsprovst at udarbejde snarest efter lovens ikrafttræden. Imidlertid fastsatte loven følgende lønbestemmelser som en almindelig norm for, hvad ”enhver skolelærer bør nyde”:

a) 6 tønder rug og 10 tønder byg, der skulle leveres in natura, samt 25 tønder byg, som skulle betales efter foregående års kapitelstakst, dog skulle det være ”Danske Kancelli tilladt efter omstændighederne at fastsætte en noget højere eller noget lavere indtægt”.

b) 6 favne bøgebrænde årlig eller så meget af andet brændsel eller tørv, som svarede hertil -, at anvende til både skolens og lærerens egen fornødenhed.

c) 4 læs hø, hvert på 32 lispund, og 8 læs halm, hvert på 24 lispund -, som foder til kreaturer.

d) en jordlod af en sådan størrelse, at den kunne yde græsning til 2 køer og 6 får.

e) en bolig, der skulle omfatte ”anstændigt husrum” for en familie samt plads til 2 køer og 6 får og til foder, brændsel og jordloddens avling.

Til disse indkomster kunne der undertiden komme en lille ekstraindtægt, idet en af lærerne i hvert sogn skulle udtages til kirkesanger og herfor oppebære 10 rigsdaler om året. Det kunne imidlertid også hænde, at indkomsten i perioder nedsattes, idet lærerenker kunne få tillagt en pension af deres afdøde mænds embeder på indtil 1/8 af disses indkomster.

Endelig må det nævnes, at lærerne fik endnu en indtægt som følge af degneindtægternes overførelse til skolerne, idet de overtog degnenes ret til at modtage offer. Som tidligere omtalt (side 27) ydedes dette ved de tre store højtider (jul, påske og pinse) samt ved bryllupper, barnedåb og barselkvinders kirkegang.

Kilde: Aksel H. Nellemann: Den danske skoles historie. Gjellerups Forlag 1966. Side 84-86.

I Vestermarie får børnene tilladelse til kreaturvogtning mv. i sommermånederne 1880

Foto Valdemar Myhre. En pige vogter får - sikkert et sted i Ibsker. Foto Svaneke Arkiv.

Skoledirektionen har under 16. Septbr. meddelt Vestermarie Skolekommission Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse af 11. Septbr. saalydende:

Efter at have brevvexlet med Stiftets Biskop i Anledning af det med Direktionens behagelige Skrivelse af 3. f. M. fremsendte Andragende, hvori Vestermarie Skolekommission anholder om Tilladelse til at maatte omordne Sognets Skolevæsen saaledes, at der istedet for hverandendags Undervisning i hver Klasse, gives ældste Klasse 5 Dages ugentlig Undervisning om Vinteren og 1 Dag om Sommeren samt yngste Klasse 5 Dage ugentlig Undervisning om Sommeren og 1 Dag om Vinteren, skulde Ministeriet til behagelig Efterretning og videre Bekjendtgørelse tjenstligst melde, at det saaledes ansøgte bifaldes.

I Henhold hertil vil der altsaa fra det nye Skoleaars Begyndelse indtræde en Forandring ved alle Sognets Skoler i Overensstemmelse hermed og Skolekommissionen har i sit Møde 29. Septbr. vedtaget følgende bestemmelser, som den nye ordning gjøre nødvendigen:

1. Intet Barn kan af Læreren fritages for den ene Dag om Sommeren eller om eller Vinteren til hvilken Skolegangen indskrænkes, henholdsvis for de ældre Børn eller de yngre Børn.

2. Enhver forsømmelse af den ene Dag ugentlig regnes for en Forsømmelse uden lovlig Grund (hvor da ikke en lovlig Grund utvivlsomt er tilstede).

3. Fritagelse for de yngre Børn tilstaas ikke udover de to Maaneder Septbr. og Oktbr. og aldeles ikke til noget Barn, som er tilbage, heller ikke til noget Barn, om hvilket Læreren ikke kan afgive den Erklæring: ”han opflyttes”. Den ved Skrivelse af 14. Januar d. A. fastsatte Fremgangsmaade bortfalder.

4. Til øverste Klasse opflyttes kun ved Efteraarsexamen og kun som Undtagelse, naar det for et Barn er vedtaget ved Efteraarsexamen.

5. Gymnastik øves med øverste Klasse den ene Dag om Sommeren, og med nederste Klasse foretages saadanne Øvelser som passe for deres Alder i 3 Dage.

6. Udeblivelse fra Examen uden lovlig Grund mulkteres og en saadan Forsømmelse opføres særlig paa Forsømmelseslister for den Maaned, i hvilken Forsømmelsen falder.

7. Skolelæreren anmodes om snarest muligt at indgive Læseplanen for begge Klasser for hele Aaret, affattede paa den Maade, at de kunde gjælde for Aar til Aar. Det antages, at Lørdagen af forskjellige Grunde bedst vil passe til den ene Dags Skolegang om Vinteren og Sommeren.

Dette tilmeldes herved de Herrer Skolelærere til Underretning og anmodes De om, efter at have taget en Afskrift af denne Skrivelse, at vilde tilbagesende samme med Deres Paaskrift og med det mindst muligt Ophold i Omsendelsen.

Vestermarie Skolekommission 4’ Oktbr. 1880. G. Prejsz.

Til Dhrr. Skolelærere Holm, Køie, Andersen.

Mere skolehistorie. Der er noget man kalder "den vestjyske skoleordning". Den gik ud på, at de ældste børn kun gik en dag i skole om sommeren men fem om vinteren. Modsat de yngste børn, som gik i skole fem dage om sommeren, kun en om vinteren. Den ordning indførte man i Vestermarie i 1880. (Der er formentlig også andre sogne, der har fået tilladelse til det). 

I en af de ældre skoleprotokoller kan man læse, at provst Prejsz, formand for skolekommissionen, meddeler sognets lære...re, at det nu var den ordning, man skulle gå frem efter. Så kunne forældrene få glæde af børnenes hjælp i landbruget, fx som røgterdrenge og med børnepasning mv. i sommerhalvåret, medens de små slap for den trælse skolevej i den kolde vintertid. Der er vist ikke andre end Valdemar Myhre, der kunne se en ide i at forevige de små vogterbørn. Her er det til en variation en pige, der passer på fårene.

1879: Lex Bornholm: Fritagelse for skolepligten for at kunne deltage i kreaturpasningen

Om at fritage bornholmske børn i den skolepligtige alder for skolegang om sommeren for at kunne deltage i kreaturpasning. ... 1879. BØA 1979-02.

Skolekommissioner

En skolekommission, er et udvalg med ansvar for en by/sogns/kommunes skolevæsen i perioden 1814-1989; dog nedlagt i landkommuner 1841-67. Skolekommissionen var indtil 1933 (under præstens ledelse) et styrings- og tilsynsorgan for et sogns skolesager. Herefter kunne med varierende status lærerrepræsentanter og fra 1949 valgte forældrerepræsentanter deltage i møderne. I slutningen af funktionsperioden var skolekommissionen sammensat af 5-15 medlemmer med repræsentation af kommunens skolenævn, kommunalbestyrelsen, lærerne og eleverne.

Af skolekommissionens opgaver kan nævnes, at den havde tilsyn med undervisningen, udarbejdede forslag til skole-, undervisnings- og ungdomsskoleplaner og havde indstillingsret mht. ansættelse og afsked af ledere og lærere ved skolerne.

Kilde: Den store danske (Gyldendal).

Der findes et antal skolekommissionsprotokoller. Bevaret enten på Rigsarkivet (RA) eller på Bornholms Ø-arkiv (BØA). Her er et forsøg på en oversigt.
Byerne:
ALLINGE-SANDVIG 1869-1969, 2 protokoller, RA
GUDHJEM se Østerlars
HASLE 1817-1970 2 protokoller, RA. På BØA: Skolekommissionens skrivelser ca. 1800-1908.
RØNNE 1869-1970 RA
SVANEKE 1817-?? BØA
AAKIRKEBY

Sognene
BODILSKER
(CHRISTIANSØ)
IBSKER
KLEMENSKER 1936-1969 2 protokoller RA
KNUDSKER 1868-1970 RA
NYKER
NYLARS 1816-1853 RA
OLSKER 1817-1970 3 protokoller RA
PEDERSKER
POULSKER
RUTSKER 1823-1970 stort arkiv RA
RØ
VESTERMARIE
ØSTERLARS  1816-1909 stort arkiv RA
ØSTERMARIE
AAKER