Hasle Skolearkiv
Man kan følge skolerne og deres indretning nærmest ned til mindste detalje i de mange, bevarede skoleprotokoller. Næsten hvert år skulle førstelæreren/læreren hvis han var alene, udfærdige en fortegnelse over hvad der var i skolen af løst inventar, incl. lærebøgerne. Her er Hasle Skoles Inventarium 31, december 1850, beskrevet med smukkeste hånd af Hans Christian Siersted, 1815-1907.
|
Det fremgår hvad der var af løsøre i skolen: 2 Bilæggerkakkelovne, 1 Vindovn, 1 Ildtang, 1 Kulkasse, 1 Vask, 1 Kjøkkenbord, 1 Tinrække, 1 Bogreol med Skab, 1 Trætavle, 1 Katheder , 1 Stol, 4 Borde med vedhængende Bænke, 2 do med do do og Fløie, 2 løse Bænke, 1 ubrugbart Sandbord (som de mindste elever benyttede, når de skulle lære at skrive), 1 Bibel - og efterfølgende en fortegnelse over de lærebøger, man havde i skolen. Fortegnelsen afsluttes med en fortegnelse over gymnastikredskaber, bl.a. 1 Klavremaskine med Tilbehør, 1 Springemaskine, 1 Ligevægtsbrædt. En godbid for skolehistorikere.
|
Fra skolearkivet på Bornholms Ø-arkiv.
Til venstre: Indvielsen af en ny skolebygning i 1852. tale ved sognepræst Ørsted
Til højre: Skoleloven 1814 indførte undervisningspligt i Danmark (ikke skolepligt - velhavende forældre skulle have lov til at betale en lærer for at undervise deres børn hjemme). De fleste børn gik i den offentlige skole. Men i det fattige samfund dengang var der brug for børnenes hjælp i landbruget, især som røgtere - og børnepassere - om sommeren. Så skulle man ansøge øverste myndighed for fritagelse i sommerhalvåret, hvilket er sket her i 1886 i Hasle Skole: "I henhold til de indgivne Ansøgninger ere følgende Børn blevne fritagne for Sommerskolegang i 1886...", underskrevet af Bornholms Skoledirektions formand provst Sodemann i Klemensker.
Lærer Hans Christian Siersteds fortælling om Hasle Skoles historie. (Første side af en længere beretning) Ø-arkivet.
Fortegnelse over Hasle Skoles lærere. Ø-arkviet.