S/S Erna, Østbornholmskes første dampskib, bygget 1877, i fart 1877-1897

Hovedsiden om Østbornholmske HER.
Svaneke Havn. Mon ikke vi kan dateret billedet til 1877 med Østbornholmskes første dampskib Ernas anløb i Svaneke? Foto (muligvis) Johan Hansen, Nexø. Fantastisk billede. Østbornholmskes Erna og et ukendt sejlskib i yderhavnen, det nærmeste havnebassin foran molen/kajen hedder ”Sibirien”. Bindingsværksbygningen til venstre for dampskibets skorsten er det vi i dag kender som Hotel Siemsens Gaard. Bindingsværkslængen blev revet ned i 1930’erne, da gården blev hotel. Der er nu terrasse til restauranten (det nederste af muren eksisterer  stadig med bindingsværk). Billedet tilhører Nexø Museum.
Gudhjem Havn med Østbornholmskes damper Erna.

Bag på står Emil Hansen, men man mener, at det er fra 1877 (hvor Emil Hansen endnu ikke var kommet til Gudhjem) og at det er Østbornholmskes S/S Erna, der første gang anløber Gudhjem 14. marts 1877.

Er billedet så fotograferet af nexøfotografen Johan Hansen, var han fx inviteret med på en sejlads, for at forevige den store begivenhed med anløb i de små bornholmske havne?

Fra Gudhjem Museums billedsamling.
S/S Ernas forlis 15. december 1897: (Kilde Pedersen)

" Skruedamper Erna af Nexø Grundstødt og sank 5 ½ sømil ØSØ for Falsterbo Fyrskib. På 18 fod vand. Stevns Avis skriver d. 18/12-1897: Dampskibet Ernas Stranding på Falsterbo Rev. Berl. Tid. Har kunnet få de første omfattende oplysninger om forliset. Med Malmø Damperen ankom nemlig til København med 21 mennesker af hvilke de 9 var passagerer der befandt sig om bord i det forliste skib. Desuden havde Erna en betydelig last, således var en mængde kreaturer og svin opstaldede midtskibs på dækket.

Vejret var, da man kom længere ud på søen, stærk tåge, I kahytterne havde man lagt sig til hvile, og der sporedes om bord i den første del af natten ingen anden forstyrrelse, end at en af kalvene faldt ned i Restaurationsrummet, hvorfra den med besvær igen bragtes op på dækket. Men Kl.3 ½ vækkedes alle, der havde søgt hvile under dækket, ved et i øvrigt ikke særligt kraftigt stød. Man forstod derfor ikke ret, hvad der i virkeligheden var gået for sig, før man fra dækket hørte råbene, klar ved bådene. Råbet skræmmende i et nu alle passagerne op på dækket. Kaptajnen lod pejle ved pumperne, det viste sig, at vandet steg mere og mere i Erna. Efter omtrent fem minutters forløb var det nået helt op til salonen. Ernas to både klargjorte og firede ned i søen, og de ombordværende tog plads i dem. Bådene holdt sig på Kaptajnens ordre så længe som muligt i nærheden af Damperen. Der kunne jo endnu være en mulighed for, at skaden ikke var større, end at man igen kunne bjerge sig ombord. Men dette håb svandt hurtigt. Erna havde efter det første stød løsnet sig fra grunden og var drevet noget udefter, men kort efter førtes det atter ud på revet og huggede sig fast. Det var af den ind trængende vandmængde tvunget længere og længere nedefter. Snart ragede kun skorstenen og de to master over søen, der brød sig skummende hen over det forliste skib. Et sørgeligt syn var det, da Erna var sunket, at se kreaturerne, der havde stået frit på dækket i båsene, omkomme i bølgerne.
Flere af kalvene som svømmende hen til bådene, men naturligt var det en umulighed at optage dem i de opfyldte både, hvis passagerers frelse tilmed var tvivlsom. Det uhyggelige syn af de druknende dyr akkompagneredes derhos af brølene fra en stor Svensk tyr, der havde været ombord og nu lå kæmpende i vandet, brøl, der yderligere øgede nattens rædsler.

Kaptajnen gav ordre til begge både om at ro ind mod land. Så vidt man kunne formode, var der hertil omtrent tre kvart mile fra strandingsstedet. Desuden beordredes det, at bådene så vidt muligt skulle holde sig i nærheden af hinanden med Kaptajnens båd som den forreste. Da man var kommen i nærheden af land, vovede man dag ikke straks at gå ind, idet brændingen jog store hvidt skummende brådsøer hen mod kystlandet. Passagererne, navnlig kvinderne led meget. Vandet skyllede over og ind i de små både, og de skibbrudne døjede stærkt af kulde, halvpåklædte som de fleste af dem var. Endelig kom de længselsfuldt ventede morgen. Kaptajnen foretog først landgang med sin båd, idet han gav ordre til den anden båd om at følge efter, når han lykkelig var lande. Landgangen gik heldig for sig, bådene stødte på bredden, og de ombordværende vadede ind på kysten. Dennes beboere var imidlertid bleven opmærksomme på skibebrudne, og ved tilråb og tegn anviste de dem landingsstedet. Det var dengang omtrent ved halv ni tiden om
morgenen.

Dampskibet Erna: Fragt og Passagerskib, jern på klink, Brutto 198, Netto 98, bygget 1877. 21 Jan 1898: Det Stockholmske Bjergningsselskab Neptun har i de seneste dage helt måtte indstille sine forsøg på at få skibet tættet med vand, fordi søen har været alt for urolig. Neptun får ikke en øre for sin umage, før Erna er bragt i en eller anden havn. 11/5-1898: Vraget af den sunkne Bornholmerdamper Erna solgtes ved Auktion i Trelleborg for 455 kr. Køberen solgte vraget til et Konsortium, som derefter solgte det til Hr. Erikson fra Gøteborg for 1400 Kr."

S/S M. Davidsen (opkaldt efter kaptajnen på Jarl), bygget 1891, i fart 1891-1919

_Østbornholmskes S/S M. Davidsen af Hasle strandede 24. maj 1901 lidt før kl. 18 på sydsiden af Hammerodde. Damperen strandede i tæt tåge, lidt før den skulle dreje om Hammerpynten. Ca. en halv time efter grundstødningen sank forenden, som man ser på billedet. Redningsmandskabet blev alarmeret og var fremme på 35 minutter. Men inden da var passagerer (13) og mandskab reddet ved hjælp af skibets egne både. På dette flotte billede af forliset (!) ser man foruden S/S Davidsen Svitsers S/S "m. Z. Svitser", som 2. juni fik bragt Davidsen på ret køl og bugseret ind i Sænehavn.
Damperen blev slæbt til Helsingør og repareret og  var klart til at sejle igen 9. juli. Men igen var uheldet ude, man havde muligvis glemt at fylde ballast i damperen, så den kæntrede idet den blev sat i vandet efter opholdet på beddingen. Først midt i september 1901 var den atter klar til at sejle. I 1919 blev M. Davidsen solgt til Island. (Kilde: Det Østbornholmske Dampskibsselskab 1876-1976, V. Kjølby 1976). Foto, 16x11,5cm, ukendt fotograf.
Samlingavk.
M. Davidsen kæntret i Helsingør Havn 1901. Nexø' Museums digitale samling.
Herunder:
Foto Buchhave, Helsingør. Passager- og stykgodsdamper S/S M. DAVIDSEN af Hasle kæntret i Helsingør havn 1901 efter reparation af skader påført ved strandingen den 24. maj 1901 ved Hammerodden. Museet for Søfart. Helsingør.

De øvrige skibe - se mere på Nexø Museums hjemmeside HER

”Det østbornholmske Dampskibsselskab”s to identiske, palletbåde ”Østbornholm” og ”Nordbornholm” blev bygget i Kalmar i 1966. ”Nordbornholm” (som er identisk med det sidste fragtskib M/S Bornholm”) blev søsat 2. september. Bestyrelsen besluttede, at der skulle males navnet ”Bornholms Fragtrute” på skibenes sider.
Erik Gornitzka Er ret sikker på at det er S/S M. Davidsen i Nexø Havn omkring 1910-1915.
”Det østbornholmske Dampskibsselskab”s to identiske, palletbåde ”Østbornholm” og ”Nordbornholm” blev bygget i Kalmar i 1966. ”Nordbornholm” (som er identisk med det sidste fragtskib M/S Bornholm”) blev søsat 2. september. Bestyrelsen besluttede, at der skulle males navnet ”Bornholms Fragtrute” på skibenes sider.

”Nordbornholm” var det sidst erhvervede af Østbornholmske’s tre skibe med samme navn: S/S (dampskib) Nordbornholm, var i fart 1929-1938, M/S Nordbornholm 1939-1960 og endelig M/S Nordbornholm i fart 1966-1969. (Østbornholmske Dampskibsselskab blev nedlagt i 1978.) ”Nordbornholm” startede altså som fragtbåd i 1966 for Østbornholmske og sejlede bl.a. med last for Hasle Klinker. Søsterskibet ”Østbornholm” blev senere chartret ud til I/S Bornholms Fragtrute i Rønne, som var en samsejlads med Dampskibsselskabet af 1866 i Rønne.

 Man kan også vælge at sige, at denne nu nedlagte fragtrute blev startet i 1969. Det skyldes, at ”Nordbornholm” i 1969 blev overtaget af A/S Hasle Klinker og Chamottestensfabrik og det sejlede de følgende år fast med lervarer mellem Bornholm, Sjælland og Jylland.
 
Skibet kom da til at hedde ”Camilla Henriksen” efter en slægtning til ejeren af Klinkerfabrikken.
 
Men i de kommende år skiftede Hasle Klinker – og dermed skibet – ejere flere gange, i 1980 var det således A/S Aalborg Portland Cementfabrik, Ålborg, der overtog såvel Chamotte- og Klinkerfabrikken som skibet. Det kom da til at hedde ”Herta”. I 1988 – da Klinkerfabrikken stoppede - var det ”Rederiaktieselskabet Østersøen”, der købte skibet, som nu kom til at hedde ”Bornholm”.

Svane Shipping overtog skibet den 1. maj 2007. Firmaet drev ruten i samarbejde med agenter i havnene i Rønne, Aalborg og Hundested.
Nu stopper Svane Shipping godstransporterne til og fra Bornholm. Derfor sejlede M/S Bornholm sin sidste tur til Bornholm den 29. februar 2008 og med udgangen af februar var det så endelig slut med den faste godsfragt til Bornholm med et privat selskab.

Østbornholm, byggeår 1924. I fart 1924-1938. Dette kort, som også er fra Otto Nielsens samling, er sendt 1926 og fotografiet er vel så taget, netop som skibet kom fra værft i 1924.