Historien om Bakkemøllen i Olsker, opført 1863

Rønnevej i Olsker
Billedet tilhører Birgitte Kjøller Pedersen som fortæller:
Bakkemøllen i Olsker. Hatten blæste af i en storm i 1927 og som jeg har fået det fortalt, skulle man dengang hente hollandske håndværkere til Danmark for at få lavet en ny. Derfor valgte min farfar, Andreas Peter Pedersen, en alternativ løsning. Kilde: Bornholmske møller, facebook-side: HER

Birgitte fortæller i 2024:
Det har jeg efterhånden indset må være min mors romantiske forestilling om noget, hun egentlig ikke kendte til. Min far var ikke orienteret mod fortiden, så han var ikke en uendelig kilde at øse af. Min mor har næppe kunnet forestille sig, at man ville skifte en hollandsk hat ud med et jernstativ, hvis man havde haft nogen andre muligheder.
Flora Eichmann var noget forbeholden overfor den version og det bekræftedes af "Børnenes sang til fars 60 års fødselsdag", som er, synes jeg, ret morsom med melodiskiftene gengivelse af min farfars liv med møllen. Der er mange små aha oplevelser i at læse de sange, min mor gemte på - det her er en af de større.

Så teksten skal nok ændres til, at min farfar valgte at pensionere den meget vedligeholdelseskrævende hat til fordel for en agrico vindmotor, som mange gårde havde på den tid (1927) (også en stor overraskelse for mig, tak til Flora Eichmann) - og formentlig har oplevet det som en stor lettelse. Ikke mindst eftersom han tog to omgange rundt hagende sig til en vinge, hvilket han nok ikke oplevede som en forlystelse.
Nogle festsange på mølleejeren,
Møllens ejere:
1863-1866 møller Niels Peter Bech
1866-1892 møller Sandersen
1892-1895 møller Holm
1895-1915 møller N. Peter Hansen
1915-1918 møller Peter Holm
1918-19?? møller Andreas Peder Pedersen
19??-19?? møller Ejnar Pedersen (søn).

Festsange til møllejeren på 60-Aarsdagen 2. december 1954 - fortæller møllehistorie:

(Mel: I skovens dybe stille ro)
et lille hus der laa,
og i dets stue var det jo
Far Verdens Lys først saa.
I dag han fylder jo de treds,
det næsten ingen tror,
og her i Slægt og Venners Kreds
vor Lykønskning Far faar.

(Mel.: ?)
Der var en Tid, da Far var meget lille,
den Tid ved vi jo ikke meget om,
men her i disse Linier vi vilde
fortælle om da Far til Møllen kom.

(Mel.: Hr. Peder kasted)
Som ung sig Far over Mølleri sig kasted,
og med at faa en mølle selv han hasted,
han købte Bakkemøllen,
det var nu ikke stort,
hvad på den kunde males,
men hvad, der var, blev gjort,
efterhaanden han fremad drev det,
og ved Arbejde, Flid saa blev det Mølleri.
(Mel.: Det var en lørdag aften)
Saa mangen Lørdag Aften
Paa Møllen gik vor Far,
For ringe var Drivkraften,
Her ingen motor var.
Til Bondens Køer og Grise
Han skulde male Skraa,
Men for den lette Brise
Smaat Møllens Vinger gaa.
(Mel: Dengang jeg drog afsted)
Dengang vi Motor fik,
dengang vi Motor fik,
det meget bedre gik,
ja, det meget bedre gik,
dog kunde det jo ske,
at Bæstet stædigt ble’
igang den vilde ikke gaa om saa for aldrig de’
da kunde det nok hænde at Far tog lidt paa Vej,
men oftest endte det med den maatte give sig,
tøf - tøffede afsted
og kværnen fulgte med.
Hurra Hurra Hurra

(Mel.: Fra Tyskland uddrog)
Den gamle Vindmølle var jo lidt sløj,
Det af og til skete en Vinge røg,
Og derfor Far oven paa Møllens Top
En Agricco Vindmotor satte op.
Trala la la la.
En anden Motor Far omsider fik,
Vi kan velnok sige at godt den gik,
Der over det hele kom Hiv og Sving,
Maskinerne trak den som ingenting.
Trala la la la.
Nu Ejnar jo overta’et Møllen har,
Men undværes kan jo slet ikke Far,
Han kører med Mel og han tørrer Sæd,
Om alt skal fortælles vi kan blive ved.
Trala la la la


(
(Mel.: ?)
Helt tungt Far aldrig på Foden drog,
men altid saa rapt,
i Løb han Vejen til Møllen tog
og mærkede det knapt.
For Fart han havde og endnu har,
saa let det alt for han gaar,
som sagt, man skulde ej tro at Far
nu fylder treds Aar.
Naar Vinteren rinder, da faar Far jo travlt
sit landbrug saa dygtigt han driver,
han pløjer og harver og gøder, saa alt,
hvad der saaes paa Marken kan vokse gevalt,
til det daglige Brød det jo giver.

(Mel.: Hr. Peder kasted)
At Far har levet Livet paa det jævne
med Mor og os sex Børn, vi blot vil nævne.
I Vej vi fem er kommet,
har Hustru, Mand og Hjem,
og Børnebørn her møder
paa Fødselsdage frem,
og vi ønsker Far leve længe,
til dit Raad vil vi altid trænge,
lille Far.

Jeg har modtaget sangene af Birgitte Kjøller Pedersen i april 2024.
1949. Bakkemøllen i Olsker, foto Sylvest Jensen, KB.
Den oprindelige mølle var en stubmølle, der blev revet ned i 1864.
Bakkemøllen, den hollandske mølle, blev opført i 1863 af mølleejer Niels Peter Bech, som dog afhændede den igen efter et par års forløb. I de følgende år havde møllen flere forskellige ejere (jvnf. ovenfor).
I 1918 købte møller Andreas Peder Pedersen møllen og fik den moderniseret i de følgende år. Den var meget forfalden ved overtagelsen. I 1920 blev der anskaffet hjælpemotor, i 1919-1920 installeredes valseværk og sigteværk. I 1927 blev møllen bygget helt om, idet der i stedet for de hollandske vinger blev etableret en moderne vindmotor.
Pedersen drev møllen både som handelsmølle og formalingssted, for egnens befolkning og Olsker Brugsforening. Der solgtes også hvedemel, hønse- og kyllingefoder.
Møller Pedersen var født 1894 i Olsker og uddannet ved mølleriet. Han var medlem af Bornholms Møllerforening, medlem af Olsker Sogneråd samt af bestyrelsen for Brugsforeningen.
Kilde: Dansk Handel og Industri 1933.
Vilh. Kjølby, Vindmøller, 1978:
Bakkemøllen havde fra 1927 en fem-vinget stålmølle monteret på møllekroppen. Ved den lejlighed blev hat, vinger og krøjeværk fjernet. Den femvingede "klapsejler" blev benyttet til sidst i 1960'erne.
Mølleejer (i 1978) Ejnar Pedersen vedligeholdt siden møllen, fordi han mente, den pyntede i landskabet.

Vilh. Kjølby fortæller: Medens der endnu var en hollandsk mølle i Olsker, bad den gamle møller en karl gå ind og stoppe for vingerne. Karlen tog imidlertid fejl af beskeden og satte i stedet mølllen i gang. Mølleren var kravlet op på den ene vinge for at ordne noget ved sejlene, da vingerne begyndte at dreje. Han hagede sig fast. En vejmand så hvad der var sket og løb ind og fik møllen standset, men da havde mølleren kørt to gange rundt med vingerne. Han slap med skrækken.
1951. Bakkemøllen i Olsker, foto Sylvest Jensen, KB.
Billedet tilhører Birgitte Kjøller Pedersen: Sådan har jeg altid ment, at en mølle skulle se ud! Billedet fra 1950'erne. Til højre: Far og mig foran møllen, hvor man også kan se fars tilbygning til lageret.
Bakkemøllen i Olsker, o. 1950 (?).
1958. Bakkemøllen i Olsker, foto Sylvest Jensen, KB.
Vilh. Kjølby har disse oplysninger om vindmotoren fra møllens gamle regnskaber. For den 3.7.1927 står der:
Opstillet vindmotor kr. 3310,00. Kost til en mand i to dage kr. 7,00. Kost til en mand i seks dage kr. 21.00. Biltur til Gudhjem kr. 10,00. Hjælp til opstilling kr. 60,00. Møllen blev leveret fra Frederikssund Maskinfabrik. Det var en femvinget Agricco-mølle. 

Billedet tilhører Birgitte Kjøller Pedersen: Da vores forældre skulle giftes, byggede de hus i farmors rosenbed. Møllegården og Bakkemøllen blev skilt ad og min far overtog møllen. Jeg ved ikke præcis hvornår billedet er taget, men det er formentlig fra 60erne, mens vores farfar stadig drev Møllegaarden og før vores forældre købte grunden ud til vejen foran det gamle staldanlæg.

Møllens indre, fotograferet sidst i 1980'erne (?)

Birgitte Kjøller Pedersen: Disse farvebilleder er interiører fra møllen da det stod klart, at der ikke længere skulle produceres mel. Billederne her med de to valsestole på første niveau.
Birgitte Kjøller Pedersen: Vi er stadig på første niveau.
Birgitte Kjøller Pedersen: Mellemniveauet med sigtemaskine, siloer og den (moderne) klassiske blå kværn.
Birgitte Kjøller Pedersen: Øverste niveau, også med et kig op i toppen.

Brandtaksationer Bakkemøllen 1863 og 1877 - et udvalg

Brandtaksation 1863
Brandtaksation 1877
1863:
Niels Peter Bechs hollandske mølle på 18de selvejergårds grund ...

Ejnar Pedersens modeller af møllerne

Birgitte Kjøller Pedersen: Da vores far fik leddegigt, måtte han gå på pension. Her viser vores far, Ejnar Pedersen, viser sine møllemodeller frem for Bornholms Tidende. Den første model han byggede var møllen, som vi kendte den. Til venstre er hans første model af Bakkemøllen som den blev bygget.
Far lærte af den første model, han byggede, at tandhjulene skal være meget præcise! Herefter blev alle tandhjul drejet og filet og sat sammen på en stor plade, hvor de skulle dreje gnidningsløst. Det tog lang tid at lave et enkelt tandhjul og far havde rigtig mange kasserede tandhjul liggende i værkstedet. Men med tre kvinder i stuehuset, har det næppe ærgret ham.
Birgitte Kjøller Pedersen: Fars anden model af møllen, som vi kendte den (og mig, som lige er kommet hjem fra konfirmationsforberedelse). Til højre  Fars model af stubmøllen i Svaneke.
Birgitte Kjøller Pedersen: Familien besøger fars møllemodeller på Bornholms Tekniske Samling, 2003.

Bakkemøllen flyttes i 1990'erne (?)

Birgoitte Kjøller Pedersen: Den øverste del af møllen på kranvognen med far i baggrunden. Birgitte Kjøller Pedersen: Forsidebillede fra Bornholms Tidende: "138-årig flytter hjemmefra".
Birgitte Kjøller Pedersen: 2010 Bakkemøllen står nu på Fåregaardsvej - stadig i Olsker.