Bakkemøllen i Olsker, opført 1863
Rønnevej i Olsker
|
Billedet tilhører Birgitte Kjøller Pedersen som fortæller:
Bakkemøllen i Olsker. Hatten blæste af i en storm i 1927 og som jeg har fået det fortalt, skulle man dengang hente hollandske håndværkere til Danmark for at få lavet en ny. Derfor valgte min farfar, Andreas Peter Pedersen, en alternativ løsning. Kilde: Bornholmske møller, facebook-side: HER |
Møllens ejere:
1863-1866 møller Niels Peter Bech 1866-1892 møller Sandersen 1892-1895 møller Holm 1895-1915 møller N. Peter Hansen 1915-1918 møller Peter Holm 1918-19?? møller Andreas Peder Pedersen 19??-19?? møller Ejnar Pedersen (søn). |
1949. Bakkemøllen i Olsker, foto Sylvest Jensen, KB.
|
Den oprindelige mølle var en stubmølle, der blev revet ned i 1864.
Bakkemøllen, den hollandske mølle, blev opført i 1863 af mølleejer Niels Peter Bech, som dog afhændede den igen efter et par års forløb. I de følgende år havde møllen flere forskellige ejere (jvnf. ovenfor). I 1918 købte møller Andreas Peder Pedersen møllen og fik den moderniseret i de følgende år. Den var meget forfalden ved overtagelsen. I 1920 blev der anskaffet hjælpemotor, i 1919-1920 installeredes valseværk og sigteværk. I 1927 blev møllen bygget helt om, idet der i stedet for de hollandske vinger blev etableret en moderne vindmotor. Pedersen drev møllen både som handelsmølle og formalingssted, for egnens befolkning og Olsker Brugsforening. Der solgtes også hvedemel, hønse- og kyllingefoder. Møller Pedersen var født 1894 i Olsker og uddannet ved mølleriet. Han var medlem af Bornholms Møllerforening, medlem af Olsker Sogneråd samt af bestyrelsen for Brugsforeningen. Kilde: Dansk Handel og Industri 1933. |
Vilh. Kjølby, Vindmøller, 1978:
Bakkemøllen havde fra 1927 en fem-vinget stålmølle monteret på møllekroppen. Ved den lejlighed blev hat, vinger og krøjeværk fjernet. Den femvingede "klapsejler" blev benyttet til sidst i 1960'erne. Mølleejer (i 1978) Ejnar Pedersen vedligeholdt siden møllen, fordi han mente, den pyntede i landskabet. Vilh. Kjølby fortæller: Medens der endnu var en hollandsk mølle i Olsker, bad den gamle møller en karl gå ind og stoppe for vingerne. Karlen tog imidlertid fejl af beskeden og satte i stedet mølllen i gang. Mølleren var kravlet op på den ene vinge for at ordne noget ved sejlene, da vingerne begyndte at dreje. Han hagede sig fast. En vejmand så hvad der var sket og løb ind og fik møllen standset, men da havde mølleren kørt to gange rundt med vingerne. Han slap med skrækken. |
1951. Bakkemøllen i Olsker, foto Sylvest Jensen, KB.
|
|
Billedet tilhører Birgitte Kjøller Pedersen: Sådan har jeg altid ment, at en mølle skulle se ud! Billedet fra 1950'erne. Til højre: Far og mig foran møllen, hvor man også kan se fars tilbygning til lageret.
|
|
|
Bakkemøllen i Olsker, o. 1950 (?).
|
1958. Bakkemøllen i Olsker, foto Sylvest Jensen, KB.
|
Vilh. Kjølby har disse oplysninger om vindmotoren fra møllens gamle regnskaber. For den 3.7.1927 står der:
Opstillet vindmotor kr. 3310,00. Kost til en mand i to dage kr. 7,00. Kost til en mand i seks dage kr. 21.00. Biltur til Gudhjem kr. 10,00. Hjælp til opstilling kr. 60,00. Møllen blev leveret fra Frederikssund Maskinfabrik. Det var en femvinget Agricco-mølle.
Opstillet vindmotor kr. 3310,00. Kost til en mand i to dage kr. 7,00. Kost til en mand i seks dage kr. 21.00. Biltur til Gudhjem kr. 10,00. Hjælp til opstilling kr. 60,00. Møllen blev leveret fra Frederikssund Maskinfabrik. Det var en femvinget Agricco-mølle.
Billedet tilhører Birgitte Kjøller Pedersen: Da vores forældre skulle giftes, byggede de hus i farmors rosenbed. Møllegården og Bakkemøllen blev skilt ad og min far overtog møllen. Jeg ved ikke præcis hvornår billedet er taget, men det er formentlig fra 60erne, mens vores farfar stadig drev Møllegaarden og før vores forældre købte grunden ud til vejen foran det gamle staldanlæg.
Møllens indre, fotograferet sidst i 1980'erne (?)
|
|
|
Birgitte Kjøller Pedersen: Disse farvebilleder er interiører fra møllen da det stod klart, at der ikke længere skulle produceres mel. Billederne her med de to valsestole på første niveau.
|
|
|
Birgitte Kjøller Pedersen: Vi er stadig på første niveau.
|
|
|
Birgitte Kjøller Pedersen: Mellemniveauet med sigtemaskine, siloer og den (moderne) klassiske blå kværn.
|
|
|
Birgitte Kjøller Pedersen: Øverste niveau, også med et kig op i toppen.
Brandtaksationer Bakkemøllen 1863 og 1877 - et udvalg
|
Brandtaksation 1863
|
Brandtaksation 1877
|
|
|
|
1863:
Niels Peter Bechs hollandske mølle på 18de selvejergårds grund ... |
Ejnar Pedersens modeller af møllerne
|
|
|
|
Birgitte Kjøller Pedersen: Da vores far fik leddegigt, måtte han gå på pension. Her viser vores far, Ejnar Pedersen, viser sine møllemodeller frem for Bornholms Tidende. Den første model han byggede var møllen, som vi kendte den. Til venstre er hans første model af Bakkemøllen som den blev bygget.
|
Far lærte af den første model, han byggede, at tandhjulene skal være meget præcise! Herefter blev alle tandhjul drejet og filet og sat sammen på en stor plade, hvor de skulle dreje gnidningsløst. Det tog lang tid at lave et enkelt tandhjul og far havde rigtig mange kasserede tandhjul liggende i værkstedet. Men med tre kvinder i stuehuset, har det næppe ærgret ham.
|
|
|
|
Birgitte Kjøller Pedersen: Fars anden model af møllen, som vi kendte den (og mig, som lige er kommet hjem fra konfirmationsforberedelse). Til højre Fars model af stubmøllen i Svaneke.
Birgitte Kjøller Pedersen: Familien besøger fars møllemodeller på Bornholms Tekniske Samling, 2003.
Bakkemøllen flyttes i 1990'erne (?)
|
|
Birgoitte Kjøller Pedersen: Den øverste del af møllen på kranvognen med far i baggrunden. Birgitte Kjøller Pedersen: Forsidebillede fra Bornholms Tidende: "138-årig flytter hjemmefra".
Birgitte Kjøller Pedersen: 2010 Bakkemøllen står nu på Fåregaardsvej - stadig i Olsker.