Hollandske møller i Ibsker
|
Tilbage til hovedsiden om møller HER.
|
Sognet har haft to hollandske møller: Kasperamøllen og Aarsdale Mølle
Casperemølle. Kaspere Møllen. Opført ?, genopført 1880-1881, nedrevet 1935
Adresse: Degnebrovejen 13. Matr. nr. 77 a, Hovedejerlavet, Ibsker. Svaneke
Iflg. Bornholms Vejviser 1910 var Valdemar Madsen møller her. Jens Riis Jørgensen: Ved folketællingen i 1870 ser vi møller Casper Hansen Caspersen, som har givet navn til Kasperemøllen. Den nævnte mølleejer Niels Peter Hansen i forsikringen 1881 kan desværre ikke umiddelbart ses i fkt. Casper Hansen Caspersen var murer i Listed ved fkt. 1860.
|
Foto af Kasperemøllen i Ibsker o. 1910 (?). Kopi af gl. foto ES. Møllestenen, liggeren (den nederste sten), i Melsted Mølle (stubmøllen fra Tejn) er fra denne mølle. Bemærk skorstenen, der er ført op gennem tagfladen og kan være forbundet til en bageovn. Møllen er en ottekantet træmølle med løghat med vejrfløj og svans, bemærk kludesejlene. I forhold til beskrivelsen 1881 er møllen blevet spånbeklædt. Det er en meget lille mølle. (Se om "særkemøller" under taksationen)
I følge brandtaksationsprotokol 1881 (nedenfor) var møllen nyopført på grunden, matr. 77 i 1881, men var flyttet dertil for en del år siden. |
Vilh. Kjølby skriver i 1978 om møllen:
Kasperemøllen var en spånbeklædt træmølle. Den blev aldrig beklædt med pap. Først i 1920'erne blev der skiftet vinger på møllen. De kom fra Gudhjem Mølle, hvor man satte nye vinger op. De to vinger var længere end de andre. Møllen havde kludesejl "lâsasejl". Der var knyttet lidt landbrug til og mølleren holdt svin, det var praktisk, da han "toldede" tre pund pr. sæk og så kunne han anvende kornet her. (Hvor Kjølby har de oplysninger fremgår ikke). |
|
Aar 1881 blev ... en hollandsk mølle på 2den selvejergårds Fortoug Matr. Nr. 77 tilhørende Niels Peter Hansen (takseret):
En ottekantet vindmølle på en to alen (1,25 cm) høj granitstens fundament eller fodmur forøvrigt tildels af tømmer tildels egetræ med fyrre-brædde-beklædning. Hatten ligeså. Højde fra fodmur til hat 8 1/4 alen. (5,5 m) Møllen består af tre etager, nemlig: Første etage, der tillige indeholder grunden målt fra flade til flade med murens tykkelse 2 gange 8 1/4 alen (5,5 m udvendigt målt)) Anden etage ligt målt fra flade til flade med beklædningen, 2 gange 7 3/4 alen. (knap 5 m udvendigt målt) Tredje etage der tillige indeholder hatten ligt udvendig beregnet fra flade til flade 7 1/8 alen. (knap 5 m udvendigt målt) Møllen er for endel år siden flyttet hertil, men må vel nu betragtes uflyttelig, alder vides ikke, den er godt vedligeholdt og beklædningen tildels ny. Møllen blev som nybygning vurderes således: Skroget eller møllebygningen med fornødne vinduer, dør og porte 500 kr Hatten med perse liggende aksel 300 kr Stående aksel med hjul og drev 300 kr 2 Qværne af sandsten med tilbehør 450 kr Vindfang og sejl 100 kr Fundamenterne 100 kr Ialt 1500 kr. Men formedelst brug og ælde blev den ansat til brandforsikring for 1450 kr. Møllen har ikke forhen været forsikret og ligger over 100 alen fra nærmeste fremmede nabosted. Denne forretning have vi foretaget efter samvittighedsfuldt at vi trøste os til med ed at bekræfte samme ..... Brandtaksationsprotokol for Bornholms Østre Herred 1800-1894. Rigsarkivet.
|
Det er værd at bide mærke i, at denne lille mølle er flyttet til dette sted, men hvorfra melder historien ikke noget om. Man kunne måske tænke sig, at en af de såkaldte "særkemøller" (Smørenge Mølle, Vestermarie, opført 1844 nedrevet (og flyttet?) 1873 og Valhøjmølle, Østerlars, opført omkring 1840, takseret 1845 og igen 1873.) Formentlig har der været flere - er blevet solgt og flyttet et nyt sted hen, når ejeren rev den ned for at opføre en større hollandsk mølle. Man var vant til at flytte stubmøller, så hvorfor ike en lille hollandsk mølle?
|
Kaspere Møllen. Vestligst i Ibsker Sogn. Degnebrovejen. Nedrevet i 1936 for at give plads til et savværk, hvoraf der er luftfotografier af fra 1949 og 1955.
Til venstre Mansas kort o-. 1850 med markering af møllen, som vel da var en stubmølle. L.A. Hansen: "Egen Beretning 1945". Uddrag: (min far) "Lars Hansen blev født den 4. maj 1823 og lærte i sin Ungdom Snedkerhaandværket. Han blev gift første gang, vistnok 1854 med en Datter fra Fløjlegaard, og saa købte han Møllen og Ejendommen vestligt oppe i Sognet af Lars Jensen, der igen købte sine Forældres Gaard: Hintsegård.
Til Mølleejendommen hørte en Jordlod paa ca 3 tdr. Jord. Denne Mølle blev senere kaldet for Kaspermøllen efter den daværende Ejer Kasper Kaspersen. Møllen er nu nedbrudt og et Savværk findes paa Pladsen. Huset er ogsaa nedbrudt, men til Gengæld er fire Huse opført paa lodden. Min far blev snart ked af Mølleriet og byttede snart Ejendom med Jørgen Peter Jørgensen, der boede paa en Parcel fra Naskegaard, der hvor nu Appelgreens boer. Jørgen Peter blev ogsaa snart ked af Mølleriet og byttede sig den Ejendom til, der nu kaldes "Dyrstenshøj". Kilde: brasendroehse.dk |
1955. Kaspermøllen lå her på på Degnebrovejen i Ibsker. Den gamle mølle nedrevet 1935 og savværket opført. Sylvest Jensen. KB. Bemærk at der var købmandsbutik i gavlen på den ene beboelseslænge. På skæreriet blev der bl.a. fremstillet kasser til frugt og fisk.
Aarsdale Mølle, opført 1877, stadig bevaret. Fredet 1960
|
Adresse: Gaden 44, Aarsdale
|
Se/læs A.F. Pepkes beretning om Aarsdale Mølle fra 1981 HER
|
En fantastisk beretning om Aarsdale Mølle af den gamle mølleejer Johs. Mikkelsen, besvarelse af et spørgeskema efter 1956. HER
Aarsdale med Aarsdale Mølle, foto Eskild Fut Jensen 1929 for Colbergs Boghandel. BM. Første år der blev fotograferet kommercielt fra luften på Bornholm.
|
I 1876 købte bonden Hans Peter Mikkelsen en grund syd for Aarsdale, og året efter opførte han en gedigen, ottekantet murmølle på stedet.
Op til kværnloftet er muren sat i natursten. Det fortælles at der medgik over 500 læs. Herover er møllekroppen muret op af brændte tegl. Møllehatten er tækket med spåner af lærketræ. Det var møllebygger Didrik Kjøller fra Nexø og hans fire sønner, der opførte vindmøllen. Møllen har været i slægtens eje siden da. Den var den sidste af Bornholms vindmøller, der i 2003, gik ud af drift. Møllen er stadig funktionsdygtig og vises frem for turister. Aarsdale Mølle er ottekantet og bygget af teglsten. Den slags møller er typiske for Bornholm, der har haft otte af slagsen. Den er ca. 20 m høj. Omkring 1880 blev den søndre længe bygget med bageri, som dog blev nedlagt i begyndelsen af 1900årene. Pakhuset blev opført 1904, og en motor anskaffet. Møllen er opmuret i mursten, og havde fra starten en løghat med svans og kludeseji på vingerne. Da kundemølleriet (maling for bønderne af deres eget korn) efterhånden tog af, og der blev malet mere med salg for øje, blev der i 1907 bygget en stor lagerbygning, hvor der også blev installeret kornrensningsanlæg. |
Generationsskifter
H.P. Mikkelsen døde i 1919, og møllen blev overtaget af sønnen Johannes Mikkelsen. Johannes startede med at anskaffe en vindrose, der kunne styre møllen efter vindretningen. To af vingerne fik klapper i stedet for de gamle kludesejl. Det blev hurtigere at regulere sejl, så mølleren kunne koncentrere sig om møllens kværne. 1921 fulgte selvsvikning på de to sidste vinger samt ilægning af en støbejernsaksel. Maskineriet blev moderniseret med blandt andet valsestol i 1929, og den lille hjælpemotor fra 1904 blev udskiftet i 1939 (og igen i 1961). Efter Johannes Mikkelsen overtog hans søn, Anthon Mikkelsen, møllen i 1956, og har løbende vedligeholdt møllen på pietetsfuld måde, i respekt for den fredning, der blev pålagt 1960. Mange større arbejder med hat, ny krøjering og vinger er gennemført i Anthon Mikkelsens tid, og i 1998 er vindrosen med stativ i egetræ blevet udskiftet. Den almindelige drift ophørte i 2003, da Anthon stoppede pga. alder. Sønnerne Finn og Jesper fortsatte dog med at holde møllen åben for turister, men der males ikke længere mel. Til stor glæde for både herboende og turister har møllen i mange år været åben for besøgende. Der er udarbejdet et lille hæfte med information om møllens historie og dens funktion. |
Aarsdale mølle, set fra sydøst. Billedet der er taget i 1890, tilhører møllens ejere. I forgrunden har mølleren med familie og folk taget opstilling. Stående i baggrunden af den lille gruppe mølleren selv, Hans Peter Mikkelsen og til venstre for ham, møllersvend Oluf Jensen. Drengen, der står nede på vejen yderst til venstre med kasket, er sønnen, den senere møller Johs. Mikkelsen, de nuværende ejeres far og farfar. Møllen ses her i sin oprindelige skikkelse med kludesejl og svans. Svansen er senere erstattet af en vindrose, en selvkrøjer, der automatisk drejer møllehatten, når vinden slår om. Stuehuset og den søndre længe ses med deres oprindelige spåntage. Den store lem i stuehusets gavl skyldes, at loftet her udnyttedes til opbevaring af mel i forbindelse med bageriet, der havde til huse i den søndre bindingsværkslænge. Efter at bageriet nedlagdes lidt ind i 1900-tallet, blev stuehusets tagetage indrettet til beboelse, og der blev bygget kvist på. (Fra "Historiske huse i Aarsdale Fiskerleje", Nationalmuseet, 1980.) Fotografen? Måske Valdemar Myhre?
Aarsdale Mølle 1949. Foto Sylvest Jensen, KB.
Fredningsmyndighedernes beskrivelse. Kilde HER.
|
Gaden 44. Vindmøllen fra 1877, fredet 1960.
Beskrivelse: Årsdale Mølle ligger i udkanten af fiskerlejet Årsdale, lidt tilbagetrukket fra landevejen mellem Svaneke og Nexø. Nord, øst og syd for møllen ligger det tidligere hønsehus, motorhus, møllegården og en lagerbygning. Disse bygninger er ikke omfattet af fredningen. Årsdale Mølle er en ottekantet, grundmuret jordhollænder, der står på en høj granitsokkel. Granitsokkel og murværk pudset og hvidtet, og møllekroppen bærer en løgformet hat beklædt med sorttjærede spån. Hatten har et intakt automatisk krøjeværk med vindrose. Vingerne har hækværk til ensidige klapsejl med selvsvikning. På møllehatten er også monteret en rødmalet vindfløj, der markerer vindretningen. Der er to indgangsdøre, en på hver side af møllen, begge døre er ældre revledøre med klinkefald. Vinduerne er nyere, traditioenlt udførte enrammede vinduer med seks ruder i hver ramme. Vinduer og døre er alle rødmalede. I det indre har møllen fire lofter: broloft, kværnloft, lorrisloft og hatloft. Lofterne forbindes af ældre ligeløbstrapper. I lofterne findes lemme, der anvendes i forbindelse med hejseværket. Alle vægge er pudsede og malet med hvid silikatmaling. Alt mølleinventar er bevaret intakt og funktionelt, herunder mel- og skråkværne, skallekværn, vifte, plansigte, tromlesigte herunder fin-, og grovsigte, renseri, valsestole, stjernehjul, stokkedrev, kopelevator, gangværk, remtræk, hathjul, vingeaksel, sækkehejs og krøjeværket. Bygningshistorie: Antallet af møller på Bornholm har altid været meget højt i forhold til resten af Danmark, idet Mølleprivilegiet, der ved kongelig lovgivning fra 1683 påbød bønderne at få malet deres mel ved bestemte møller i lokalområdet, ikke gjaldt her. På Bornholm var der således et stort antal mindre, privatejede møller og indførelsen af den fri næring i Danmark efter næringsloven 1858 betød, at der på landet opstod mange små bagerier ude på landet som et bierhverv i forbindelse med de mindre landbrug med tilhørende mølle. Små anlæg bestående af gård, mølle og bageri blev således meget udbredt på Bornholm og lignende anlæg fandtes blandt andet ved Svanemøllen, Myreagre Mølle, Saksebro Mølle, Liemensgade Mølle og den nu nedrevne Pile Mølle. Mange møller udviklede sig efterhånden til større virksomheder med pakhuse og salg af korn og mel. En af dem fungerer i dag som en stor, fuldt moderne og velfungerende valsemølle, nemlig Valsemøllen i Aakirkeby, med en stor melproduktion og handel til bagere og butikker. Årsdale Mølle og et tilhørende beboelseshus blev opført i 1877 af H.P. Mikkelsen, der var møllens første ejer. Møllen havde oprindeligt svans og vinger til kludesejl. Få år senere blev anlægget udvidet med en stald- og ladelænge, samt en længe, der blev indrettet som bageri. Dette blev dog nedlagt omkring år 1919. I 1904 blev der yderligere opført et pakhus og samtidig blev der installeret motor i møllen. I 1919 fik møllen selvkrøjer og selvsvikning på to vinger og i 1921 fik de to sidste vinger også selvsvikning, ligesom der blev ilagt en vingeaksel af støbejern. I 1929 blev møllen invnetar udvidet med en valsestol. Den første motor blev udskiftet i 1939, ligesom at mølleinventaret blev suppleret med en valsestol. Motoren blev udskiftet igen i 1961 til en Buhk-dieselmotor. Denne er stadig køreklar. Mange større arbejder med hat, ny krøjering og vinger er siden blevet gennemført, og i 1998 er vindrosen med stativ i egetræ blevet udskiftet. Møllen er den sidste vindmølle på Bornholm, der er intakt og i fuld funktion med vindkraft, selvom melproduktionen ophørte i 1986. Hjælpemotorerne afspejler hvordan den tiltagende maskintekniske udvikling begyndte at supplere den traditionelle møllevirksomhed i 1900-tallets første halvdel. |
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Årsdale Mølle knytter sig til møllen beliggenhed i udkanten af Årsdale, hvor den er synlig på lang afstand i det åbne landskab. Møllens høje beliggehed gør endvidere at den også er synlig fra havsiden. Hertil kommer den nære beliggenhed til møllegården, pakhus og motorhus, der er visuelt sammenføjet gennem den ensartede farveholdning, og som tilsammen danner et historisk værdifuldt kulturmiljø. Kulturhistorisk værdi: Den kulturhistoriske værdi ved Årsdale Mølle knytter sig til møllen som en landbrugshistorisk funktionsbygning, idet den gennem sin arkitektur, vinger, krøjeværk og vindrose fortæller historien om det lokalt orienterede og af vejret afhængige, før-industrielle danske landbrug. Dertil kommer, at møllen som maskine vidner om et af de tidlige stadier i vindteknologiens historie. Der knytter sig også kulturhistorisk værdi til de jernringe, der er fastgjort i jorden omkring møllen. De stammer fra den tid, hvor møllen havde svanskrøjning og hvor man fortøjrede svansen, når man krøjede møllen op mod vinden. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi til de bevarede lofter, ligeløbstrapperne og det bevarede mølleinventar, herunder kværne, valsestol, sigter og hejseværk, kopelevator, remtræk og gangværk. Arkitektonisk værdi: Den arkitektoniske værdi ved Årsdale Mølle knytter sig i det ydre til møllens rent funktionsbetingede arkitektur, der udmærker sig ved pudset grundmur i undermøllen, vingernes form og hattens spånklædte, løgformede hat. De dekorative træk, der er integrerede dele af formgivningen, begrænser sig til møllens løgformede hat og farvesætningen. Hertil kommer møllekroppens retlinede, ottekantede hovedform med den brede sokkel, der fysisk og visuelt forankrer møllen til jorden. Møllens gennemførte farveholdning i hvid, sort og rød, har en skarp, enkel og særdeles effektfuld virkning, der giver møllen et markant og karakterfuldt udtryk. Den simple, men markante farveholdning har således stor betydning for møllens arkitektoniske udtryk. Bærende fredningsværdier: De bærende fredningsværdier i Årsdale Mølle knytter sig i det ydre til den ottekantede, grundmurede møllekrop, den pudsede og hvidtede granitsokkel og murværk, den løgformede, spånbeklædte hat, vindfløjen, det automatiske krøjeværk, vindrosen samt vinger til ensidige klapsejl. Hertil kommer alle ældre og traditionelle detaljer, herunder vinduer og døre samt den traditionelle farve- og materialeholdning. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig møllekroppens inddeling i lofter, det komplette mølleinventar til kornforarbejdning, herunder gangværket, remtræk, kopelevator, ligeløbstrapperne, gulvlemme, krøjeværket samt den traditionelle materialeholdning. Vindmølleanlæg Fredningsstatus: Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration. Kilder: Møllebygninger i Danmark, Redegørelse og status 1993 http://www.bornholmsmuseum.mobi/moller/sid/holl/arsdale.php |
Aarsdale Mølle. Postkort på BØA. Odense Luftfoto 1970'erne.
|
|
|
Far og søn, Johannes Mikkelsen, f. 1884, ejer af Aarsdale Mølle 1919-1956. Og Anthon Mikkelsen, f. 1927, ejer af møllen fra 1956.
Deres far og farfar, Hans Peter Mikkelsen, 1836-1919, byggede møllen i 1877 og ejede den til sin død. Foto Ruben Jensen, Nexø. |
Møllen holdes stadig åben for besøgende og man må gerne lægge et beskedent beløb til møllens vedligeholdelse. Billedet er fra 1990'erne, så beløbet er forhåbentlig steget siden da. Foto på BM.
|
Aarsdale Mølle, 2001. Foto Niels-Holger Larsen.