Etatsraadinde Marie Kofoed, Maria Koefoed, f. Bohn, 19. januar 1760 - 20. april 1838

Portrætmalerier af Hans Peter Kofoed og Marie Kofoed af J.A. Bech, fotos på Bornholms Ø-Arkiv. De originale malerier tilhører Bornholms Kunstmuseum.
Hans Peter Koefoed, 1743-1812, brygger, reder. G.m. Marie Koefoed.

Overgaden Neden Vandet 11, opført af skibsreder og grosserer Hans Peter Kofoed fra Østermarie i 1785 og fra 1839 ejet af reder Peter Heering. På en sandstensfrise mellem anden og tredje etage findes indskriften”ANNO MDCCLXXXV” i forgyldte bogstaver. Bygningen har i det væsentlige bevaret sit oprindelige udseende. Men omkring 1840 blevder indrettet beboelse i hele bygningen og der blev samtidig udgravet kælder under den vestlige halvdel. Ukendt fotograf. Billedet her må være brugt som forlæg for Peter Tom-Petersens tegning herunder. Fra Det Kongelige Bibliotek, o. 1900.
Den gavmilde etatsraadinde

Mange har spurgt: Hvor havde etatsrådinde Marie Kofoed sine mange penge fra? Hvordan havde hun og hendes mand tjent deres formue?

Svaret er helt enkelt: Ved handel især med sukker på De dansk vestindiske Øer. Fra sukkerplantager, hvor arbejdskraften var slaver. Som en forfatter skriver: "Det var slaverne på De dansk vestindiske Øer, der mere eller mindre indirekte fyldte hans store pengekiste". Så takket være slaverne i de danske kolonier, er også Bornholm blevet hjulpet med investeringer i arbejdshuse, skoler, stenkulsbrydning, skovplantning og almindelig godgørenhed. Med meget mere.
Hans Peter Kofoed

Hans Peter Kofoed, født o. 1. oktober 1743 i Svaneke, død 3. januar 1812 i København, var skibsfører, grosserer og godsejer. Han voksede op på Kofoedgård i Østermarie, som søn af købmand Peder Jørgensen Kofoed, 1707-1778.

Den unge Kofoed bestod 16. december 1764 Københavns Skipperlaugs navigationseksamen. Et par år senere sejlede han som understyrmand med fregatskibet "Prinsesse Louise" til St. Croix. I 1772 overtog han, blot 30 år gammel kommandoen på skibet og fik samme år borgerbrev som skipper.

I årene 1772-1782 foretog han ti rejser som skipper til St. Croix. Togterne varede i gennemsnit ca. ni måneder og han tog afsted i efterårsmånederne og vendte tilbage tidligt på sommeren. I 1783 købte han en gammel ejendom i Overgaden Neden Vandet på Christianshavn og på samme tid var han ejer af seks store sejlskibe.

Kofoeds skibe og virksomhed

I følge Skipperlaugets papirer ejede H.P. Kofoed anparter i:
1772 fregatten Cornelius
1776 fregatten Laurentius
1779 fregatten Elisabeth
1780'erne fregatten General Clausen
Do. fregatten Den unge Maria (menes at være Marie Kofoed)
Do. fregatten Anna

De følgende årtier købte han flere skibe og erstattede de gamle med nye. I løbet af de ca. 30 år han drev rederivirksomhed ejede han, eller havde part i, 23 skibe. Flåden blev løbende fornyet og i de sidste 20 år handlede han skib næsten hvert år. (Bemærk, disse oplysninger er fra Erik Jensens artikel om H.P. Kofoed, se kilden nederst på siden). 

Man kan altså konstatere, at han havde arbejdet sig op til at være storreder med adskillige skibe, der sejlede mellem St. Croix og København. Han erhvervede sig en formue i Danmarks "florisante periode"  især ved import af rørsukker, rom og andre varer fra Dansk Venstindien. Han drev tillige en meget stor udlånsvirksomhed til plantageejerne på St. Croix.

Fra 1807 - hvor englænderne bombarderede København - begyndte han at sælge ud af sin flåde og de sidste to skibe solgte han i 1809. Til gengæld købte han Holbæk Slots Ladegård på 969 tønder land og i 1810 det 1000 tønder store Aastrup Gods ved Roskilde. Det var en klog investering, for i 1813 gik Danmark bankerot - men da var det hustruen Marie, der stod som eneejer af de mange værdier.

Marie Bohn

I december 1786 giftede Hans Peter Kofoed sig med Marie Mortensdatter Bohn, som tidligere på året havde mistet sin søn og mand. Parret forblev barnløse, men i stedet for tog de i 1787 den 11-årige Johan Petter fra Skt. Croix til sig. To år senere kom niecen Barbara Kirstine Bohn, 1781-1864, til familien som plejebarn. Det var hende, der senere blev gift med Peder Dam Jespersen, som blev Marie Kofoeds økonomiske og praktiske rådgiver.

Hans Peter Kofoed døde 3. december 1812, men hustruen forstod at forvalte sine mange værdier så godt gennem de følgende års kriser, at hun kunne donere meget store beløb til godgørende formål.
Overgaden neden Vandet Nr. 11. Heerings Gård. Peter Tom Petersen 1905. Fra Det kongelige Bibliotek.
Heerings Gård, beliggende Overgaden neden Vandet 11 på Christianshavn i København, er oprindeligt opført 1785-86 af den bornholmske kaptajn Kofoed, senere fabrik og domicil for købmanden og likørproducenten Peter Heering.  I 1838 overtog Peter Frederik Suhm Heering købmandsgården og ombyggede den, så der kunne fremstilles den bekendte Peter F. Heering kirsebærlikør.
 I 1977 købte Privatbanken gården og indrettede Bank- og Sparekassemuseet, der bl.a. rummer C.F. Tietgens historiske møbler fra hans kontor på Børsen. Palæet, der blev fredet 1918, blev restaureret og ombygget 1923-1927 ved Bent Helweg-Møller, der modtog Eckersberg Medaillen for arbejdet, og igen renoveret 2008-2010 af Nordea-fonden. I dag ejer Nordea-fonden Heerings Gaard, som også huser et bank- og sparekassemuseum og Nordearepræsentation.
(Bente Højgaard Gardarsson, Bien Christianshavns Filantropiske Forening)
Bogen Tidsmaskinen på Christianshavn, skrevet af Pernille Stensgaard og udgivet i 2010 på Strandberg Publishing fortæller historien om den klassicistiske købmandsgård på Christianshavn. Peter Tom-Petersen eller Peter Thomsen Petersen (5. marts 1861 i Thisted – 27. juli 1926 i Ærøskøbing) var dansk maler og tegner, i dag primært kendt for sine talrige skildringer af danske købstæder og herregårde. Han hed oprindelig Thomsen Petersen, men forandrede det den 16. juli 1920 til Tom Petersen.
Holbæk Slots Ladegård, opført i 1797. Erhvervet af H.P. Kofoed i 1809. Solgt af Marie Kofoed i 1829. Ombygget med to sidefløje hundrede år senere. (Forhøjet i 1930erne).
Aastrup gods, Aastrupvej 63, Aastrup, Tølløse, købt i 1810. Solgt af Marie Kofoed i 1838. Foto Kristian Poulsen. Lejre Arkiv.
Torvegade, Det gamle hospital og arbejdshus, der fik en erstatning i Marie Kofoeds stiftelse i Møllegade. Rønne, Bornholms Museum.
Foto Hugo Matthiessen, Nationalmuseet. Mindetavle for "Maria Koefoed"s gavebrev til opførelse af et fattighus i Rønne.
Arbejdshuset (til venstre) på Torvet i Nexø før 1910. Fotograf ukendt. Opført for midler af Marie Kofoed.
Østermarie Kirkeskole, 1825-1908.  Foto Th. Kofoed, Bornholms Ø-arkiv, 1989-12.
"Hans Peter Koefoeds Minde helliget af Marie Koefoed.
Inskription over hoveddøren til Østermarie gamle Kirkeskole. Kirkeskolevej 6, Østermarie.

Marie Kofoed

Marie Bohn, født 19.1.1760 i Rønne, død 20.4.1838 i København.
Forældre: købmand, hospitalsforstander Morten Bohn, 1719-1802  og Barbara Kirstine Ancher, 1725-71.

Marie Bohn blev første gang gift med købmand Jochum Herman Ancher 11. december 1776. I 1778 fik hun en dreng, som fik navnet Hans Morten, men han døde i februar 1786, og hendes mand, J.H. Ancher døde 7. maj 1786.

Samme år blev hun gift med skibskaptajn og grosserer Hans Peter Kofoed. Han døde 3. december 1812, hvor Marie Kofoed altså for anden gang blev enke, nu 51 år gammel.


Arven og legaterne

Marie Kofoeds midler stammede udelukkende fra mandens udstrakte handel især på De dansk vestindiske Øer. Hun styrede med sikker hånd sin arvede formue frelst gennem statsbankerotten i 1813 og gennem landbrugskrisen i 1820'erne.

I 1818 blev hun, som noget ganske særligt, udnævnt til etatsraadinde for sin udstrakte godgørenhed af Frederik VI. Hun er den eneste, der nogensinde fik titlen uden at være gift med en etatsråd. Grunden til denne anerkendelse skyldes formentlig, at hun kort tid efter mandens død  ved kgl. gavebrev skænkede 186.666 sletdaler til godgørende formål. Hun støttede ved den lejlighed københavnske sømænd og deres familier, samt kirker, skoler og hospitaler på Bornholm og Sjælland.

I Marie Kofoeds testamente fra 1825 fordeltes yderligere ca. 300.000 rigsdaler til hendes hovedarvinger, som var bornholmske sømænd og deres efterladte, enker efter borgere og embedsmænd i København samt ugifte kvinder, hvis kår ikke svarede til deres opdragelse. Slægt, venner og tjenestefolk blev dog også rigelig betænkt. Hun havde ofte unge familiemedlemmer boende i gården på Christianshavn eller under sommerophold på godserne.

Marie Kofoeds formue løb op i adskillige hundrede tusinde rigsdaler, og den række af legater, som hun og hendes mand indstiftede første gang i 1811 med tanke på først og fremmest deres landsmænd, bornholmerne, er meget lang.

Hun støttede personligt unge bornholmere som filologen, professor J.N. Madvig. Hun betalte halvdelen af hans ophold på latinskolen i Frederiksborg (Hillerød), og medens han læste i København blev han på hendes bekostning sat i pension hos en familie i København. 

Hun oprettede legater til fordel for trængende sømænds enker og børn både på Bornholm og i København, for skoler, arbejdshuse, fiskerihavne, til stenkulsfremstilling,  skovplantning, havebrug og landbrug, trængende enker, ugifte kvinder, hospitalsvirksomhed, uformuende pigebørn osv. Hun testamenterede desuden betydelige beløb til yderligere legater og til slægt og venner.

Men hun øgede formuen ved sin dygtighed som godsejer på Holbæk Slots Ladegård og Aastrup vest for Roskilde. Man kan følge hendes dispositioner i en brevveksling med kancelliråd, godsforvalter Chr. Grønbeck. (Korrespondancen findes i M.K. Zahrtmanns arkiv).


Hun døde på sin store købmandsgård i Overgaden Neden Vandet 11 på Christianshavn. I sine sidste leveår siges hun at have været ensom og melankolsk. I 1839 blev ejendommen solgt til urtekræmmer og  reder Peter Frederik Suhm Heering.


Sandflugtskommissæren og fru Barbara

Det var væsentligt for hendes godgørenhed, at sandflugtskommissær Peder Dam Jespersen, Rønne, 1772-1835, var hendes rådgiver og tillidsmand på Bornholm. Det var hans hustru Barbara Bohn Jespersen, 1791-1864 (bedstemor til bl.a. Kr. Zahrtmann og M.K.Zahrtmann), der var i familie med Marie Kofoed og som havde boet som plejedatter hos hende og hendes mand som ganske ung.

Man påstår, at hun og hendes børn fik testamenteret så mange penge, at de kunne give enken "ungdomsdagenes velstand tilbage og som satte fem af hendes syv sønner ind på hver sin bondegård".

Mindestøtten

Der er rejst en mindestøtte for Marie Kofoed i Almindingen.

På Jomfrue-Bakkens nordskråning blev der i 1882 rejst en mindesten for etatsraadinde Marie Kofoed, der ved sine legater havde hjulpet øens udvikling frem på forskellige områder.
 
Det var Bornholms landøkonomiske forening, der med bidrag fra alle øens kommuner fik rejst mindesmærket, en smuk poleret blå rønnegranit tegnet af Kristian Zahrtmann og med en indfældet medaillon forestillende Marie Kofoed og udført af den kendte billedhugger H.V.Bissen.
 
Da Hotel Jomfrubjerget var blevet bygget i 1891 kom monumentet til at stå lidt hengemt  i hotellets have. Derfor flyttede man det i 1915  til sin nuværende placering på stien mellem hotellet og Åremyre.  I dag står det glemt her i skyggen af tæt bøgeskov. (367.dk)
Marie Kofoeds skospænder med bornholmske diamanter. BM.
I 1756 skrev Thurah i sin Bornholmsbeskrivelse, at Frederik Vs dronning Louise havde en bævrenål med bornholmske diamanter, "som har samme Anseelse som udenlandske Diamanter".
Nogle årtier senere udstedtes en kongelig forordning der forbød borgerne at bruge penge på udenlandsk luksus, herunder ædelsten. Fra forordningens udstedelse i 1783 til 1800 blev forfærdiget flere tusinde bornholmske diamanter til smykkebrug. Marie Kofoed, g. m. grosserer mv. Kofoed på Christianshavn, havde et sæt skospænder med bornholmske diamanter. (Skal bekræftes).

Kilde: VARV, 1966, artikel om bornholmske diamanter af Gorm Jessen.
Hospitalet i Svaneke. "Mariegården". Foto Valdemar Myhre. Også en af de "milde stiftelser" Marie Kofoed støttede. På et tidspunkt rummede den Svaneke Sygehus. Her kan du læse fundatsen for "Etatsrådinde Kofoeds Stiftelse i Svaneke", sidst opdateret 2009  HER.
Fotograf G. Støckel. Marie Kofoeds mindesten i Almindingen. Foto 1882, hvor stene blev rejst. I København finder man en mindetavle for filantropen Marie Kofoed på et hus i Sofiegade, Christianshavn, som hun også bekostede.
Kilder:
M.K. Zahrtmann, 1898, Famiien Bohn fra Rønne, (downloades HER)
H. Sonne Kofoed og N.C. Stangegård: Klippeøens mænd, fødte og førte, 1948.
Erik Jensen: Manden bag rige Marie, Bornholmske Samlinger 1998.
Hansaage Bøggild: Etatsrådindens Pengekiste, Jul på Bornholm 1972.
Ann Vibeke Knudsen: Thea Hoffmanns erindringsbilleder fra barndommen i Rønne. (Datter af Peder Dam Jespersen og Barbara Jespersen). Bornholmske Samlinger 2012.