Ejendomme i Ibsker
Himmelhøj i Ibsker
Jeg får tit et billede som dette, indrammet og uden nogen oplysning, desværre. Ingen tvivl om at vi er på Bornholm, men de mindre ejendomme som dette er svære at placere.
MEN! Her er det en lille ejendom i Ibsker. Stuehuset opført 1906. Mon ikke bindingsværksejendommen i baggrunden er det gamle - kombinerede - stue- og ladehus?). Ukendt fotograf. På bagsiden af billedet står: "Hans Jakopsen, Ipsker" og at rammen skulle være: "Mahoni med Guld smal" (noteret af glarmesteren). Så er vi nogle skridt nærmere på at kunne identificere ejendommen. Billedet kunne være taget kort tid efter det ny stuehus var opført. ES. |
Jens Riis Jørgensen: Ibsker (1. selvejergårds Parcel), folketælling i 1901:
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Hans Peter Jakobsen 18620518 U Avlsbruger Ibsker Sogn . Karoline Jakobsen 18600229 U Husbestyrerinde Ibsker Sogn. Familien kan følges på en ejendom på Kongens Mark (udmarken): Se St. Ibs, Kongensmark, FT-1870: Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Jakob Peter Jakobsen 47 Gift Husfader Huusmand f. i Bodilsker. Marie Cathrine Ipsen 43 Gift Husmoder f. i Ibsker. Jens Cardtien? Primus Jakobsen 12 Ugift Søn Ibsker. Caroline Jakobsen 9 Ugift Datter Ibsker. Hans Peter Jakobsen 7 Ugift Søn Ibsker. Karen Cathrine Jakobsen 5 Ugift Datter Ibsker. |
Anders Pihl: Når der nu står "fortov" i 1911, så kunne det jo være tidligere matrikel under 1. slg. ovre vestpå ... "Himmelhøj", passer med de synlige vinduer, døre og "skæve" skorsten.
Helt rigtigt. Hans Peter Jakobsen overtog Himmelhøj ved arveudlægsskøde 29. sept. 1891 og solgte 4. februar 1919 til Niels Thomsen. Han solgte 25. okt. 1920 til Ahlman Hansen, der 28. aug. 1928 solgte Himmelhøj til Alfred Hansen. Se Bornholms Landbrug og biografier, teksten samt billedet, der passer nøjagtigt med det gamle foto af det nye stuehus, mens det gamle i bindingsværk for længst var væk. Det må have været Hans Peter Jakobsens barndomshjem og hans søster var husbestyrerinde. (Herunder). |
Himmelhøj. Degnebrovejen 14, Svaneke, 1946, foto Sylvest Jensen, KB.
Højly i Ibsker
Højly i Ibsker. 1946. Foto Sylvest Jensen, KB.