Sandvigs gamle rådstue - fredet 1950.

Raadstuen, Strandpromenaden 24, matr. 17. De to billeder herover er fotograferet af Hugo Matthiessen, 1922.
Tæt op ad en af de mange bornholmske skanser, helt ud til den forblæste klippekyst, finder man Hammershus Birks gamle rådstue eller ting- og arresthus.

Et robust lille hus, bygget af kløvet granit, hvidkalket, med helvalmet tegltag og en enkelt skorstenspibe midt på taget. En dør, en port og vinduer.

Adressen er Strandpromenaden 24. Nærmeste nabo er et af Sandvigs store hoteller.  

I årene 1798, 1799 og 1805 blev der opført nye tinghuse i de bornholmske købstæder. Rønne havde allerede sin rådstue, opført 1729.

Også i Hasle, hvortil man havde tænkt sig at flytte Hammershus Birketing. Det var Allinge-Sandvigborgerne rigtig utilfredse med. De var bange for, at de ville miste alt for mange rettigheder af den grund. De klagede deres nød til myndighederne og med en kancelliskrivelse af 22. september 1798, fik de lov til at beholde deres gamle ”Værneting”, mod at de på egen bekostning opførte og vedligeholdt et passende tinghus, hvor retten med anstændighed kunne holdes.

Før da havde man benyttet salen i det gamle stuehus til en ejendom, hvor nu Strandhotellet ligger. Endnu tidligere blev Hammershus Birketing afholdt ved ”Slottet” (Hammershus) og benævnt Hammershus Broting.
Sandvig Havn og Rådstue, maler Viggo Fauerholdt. Foto BM.
Man påbegyndte opførelsen af rådstuen i 1805 og 15. april 1806 blev bygningen takseret til brandforsikringen.

Her får man at vide, at den da rummede en stor sal, tingstuen, mod vest samt et vagthus og to arrestkamre. Man får også at vide, at ”Allinge og Sandvig Byers Borgerskab”, som stod for byggeriet, indrettede huset med en vindovn, en bilæggerovn, borde og skranker i tingstuen, borde og bænke i vagthuset og en briks i hvert af arrestkamrene.

En stor del af det oprindelige inventar er stadig bevaret.

Der blev ganske gratis leveret trappesten og fliser fra Statens sandstensbrud i Nexø. Og mon ikke en stor del af byggematerialerne blev hentet på Hammershus?

Rådstuen blev opført på ”Sandvig Batteris” areal. Det bestod oprindelig af to batterier et østre og et vestre, men i 1808 blev de bygget sammen. I 1814 havde batteriet seks kanoner af tre forskellige størrelser. I 1930erne var der – af dekorative grunde - genopstillet kanoner på batteriet.


Billederne: De tre gamle billeder til højre, hvor man bl.a. ser nogle ”kanonopstillinger” er fotograferet af Alfred Kjøller i 1920- eller 30’erne. Skanser og bastioner ved Sandvig blev fredet omkring 1926, istandsat af Nationalmuseet og forsynet med kanoner, vist lånt af Tøjhusmuseet i København. Fra Bornholms Museums billedsamling.
Litteratur:
Jens Riis Jørgensen: Huse i Sandvig, s. 158-159. 1989.
Ann Vuibeke Knudsen& Niels-Holger Larsen: Hugo Matthiessens Bornholm September 1922. 2010.

Fredningsmyndighedernes beskrivelse af Sandvig Rådstue

Kampestens/sandstensbygningen (1700-tallet). Fredet 1950.
Den gamle Rådstue ligger helt ud til kysten i den lille by Sandvig på den nordlige spids af Bornholm.

Bygningen er en kampestensbygning af kløvet granit i én etage med hvidkalkede, tykke mure uden sokkel og gesims men med et helvalmet og opskalket tag, der er hængt med røde, håndstrøgne vingetegl. I tagfladen ses kun enkelte ældre støbejernsvinduer, og i rygningen findes en hvid skorstenspibe med sokkel og krave. I midten af facaden mod vejen sidder en ældre, tofløjet revledør med overvindue, mens der i den modsatte langside mod vandet er en nyere, bred, tofløjet revleport. Bygningen har ældre et- eller torammede vinduer med småtopsprossede ruder. Vinduerne har bevaret ældre hjørnebeslag, anverfere og stormkroge og er forsynet med indvendige nyere forsatsrammer. Både vinduer, døre og port er malet i en stærk ultramarin farve. 

I det indre er en ældre og enkel grundplan bevaret. Midt for mod gaden ligger en lille forstue og et nyere toilet, mens resten af bygningen er delt i to gennemgående rum. Mod nordvest er det største rum, den tidligere rådstue, hvor der står en ældre støbejernsovn. Modsat, mod sydøst, er et lidt mindre rum indrettet med køkken langs den ene væg, og i loftet findes en lem til tagetagen. Overfladerne er delvist ældre, delvist nyere men traditionelt udført, med bræddegulve, hvidkalkede vægge og et bræddeloft mellem synlige loftbjælker. I forstuen ligger ældre, store ølandssten. I bygningen er bevaret en del ældre rammedøre med ældre greb og bukkehornsbeslag samt dybe vinduesplader af brede brædder. I rummet mod sydøst findes en niche i ydermuren, og her er tremmer for vinduerne. Tagetagen er uudnyttet med en ældre tagkonstruktion, og undersiden af de understrøgne tagsten er synlig.

Bygningshistorie:
I 1783 satte man på Bornholm gang i opførelsen af ting‐ eller rådhuse i hver af de fire herreders hovedbyer; Rønne, Nexø, Svaneke og Hasle samt et birketing i Sandvig. Indtil da havde man holdt byting i værtshusene eller på de større gårde. De gamle tingsteder var blevet afskaffet efter, at borgernes deltagelse i byens styre forsvandt i 1682. Fra da af var det den af kongen udnævnte byfoged, der traf bestemmelse om byens offentlige sager.

I årene 1798-1805 blev de nye råd‐ og tinghuse opført. Deres arkitektur var næsten ens, og de var alle solide grundmurede huse med helvalmede tegltage. 

Hasle tinghus blev opført i 1798, og var oprindeligt tænkt til at skulle anvendes af borgerne i hele det nordlige Bornholm. Allinge‐Sandvigborgerne var dog meget utilfredse med at skulle til Hasle, da der siden 1700 havde ligget en ret i Sandvig, dog i starten i en privat stue. Borgerne klagede over flytningen og fik i 1798 lov til at beholde deres gamle ”Værneting”, mod at de på egen bekostning opførte og vedligeholdt bygningen. 

I 1805 opførte man Den gamle Rådstue i Sandvig. Oprindeligt var der i det indre både rådstue, tinghus og fængsel med to celler, og bygningen fungerede sådan frem til 1881, hvor der blev opført et nyt rådhus i Allinge. Der blev leveret gratis trappesten og fliser fra Statens sandstensbrud i Nexø.

Efter 1881 blev bygningen omdannet til skole og til sprøjte- og lighus, og i denne forbindelse blev porten sat i. Under krigen i 1945-46 brugte russerne bygningen som arrest.
I nyere tid har Den gamle Rådstue fungeret som udstillingslokale og "redskabsrum" for Havneforeningen. 
Fra 2006 til 2010 blev bygningen restaureret og fungerer nu som medborgerhus / Kulturhus med skiftende udstillinger om sommeren, og om vinteren bruges den af borgerne i Sandvig til forskellige arrangementer. I forbindelse med restaureringen blev der indlagt "bjergvarme" med gulvvarme og herover nye plankegulve, der blev opsat forsatsport og forsatsvinduer samt opsat en ny lem med trappe til loftet.

Kilder:
http://kulturarvbornholm.dk/Default.asp?m=834
Th. Lind, Svaneke Bys Historie 1955, ny udg. 1986
M. Zahrtmann, Bornholms Historie, 1922.


Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi relaterer sig til bygningens placering i Sandvig, hvor den ved sin skala og materialeholdning naturligt indgår i byens øvrige bebyggelsesplan. 

Hertil kommer den unikke placering på kanten af øens klippegrund med en storslående udsigt ud over havet. Da bygningen blev opført lå Sandvig Batteri stadig lige nord for bygningen med opstillede kanoner, og i dag fornemmer man stadig det tidligere batteri.

Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens fremtræden som en relativ beskeden bygning opført i granit, som er en lokal tradition på Bornholm. Den enkle materialeholdning, de tykke mure og grundplanen afspejler den tidligere funktion som rådstue og tinghus for en mindre by. Dette underbygges af de spor der påviser, at der oprindeligt var to fængselsceller hvilket tidligere var almindeligt i forbindelse med et tinghus. Den tidligere eksistens af de to celler ses dels ved placeringen af de to etrammede vinduer, og ved at disse har tremmer for. Endvidere er der i de nye gulvbrædder en markering af, hvor de tidligere skillevægge var. Nichen i væggen er et vidnesbyrd om en tidligere løsning med toilet ”hemmelighed” for fangerne. En del af det oprindelige inventar fra rådstuen er stadig bevaret og opmagasineres på loftet.

Arkitektonisk værdi:
Den gamle Rådstues arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens fremtræden i et traditionelt og enkelt formudtryk, hvilket understøttes af de enkle og gennemgående materialer. De kalkede vægge har en karakteristisk stoflig virkning under det store dominerende tag, der især har en stor værdi i dets opskalkning og ved at tagfladerne næsten ikke er brudt samt ved, at der inden tagrender er men bare et let udhæng. 

I det indre betyder den enkle materiale- og farvesammensætning at rummene fremstår afbalancerede og rolige. Hertil kommer, at der er stor arkitektonisk værdi i de kraftige, barokke, rundbuede lodposter, de smedede bukkehornshængsler og de elegante dørgreb og dørskilte, der giver karakter til de ellers enkle bygningsdele.

Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig til den sluttede form med tykke, kalkede mure og det helvalmede tag, med ubrudte tagflader og hvid skorstenspibe. Hertil kommer de ældre vinduer og hoveddøren med alle detaljer. Endeligt knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materiale- og farveholdning. 

De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til den enkle grundplan og til den traditionelle materialeholdning på alle overflader. Hertil kommer de bevarede bygningsdetaljer, herunder døre med alle detaljer, vinduesplader, tremmerne for de to etrammede vinduer og den lille niche i ydervæggen mod sydøst.
Tegningen: Osandbugten og de to sammenbyggede batterier ved Sandvig rådstue 1814 – fra premierløjtnant og sodavandsfabrikant K.E.S. Koefoeds (1890-1944) bog om Hammershus Birks historie, 1931. Koefoed nævner i sin bog, at skanserne blev fredet på hans foranledning.

Huset blev benyttet af mandskabet på ”Sandvig Batteri” og af havnevagten – og efter få års forløb blev det også benyttet til rådstuesamlinger for købstaden Sandvig-Allinge. Det var også jævnligt i brug som skolestue. Da bygningen blev omvurderet til brandforsikringen i 1877, blev den kaldt for kommunens rådhus. Dog fik kommunen i 1881 bygget et nyt toetages råd- og tinghus på Kirkepladsen i Allinge efter tegning af arkitekt Mathias Bidstrup.     
Efterfølgende fik det gamle tinghus funktion som sprøjte- og ligvognshus. For at det kunne lade sig gøre isatte man den stadig eksisterende port ud mod havet og man fjernede muren mellem arresterne og vagtstuen. Den store sal blev benyttet som skolestue og afstemningssted når der var valg. Om tyskerne benyttede bygningen under Anden Verdenskrig vides ikke, men russerne indrettede den til arrest til deres fanger og senere har civilforsvaret benyttet bygningen.
Planen herover er rekonstrueret af arkitekt Niels-Holger Larsen efter brandtaksationerne og spor i bygningen. Billedet af det gamle inventar fra tingstuen er fotograferet af Niels-Holger Larsen i 1990, hvor inventaret samtidig blev istandsat af Bornholms Museum.

Rådstuen, der ejes af Regionskommunen og selvfølgelig er fredet, har i den seneste snes år fortrinsvis været benyttet til kunstudstillinger og Sandvig Havneforening har brugt salen som mødelokale. Rådstuen er lige nu ved at gennemgå en tiltrængt restaurering under tilsyn af Niels-Holger Larsen. Kultur og fritidsforvaltningen har godkendt rådstuen som kultur og medborgerhus med driftstilskud. En projektgruppe fra Sandvig arbejdede med forslag til istandsættelse og etablering af varmeforsyning. Byggeriet var færdigt i 2010.

Farvebillederne: Vindue med ”barok” vinduespost fra 1805 med udsigt over Osandbugten og dørgreb fra midten af 1800årene i tingstuen. Vindue med gitter og en ”hemmelighed”, dvs. et lokum i den østligste af arresterne. Fotos Niels-Holger Larsen.

Billederne herover: I vindueskarmen i den gamle vagtstue er der dukket en mængde ”graffiti” op. Navnetræk og årstal – og indtil flere sejlskibe.
Bornholms Museum fulgte byggeriet, bl.a. i forbindelse med fjernelse af de gamle gulve og efterfølgende udgravninger. Fotos Niels-Holger Larsen.
 
 (Kilder: K.E.S. Koefoed: Hammershus Birks Historie, 1931, H.E. Skaarup: Bornholms militære Domiciler, 1985, Jens Riis Jørgensen: Huse i Sandvig 1989).
 
Ann Vibeke Knudsen, Januar 2009