Fajancer Holms familie - en lille samling ældre portrætter
Jeg har modtaget en lille samling uidentificerede fotos af Bente Eriksen, Hørsholm. Ingen oplysninger. Kan man alligevel finde ud af noget? se her: (Notitserne på nogle bagsider med blyant er mine. Fint at skrive sådan, man må ikke skrive med kuglepen el. lign.)
Se mere om hvem fajancer Holm var, se hans portræt, forretning etc. nederst på siden.
Se mere om hvem fajancer Holm var, se hans portræt, forretning etc. nederst på siden.
Foto G. Støckel, Rønne, kvindeportræt nr. 5379. 1870'erne. Eriksen.
Protokol ikke bevaret. Den gule farve blev meget benyttet på fotografier fra 1870'erne, også på stereobilleder. Visitkort. |
Foto G. Støckel, Rønne, lille barn, nr. 14038. Eriksen.
Protokol bevaret: Fajancer Nicolai Holms Søn, fot. 24. august 1884. Visitkort. Det vil sige den ældste søn, Carl Verner Holm, f. 17.10.1883. |
Foto G. Støckel, Rønne. Lille dreng fotograferet med Hammershus-baggrund. Nr. 18.320. Mellem 1886 og 1888. protokol ikke bevaret. Eriksen. Visitkort. Kan også være den ældste søn, Carl Verner Holm, f. 17.10.1883.
|
Foto Th. Yhr, Rønne. Lille pige med dukke. "Lille Elna 2½ Aar". Eriksen. Hun døde 8.1.1891. Ud af de 13 børn, var hun åbenbart den eneste der døde som lille. Familiens tragiske historie, bevaret med et kærligt billede. Protokol ikke bevaret. Visitkort.
|
Foto Th. Yhr, Rønne. Tre store børn. 7718. Fajancer Holms ældste børn. 1896. Eriksen. Protokol bevaret. Visitkort.
|
Foto Th. Yhr, Rønne. Tre små børn. 7719. Fajancer Holms yngste børn. 1896. Eriksen. Protokol bevaret. Visitkort.
|
Valborg Holm, f. 10.2.1897. Bornholmskebilleder.dk
|
Carl Verner Holm, f. 17.10.1883
|
Karen Kirstine Holm, f. 23.7.1885.
|
Foto Th. Yhr, Rønne & Aakirkeby (dvs. efter 1900). Kvinde. 2784, kabinetkort. Protokol bevaret: Frk. N. Holm 1903. Eriksen.
Må være Nikoline Margrethe Petra Holm, f. 18.9, 1852. Hun kan være fotograferet på sin 50 års fødselsdag? Jørgen Nicolaj Holms ældste datter, søster til Nicolaj Holm d.y.
Må være Nikoline Margrethe Petra Holm, f. 18.9, 1852. Hun kan være fotograferet på sin 50 års fødselsdag? Jørgen Nicolaj Holms ældste datter, søster til Nicolaj Holm d.y.
To portrætter af den samme lille pige. Foto Paul Müller, Rønne, uden nummer og no. 23963. O. 1906. Visitkort. Eriksen. Protokoller ikke bevaret. Måske Anna Holm, f. 1904?
Foto Th. Yhr, Rønne & Aakirkeby (dvs. efter 1900). Ung kvinde, konfirmand? 18109. Visitkort. Protokol ikke bevaret. Måske en af fajancer Holms døtre?
|
En ung kvinde, konfirmand? Foto Augusta Schou, nr. 27932. (Hun fortsatte Müllers nummerering). Visitkort. Eriksen. Protokoller ikke bevaret. Efter 1906.
|
Jørgen Nicolaj Holm og Nikolaj Holm, fabrikken Store Torv 5, matr. no. 529
Store Torv i Rønne. "J.N. Holm & Søn. Glas & Porcelainshandel. Fajance& Lertøj". I 1851 var huset blevet overtaget af fajancefabrikant Jørgen Nicolaj Holm. Han udvidede ejendommen mod øst og fik facaden grundmuret i 1875. I 1914 købte professor Mathias Bidstrup ejendommen af fajancefabrikant Nicolaj Holm. Den gamle enetages bygning blev revet ned og Mathias Bidstrup opførte efter egne tegninger den store monumentale bygning i fire etager, der stadig ligger på stedet. Han gav den navnet ”Søborg” til minde om sit fødested og barndomshjem i Søborgstræde i Rønne. Fotografen er ukendt, men billedet må være taget omkring 1910.
Til højre:
Udsnit af G. Støckels prospekt af Store Torv i Rønne o. 1865. Det er fajancer Holms bindingsværksejendom bag skitet, som muligvis reklamerede for hans værksted. Ejendommens facade blev grundmuret i 1875. |
Jørgen Nicolaj Holm var en af de unge mænd, der i 1840 kom i lære hos Fajancer Spietz. Han fik svendebrev i 1845 og i 1850 indrettede han værksted i sin mors ejendom på Store Torv og samme år tog han borgerskab. Året efter købte han ejendommen af sin mor.
Fabrikken var ikke en af de store, men i 1871 havde han dog seks mand beskæftiget. Oprindelig var længen ud mod Store Torv både beboelse, ovn og værksted, men det sidste flyttede han i 1855, da han havde købt en nærliggende ejendom i en tilstødende gade. Sønnen Nicolaj Holm lærte og arbejdede hos faderen og tog borgerskab i 1888. Han overtog den i 1902, men faderen arbejdede der til sin død i1911. Nicolaj Holm opgav virksomheden efter faderens død og tog arbejde hos L. Hjorth. Ejendommen på Store Torv solgte han i 1903. Fabrikken fremstillede gult fajance og lertøj. Buddingforme, gelekopper, syltekrukker, børnestel, sparebøsser mv. Nicolaj Holm blev gift i 1883 med Ida Petersen fra Svaneke. De fik 13 børn: 1. Carl Verner Holm, f. 17.10.1883 2. Karen Kirstine Holm, f. 23.7.1885 3. Elna Holm, f. 14.9. 1887, d. 8.1.1891. 4. Knud Holm, f. 13.1.1889 5. Nikoline Holm, f. 27.2.1891. Gift Lind, kaldet Nina 6. Mariane Holm, f. 11.12.1893 7. Georg Nicolaj Holm, f. 21.2.1895 8. Valborg Holm, f. 10.2.1897 9. Axel Petersen Holm, f. 10.7.1898 10. Emma Holm, f. 9.8. 1901 11. Svend Aage Holm, f. 11.8.1901 12. Anna Holm, f. 4.9.1904 13. Else Holm, f. 6.1.1908 KILDE: Bodil Tornehave: De bornholmske fajance- og terrakottafabrikker.1980. |
Fajancer Jørgen Nicolaj Holm, født i Rønne 1824. Død 1911. Foto G. Støckel oktober 1885. BØA 2013-03.
|