HOLLANDSKE MØLLER I RØNNE
Tilbage til Møller i Rønne HER
Til siden om cementmøllerne HER.
K. Thorsen har skrevet, at "det er noget af en mærkværdighed, at Rønne, der mere end nogen anden bornholmsk købstad har været vindmøllernes by, nu ikke ejer en eneste sådan mølle. I 1856 kulminerede antallet med 13 vindmøller, hvoraf de fleste var stubmøller. Omkring 1900 var der kun fem møller tilbage. De var alle i deres byggemåde "hollandske", dvs. at de havde en faststående krop og en drejelig hat".
 Tegningen til venstre med oversigt over de hollandske møller i Rønne og deres beliggenhed skyldes Erik Pedersen, der fra 1940'erne fotograferede de bornholmske møller. Han var fætter til mølleren på Myreager Mølle i Aaker, Ejner Jensen.

Westh's Mølle, Pingels Allé, 1874-1906
Espersens Mølle, Søndre Allé, 1874-1902
Ben og cementmøllen Phønix ?
Cementmøllen Saga, ?
Søndre Mølle, Kastelsmøllen, Strandvejen, 1850'erne-o. 1980.
Den hollandske Mølle, Dampmøllegade, 1797 (?)-1904
Frydenlunds Møllen, Haslevej, 1860-1918

En stor hollandsk grynmølle på Søndre Bastion i 1757 (?)
Flere hollandske møller ved Cementmøllerne Lykkens Prøve, Haabet og Godthaab? (Vi har Saga og Phønix)
En savmølle på havnen i Rønne (?).

Den hollandske mølle i Dampmøllegade, Dampmøllen, Tobiassens Mølle, fra 1793 - 97?

Kort over Rønne Havn 1849. Bornholms Ø-arkiv. Bemærk også at der er tegnet ikke færre end seks stubmøller på kortet.
Den hollandske mølle - med bådformet hat - i Kattesundet (Dampmøllegade). Udsnit af foto: De Forenede Stenbrud. foto o. 1895, Bornholms Museum. Foto Th. Spelling.
Til venstre: (Nr. 11 er en naboejendom)
12.: (Brandtaksation 1801). Den hollandske mølle i Rønne, Kattesundets Østre side, matr. 182. Interessentere Kiøbmand Rasch, Wolfsen og Kofod. En Hollandsk Mølle og Huus Matr. No. 182 b. a) Møllen 4re Etagier høj alt af Fyrretømmer og Bindingsværk, 3 Qværner og videre dens Tilbehør, alt i god Stand sat for 1800 Rdl. b) en Længde 8 Fag Egebindingsværk, murede Tavler 1 Qvist, Tegltag, indrettet til Stuer, Kiøkken, 1 Skorsteen, 1 jernkakkelovn á Fag sat 25 rd. 200.
Realregister (til venstre) Heraf fremgår det (?), at Jens Carlsen Møller erhvervede møllen i 1805 og afhændede det i 1814 til møllermester Poul Petersen. Som havde møllen til 1820, jvnf. nedenfor.
Kort over Rønne 1818. Med den hollandske mølle.
K. Thorsen om den hollandske mølle i Rønne, senere kirkemøllen i Rutsker. Bornholms Tidende 26. november 1940.

Vi kan følge mølle gennem avisannoncer: (Bornholms Avis):
7. december 1847 køber J. Michelsen på den hollandske Mølle 2 á 300 Tdr. 2-rades Byg og betales med højeste Pris i forhold til Vægten ....

17. april 1849 en Karl eller Dreng med Lyst til Mølleriet kan faae Condition paa den hollandske Mølle ved Rønne ...

5. november 1852 Hos J. Michelsen (som havde været skibskaptajn på Vestindien) fælges god Congo_The til 4 Mk 8 Sk. pr. Pd. og toges 8 Pd. billigere, samt et lidet Parti Cuba Cigarer 6 Aar gamle til 2 Rdl pr. 100 Stk., og ostindisk Salup (soya?) til 1 Rd. pr. Flaske.

29. august 1856. Da min Dampmølle nu er færdig til Afbenyttelse, undlader jeg ikke at anbefale denne i Publicums Erindring, idet jeg tillige bemærker, at jeg nu vil see mig istand til at levere et ligesaagodt product, som de bedste Dampmøller i Kjöbenhavn. En hurtig Expedition og reel behandling dorsikres. S.P. Bech. (Også en anbefaling af den nye Dampmølle).

3. februar 1857. Fra Undertegnedes Mølle sælges: Bedste Flormeell ..., Hvedemeel, Bygmeel, Sigtet Rugmeel, ditto spimplere, Hvedeklid ... S.P. Bech.

11. juni 1858. Da Undertegnede den 17de dennes fratræder den hollandske Mølle og Dampmøllen, undlader jeg ikke at aflægge min ærbødigste Tak til all dem, som i den Tide, jeg har ejet Møllerne, have forundt mig deres Søgning. Da den samme Svend foreløbig bliver ved Møllen i 3 Uger, vil alt hvad der til den ovennævnte Dato maatte være uformalet, blive besørget for den nuværende Eiers, Herr C. Colbergs Regning. S.P. Bech.
Den ældste mølle var "Den Hollandske Mølle" i Kattesundet (senere Dampmøllegade). Iflg. K. Thorsen (lokalhistoriker) var møllen bygget "ovre" i 1790'erne (1793 eller 1797?) for et interessentskab, sejlet til Bornholm og opført (af hollandske møllebyggere) på byens Østre Vold. I sin lidt over 100årige levealder havde mølleren mange forskellige ejere, og flere af dem vigtige aktører i Bornholms udvikling. (Kilde K. Thorsen):

1790'erne-1805 Interessentskab: Købmændene Herman Bohn Rasch, Christian Wolfsen og Andreas Kofod.
1805-1814 Tidligere bestyrer på møllen, Jens Møller
1814-1820 møllermester Poul Petersen
1820-1822 Peter Andreas Löppelmann, senere stenhuggermester ved frederiks Stenbrud (huggede bl.a. Prinsestøtten i Almindingen i 1824.)
1822-1842 kaptajn Rasmus Marcher
1842-1853 skibskaptajn på Vestindien, Jens Michelsen
1853-1858 skibsbygmester Søren Peter Bech. (Indrettede Dampmølle)
1858-1867 gårdejer Carl A.H. Colberg, Lyneborg, senere søn/bror? Georg Colberg.
1867-1883 skibskaptajn Hans Tobiassen, indrettede bageri og nyt dampanlæg
1883-1887 bogholder H.A. Espersen
1887-18?? P.N.J. Planck
18??-1904 proprietær Lorentz Hansen, Kyndegård.
1904 blev møllen købt af Peder Boesen, flyttet til Rutsker og kaldt Kirkemøllen.
I møllefortegnelsen fra 1807-1808, udarbejdet med sandemændenes (sognefogedernes) hjælp af amtmand Thaarup, omtales to hollandske møller. Den ene fra Rønne (dampmøllen, Tobiassens Mølle) blev i 1904 solgt og genopført i Rutsker som erstatning for en gammel stubmølle. Det var en træmølle som vist var sejlet til Rønne allerede i 1793 (?). Vi kender mig bekendt ikke noget fotografi af Dampmøllen. Det bedste vi har kunne være dette (?) fra De Forenede Granitbruds plads i Landemærket, måske set mod Dampmøllegade. Foto o. 1895 Th. Spelling, Rønne.
Her er et kortudsnit fra 1898 (Trap), der viser Dampmøllen. Den høje bygning foran den er "Østre Forsamlingshus", "Industrien", som nu er brændt. Det viser, at det er Dampmøllen vi ser på fotografiet af stenbanen i Landemærket.

Søndre Mølle - Kastelsmøllen, opført midten af 1850'erne, nedrevet efter 1980 (?)

Søndre Allé 38, Rønne.
Kastelsmøllen i Rønne. Foto Chr. A. Møller.
Vilh. Kjølby skriver i sin bog "Vindmøller", 1978, at Kastelsmøllen - vist - er den næstældste af de hollandske møller i Rønne. (Hans kilde er K. Thorsen). Den blev opført på den sydlige voldbastion i 1850'erne af møller Niels Christian Holm - og den erstattede en stubmølle.
Så har Kjølby en sjov sidebemærkning: Møller Holm blev nævnt som en ivrig oldgransker og han var Kong Frederik 7's medhjælper på Bornholm, når der skulle undersøges oldtidsgrave. Møller Holm modtog bl.a. kongens fotografiske portræt med underskrift.
Efter N.C. Holm overtog sønnen, Chr. M. Holm møllen. Vi er muligvis i 1870'erne, hvor der var gode penge at tjene for møllerne, fordi man fandt et godt marked i Sverige specielt af byggryn. De kunne i en årrække indføres toldfrit (fordi der havde været misvækst i Sverige).
I 1867 solgte Holm møllen til Hans Leo Kofoed, som samme år (?) opførte ejendommens nuværende (1978) stuehus og nordre længe.
I november 1868 solgte Kofoed (der siden blev savmøller på Rønne Havn) til en hjemvendt danskamerikaner for 5.700 rigsdaler. Det var Morten Peter Kjøller fra Aakirkeby. Han solgte kort efter til Hans Peter Lund, der tidligere havde været ejer af Tophjem, 21. selvejergård i Nylars.
Lund solgte allerede i 1872 Søndre Mølle til H.J. Andersen som blev ejer af møllen i næsten 50 år. Han var også i en årrække formand for Bornholms Møllerforening.
Han byggede magasin og stald, moderniserede mølleindretningen og anskaffede motor. I 1917 overtog sønnen, Sigurd Andersen møllen, men få år senere solgte han igen, nu kaldte han møllen for Kastelsmøllen. Fra 1924 var det tidligere ejer af Træbenemøllen og Blæsbjerggård i Nyker, Karl H. Kjær, der kunne kalde sig ejer af møllen.
Udsnit af Willerups kort over Rønnes Byjorder fra 1858 (Til Trap Danmark).
16.11.1943. Bornholms Tidende. K. Thorsen. Oplysningen om, at en stubmølle blev erstattet af en hollandsk grynmølle i 1754, har vi ikke stødt på i andre sammenhænge. Det må tages med et stort forbehold. Som K. Thorsen selv antyder er det formentlig ikke korrekt? I hvert fald må man se nærmere på den oplysning. Byfoged Selmers indberetning til amtmand Urne i 1764 er udgivet af Aage Rohmann i en kronik i Bornholms Tidende og trykt som særtryk 1940. Her skrive Selmer, at der på Thurahs bykort over Rønne kun er vist 3 vejrmøller (stubmøller) der er fire, men den fjerde ses ikke på kortet, fordi den ligger inde i byen omgivet af huse.
Søndre Mølle, omkring 1920.
Møllen på Kastellet. Foto Sophie Petersen. Kilde: Det Kongelige Danske Geografiske Selskab, Nationalmuseet. Uden præcis år-angivelse, men nogenlunde samtidigt med billedet i K. Thorsens beskrivelse af møllen fra 1843.
Kastelsmøllens møllehats indre. Foto september 1958, Anders Jespersen. Den gamle bådhats indre fra 1850'erne.
Billedet herover er fra 1936, fotograferet af apoteker Knud Th. Jørgensen. Billedet til højre er (også) fra Bornholms Museums arkiv, men uden yderligere oplysninger. Det må være fra Børge Jørgensens Autolakering. Bemærk at der står Kastelsmøllen i en parentes i annoncen herunder.
Annoncen herover er fra Bornholms Avis 17. november 1898. Annoncen til højre fra Bornholms Tidende 17. januar 1970.

Frydenlunds Mølle - Frydenlund Mølle, opført 1860

Den gamle mølle fra Christiansø blev solgt på auktion i Svaneke i 1857. Genopført og åbnet i 1860.
Frydenlund Mølle før 1896. "Mølle Udsalg" står der på et skilt over døren i beboelsen. Bornholms Museum.
Bornholms Avis 7. august 1857 averterede By- og Herredsfoged Contoiret i Svaneke, Uldall, møllen til salg. "Ifølge Marineministeriets bestemmelse vil den paa Cristiansøe værende Mølle blive bortsolgt til Nedrivning og Bortflytning fra Øen, hvilket bekjendtgjøres med tilføiende, at Møllen, som er byget af  grundmuur og indeholder et complet Værk med 2de Qværne, sat et i enhver Henseende godt Inventarium, kan af Liebhavere blive taget i Øjesyn, naar man derom henvender sig til den paa Øen commanderende Officeer. Auctionen bliver afholdt paa Raadstuen i Svaneke Mandagen den 14de September d. A. Middag Kl. 12 slet. August 1857.
Bornholms Avis 3. februar 1860: Den nye hollandske Mølle norden Rønne, kaldet Frydenlunds Mølle, er nu saa nær færdig, at den om faa Dage kan sættes i gang, og modtager fra Dato Sædevarer til Formaling. Vi tillader os herved at anbefale Samme til de ærede Forbrugere saavel i Byen som paa Landet. Det bemærkes: at Møllen er af en god Construktion og beliggende paa en fri Vindplads, samt bestyres af en duelig og velanbefalet Møllersvend, hvorfor vi haaber at kunne tilfredsstille Enhvers billige Fordringer. Rønne 3die Februar 1860. J.P. Samson og J.J. Møller.
Realregister der fortæller om de tidligste ejerforhold. Jvf. herunder.
Christiansøs gamle, "engelske" mølle fra ca. 1760  blev overtaget på en offentlig auktion af Samson og J.J. Møller (jvnf. nedenfor).

Christiansø's mølle blev kaldt en "engelsk"mølle, formentlig fordi den var grundmuret. Møllen regnskab er bevaret på Rigsarkivet og papirerne fortæller detaljeret om, hvad der blev brugt til at bygge mølle af. Bl.a. 100.000 flensburger sten, små gullige mursten. 
De to købere overtog formentlig også murstenene, og mon ikke det grundmurede møllehus (oprindelig et materialhus), der ses på billedet herover, er bygget bl.a. af murstenene fra Christiansø. Som altså så var brændt i Slesvig. Fragtet til Christiansø, brugt til møllen i 1760, revet ned knap 100 år senere, fragtet til Rønne og genbrugt til mølleanlægget sammen med tømmer, kværne og andet inventar.

Frydenlunds Mølle blev genopført som en træmølle.



Fajancefabrikant Andreas Petersen Samson, f. 1826. Vitrotypi (ældre form for fotografi, 1850'erne). Hvis køberen var Jens Peter Samson var han cementfabrikant. Bornholms Ø-Arkiv.
Møllen blev opført på Rønne Udmarks jord, matr. 12 af markjordene, nord for byen. Møllen fik navn efter det ældste stednavn i Nordskoven, Frydenlund Mølle. Køberne var fajancefabrikant J.P. Samson og J.J. Møller. Da sidstnævnte døde drev enken møllen videre sammen med Samson, men han solgte sin halvpart i 1875 til Møllers søn, Andreas Hansen Møller.
Han nedsatte sig i 1891 som købmand i Store Torvegade og solgte Frydenlund mølle til en tidligere ejer af Dalshøj i Aaker, Thorvald L.S. Dam, søn af lærer ved Aaker Kirkeskole, H.C. Dam.
I 1896 fik mølleejer Dam stiftet et aktieselskab, der byggede det anselige dampmølleanlæg. Frydenlund Dampmølle fungerede efterfølgende med Th. Dam som direktør en halv snes år, indtil prioriteterne var blevet større end driften kunne bære. Dam forlod Bornholm og Handelsbanken gjorde udlæg i dampmøllen.
Driften blev overtaget af et konsortium med proprietær Andersen, Sejersgård som formand, og møller M.K. Hansen som bestyrer.
I 1911 solgtes ejendom og virksomhed for 50.000 kr til møller A.D. Holm. 1. august 1917 nedbrændte en nat den historiske, gamle vindmølle, men dampmøllen gik videre.
I maj 1924 mageskiftede Holm ejendommen med den nedbrændte Gadeby Mølle i Østermarie, hvis ejer, Chr. Christensen, bl.a. overdrog denne ejendoms assurancesum 61.800 kr. som købesum, mens Frydenlund Mølle var sat til 86.800 kr. (Kilde K. Thorsen).
Foto o. 1896 med det "anselige dampmølleanlæg". Fotograf J. Danielsen, Østerbrogade 44. Måske fra indvielsen?
Artiklen er fra Bornholms Tidende 5. oktober 1896.
5. marts 1935. Bekendtgørelse i Bornholms Tidende.
Foto o. 1898, Th. Spelling.

WESTH'S MØLLE ved Pingels Allé. Opført 1874, nedrevet 1906

Matr. nr. 214, Markjorderne,
Møllen og møllepladsen var omdrejningspunktet for Rønne Kommune i årene efter 1900, fordi man diskuterede, hvor en ny, større kommuneskole skulle ligge. Det var der bestemt ikke enighed om i Byrådet. Men den endte her. Se mere om møllens nedrivning under Østre Skole HER. Se: Bornholms Tidende 3.2.1979. Og 11.11.1978. Artikel om Møller West der solgte sin mølle til Kommunen, Østre Skole. Hansaage Bøggild.
På et næsten tilsvarende foto fra Pingels Alle med møllehuset, ser man møller Westh og datteren Vilhelmine Westh.Datteren født 24. juni 1864. På Bornholms Museum. Kvitteringsdokument for betaling af møllebyggeri. Den nye mølle byggedes af P. Pedersen for møller Niels Hansen Westh i Rønne. Dokumentet dækker betaling af ialt 350 rigsdaler. Datering: 1874.
Wesths Mølle på Pingels Alle, Rønne. Opført i 1874 og anmeldt på Bygningskommissionens Møde 12. marts 1874. Der blev ansøgt om at der skulle opføres en hollandsk mølle på "Møller N. Westh tilhørende Jordlod i  Rønne Vang". Den skulle ligge 50 alen fra vej og anden mands grund. Wesths mølleplads er der, hvor nu  Østre Skole er bygget.
Wesths' mølle blev i de sidste seks år fra 1900 drevet af en forpagter, H.C. Hansen, der i 1906 købte Røbro Mølle (HER).
I 1906 var møllen genstand for en særpræget handel. Et interessentskab af 20 bornholmske møllere købte den til nedrivning. Møllens indre gangtøj blev solgt til Bakkemøllen i Olsker.
Efter at Rønne Kommune havde købt Wesths Mølleplads, opførte man den første skolepavillon på stedet i 1908.
Fra Uddrag af Rønne Byråds forhandlinger 1905.
Niels Hansen og Frederikke Sophie Westh, møllen på Pingels Allé. Originalbillederne findes på Bornholms Museum, sag BM 616.
Bornholms Tidende, 27.7.1906. Westh's Mølle, som blev solgt  til Bakkemøllen i Olsker
Bornholms Tidende 11.11.1978. Tekst Hansaage Bøggild. Genstandene mv. befinder sig i sag BM 616: to billeder af møllen, vist her, regning for møllebyggeri 1874, skudsmålsbog, portrætter af møllerparret, vielsesattester. (Bornholms Museum).
Foto af to møller i Rønne, Espersens Mølle i baggrunden, Westh's Mølle forrest nær Aakirkebyvej. BM.

Espersens Mølle, 1875-o. 1920?

Jeg tror billedet er taget fra Kastelstårnet og den store bygning foran møllen er Mathias Bidstrups ligkapel fra 1889. På billedet ses tre af Rønnes møller. Forrest Espersens Mølle, i baggrunden til venstre Den Hollandske Mølle, til højre må det vist være Westh's Mølle ved Pingels Allé. Udsnit af en glasplade, taget af Th. Yhr i 1890erne. Rønne set fra sydvest, se hele pladen HER.

Hans Ancher Wolffsen, Espersens Mølle og møllehus, Søndre Alle 18, Rønne, 1910, olie på lærred, 52 x 72 cm, sign. f.n.t.h.: Ancher Wolffsen -10. Bornholms Kunstmuseum, inv. nr. 477x5.
Hans Ancher Wolffsen, 1870-1924, var først og fremmest keramiker og ejer (medejer) af fabrikken Søholm fra 1887-1911. Han flyttede derefter til København, hvor han først var en af fabrikkens kunstneriske ledere, senere havde han samme arbejde på Den Kongelig porcelænsfabrik.
Møller Niels Holm Espersen køber matr. 7b af gæstgiver H.J. Bidstrup. Assurancepolice 14.12.1875 for en hollandsk vindmølle. 1918 overtager Niels Holm Espersens enke, Gertrud Christine Espersen og sælger den straks videre til viktualiehandler Niels Christian Kofoed, gift med datteren Margrethe Kofoed.
Bornholms Tidende 10.2.1876
Espersens Mølle opførtes 1875 syd i byen, syd for den nuværende gade Bækken, og til afløsning for en stubmølle, der stod kommunens grund ved Søndergade, omtrent hvor stenhuggeriet nu er. (Nu 2017 er der cafeteria).
I Bygningskommissionens møde den 26.8.1874 forelå anmeldelse fra møller Niels Holm Espersen om, at han agtede at opføre en hollandsk mølle på jordlodden matr. nr. 7. Kommissionen bestemte, at den skulle opføres 30 alen fra offentlig vej, andre bygninger eller anden mands grund.
1876 bevilgede byrådet et andragende fra mølleejer Niels Espersen om køb af det jordstykke, hvorpå hans gamle mølle stod, for 400 kr.
Købet af denne - hidtil byen tilhørende - grund bevirkede forskellige topografiske forandringer, nemlig: "at den over Grundstykket fra Landevejen i Vest løbende Vej bibeholdes som offentlig Vej, dog at Andrageren må flytte den så langt i Nord, at den går i Flugt med den til den nybyggede Mølle løbende Vej, og at den langs Kirkegårdsmuren liggende Spadserevej afsættes i en Bredde af 6 Alen fra Gærdet".
Espersens Mølle blev revet ned o. 1920 og flyttet på landet (?). Møllerhuset, Søndergade 68 (nu Søndre Allé 18), står endnu.
Med sine lave stuer og møllestenstrappeplade er det et interessant minde.
Se meget mere om boligen, der brændte i 2010, HER.

Kilde: Side 67 i Vindmøller før og nu, Bornholm, Vilhelm Kjølby, 1978
(Hans kilde formentlig K. Thorsen?).

Espersens mølle var en hollandsk træmølle - en gallerihollænder med svans, løghat og kludesejlsvinger.
Udsnit af kort over Rønne, opmålt 1886. Espersens Mølle ses lige nord for Thevandsbækken.
Vi er på vej ind til Rønne af Søndre Alle. Vejtræerne er ikke særlig gamle, alléen er endnu blot en grusvej. Til venstre skimter vi lige netop Espersens Mølle og den hvide gavl ca. midt i billedet er møllehuset på Søndre Alle 18 (nuværende adresse). Nu forstyrres idyllen af Zahrtmannsvej, der skærer sig igennem på tværs lidt foran møllen og billedet her forstyrres af den store rundkørsel. Fotografen er formentlig Chr. A. Møller, billedet er måske fra sidst i 1890'erne, det er en kopi af en glasplade på BM. Tak til Jens Buus, som finder møllebilleder til os.
Bornholms Tidende 12. januar 1939. "Forhenværende Møllebestyrer, N.M. Rasmussen, Pilestræde 24, Rønne fylder i dag 80 Aar. Hr. Rasmussen var i en Tid Bestyrer af den nu nedlagte Espersens Mølle, syd i Rønne."

På luftfoto af Rønne fra 1934 er møllen revet ned. Møllehuset blev overtaget af Laura Madsen, som havde butik her iflg. Bornholms Vejviser i 1927 (ikke i 1925). Hun har også sin private adresse her, på Søndre Alle 18.
Møllerparret Niels Holm og Gertrud Kristine Espersens eneste datter, Margrethe Espersen, blev gift med N.C. Kofoed, der en tid arbejdede på hendes fars mølle. Ægteparret havde en viktualiebutik i Nygade i Rønne, og de var efter sigende berømte for deres spegepølse. De må have lært det erhverv af Margrethes mor, der havde en lille butik ved møllen i Søndergade, hvor hun solgte hjemmelavet leverpostej, sylte og syltede champignons, som hun hentede på Galløkken. Margrethe Kofoed er kendt i teaterkredse for bornholmske komedier, bl.a. Liden Stina. Hun døde 24.4.1934.
Hendes mand afviklede viktualieforretningen efter hendes død og blev inspektør på Rønne Theater. Han døde 20.12.1947.
Kilde: Bornholms Tidende, bl.a. artikel af Thomas Jensen 21. januar 1978. "Da Rønne havde 11 stubmøller".
Udsnit af luftfoto 1934. Her ses den sydligste ende af Løkkegade, og i højre nederste hjørne er daværende Søndergade 68, nu Søndre alle 18, der var møllerbolig. På grunden, hvor møllen lå ses et lysthus med en fint anlagt have og bag ved lysthuset bede, formentlig hørende til blomsterhandleren. Møllen må have ligget på grunden bag lysthuset. Stien fra Søndergade forbi Løkkegade og ned til Kapelvej eksisterer stadig. Den markerer også den gamle grænse mellem Rønne bygrund og markjord.